RNA-coronavacciner: Kan vi stole på dem?
To virksomheder er på vej med coronavacciner, der programmerer kroppen til at vaccinere sig selv. Men kan vi stole på de nye og hidtil uprøvede RNA-vacciner? 
coronavaccine rna mrna vacciner vaccinetekonologi covid-19 sars-cov-2

Meget tyder på, at de første coronavacciner, der kommer i brug i Danmark, bliver RNA-vacciner. (Foto: Shutterstock)

Meget tyder på, at de første coronavacciner, der kommer i brug i Danmark, bliver RNA-vacciner. (Foto: Shutterstock)

Gys! Det lyder nærmest som science fiction: 

En kopi af et stykke arvemateriale fra en coronavirus skydes ind i en muskel, hvorefter den trænger ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille et molekyle, som er nøjagtig magen til det, der sidder på virussens overflade som små pigge.

Men det er ikke fiktion. Det er en beskrivelse af de såkaldte RNA-vacciner, som netop er blevet nødgodkendt i Storbritannien og i skrivende stund også ser ud til at blive de første, Danmark kommer til at bruge mod coronavirussen. 

RNA-vacciner har aldrig tidligere været i brug. De adskiller sig fra traditionelle vacciner, fordi de ikke indeholder levende eller svækket virus, men består af en kopi af den del af coronavirussens arvemateriale, der kaldes messenger-RNA (mRNA).

Forskere fra medicinalvirksomhederne Moderna og Pfizer-BioNTech har i de seneste ti måneder lavet store kliniske forsøg, hvor RNA-vaccinerne har virket overraskende godt mod coronavirus.

Betingede godkendelser

Storbritannien har netop som det første vestlige land givet en nødgodkendelse til en coronavaccine - godkendelsen er givet til RNA-vaccinen fra Pfizer-BioNTech, skriver den britiske lægemiddelstyrelse i en pressemeddelelse

Pfizer-BioNTech har også ansøgt det europæiske lægemiddelagentur EMA, som godkender vacciner for Danmark, om en såkaldt betinget godkendelse af vaccinen. EMA vil give svar på ansøgningen efter et ekstraordinært møde den. 29. december 2020, skriver agenturet i en pressemeddelelse.

En betinget godkendelse gives, efter at virksomhederne har testet vaccinerne i en række forsøg med titusindvis af deltagere. 

Hvis myndighederne på baggrund af forsøgene vurderer, at vaccinen ikke har for mange og for alvorlige bivirkninger, og at den virker godt nok, får virksomhederne grønt lys, selv om det endnu ikke har været muligt at få oplysninger om: 

  • Hvor lang tid vaccinerne gør os immune.

  • Hvorvidt der opstår bivirkninger, i årene efter at vaccinerne er taget i brug.

De hurtige godkendelser gives, fordi verden befinder sig i en nødsituation og på betingelse af, at virksomhederne indsamler data og informerer EMA om coronavaccinernes virkning og bivirkninger i op til tre år, efter at de er taget i brug. 

Læs mere om godkendelsesprocessen i denne artikel.

Er det ikke farligt?

Men er det ikke lidt risikabelt at få sprøjtet genetisk materiale fra en fremmed organisme ind i kroppen? 

»Jeg kan godt forstå, at nogle, som ikke har en videnskabelig baggrund, stejler og synes, at det lyder farligt,« siger Trine Sundebo Meldgaard, der er postdoc på DTU’s Institut for Sundhedsteknologi og for år tilbage selv arbejdede med RNA-vacciner. 

»Men med den viden, jeg har, vurderer jeg, at RNA-vacciner er sikre, og jeg synes, det er fantastisk, hvis de får et gennembrud. Det er en rigtig god teknologi,« fortsætter forskeren, som har været med til at lave indledende forsøg med influenzavacciner baseret på mRNA for medicinalvirksomheden Glaxo-Smith-Kline.

Kroppen vaccinerer sig selv

Messenger-RNA, som de første coronavacciner består af, kan beskrives som en budbringer, der overleverer en slags opskrift - en genetisk kode - til kroppens celler. Opskriften fortæller, hvilke molekylære byggesten (proteiner) cellerne skal fremstille. 

De to vacciner fra Moderna og Pfizer-BioNTech indeholder opskriften på et eller flere af coronavirussens såkaldte spikeproteiner. 

Spikeproteinerne er dem, der på tegninger er afbilledet som pigge på coronavirussens overflade. De er vigtige, for virussen bruger dem til at trænge ind i kroppens celler, så vi bliver syge.

Når messenger-RNA fra coronavirussen sprøjtes ind i kroppen som en vaccine, får cellerne besked på at producere spikeproteiner magen til virussens. 

