Videnskabens sommer-guide: Dette skal du vide om solbadning, hudkræft og D-vitaminer

Lider du i sommervarmen, og bander du over de høje temperaturer?

Eller synes du, det er fantastisk, at man kan få luftet sommerkjolen og drikke drinks i den bagende sol?

Hvis du kan svare ja til det sidste, har du sikkert søgt ud på strande og i parker for at mærke solen på egen krop, men hvorfor vil mange danskere egentlig gerne være solbrune? Og blev man oftere ramt af hudkræft i gamle dage?

Vi har samlet en bunke af de bedste artikler på Videnskab.dk, der gør dig klogere på effekterne af Solens stråler. Når du klikker på overskrifterne kan du læse den fulde artikel.

3 myter om solbadning

Giver solcreme 100 procents beskyttelse? Kan selvbruner være et alternativ til solcremen? Og kan en tur i solariet forberede kroppen på at stå imod kraftig sol?

Ved at følge linket kan du se en video fra Tjek, der er Videnskab.dk’s ungeunivers på YouTube, hvori du får svar på de tre ovenstående spørgsmål, når de tre deltagere Sarah, Shamim og Bertram kæmper om sejren i Mytedysten.

Alternativt kan du få afklaret sandheden om myterne i artiklen.

Jagten på solstrålerne

Tilbage i 1800-tallets Danmark var det forbundet med lav social status at være solbrændt. Borgerskabet anså dengang en solbrun krop som tegn på, at personen var nødsaget til at arbejde udenfor på markerne.

Ifølge Peter C. Kjærgaard, der forsker i evolution og social status, er opfattelsen af solbrun hud en helt anden i dag.

Solbrun hud er nu blevet et tegn på sundhed og en højere status i samfundet. Men kun hvis den er naturlig, for det at gå for meget i solariet er et tegn på uvidenhed, da det er usundt for kroppen, forklarer han i artiklen.

Videnskaben har i mange år vidst, at Solens kraftfulde stråler kan være skadelige for menneskets hud, men hvad gjorde man, inden denne viden kom frem? Det giver denne artikel om tiden før solcreme svaret på.

I 1938 kom den første effektive solcreme på markedet. Den blev brugt af amerikanske soldater i 40’erne, men det var først i 1970’erne og 80’erne, at det blev almindeligt for danskerne at smøre sig ind.

Fik man oftere hudkræft i gamle dage?

Når solen kommer frem, får vi mange spørgsmål fra jer læsere, der er interesserede i at høre om sol og hudkræft. For et par år siden besvarede professor og overlæge Hans Christian Olsen Wulf fra hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, hvor han forsker i hudkræft, en bunke af spørgsmål.

Blandt andet spurgte læseren Vagn Rydeng, der var en ung knægt i 1960’erne, om mange mænd dengang oftere fik hudkræft, i og med at de var ude i solen så meget.

I artiklen fortæller Hans Christian Olsen Wulf om udviklingen af hudkræft i Danmark i de seneste årtier.

Desuden besvarer professoren også spørgsmålet om, hvorvidt albinoer og afrikanere får hudkræft, samtidig med at han afslører, hvilken del af kroppen der rammes mest af hudkræft.

Ikke én, men to gange!

I et studie fra 2018 undersøgte en række forskere 31 danskeres brug af solcreme, og selvom det var et lille studie, bakkede en anden forsker op om konklusionen:

Hvis du gerne vil undgå at blive solskoldet, bør du smøre dig ind i solcreme to gange.

I forsøget blev deltagerne én efter én ledt ind i et mørkt lokale. Her blev de fotograferet, hvor forskerne efter en billedbehandling kunne se, at deltagerne havde glemt at smøre solcreme på 20 procent af kroppen.

Da testpersonerne efterfølgende blev bedt om at smøre sig ind igen, var det kun ni procent af kroppen, som ikke var dækket af solcreme.

Kan solcreme være skadeligt?

Kan der være negative konsekvenser ved at smøre kroppen ind i solcreme? Blokerer man eksempelvis for D-vitamin, som solstrålerne hjælper kroppen med at danne, hvis man smører solcreme på?

I artiklen kan du se et afsnit af Skønhedslaboratoriet, der er en serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, hvor værten Cecilia Demant giver dig svarene.

Hvis du over sommeren har stillet dig selv spørgsmål om Solen og dens stråler, er du mere end velkommen til at sende en e-mail med din undren til Spørg Videnskaben på e-mailadressen sv@videnskab.dk.