Bare fødder i sandet på stranden, selfies på festivalen, vin i solnedgangen, smilende børn, som spiser is.
Så er det endelig sommer, og den ser helt fantastisk ud for alle andre – på de sociale medier.
Hvad betyder det for vores egen sommeroplevelse?
Lin Prøitz er lektor ved Høgskolen i Østfold. Hun ser visse problematiske aspekter ved, at vi har så mange at sammenligne os med døgnet rundt.
»Alle gør deres bedste for at indfri billedet af det lykkelige kærestepar, det gode liv med familien i sommerhuset på landet – og så undlade at poste noget fra alle de situationer i hverdagen, hvor vi føler os alene eller invaderet.«
»Det fortæller mig, at vi mangler forskelligartede fortællinger på de sociale medier, som repræsenterer dét, der præger de allerfleste liv: Et liv fuld af ambivalens, usikkerhed, tvivl og ikke mindst ensomhed i mange af livets små og store valg,« skriver forskeren i en email til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.
Frygten for at gå glip af noget
Både indenfor psykologien og i dagligsproget er ‘FOMO’ (Fear Of Missing Out, frygten for at gå glip af noget) efterhånden et almindeligt begreb.
Forskning har afsløret, at personer, der bruger meget tid på de sociale medier, oftere scorer højt på denne frygt.
For selv om du har det helt fint, mens du ligger på græsplænen og venter på, at Solen skal vise sig igen, kan billeder af vennerne på en eksotisk badestrand give dig en følelse af, at du ville have det endnu bedre og sjovere, hvis du også var dér.
Men forskerne kan ikke svare på, om det er Instagram, Facebook eller Snapchat, som gør brugerne mere bange for at gå glip af noget – eller om det er omvendt.
Altså, om personer, der allerede lider af ‘FOMO’, også bruger mere tid på de sociale medier end andre.
\ Læs mere
Vi bliver grønne af misundelse
Det, vi føler, når vi ser andres perfekte sommeidyl, kan lige så godt være ren og skær misundelse.
Flere studier viser nemlig, at denne urmenneskelige følelse er almindelig blandt Facebook-brugere, ifølge en 2016-opsummering af forskningen publiceret i tidsskriftet Current Opinion in Psychology.
Det gælder i særlig blandt passive brugere – altså, personer, som surfer rundt på alle de sociale medier uden at kommentere, like eller på anden måde engagere sig.
Forskerne har også fundet en korrelation mellem misundelse og andre negative følelser som nedstemhed.
»Jo mere vi surfer rundt, desto mere puster vi liv i de misundelige følelser, som så igen kan forudsige et fald i, hvor godt vi har det,« fortæller Ethan Kross, professor i psykologi ved the University of Michigan til The Guardian.
Personer med lav selvfølelse reagerer ofte mere negativt på at se andres liv på de sociale medier, ifølge flere studier.
Familielykke er photoshoppet
Det er dog kun de allerfærreste, der kan hæve sig over at sammenligne deres eget med andres.
Om sommeren er det ofte andres idylliske familieliv, vi skal forholde os til.
»Der bliver taget store mængder feriebilleder af såkaldte ‘kernefamilie-situationer’ med forældre og børn midt i tilsyneladende lykkelige øjeblikke. Jeg siger ‘angiveligt’ og ‘tilsyneladende’, fordi Norge ikke bare er fyldt med de såkaldte ‘lykkelige par med børn’, som vi kan se på de sociale medier,« skriver Lin Prøitz.
Hun påpeger, at 40 procent af voksne nordmænd er single. Blandt samboende eller ægtepar finder man også mange, som ikke har børn.
Billederne af familieidyllen står også i skarp kontrast til medieberetningerne om det boom i tilgangen, som parterapeuterne oplever efter ferien.
Lin Prøitz har godt belæg for at sige, at billederne ikke er repræsentative.
»Som mangeårig familiefotoforsker ved jeg, at de billeder, vi tager og lægger ud, ikke nødvendigvis reflekterer, hvordan vi har det i og med vores familie, men hvordan vi ønsker, at familien skal tage sig ud i offentligheden,« skriver forskeren.
Log af!
For de mange, som synes, at andres familieidyl ødelægger sommeren, kan det være en god idé at logge af, viser et forsøg med 143 amerikanske studerende, som forskning.no har skrevet om tidligere.
Studiets deltagere blev inddelt i to grupper:
- Gruppe 1 blev bedt om at begrænse deres brug af Snapchat, Facebook og Instagram til 10 minutter om dagen per app. Denne gruppe oplevede mindre ensomhed og færre depressive tanker end kontrolgruppen.
- Gruppe 2 fik lov at fortsætte med Snapchat, Facebook og Instagram som normalt.
Begge grupper var mindre bange for at gå glip af noget, efter forsøget blev sat i gang. Det kan tyde på, at det er nok bare at være bevidst om brugen af disse platforme.
Men har de personer, som lægger glansbillederne ud, et ansvar over for andres trivsel?
Lin Prøitz, som har skrevet en bog om selfie-kulturen, fordeler ikke ansvaret på denne måde.
»Jeg giver ikke andre råd til personer, der tager ferie-selfies, end at jeg skal kunne tåle at se billeder af en anden persons ‘lykkelige liv’ – selv om mit eget liv i øjeblikket ikke ser lige så meningsfyldt som deres – lige så vel som dem, der lægger deres ‘lykkelige liv’ ud, skal kunne tåle min reaktion: At jeg måske ikke ‘liker’ billedet og ikke længere vil følge denne person.«
Sociale medier kan også gøre os glade
Men selvom vi føler alle mulige lidet flatterende følelser, når vi ser billeder af andres tilsyneladende perfekte sommer, betyder det ikke, at de negative følelser har en mere vidtrækkende effekt på os.
Et studie af cirka 12.000 britiske børn og unge fandt kun en svag sammenhæng mellem brugen af sociale medier og dårlig trivsel mellem forsøgsdeltagerne og andre.
»Mange studier – og dette – finder kun svage effekter ved brugen af de sociale medier,« bekræfter lektor Petter Bae Brandtzæg, Institut for medier og kommunikation ved Universitetet i Oslo.
Adskillige studier viser endda, at de sociale medier kan skabe positive følelser i brugerne, især blandt personer, der allerede har det godt, men også blandt personer, som formår at skabe meningsfulde sociale interaktioner med andre – eller som får inspiration til at finde på nye ting.
Snapchat-selfies er mere ægte
Lin Prøitz påpeger, at vi ikke altid poster glansbillede-versionen af os selv.
For mens vi ofte viser den ideelle version af os selv frem på Instagram og Facebook, ser det lidt anderledes ud på Snapchat.
»Selfierne på Snapchat er præget af en meget større umiddelbarhed og legesyge. De er mere uprætentiøse og uredigerede; noget, som skyldes både snappens flygtighed – at den forsvinder – samt de mange lukkede grupper,« slutter Lin Prøitz.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
