I det første medicinske forsøg nogensinde, tilbage i 1747, fandt den skotske fysiker James Lind ud af, at citrus-frugter kunne kurere skørbug.
I dag ved vi, at det virkede, fordi citrus-frugter indeholder store mængder C-vitamin. Faktisk kommer selve navnet, ascorbinsyre, som C-vitamin også kaldes, fra den latinske betegnelse a – scorbutus, som betyder ‘ikke skørbug’.
Citrusfrugterne var så effektive, at skørbug nærmest gik hen og forsvandt, og problemet blev glemt. Det resulterede i, at et engelsk hold sejlere omkom på vej hjem fra sydpolen, syge og svage af skørbug.
Når en kur er så effektiv, kan man glemme, hvor alvorlige problemerne var engang. I dag dør vi ikke af skørbug. Eller polio. Eller mæslinger. Men uden vacciner kan sygdommene blive vores tidsalders skørbug. Det kan du lære meget mere om i videoen fra Youtube-kanalen ‘It’s Okay to be Smart’ øverst i artiklen.
Vacciner udryddede sygdomme – indtil nu
Da Jonas Salk i 1955 opfandt polio-vaccinen, blev sygdommen nærmest udryddet fuldstændig.
I 2014 blev der rapporteret om 358 tilfælde af polio på verdensplan, mens der i 1940’erne var en halv million mennesker, der døde eller blev lamme af sygdommen.
Det samme gælder for mæslinger. I år 2000 blev sygdommen erklæret udryddet i USA, men i 2014 blev der alligevel registreret over 600 tilfælde af mæslinger, og derfor er det vigtigt at blive ved med at vaccinere.
Sådan virker dit immunsystem
Men hvorfor skal vi blive ved med at vaccinere? For at vide det, må vi forstå, hvordan immunsystemet fungerer.
Vores immunsystem er konstant på vagt over for skadelige bakterier og virus. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.
Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig selv og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer, afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte ‘huske-celler’ tilbage, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.
Det er sådan, vi udvikler immunitet.
Derfor er vacciner så vigtige
Men selvom vores kroppe fungerer effektivt, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder specielt for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannede.
Heldigvis har vi vacciner, som er lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud, og danner de vigtige huske-celler, før vi overhovedet møder den farlige udgave af sygdommen.
Og når infektionen så rammer, så er vores celler forberedte, og sygdommen kan ikke få fodfæste.
Vacciner hjælper også dine medmennesker
Mæslinger er en utroligt smitsom sygdom. Til sammenligning har ebola et reproduktionstal – det antal mennesker en syg person gennemsnitligt vil smitte – på 2. For mæslinger er antallet mellem 12-18 personer. 90 procent af alle uvaccinerede mennesker, der kommer i kontakt med en person med mæslinger, vil blive smittet. Selv hvis de blot indånder den samme luft.
For at kontrollere en virus, der er så smitsom, er man nødt til at vaccinere 95 procent af befolkningen. For hvis den vaccinerede andel af befolkningen er høj nok, kan man sænke sygdommens reproduktionstal til under et, og det betyder, at hver enkelt smittede person smitter mindre end én anden person, og derfor vil sygdommen forsvinde.
Jo flere i en befolkning, der er vaccinerede, jo mere vil man altså også sænke antallet af ikke-vaccinerede mennesker, der bliver smittede.
LÆS OGSÅ: MFR-vaccinen: De 6 største myter aflivet af videnskaben
Til slut skal det lige nævnes, at der selvfølgelig kan være en risiko ved at lade sig vaccinere. Men den er så lille, at mindre end én ud af en million vil støde på en farlig reaktion på en vaccine.
