Måske følte besætningen på det engelske skib Susanna sig tryg ved at kaste anker tæt på Bornholm den 21. november 1807.
I så fald undervurderede de bornholmernes kampgejst og snuhed.
I starten virkede klippeøens beboere venlige og hjælpsomme.
»Klokken 11 kom en båd med fem mand ud fra Sandvig ved øens nordspids med ting til skibet,« skrev en englænder samme dag i skibsjournalen.
Bornholmerne havde dog andre planer.
Blot få måneder forinden havde England bombet København og stjålet stort set hele den danske flåde med alle dens krigsskibe og en hel masse sømænd.
Og det var ikke noget, bornholmerne havde glemt – for som der står som det næste i Susannas logbog:
»Mens folkene var i færd med at ordne sejlene, kom en anden båd med seks mand om bord, bevæbnede med pistoler og sabler, og tog Susanna for kongen af Danmark!«
Der findes masser af dokumentation for, at danske kapere – en slags statsautoriserede pirater – har kastet sig over engelske skibe under de såkaldte Englandskrige (1807-1814).
Men det er sjældent, at man finder direkte øjenvidneberetninger, især set fra fjendens synspunkt, mens handlingen udspiller sig.
»Jeg blev vildt begejstret, da jeg fandt de her optegnelser,« siger Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet i København, hvor han opdagede opslagene i de engelske journaler.
»Det giver et helt særligt indblik i, hvordan danske kapere opererede, når man ser fra det et engelsk perspektiv.«
‘Pirater’ i kongens tjeneste
Siden 1803 havde Napoleonskrigene raset i Europa med Frankrig og Storbritannien på hver sin side med forskellige stater som alliancer.
Danmark-Norge havde forholdt sig neutral til trods for vores store krigsflåde.
Men i 1807 fik englænderne nok, bombede København og sejlede væk med stort set hele Danmarks flåde.
Danmark kastede sig nu ind i krigen på fransk side. Og eftersom man nu manglede en flåde, tyede man til en anden krigsstrategi: kaperi.
Det vil sige, at staten udstedte kongelige kaperbreve til skippere, som dermed fik lov til at være ‘statsautoriserede pirater’, der lovligt måtte angribe og plyndre fjendens skibe.
Det var dog forbudt for kaperne at plyndre løs, når de havde overtaget et skib. Både skibet og lasten skulle først for en såkaldt priseret, hvor rovet blev godkendt, og man vurderede, hvordan gevinsten skulle fordeles på en efterfølgende auktion.
Efter de engelske skibe havde været for en prisedomstol, endte deres papirer blandt de 700 hyldemeter af skibsjournaler, som Rigsarkivet i dag råder over.
»Da jeg så de engelske journaler, fik jeg den skøre idé at se, hvad der står på sidste side,« lyder det fra Adam Jon Kronegh.
»Man skrev jo i udgangspunktet om vind- og vejrforhold i journalerne. Men i to af dem beskrev de faktisk, hvordan de blev angrebet af bornholmske kapere, mens de stadig var ombord.«
‘For The King of Denmark!’
Et af de to skibe, der beskrev, hvordan de blev angrebet, er handelsskibet Susanna.
Ifølge logbogen om bord var det på vej fra Skt. Petersborg til Portsmouth i England.
Det lader til, at Susanna var klar til at forsvare sig mod fjender, når man kigger i skibets britiske pas:
Det var udstyret med fire kanoner, og mandskabet havde både musketter til at skyde med og såkaldte entrehuggere – en slags korte sabler, der er særligt oplagte til nærkamp på lidt plads – til at forsvare sig med, hvis fjender nåede om bord.
Men ingen af delene blev tilsyneladende taget i brug, da skibet kastede anker ud for Sandvig den 21. november 1807:
»Krydsede op mod vinden under øen,« står der på engelsk i journalen. »Kom til ankers ud for Sandvig.«
»Indtil videre er det jo helt normalt, og de har nok ikke følt, at noget var galt,« siger Adam Jon Kronegh.
Men så skifter ‘scenen’ i journalen karakter i anden del af optegnelsen, hvor seks bevæbnede mænd kom om bord og »tog Susanna i besiddelse for kongen af Danmark«.
»Det er interessant, at de skriver, at det er for kongen af Danmark,« kommenterer Adam Jon Kronegh.
»Det har nok været godt for dem at notere, at det ikke bare var tilfældigt pirateri, når de kom tomhændede hjem til England, men en krigshandling. De danske kapere har sikkert også været glade for at få noteret, at de gjorde det for fædrelandet.«
Én ulykke kommer sjældent alene
Det andet eksempel på et bornholmsk angreb er en anelse mere skræmmende fra et engelsk perspektiv.
