Det knastørre sommervejr i sommeren 2018 fik mange til at tænke på klimaforandringer.
En analyse fra World Weather Attribution (WWA) konkluderer da også ud fra klimamodeller og observationer, at sandsynligheden for fremtidige hedebølger i Danmark er firedoblet som følge af klimaændringer.
Samtidig med at den usædvanlige varme og tørke har fået klimaet højt på dagsordenen, leverede en række forskere en advarsel om, at en dominoeffekt kan eskalere klimaforandringerne drastisk.
I 2017 underskrev 15.000 forskere et brev, der var et opråb til offentligheden om, at vi skal ændre adfærd nu for at undgå en katastrofe for menneskeheden.
Vi ved, den er gal. Men hvad ved vi egentlig helt præcist om klimaets tilstand?
Her får du de en opsummering af de vigtigste af videnskabens klima-konklusioner. Klik på henvisningerne for at læse vores forklarende artikler.
\ Videnskab.dk’s kæmpe klimafokus
9.-12. oktober 2019 mødes borgmestre fra 90 af verdens største byer i København ved klimatopmødet C40.
Derfor skriver Videnskab.dk i samme periode kun om klimaforandringer. Vi dykker ned i årsagerne, konsekvenserne og løsningerne.
Vil du diskutere løsningerne? Meld dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden.
Menneskeskabt global opvarmning er problemet
Klimaet er i høj grad styret af drivhusgasser, som findes i Jordens atmosfære og hjælper med at holde på Solens varme.
Uden drivhusgasser ville Jorden være mere som en stor isterning. Men med drivhusgasserne er Jordens gennemsnitstemperatur 15 grader.
Balancen mellem den rette mængde drivhusgasser er dog hårfin, og for store koncentrationer kan give temperaturstigninger.
Disse globale temperaturstigninger skyldes hovedsageligt to ting:
- Naturlige årsager som vulkansk aktivitet og plantevækst påvirker klimaet , men kan ikke forklare den nyere tids temperaturstigning.
- Menneskabte årsager som landbrug og afbrænding af fossile brændstoffer. Disse årsager er skyld i de temperaturændringer, der er observeret i nyere tid.
LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt
Global opvarmning startede for over 150 år siden
Menneskeskabt global opvarmning startede formentlig allerede for 180 år siden.
Det opdagede et forskerhold, da de flere steder i verden registrerede klimasignaler i iskerner, træringe og koraller, der allesammen vidner om global opvarmning helt tilbage fra 1830’erne.
At opvarmningen allerede på dette tidlige tidspunkt skyldes menneskeskabt drivhusgas-udledning er den anerkendte amerikanske klimaforsker Michael Mann dog ikke helt enig i.
Men han medgiver, at den globale opvarmning sandsynligvis er startet i midten af 1800-tallet.
Mere ekstremt vejr i Danmark i fremtiden
Herhjemme i Danmark viser analyser af mere end 140 års temperaturmålinger, at vi som følge af global opvarmning har flere dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer end tidligere.
Denne type overvågning af temperaturer er den eneste måde, vi på et sikkert grundlag kan forsøge at forudsige de sandsynlige forandringer og rekorder – måske ekstremer – som venter os i fremtiden.
Isen smelter – påvirker kystlande
På globalt plan ses også mere ekstreme temperaturer nu end tidligere.
Arktis er det sted, der er mest påvirket af global opvarmning, i og med temperaturstigningen her går hurtigere end noget andet sted i verden.
Ny forskning viser, at indlandsisen smelter seks gange hurtigere, end den gjorde tilbage i 1980’erne, og at vandstanden er steget med 2,2 millimeter årligt gennem de seneste 22 år.
Den hurtige temperaturstigning i Arktis ændrer mønstrene i den nordlige halvkugles jetstrømme (vindbælter, som formes af kolde og varme luftmasser).
Det, mener man blandt andet, har været skyld i den rekordkolde januar og februar på den amerikanske østkyst i 2015 – og senere en rekordvarm vinter det samme år.
I dette interaktive kort kan du udforske, hvordan klimaforandringer i Grønland og Arktis driver ændringerne i det globale klima og miljø – nu og frem i tiden. (Kortet er lavet af Mette Friis-Mikkelsen vha. Google (SIO, NOAA, U.S. Navy, NGA, GEBCO, Landsat, U.S. Geological Survey).Havet stiger mere i København end Oslo
Grønlands is svinder hele tiden ind og vil ultimativt kunne forårsage en stigning i det globale havniveau på hele syv meter.
Men her i Norden er det faktisk Antarktis og Alaska, der har mest indflydelse på havstigningen.
Havniveaustigningen vil nemlig – underligt nok – ikke blive fordelt ligeligt på hele kloden, og det skyldes kort fortalt landhævning og tyngdekraft.
For eksempel vil havet omkring København formentlig stige tre gange så meget som havet ved Oslo.
Mere end 4 meters havstigning i København
Danmark er i forvejen ikke særligt godt stillet, hvis havet begynder at stige. Vi er nemlig en del af de 10 procent af verdens befolkning, der bor i et lavtliggende område.
Så selv hvis Jorden bliver ‘bare’ 2°C varmere, hvilket lige nu er sat som smertegrænsen for, hvor meget temperaturen må stige, forudser forskerne, at det vil føre til en havstigning på 4,6 meter i København – forskerne kan dog ikke sige hvornår.
