Forskere efterlyser politisk klimahandling: »Befolkningen er klar«
Vi skal bruge vores demokratiske rettigheder og stemme på de rigtige mennesker til at lede landet, lyder forskernes opfordring.

Hvordan har vores planet det, og hvad kan vi gøre ved de store klimaudfordringer? Det debatterede fire forskere under Science & Cocktails. (Video: Science & Cocktails)

Hvordan har vores planet det, og hvad kan vi gøre ved de store klimaudfordringer? Det debatterede fire forskere under Science & Cocktails. (Video: Science & Cocktails)

Radikale vejrskift, flyafgifter, omlægning af vores madproduktion og fremtidens teknologier. 

Det er blot et udpluk af de punkter, der blev taget op, da fire prominente forskere var inviteret på scenen til en snak om de klimaudfordringer, verden står overfor. 

I en timelang debat arrangeret af nonprofit-initiativet Science & Cocktails gik panelet i dybden med tre overordnede temaer: 'State of science, 'State of awareness og 'State of action'.

Om Science & Cocktails

Science & Cocktails bringer videnskab og underholdning tættere sammen gennem en række offentlige foredrag, kombineret med musik, kunst og rygende kølige cocktails.

Programmet byder på oplæg fra både danske og internationale forskere.

Panelet bestod af:

  • Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi fra DTU
  • Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet i Foulum
  • Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet
  • Jens Hesselbjerg, Professor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og review editor for IPPC - også kaldet det internationale klimapanel

Mangler handling bag aftalerne

Lidt atypisk starter vi med slutningen: State of action. Her kom panelet nemlig med en klar opfordring til landets politikere:

Der skal handling bag visionerne, hvis Paris-aftalen skal realiseres. En aftale, som over 100 lande har forpligtet sig til, og som indebærer, at den gennemsnitlige globale temperatur ikke må stige med mere end 1,5 grader.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi har tre år til at vende drivhusgasudviklingen

Blandt de fire forskere var der konsensus om, at afgifter og en radikal omlægning af vores madproduktion er uundgåelig i fremtiden, og ifølge Jens Hesselbjerg er befolkningen klar til at handle. 

»En af løsninger er at kigge på, hvem der har regeringsmagten, og vi skal bruge vores demokratiske rettigheder og stemme på de rigtige mennesker til at lede landet,« lød det fra Jens Hesselbjerg, som efterlyser politisk handling: 

»Vi ser, at fokus på klimaudfordringerne er vokset, og en stor del af befolkningen er klar til at handle. De er klar til at betale, og politikerne skal indse, at de kan lave reguleringer på flyrejser og kødprodukter.« 

»Regeringen siger, vi lever op til Paris-aftalen. Det er ikke rigtigt«

Jens Hesselbjerg var ikke den eneste på scenen til at efterlyse, at politikerne skruer på håndtagene. 

Katherine Richardson ser hverken, at Danmark, EU eller resten af verden realiserer aftalen. 

»Regeringen siger, at vi lever op til Paris-aftalen. Det er ikke rigtigt. Vi lever måske, og kun måske, op til det reduktions-mål, som EU satte, men det lever ikke op til Paris-aftalen. Så folk tror, det går godt, og vi er gode til at reducere, fordi der er mere grøn innovation på vej, men vi kommer ingen vegne, selv om vi padler hurtigere.«

Hun henviser blandt andet til, at efterspørgslen på energi er stigende globalt. 

LÆS OGSÅ: Er et klimamål et stykke under to grader en mulighed?

Er vi lige lukt på vej til helvede?

Med det på plads spoler vi tilbage til indledningen, hvor de to moderatorer på debatten, podcastredaktøren på Videnskab.dk, Jais Baggestrøm Koch, og Catherine Jex, ph.d. med speciale i geovidenskab og klimaændringer og ansat ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), lagde fra land med et ja/nej-spørgsmål:

»Are we on the high way to hell?«

Om end svaret kan være nedslående og tegne et billede af en fremtidig dystopisk verden, blev det til et lille 'ja' fra to af forskerne.

Svaret blev imidlertid fulgt op af, at der stadig er muligheder for at skrue ned for dystopien. 

»Ikke helt helvede, men klimaudfordringerne er farlige,« lød det fra Kirsten Halsnæs.

Alle fire forskere fremhævede de uregelmæssige temperaturstigninger og ekstreme vejrfænomener som helt centrale nedslagspunkter, der kan være med til at forårsage store ændringer på kloden.

Jørgen E. Olesen pegede blandt andet på, at længere tørkeperioder i fremtiden vil presse priserne på visse fødevarer, samtidig med vi allerede i dag har set områder, der lider under de varmere temperaturer. 

LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Fokus på klimaet er øget markant

Men danskerne kerer sig om klimaet, hvilket har udmøntet sig i, at snakken om klimaudfordringerne ikke kun går over middagsbordet, men nu har manifesteret sig i den offentlige debat. 

Det var der enighed om i panelet, hvor især den varme sommer i 2018 har forplantet sig i bevidstheden på befolkningen, lød det.

Men trods det øgede fokus helt ned på individniveau rykker det ikke nok ifølge Kirsten Halsnæs.

»Der er også sådan en fornemmelse af, at borgerne ikke præcis ved, hvad de skal gøre, og jeg tror ikke, det er nok, at vi som individer gør noget. Vi bliver også nødt til at ændre, hvordan vi transporterer os og tager på ferie. Vi bliver nødt til at understøtte innovation i transportindustrien, mere energivenlige transportmidler og en klimaafgift på fly,« fortalte hun. 

Men hvordan løser vi så klimakrisen? I videoen øverst i artiklen kan du høre forskerne fortælle, hvad der skal til, hvis vi skal have en chance for at bevare kloden, som vi kender den i dag.

LÆS OGSÅ: Forskere: Lad ikke dystre dommedagsprofetier gøre dig handlingslammet

LÆS OGSÅ: FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

LÆS OGSÅ: Klimaforsker: Dine børn drukner i gæld, hvis vi ikke handler nu

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk