Beslutningen om at slå mange millioner dyr ihjel og dermed nedlægge en dansk milliardindustri, fordi der er fundet en ny variant af coronavirussen i mink, hviler muligvis på et usikkert grundlag, siger forskere.

I den risikovurdering, Statens Serum Institut lagde frem i forbindelse med pressemødet, hvor regeringens beslutning om at aflive pelsdyrene blev meldt ud, fremgår det, at beslutningen er truffet, fordi 12 personer er blevet smittet med den såkaldte cluster 5-virusvariant, der er opstået i mink. 

Den nye mutation reagerer ikke lige så godt på de antistoffer, der dannes, efter man har været smittet, som den oprindelige virus, viser laboratorieforsøg.

Derfor er myndighederne bekymrede for, om den nye mutation kan spænde ben for en kommende vaccine. 

Hele verden følger med

Men forvirring har spredt sig blandt forskere og i medierne, for Statens Serum Institut lagde ikke fyldestgørende data om den nye virus-variant frem, før det blev meldt ud, at alle mink skal aflives. 

Det betyder, at andre forskere fra Danmark og udlandet ikke haft mulighed for at vurdere, hvor solidt datagrundlaget for det gennemgribende tiltag er. 

»Når man går ud med så bombastiske udmeldinger, følger hele verden med, og så er man altså nødt til også at dele dokumentationen,« siger Poul Nissen, der er professor i molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet. 

»Det er utroligt vigtigt, at man får alle data ud, så andre forskere kan vurdere dem, før man træffer en beslutning om at brænde en milliardstor industri af og ødelægge mange menneskers liv,« fortsætter han. 

Er mutationen unik for mink?

Helt specifikt har Poul Nissen og andre fagfæller efterspurgt detaljerede genetiske data, som giver indblik i, præcis hvilke mutationer der er tale om. Der er brug for den slags oplysninger for at kunne vurdere vigtige spørgsmål som: 

• Hvor stor risikoen er for, at cluster 5-mutationen spreder sig bredt blandt befolkningen og dermed udgør en trussel for en kommende vaccine.

• Hvor sandsynligt det er, at en lignende mutation kan opstå i andre dyr eller mennesker.

»Det vigtigste spørgsmål er, om den her mutation er unik for mink, eller om den også kan opstå andre steder. Og det er en svær analyse at lave. Det er ikke noget, man bare lige kan knipse ud på Statens Serum Institut,« siger Poul Nissen.

»Der er meget komplekse spørgsmål for eksempel om naturlige selektionsprocesser, der skal vurderes. Det kræver rigtig mange analyser og vurderinger fra genetikere og virologer fra Danmark og andre lande,« fortsætter han. 

»Det er kompliceret stof«

Statens Serum Institut har, efter det første pressemøde blev afholdt, delt de vigtige genetiske data med det internationale videnskabelige samfund på forskellige databaser. Men flere forskere har ligesom Poul Nissen kritiseret, at dataene ikke var offentlige, før der blev spredt global bekymring. 

I Politiken beklager Jens Lundgren, der er overlæge og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, at han intet fik at vide om, hvilke mutationer der er tale om, før han skulle holde et vigtigt møde med amerikanske kolleger. 

Og til Berlingske siger Kasper Lage, der er lektor på Harvard University, at Statens Serum Institut burde lægge deres data frem, så instituttets forskere kan få hjælp til at vurdere dem fra fagfæller andre steder i verden.

»Hele verdens forskningsmuskel er rettet mod corona, og forskere med dyb ekspertise og adgang til store databaser om mutationer i forskellige lande kan hjælpe med at finde hoved og hale i de danske data. For det er kompliceret stof,« siger Kasper Lage.

Ny variant konkurrerer med den gamle

Andre forskere kritiserer regeringen og Statens Serum Institut for at overdrive faren ved den nye mutation. Cluster 5-varianten kommer formentlig ikke til at spænde ben for en kommende vaccine, siger de. 

Det er ellers den primære årsag til, at regeringen har beordret alle danske mink udryddet.

Hvis virusvarianten i sig selv skal kunne true effekten af den kommende vaccine, kræver det, at den spreder sig bredt i befolkningen, siger blandt andre Kasper Planeta Kepp, der er professor i computermodellering af kemi og biologi på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk. 

»Sandsynligheden for, at den nye variant bliver almindelig i befolkningen, hvor den er i konkurrence med den oprindelige coronavirus-variant, er forsvindende lille, med mindre varianten har en stor evolutionær fordel, hvilket også er meget usandsynligt,« vurderer han. 