Ifølge befolkningsdata fra 2010 vil det oversvømme 255.000 indbyggeres hjem i hovedstaden.
Se med dine egne øjne, hvad scenariet ville betyde, i videoen fra ScienceNordic herunder.
Hvis du har lyst til selv at udforske diverse fremtidsscenarier, så kan du tjekke DMI’s klimaatlas ud.
Kan på sigt få socio-økonomiske konsekvenser
Hvordan meget varmere Jorden bliver, er dog til en vis grad op til os mennesker.
Men i 2050 vil Jorden uanset hvad være varmere, end den er i dag – og temperaturerne vil fortsætte med at stige.
I Afrika, hvor befolkningen vokser hurtigere end alle andre steder i verden, vil de stigende temperaturer betyde, at stadigt større områder vil blive plaget af tørke, ligesom der vil være en potentiel massemigration af mennesker, der ikke længere kan dyrke fødevarer eller finde vand i lokalområdet.
I Nordeuropa vil vi opleve varmere vintre, men også mere regn, et stigende antal skybrudshændelser, kraftigere storm og forandringer i den omkringliggende natur.
Overvældende enighed om klimaforandringer
Selvom forskerne har haft fokus på menneskeskabte klimaforandringer længe, er det stadigvæk ikke alle, der ser det som en kendsgerning.
Et godt eksempel på en såkaldt ‘klimafornægter’ er USA’s præsident, Donald Trump, som adskillige gange offentligt har benægtet klimaforandringerne.
Også i danske medier bliver der fortsat givet taletid til folk, der ikke er enige i, at vi selv spiller en afgørende rolle for ændringer i klimaet.
Dette er til trods for, at der er enighed blandt langt de fleste klimaforskere og i videnskabelige artikler om, at menneskeskabte klimaforandringer er et faktum.
I artiklen her kan du blive klogere på, hvordan man spotter og tackler en klimafornægter.
LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?
\ Klimatema
Klimaforandringerne er her, de er reelle, og de er vores skyld. Så hvad nu?
Det kan du læse mere om i ForskerZonens særlige klimatema, der er skrevet af forskere fra de nordiske lande og blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søsterside, ScienceNordic.
Ikke kun op til magthaverne
Forskere peger på, at vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi skal nå at vende udviklingen.
De lægger op til, at politikerne bliver nødt til at tage ansvar og handle.
Men det behøver ikke kun at være op til dem.
Såfremt du ikke har tilbragt det seneste år under en sten, har du nok hørt om svenske Greta Thunberg. Den 16-årige pige, der har samlet millioner i klimastrejker og marcher for at få fokus på klimaforandringerne.
Thunberg skabte overskrifter, da hun ved FN’s klimatopmøde i New York kom med en ordentlig opsang til verdens politiske ledere.
Og selvom FN-topmødet desværre endte med ikke at have det store afkast, så har det måske alligevel været med til at få politikernes øjne op for, hvor vigtig en problemstilling klimaforandringerne er.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du ikke som Greta Thunberg føler for at mobilisere millioner af unge utilfredse demonstranter, så tag den med ro. Helt ned på hverdagsniveau er der heldigvis også eksempler på ændringer, vi allesammen kan foretage os:
- Oksekød er otte gange værre end kylling og laks i CO2-udledning, og derfor anbefaler forskerne, at du skærer ned på oksekødet.
- Generelt er det en god idé at skære ned for kødforbruget og spise mere grønt, hvis man vil gøre klimaet en tjeneste.
- Udvinding af palmeolie er meget belastende for klimaet, og derfor bør du så vidt muligt undgå produkter, der indeholder palmeolie,
- Turisme udleder voldsomt store mængder CO2. Fly er den værste synder, og derfor mener forskerne som en del af løsningen, at der bør indføres mere regulering for flyselskaber. Som turist kan man blandt andet selv forsøge at undgå flyrejser, betale ekstra for at gøre flyrejserne CO2-neutrale eller spise lokalt.
- Internettet udleder lige så meget CO2 som den samlede flytrafik. Det kan derfor også godt betale sig at skrue lidt ned for Netflix-forbruget.
- Elbilen er mere klimavenlig end benzinbiler, så hvis du ikke kan nøjes med cyklen eller offentlig transport, bør din bil køre på strøm.
Er vi forberedte på fremtidens klimaforandringer?
Forskere på DTU har udviklet et værktøj, der kan beregne, hvor meget det kommer til at koste, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål. Ifølge dem bliver det dyrt, men det kan lade sig gøre.
En forsker, som er blevet adspurgt i artiklen Fremtidstjek: Er vi forberedte på højere temperaturer og oversvømmelser?, er optimistisk omkring vores tilpasningsevne:
»Teknologisk kommer vi ikke til at sidde fast – heller ikke når det gælder fantasien eller kulturelt set. Vi vil udvikle os. Vi kommer ikke til at stå stille eller løbe blindt ud over afgrunden,« mener Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Institut for miljøvidenskab, Aarhus Universitet, i artiklen.
Han er dog fortsat bekymret for de mindre velhavende nationer og regioner i verden, som allerede er oppe mod klimaforandringerne.
Under vores store klimatema hos ForskerZonen, en platform på Videnskab.dk, hvor forskerne selv kommer til orde, kan du selv løbende holde dig opdateret om klimaemnet.
Artiklen her blev oprindeligt bragt 7. august 2018 og er opdateret 10. oktober 2019.
