Kønsballade i 1700-tallet: Sidsel levede 14 år som mand, før hun blev opdaget

Når et barn kommer til verden, fastlægger jordemødre og læger det juridiske køn ved hjælp af det biologiske køn. Af den grund er det faktisk ofte det juridiske køn, folk i virkeligheden taler om, når de taler om køn.

De fleste lande har to juridiske køn, mand og kvinde, men enkelte lande anerkender også et tredje. Kønsforskere og aktivister bruger ofte betegnelsen ’det tildelte køn’, fordi det ikke altid hænger fuldstændig sammen med et menneskes biologiske køn.

Gennem verdenshistorien har der været masser af eksempler på mennesker, der bevægede sig væk fra det køn, som de blev tildelt ved fødslen.

I kristne kulturer har det for det meste været farligt og problematisk, mens det i flere andre kulturer har været mere almindeligt og i højere grad accepteret.

For eksempel har thailændere i over 2.000 år anerkendt ‘kathoey’ som et tredje køn, ligesom zapotekerne i Mexico har ‘muxe’ som en tredje kønskategori. Debatten om menneskets køn er altså ældgammel.

Forklædt som mand

Den danske historiker Tyge Krogh har undersøgt gamle dokumenter om kvinder i 1700-tallet, der levede dele af deres liv i mandsklæder, som det hed dengang.

En af kvinderne var Sidsel Andersdatter, der i starten af århundredet forklædte sig som mand, giftede sig med en kvinde og fik arbejde i hæren.

Hun deltog i flere historiske søslag og var blandt andet med, da den dansk-norske viceadmiral Peter Wessel Tordenskiold kæmpede mod svenskerne og indtog fæstningsbyen Marstrand på den svenske vestkyst i 1719.

Sidsel kom til verden i Skåne, og efter en uplanlagt graviditet rejste hun til København for at tjene penge som amme (det vil sige amme andre kvinders børn). Det var dog ikke nemt at finde arbejde i starten af 1700-tallet, da der var strenge regler for, hvilket arbejde kvinder måtte udføre.

Hvis en kvinde hverken var gift eller i tjeneste hos en mand, skulle hun med jævne mellemrum bevise over for ordensmagten, at hun ikke var prostitueret.

Prostitution var ulovligt, og myndighederne så det som et stort moralsk og sundhedsmæssigt problem. Enlige, selverhvervende kvinder risikerede konstant at ende i det såkaldte spindehus, der var et slags arbejdsfængsel, hvor staten tilbageholdt både kriminelle og kvinder uden fast beskæftigelse.

Efter nogle hårde år med dårligt betalt arbejde, mistænkeliggjort som enlig kvinde i København, mødte Sidsel den lidt yngre Bodil Marie, som var blevet gravid uden for ægteskab. Sidsel tilbød at hjælpe hende med at løse problemet ved at forklæde sig som mand. De to giftede sig, og Sidsel adopterede barnet.

Herefter levede de to kvinder som ægtefæller i syv år, mens Sidsel arbejdede ved flåden. At opføre sig som mand gav Sidsel mange muligheder for at finde et velbetalt arbejde, som hun ikke havde haft som kvinde. Det gav hende også friheden til at rejse, tage på værtshus og gøre mange andre ting, som ikke var tilladt for kvinder på det tidspunkt.

Sidsel forlod dog både ægteskabet og arbejdet i 1722 og rejste tilbage til Skåne, hvor hendes datter og forældre boede. Efter halvandet år vendte hun tilbage til København, men da ville Bodil Marie ikke have mere med hende at gøre. Hun havde fået en skilsmisse på grund af Sidsels forsvinden og havde giftet sig på ny.

Bedrageri og et forbudt kohorn

I 1728 blev Sidsel opdaget. Det var en af hendes gamle kammerater, der fik mistanke om, at hun i virkeligheden var en kvinde i mandsklæder, og han anmeldte hende til ordensmagten.

Samme år dømte retten Sidsel, både for bedrageri, fordi hun havde giftet sig med Bodil Marie og taget arbejde under falsk identitet, og fordi hun havde forbrudt sig imod Bibelens ord om, at kvinder ikke må klæde sig som mænd. Den værste forbrydelse var dog knyttet til et kohorn, som ordensmagten havde fundet, da Sidsel blev arresteret.

Sidsel insisterede på, at hun kun havde brugt det til at stå op og tisse igennem, men anklageren antydede, at det kunne have været anvendt til at ’omgå’ naturen som en slags dildo til at have sex med andre kvinder.

Den slags var strengt forbudt, og selv om dommeren aldrig helt slog fast, at kohornet var en dildo, sendte han Sidsel to år i spindehuset for at have været »en vederstyggelighed for Herren«.

Sidsel forklædte sig nok som mand for at få arbejde og forsørge sig selv og Bodil Marie, men måske så hun også sig selv mere som mand end kvinde, eller måske var hun lesbisk.

Folk i 1700-tallet skelnede ikke mellem køn og seksualitet på samme måde som i dag, og vi kan ikke vide, hvad Sidsel følte, eller hvordan hun opfattede sig selv.

Vi ved heller ikke, hvad der skete med hende efter dommen, og om hun levede resten af sit liv som mand eller kvinde.

Derfor er det svært at sige, om hun ville have foretrukket, at vi fortalte hendes historie med navnet Andres, som hun kaldte sig som mand. Men hendes historie er et eksempel på, hvordan et menneske på en helt anden tid har levet med et andet køn end det, de var født med.

Spilleregler for køn

Da Sidsel i starten af 1700-tallet valgte at leve som mand, skiftede hun så at sige socialt køn ved at leve efter de sociale spilleregler, der gjaldt for mænd.

Som mand kunne hun ernære sig som skibskok, skræddersvend og staldkarl, mens hun som kvinde enten måtte tjene i huset hos en mand eller leve af dårligt betalte småjobs, mens ordensmagten konstant åndede hende i nakken.

Det var først, da myndighederne opdagede hendes biologiske køn, at hendes levemåde udviklede sig til en skandale. Den slags forskellige spilleregler for mænd og kvinder kalder vi for kønsnormer.

Kønsnormer sætter reglerne for, hvad folk bredt betragtet mener, er en acceptabel måde at opføre sig på for mænd og kvinder. Samtidig giver normerne også opskriften på, hvordan vi kan forme vores sociale køn.

Transkønnet eller kvinde i mandsklæder

I nyere tids vestlige kulturer kalder vi ofte folk for transkønnede, hvis de gør op med det køn, de har fået tildelt ved fødslen.

Transkønnethed er dog et moderne begreb, som vi ikke har anvendt i særlig mange år. I dag ville Sidsel Andersdatter måske have kaldt sig selv for transkønnet, men på sin egen tid var hun en kvinde i mandsklæder.

Folk i 1700-tallet skelnede man ikke mellem transkønnede og homoseksuelle, så det er svært at proppe moderne udtryk ned over historiske personer.

Netop det, at køn på den måde forandrer sig på tværs af tid og sted, fortæller os, at køn ikke kun er en biologisk realitet, men også en kulturel konstruktion.