Dagbladet Information har været i kontakt med udenlandske forskere, som heller ikke vurderer, at der er grund til bekymring for, at den nye virusvariant formår at sprede sig bredt, så Danmark bliver arnested for en ny pandemi.

Bekymringer er »stærkt overdrevne«

Hvis den nye virusvariant skal kunne overleve og blive almindelig blandt mennesker, kræver det blandt andet, at den er mere smitsom, end den coronavirus der i forvejen er i omløb, påpeger Kasper Planeta Kepp.

Statens Serum Institut har meldt ud, at det ikke er tilfældet. 

»Bekymringer for, at den nye mutation truer en fremtidig vaccine og immunitet i befolkningen, ser umiddelbart ud til at være stærkt overdrevne,« vurderer Kasper Planeta Kepp. 

Statens Serum Institut har meldt ud, at den nye variant er bekymrende, fordi den har mutationer på overfladen i det såkaldte spikeprotein, som virus bruger til at trænge ind i kroppens celler. 

De kommende vacciner er rettet mod netop spikeproteinet.

»Men der er allerede hundredvis af kendte mutationer i coronavirussens spike-protein, og mange af dem giver øget modstand mod antistoffer. Så den information, der indtil videre er kommet fra Statens Serum Institut, er ikke i sig selv bekymrende,« siger Kasper Planeta Kepp. 

Problemet opstår med flere mutationer

Ali Salanti, der er professor på Københavns Universitet og en del af et hold, som i øjeblikket er i gang med at udvikle en vaccine mod coronavirus, er heller ikke bange for, at de kommende vacciner ikke virker mod den nye virusvariant. 

»Der er kun fundet enkelte mutationer og deletioner i coronavirussens spikeprotein og kun en enkelt i det område, vaccinen skal ramme. Vi vurderer, at en enkelt mutation kun i meget lav grad vil betyde noget for vaccinernes effekt. Det gælder både den, vi er i gang med at udvikle, og de andre, der bliver udviklet rundt omkring i verden,« siger Ali Salanti til Videnskab.dk.

Der skal flere mutationer til, før de kommende vacciner må give op, vurderer professoren.  

»Jeg vil formode, at en vaccine, som giver et bredt respons, vil kunne neutralisere en mutation, som den Statens Serum Institut har fundet. Jeg er ikke bekymret for den her ene variant. Det store problem vil opstå, hvis der kommer flere af den slags mutationer,« siger han.

Læs om Ali Salanti og forskeres vaccine i denne artikel. 

Aflivning af mink kan være fornuftig

Selv om cluster 5-varianten fra mink ikke nødvendigvis får betydning for en kommende vaccine, kan det godt være, at det er fornuftigt at skaffe sig af med minkene alligevel, siger flere af de forskere, Videnskab.dk har været i kontakt med.

Coronavirus har vist sig at være særdeles levedygtig i mink, og der er allerede fundet 200 mutationer på danske minkfarme. Sandsynligheden for, at der vil komme flere, der ligesom cluster 5-varianten fører til nedsat antistofrespons, er derfor stor. 

Hvis det sker, er der grund til bekymring, for så er det sandsynligt, at vaccinerne må give op. 

Virus forsøger at undvige vaccine

Det er endnu uvist, hvorvidt cluster 5-mutationen er unik for mink, eller om den lige så godt kunne opstå i mennesker. 

Ali Salanti vurderer dog, at det sagtens kan ske. Især når der kommer en vaccine, er der risiko for, at der sker lignende mutationer i virussens spikeprotein i mennesker. 

Det skyldes, at virus vil forsøge at undvige vaccinen ved at mutere - det samme sker hvert år med influenzavirus. 

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi og vaccineforsker på Københavns Universitet, er der dog ikke grund til at frygte den slags mutationer, for når først man har en effektiv coronavaccine, er det ikke svært at lave flere, der kan beskytte mod nye virusstammer. 

»Man kan sagtens forestille sig, at der opstår flere coronastammer i mennesker, men når først man har den første vaccine og har fået den godkendt, er det en relativ enkel opgave at bruge den samme teknologi til at lave en vaccine, der beskytter mod flere forskellige stammer,« siger Jan Pravsgaard Christensen. 

Data er nu offentlige

Statens Serum Institut har i skrivende stund delt de genetiske data om den nye cluster 5-mutation med det internationale videnskabelige samfund blandt andet på databasen GISAID.

Videnskab.dk har flere gange kontaktet instituttet for at få svar på, hvorfor man ikke lagde data ud allerede før eller i forbindelse med pressemødet, hvor det blev meldt ud, at alle mink skal slås ihjel, og at Danmark potentielt kan blive arnested for en ny pandemi. 

Men Statens Serum Institut har ikke svaret på henvendelserne.