Nye beregninger viser, at når det gælder fremtidens globale temperaturstigninger, kan vi godt tage ‘skrækscenariet’ og ’i bedste fald’-scenariet af bordet.
Ingen af dem kommer nemlig til at blive til virkelighed.
Førhen lød estimaterne fra FN’s klimapanel (IPCC), at Jordens gennemsnitstemperatur ville stige mellem 1,5 og 4,5 grader, hvis atmosfærens indhold af CO2 fordobles i forhold til 1850.
Men vi kommer med stor sandsynlighed ikke til hverken at opleve en stigning på kun 1,5 grader eller dommedagsagtige 4,5 grader, viser et nyt studie.
\ CO2 stiger
Før industrialiseringen i midten af 1800-tallet var atmosfærens indhold af CO2 på 280 ppm, hvilket vil sige, at 280 ud af 1.000.000 af luftens bestanddele bestod af CO2-molekyler.
I dag er tallet 408 ppm og stigende.
Peter Cox og kollegaer har i deres studie benyttet et fremtidsscenarie, hvor niveauerne af CO2 stabiliserer sig ved en fordobling af de præindustrielle niveauer af CO2, hvilket vil sige ved 560 ppm.
I øjeblikket stiger atmosfærens CO2-indhold med mellem 2 og 2,5 ppm om året.
Det nye studie præciserer nemlig estimaterne for, hvor meget temperaturen vil stige, når CO2-indholdet fordobles. Frem for en usikkerhed, som ligger mellem 1,5 og 4,5 grader, har forskerne indsnævret temperaturstigningen til at ligge mellem 2,2 og 3,4 grader.
Det svarer til 60 procents reduktion af usikkerheden i forhold til tidligere, og verden bør justere klimaindsatsen efter de nye resultater, påpeger en af forskerne bag studiet.
»Vores smallere estimat for fremtidens globale temperaturstigninger betyder, at de helt lave estimater formentlig ikke kommer til at ske, så vi er i hvert fald nødsaget til at gøre noget for ikke at komme over IPCC’s mål om en temperaturstigning på kun to grader celsius,« fortæller professor Peter Cox fra Climate System Dynamics ved University of Exeter i en mail til Videnskab.dk.
»Samtidig viser vi også, at estimaterne i den høje ende også er usandsynlige. Det er stadig ikke for sent at komme under to grader, hvis vi gør nok for at holde CO2-niveauerne under en fordobling af de præindustrielle niveauer,« lyder det videre.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Hjælper med at præcisere klimamodeller
Det nye studie er meget relevant og hjælpsomt i forhold til at fjerne usikkerhed i de klimamodeller, som forsøger at estimere fremtidens temperaturstigninger.
Det vurderer Martin Stendel, der er ph.d. og klimaforsker ved Danmarks Metrologiske Institut (DMI). Han mener, at troværdigheden af beregningerne i studiet er meget høj.
De nye estimater er ifølge den danske klimaforsker en betydelig indskrænkning af tidligere estimater, hvilket kan være med til at pege på de bedste af de klimamodeller, som forskere benytter sig af, når de skal regne på fremtidens klima.
»Nogle klimamodeller har høje estimater for klimaets sensitivitet over for CO2-udledningen, mens andre har lave estimater. Dette studie tager estimaterne i den høje og lave ende væk, hvilket gør, at vi kan konkludere, at nogle klimamodeller giver mindre sandsynlige fremskrivninger for fremtidens klima end andre. Derfor er studiet ganske relevant,« siger Martin Stendel, der ikke har noget med det nye studie at gøre.
Martin Stendel mener også, at den positive side af det nye studie er, at det rent faktisk sandsynliggør, at verden teoretisk kan holde sig under to graders temperaturstigning – et mål, som mange forskere ellers havde fejet af bordet.
»Det kunne vi ikke, hvis sensitiviteten var så høj, som tidligere estimater har antydet,« siger Martin Stendel.
\ Historien kort
- Hvis atmosfærens CO2-niveau stabiliserer sig på en fordobling af niveauet fra 1850, kan vi forvente, at den globale temperatur kommer til at stige 2,8 grader.
- Ny matematisk model kommer med det mest præcise estimat for klimaets sensitivitet.
- Resultat kan være med til at pege på de bedste klimamodeller til at forudsige fremtidens klima.
Forskere mangler viden for at kunne bestemme fremtidens klima
Peter Cox fortæller, at forskere, trods de seneste 25 års massiv klimaforskning, ikke er kommet meget nærmere et estimat for fremtidens globale temperaturstigninger, andet end at de bliver mellem 1, 5 og 4,5 grader.
Årsagen er, at forskerne slås med to ubekendte, som er meget svære for dem at få præcise tal for:
- CO2-udledningen – Forskerne ved ikke, hvor meget CO2 der vil være i atmosfæren i eksempelvis år 2050. Det bliver afgjort af forskellige faktorer, herunder menneskets udledning, samt havenes evne til at absorbere drivhusgassen.
- Klodens klimafølsomhed: Klimafølsomheden beskriver, hvor meget temperaturen stiger, når mængden af drivhusgasser i atmosfæren fordobles. (Læs mere i faktaboksen om klimafølsomhed)
Summa summarum er, at selvom forskere har meget detaljerede grafer over de seneste 167 års globale temperaturstigninger (1 grad siden 1850), kan de ikke rigtig bruge dem til at komme med et præcist tal for, hvordan klodens klima kommer til at opføre sig i fremtiden.
»Man kan sammenligne klimaforandringerne med en fjeder, som man hænger blylodder i og strækker den. Hvor langt den bliver strukket afhænger af både antallet af blylodder, hvilket vil sige CO2-udledningens effekt på klimaet, og af hvor stiv fjederen er, hvilket vil sige klimaets følsomhed, og hvor hurtigt det reagerer på ændringerne,« forklarer Peter Cox.