For logbogen fra handelsskibet The Oak, som den 6. november 1807 er på vej fra Riga, fortæller allerede om drama, inden bornholmerne dukker op.
»Vi kan se i deres optegnelser, at det trak op til relativt hårdt uvejr, da de nærmede sig Bornholm, så de var i forvejen under pres,« siger Adam Jon Kronegh.
Trods det hårde vejr har bornholmerne alligevel begivet sig ud på maritimt rov for at finde skibe, de kunne overtage – og med en betydeligt større styrke end de seks mænd, der gik ombord på Susanna.
»Klokken 18.30 kom fire robåde fra Bornholm med omkring 60 mand og overtog skibet. Klokken 19 blev besætningen ført i land, mens styrmanden blev tilbage om bord sammen med danske søfolk. Klokken 20 angreb danske både yderligere to engelske skibe.«
En af de mest bemærkelsesværdige detaljer fra The Oak er ifølge Adam Jon Kronegh, hvor hurtigt angrebet skete.
»Der går kun en halv time, fra at danskerne border skibet, til at englænderne sejles i land som fanger. En time senere er flere skibe blevet angrebet.«
En interessant tilføjelse
Videnskab.dk har vist Rigsarkivets nye fund til Jakob Seerup, der er søkrigshistoriker og museumsinspektør på Bornholms Museum.
»Vi kender allerede detaljer fra kapervæsenet i perioden igennem for eksempel notater fra prisedomstole, lister over krigsfanger og kaperbreve,« siger han til Videnskab.dk.
»Men det er bestemt interessant at høre det fortalt fra et engelsk perspektiv. Det ser vi meget sjældent.«
Både han og Adam Jon Kronegh har bidt mærke i, hvor relativt rolige angrebene fremstår i de engelske journaler.
»Vi har det med at fokusere på det mest dramatiske, når vi dykker ned i historien,« siger han.
»Men sandheden er, at angrebene mindede mere om lavpraktiske inspektioner, hvor man gik om bord, kiggede i dokumenterne og spurgte: ‘Hvem er I? Hvor skal I hen? Har I engelske varer ombord?’ – selvfølgelig med en underliggende trussel.«
Detaljerne stemmer
Selvom Jakob Seerup synes, at det er spændende at læse de engelske optegnelser, overrasker indholdet ham ikke.
»Man kommer hurtigt til at forestille sig store sørøverskibe, når man tænker på kapere, men det er lige efter bogen, at de ankommer til de engelske fartøjer i både,« siger han.
Det var nemlig ikke nødvendigvis store søhelte og hærdede orlogskaptajner, der fik udskrevet kaperbreve.
»Det var søfolk fra fiskerbåde og handelsskibe, der på grund af krigen ikke længere havde deres sædvanlige indkomst og nu havde brug for en ny indtægtskilde,« forklarer han.
»De udstyrede både med en eller to kanoner og anskaffede sig huggerter, de kunne true med.«
Og apropos ‘for kongen af Danmark’:
»Man må ikke tage fejl af, at de danske kapere ikke kun gjorde det for indtægtens skyld. Det var patriotiske hævnaktioner for den uret, de syntes, der var gjort imod Danmark,« siger Jakob Seerup.
Udover Danmarks ære og indtægterne fra en kapring var der også en anden vigtig grund til at overtage engelske skibe:
»Mange danske sømænd var taget som krigsfanger i England. Og man byttede krigsfanger én-til-én. Så hvis du kaprede et engelsk skib med fem englændere ombord, fik du fem danskere hjem – måske din far, søn eller fætter.«
Flere opdagelser på vej?
Hvad der skete med mandskabet på Susanna og The Oak, fortaber sig for nu i historiens tåger.
»Skibsjournalerne er tomme, efter danskerne er gået om bord, så fra vores perspektiv kan vi ikke se mere,« siger Adam Jon Kronegh.
De 700 hyldemeter af skibsjournaler offentliggøres dog løbende i forbindelse med projektet ROPEWALK, som DMI og Rigsarkivet samarbejder om:
Et projekt, hvor flere hundrede års skibsjournaler bliver scannet, analyseret for vejrdata og udgivet online.
»Jeg forventer, at historikere, museer og privatpersoner kommer til at gå på opdagelse i journalerne og finde nye spændende detaljer, vi ikke har overvejet eller bidt mærke i,« siger han.
»Så selvom jeg selv leder videre, glæder jeg mig til at følge med i, hvad andre finder.«
Du kan selv gå på opdagelse i skibsjournalerne og kaperbreve fra Englandskrigene på Rigsarkivets hjemmeside eller udforske det interaktive verdenskort Havets Arkiv, som løbende udvides.