Proteinerne bliver udskilt i blodet og optaget af celler i immunforsvaret, som går i gang med at lave antistoffer, så det er klar til at gå til angreb, hvis man bliver smittet med COVID-19. Kroppen vaccinerer altså på en måde sig selv. 

coronavaccine rna mrna vacciner vaccinetekonologi covid-19 sars-cov-2

Coronavirussens spikeproteiner er de røde pigge på virussens overflade. RNA'et befinder sig i virussens kerne. (Foto: Shutterstock) 

Frygten er ubegrundet

Det lyder smart, men i kommentarspor på sociale medier kan man støde på skeptikere, som frygter, at RNA-vaccinerne kan skade eller ligefrem omprogrammere kroppens DNA. 

Vild konspirationsteori om RNA-vacciner

I afkroge af internettet findes der konspirationsteorier om, at RNA-vaccinerne er en del af en sammensværgelse, hvor Bill Gates, der har doneret penge til forsøg blandt andet med RNA-vacciner, vil tage herredømmet over verden ved at indsprøjte mikrochips. Den teori undlader vi at gå ind i her, men du få tips til, hvordan du kan gennemskue, at den er langt ude - i en video på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek 

Frygten er dog ubegrundet: Der er ingen risiko for, at RNA-vaccinerne kan omprogrammere os eller på nogen måde påvirke vores arvemasse, siger Camilla Foged, der er professor på København Universitets Institut for Farmaci. 

»Det mRNA, man får sprøjtet ind, kan ikke integreres i genomet på nogen måde. Det forsvinder fra kroppen relativt hurtigt,« siger Camilla Foged, som selv forsker i og udvikler RNA-vacciner. 

Ligesom alle andre lægemidler kan RNA-vaccinerne have bivirkninger, men myten om, at de kan gøre skade på vores DNA er total grundløs, understreger professoren. 

For det første er RNA fra en fremmed organisme, i dette tilfælde en virus, ikke kompatibelt med menneskers DNA. For det andet kommer det slet ikke i kontakt med vores arvemasse: 

  • Messenger RNA, der sprøjtes ind i kroppen som en vaccine, kan ikke komme helt ind i cellekernerne, hvor vores DNA befinder sig. RNA’et bliver i den væske, der omgiver cellekernen - cytosol hedder væsken. 

  • Efter et stykke tid, hvor vaccinen har overleveret beskeden til cellerne om at producere de proteiner, man gerne vil have immunforsvaret til at danne antistoffer mod, forsvinder budbringeren ud af kroppen.

»Den vaccine, jeg arbejdede med, havde et turnover på cirka 8 uger, hvorefter vi ikke længere kunne detektere den i cellerne,« fortæller Trine Sundebo Meldgaard. 

RNA-vacciner betragtes som meget sikre

RNA-vacciner er siden 1990’erne blevet testet mod en række sygdomme, men indtil videre er de aldrig nået så langt i de påkrævede kliniske forsøg, at de er blevet godkendt til brug i samfundet. 

Årsagen til, at RNA-vaccinerne endnu ikke er godkendt, er ikke, at de er farlige. Tværtimod: I videnskabelige kredse bliver vaccinerne som udgangspunkt opfattet som nogle af de mest sikre, blandt andet fordi de forsvinder fra kroppen efter relativt kort tid. 

Til forskel fra DNA, som består af små molekyler - såkaldte nukleotider - der som perler på en snor er bundet sammen i en lang kæde bestående af to strenge, er mRNA et enkeltstrenget molekyle. 

Den enkeltstrengede struktur medfører, at mRNA hurtigt går i stykker, og der er derfor ingen risiko for, at molekylet bliver hængende i kroppen i lang tid, efter at det har afleveret sin opskrift til cellerne. 

»I forhold til andre vacciner er jeg ikke udpræget bekymret for sikkerheden ved RNA-vaccineplatformen, fordi RNA er et ustabilt molekyle, der hurtigt bliver nedbrudt,« siger Troels Kasper Høyer Schelle, der forsker i virologi på Københavns Universitet. 

RNA-vacciner er svære at arbejde med

Der er altså ikke grund til at frygte, at mRNA-molekylet bliver i kroppen, i lang tid efter at man er blevet vaccineret. Men det skrøbelige molekyle har andre ulemper, blandt andet at det nemt bliver ødelagt for eksempel ved temperaturpåvirkninger.

Derfor er det en udfordring at distribuere og opbevare RNA-vacciner: Pfizer-BioNTech’s vaccine, som netop er blevet godkendt i Storbritannien, skal eksempelvis opbevares ved -70 grader. Ellers går mRNA-molekylet i stykker.