»Desværre kender vi ikke særlig godt til nogle af disse faktorer, men vores resultater præciserer den sidste af de to faktorer.«
\ Læs mere
Har betydning for mere end bare temperaturen
\ Klimafølsomhed
Klimafølsomheden er et mål, der beskriver, hvor meget temperaturen stiger, når mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger.
Mere præcist er klimafølsomhed defineret som den temperaturstigning, der sker, når Co2-koncentrationen i Jordens atmosfære fordobles.
Altså: Jo større klimafølsomhed, des mere global opvarmning.
Klimafølsomheden afhænger af en række egenskaber ved Jordens klimasystem, som der er stor usikkerhed om, blandt andet omkring skydækkets udbredelse og sammensætningen af skyer.
Klimafølsomheden er netop en af de helt store usikre spillere, når forskerne vil forudsige fremtidens klima – vigtigheden af at forstå denne spiller blev også understreget, da Årets Danske forskningsresultat sidste år gik til nye forskningsresultater omkring klimafølsomheden.
I det nye studie har Peter Cox og kollegaer brugt udsving i globale temperaturer fra år til år til at lave nogle matematiske beregninger, som indskrænker estimaterne for klimafølsomheden (du kan læse mere om beregningerne i boksen under artiklen).
Resultatet har de sammenlignet med estimater, der er benyttet i de 16 mest brugte klimafremskrivningsmodeller, som forskere læner sig opad i dag.
I sammenligningen kunne de se, at nogle modeller bruger klimafølsomhedsestimater, der ligger over dem, som de finder, mens andre bruger estimater, der ligger under.
Da de puttede deres egne tal ind i klimamodellerne, fremkom de med nye tal for fremtidens globale temperaturstigninger ved en fordobling af CO2 i atmosfæren fra præindustrielle niveauer.
Resultatet viste altså stigninger på mellem 2,2 og 3,4 grader celsius med en middelværdi på 2,8 grader.
»Eftersom klimafølsomheden ikke bare vedrører temperaturstigningerne, men også nedbørsmængder, vind og vejr, har det her virkelige konsekvenser for både mennesker og naturen. Resultatet peger på, at der er akut brug for, at vi handler, men at det ikke er håbløst endnu,« siger Peter Cox.
\ Sådan kom forskerne frem til det nye estimat
I det nye forskningsarbejde har Peter Cox grebet klimaforskningen utraditionelt an og ikke set på temperaturstigninger fra år til år i fortiden, men i stedet set på udsving fra år til år omkring den trend, som temperaturstigningerne følger.
Forestil dig, at temperaturen er steget 1 grad siden 1850, og man derfor kan tegne en svagt stigende linje gennem alle årlige temperaturmålinger fra 1850 til i dag.
Temperaturmålingerne ligger dog ikke på rad og række som perler på en snor, men derimod ofte lidt over eller lidt under linjen, der fungerer som en slags gennemsnitstigning i temperaturen fra år til år.
Det er afstanden fra disse målinger til gennemsnitslinjen, som Peter Cox og kollegaer har inddraget fra perioden 1880 til 2016.
»Hvor meget temperaturen reagerer på varmeinput, der kan relateres til CO2, er koblet til, hvor meget temperaturen reagerer på naturlige fluktuationer i dens varmebalance. Derfor valgte vi at kigge på globale temperaturfluktuationer i stedet for trenden i global opvarmning,« forklarer Peter Cox.
Brugte matematisk model
Ved hjælp af en matematisk model har forskerne brugt udsvingene i årlige temperaturer til at finde ud af, hvor følsomt klimaet er, og dette estimat har de puttet ind i de 16 mest benyttede klimamodeller for at se, hvordan deres fremskrivninger for fremtidens klima derefter ser ud.
»På den måde laver vi ikke en beregning af fremtidens temperaturstigninger, men i stedet kommer vi med et estimat for klimafølsomheden, hvilket har indflydelse på, hvor meget temperaturen kommer til at stige, hvis vi lander på en fordobling af det præindustrielle niveau for CO2. Temperaturen kommer selvfølgelig over, hvis der kommer mere CO2 i atmosfæren, og under, hvis der kommer mindre CO2 i atmosfæren,« siger Peter Cox.
»Det er vigtigt at tage i betragtning, at dette resultat hverken afhænger af, hvilke observationer og præcis hvilke modelkørsler man kigger på, eller om man kun tager punkter med i modellerne, hvor der foreligger observationer. På denne måde kan resultatet af Cox og kollegaer betragtes som robust,« forklarer Martin Stendel.
\ Usikkerhed om klimafølsomhed reduceret
Man har brug for at kende klimafølsomheden, når man skal forudsige konsekvenserne af de stigende mængder CO2 i atmosfæren – klimafølsomheden fortæller nemlig, hvor meget temperaturen vil stige, når mængden af CO2 i atmosfæren fordobles.
FN’s klimapanel (IPCC) har beregnet, at det er ‘sandsynligt’, at en fordobling af CO2 i atmosfæren vil betyde en temperaturstigning på mellem 1,5 og 4,5 graders Celcius.
Det betyder kort fortalt, at der er 66 procent sandsynlighed for, at Jordens gennemsnitstemperatur vil stige med en temperatur, som ligger mellem 1,5 og 4,5 graders Celcius (når CO2 fordobles)
Det er en relativt stor usikkerhed – der er kæmpe forskel på, om temperaturen vil stige 1,5 grader eller 4,5 grader.
Det nye studie har reduceret denne usikkerhed med 60 procent – det betyder, at resultatet nu er indsnævret til at ligge mellem 2,2 grader og 3,4 grader.