RNA-vaccinerne er ekstremt besværlige at arbejde med, husker Trine Sundebo Meldgaard fra sit ph.d.-projekt, hvor hun sammenlignede virkningen af en RNA-vaccine med en proteinvaccine mod influenza. 

»RNA-vaccinen gav et stærkere immunrespons, men den var så ustabil, at den skulle tages ud af fryseren og laves på dagen. Proteinvaccinerne kunne holde sig i månedsvis, når bare de blev opbevaret på køl ved 4 grader,« siger forskeren, som i dag arbejder med terapeutiske kræftvacciner

RNA-vacciner er hurtige at fremstille

RNA-vaccinerne er til gengæld hurtigere at fremstille end mange andre vacciner, og professor Camilla Foged er ikke overrasket over, at Pfizer-BioNTech og Moderna ser ud til at vinde kapløbet om at komme først med en coronavaccine i Europa og USA.

»Jeg har hele tiden haft tiltro til, at RNA-vacciner har potentiale til at kunne blive udviklet ekstremt hurtigt med den teknologi, man har i dag,« siger Camilla Foged. 

Allerede 42 dage efter at coronavirussens genom blev kortlagt i januar 2020, var Moderna som den første virksomhed klar til at teste deres RNA-coronavaccine i mennesker. 

»Man har udviklet nanopartikler, som man bruger til at transportere messenger RNA’et ind i kroppens celler. Så man laver noget mRNA, indkapsler det i nanopartiklerne og tester, om det giver en immunrespons,« siger Camilla Foged. 

Nanopartikler bliver brugt som transportmiddel i en del lægemidler. I RNA-vacciner er nanopartiklerne nødvendige, fordi mRNA er et stort og negativt ladet molekyle, der ikke på egen hånd kan trænge ind i cellerne. 

»Der vil være bivirkninger«

Både nanopartiklerne og de mRNA-molekyler, de indeholder, kan potentielt give allergiske reaktioner, fordi de aktiverer immunforsvaret.

»Jeg ville godt selv turde tage en RNA-vaccine, men der vil være bivirkninger, ligesom der er med al medicin. Det kan ikke undgås. Spørgsmålet er, hvor alvorlige bivirkningerne er, og hvor ofte de dukker op,« siger Camilla Foged.  

RNA-coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech kan give forskellige milde til moderate bivirkninger, der minder om dem, man normalt kan få, når man bliver vaccineret, viser virksomhedens forsøg. 

For eksempel bliver 80 procent af dem, der får vaccinen, midlertidigt ømme omkring stikket, og 50 procent får hovedpine, fremgår det i dokumenter, virksomheden har sendt ud til den britiske befolkning og sundhedsprofessionelle i forbindelse med, at vaccinen er blevet nødgodkendt til brug i Storbritannien. Se listen over bivirkninger i boksen under artiklen.

Det vides endnu ikke, om der kan opstå andre bivirkninger, når vaccinen tages i brug i befolkningen. 

»Det er et mirakel, at RNA-vaccinerne har virket over al forventning i de forsøg, virksomhederne har lavet, men det store spørgsmål er, hvor lang tid immuniteten holder, efter at man er blevet vaccineret, og så mangler der viden om, hvor sikre de er på lang sigt,« siger Camilla Foged og afslutter: 

»Jeg tror, de er ret sikre, mere sikre end virusvaccinerne. Men det er en teknologi, der stadig er under udvikling, så der vil være mange muligheder for at optimere RNA-vaccinerne og arbejde videre på dem.«  

Bivirkninger ved Pfizer-BioNTechs RNA-coronavaccine

RNA-vaccinen fra amerikansk-tyske Pfizer-BioNTec blev for nyligt akut-godkendt af de britiske lægemiddelmyndigheder. 

I forbindelse med godkendelsen har producenten udsendt dokumenter med information til den britiske befolkning og sundhedsprofessionelle blandt andet om vaccinens bivirkninger. 

I dokumenterne fremgår det, at vaccinen har en række almindelige og forbigående bivirkninger i de forsøg, virksomheden har lavet: 

Meget hyppige bivirkninger, som kortvarigt efter vaccinationen rammer mindst 1 ud af 10: 

  • Ømhed omkring injektionsstedet (+80 procent af dem, der er blevet vaccineret)

  • Træthed (+60 procent)

  • Hovedpine (+50 procent)

  • Muskelsmerte (+30 procent)

  • Kuldegysninger (+30 procent)

  • Ledsmerter (+20 procent)

  • Feber (+10 procent) 

Andre potentielt hyppige bivirkninger:

  • Hævelse og rødme på injektionsstedet

  • Svimmelhed

Sjældne bivirkninger: 

  • Hævede lymfekirtler og utilpashed

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.