Hvordan bliver klimaet i år 2050?
I stor udstrækning afhænger svaret på det spørgsmål af, hvad verdenslederne gør nu og i den nærmeste fremtid, skriver klimaforsker Katherine Richardson i denne artikel.
klima klimaforandringer fremtiden forudsigelser IPCC Parisaftalen klimatilsagn 2 graders-målet regn nedbør afsmeltning tørke temperatur stigende erosion havet jordsystem middeltemperatur global drivhusgas emission udledning 2050 cyklus istid mellemistid

Hedebølger i Europa, oversvømmelser i Asien og ødelæggende storme og orkaner i Atlanterhavet. Er det en forsmag på, hvad vi har i vente? (Foto: Shutterstock)

»Det er svært at spå, især om fremtiden.«

Citatet passer rigtig godt på den udfordring, vi står overfor, når vi forsøger at forudsige forholdene på Jorden - især fordi 2050-klimaet i meget stor udstrækning vil afhænge af de beslutninger, vi tager nu og i den nærmeste fremtid.

Jordens klima styres først og fremmest af Solens stråling. En stor del denne solindstråling går igennem Jordens atmosfære og rammer Jordens overflade. Her bliver energien fra strålingen afsat i Jorden som varme.

Forskerne mener ikke, at vi kan forvente at se store udsving i den mængde varme, der når frem til os fra Solen i løbet af de næste mange tusind år.

Så de klimatiske forandringer, vi kommer til at se fra nu af, og indtil vi når frem til år 2050, vil overvejende relatere til, hvor meget af varmen der forbliver på Jorden.

Og det er her, vores udledning af drivhusgas (emissionerne) kommer ind i billedet:

Historien kort
  • Når vi når frem til 2050, vil Jorden være varmere, end den er i dag - og temperaturerne vil fortsætte med at stige.
  • Men det er til en vis grad op til os, hvor meget varmere Jorden vil være, når vi når frem til år 2050.
  • Vi kan stadig afværge de værste effekter og opfylde klimaløftet om at holde opvarmningen på under 2 celcius.
  • Men der er ingen tid at spilde. Her maler klimaforsker Katherine Richardson et skræmmende og realistisk billede af fremtiden.

Jo større drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren, desto mere varme fastholdes i den nederste del af atmosfære og desto højere er den globale mid­del­temperatur.

Hvor varmt kan det blive?

I Paris i december 2015 forpligtede verdens ledere sig til en langsigtet målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader i forhold til førindustrielt niveau.

Men selv hvis Paris-aftalens tilsagn om at reducere drivhusgas-emissionerne blev mødt, estimerer forskerne, at den menneskeskabte, globale opvarmning vil nå cirka 3 grader.

klima klimaforandringer fremtiden forudsigelser IPCC Parisaftalen klimatilsagn 2 graders-målet regn nedbør afsmeltning tørke temperatur stigende erosion havet jordsystem middeltemperatur global drivhusgas emission udledning 2050 cyklus istid mellemistid

Visualisering af klimatilpasningsplan for Sank Kjelds Plads i København. Danmark blev for nylig placeret øverst i indekset over lande, der var bedst forberedt på at håndtere klimaændringernes indvirkning i fremtiden. I København alene er mere end 300 projekter undervejs, der har til formål at forberede byen på mere intens nedbør i fremtiden. (Illustration: SLA/http://klimakvarter.dk)

Vi kan selvfølgelig sætte os endnu mere ambitiøse mål for, og hvis det er det, vi vælger at gøre, mener mange forskere, at det vil være muligt at holde den globale opvarmning under 2 grader.

Klimatema

Klimaforandringerne er her, de er reelle, og de er vores skyld. Så hvad nu?

ForskerZonens særlige klimatema er skrevet af forskere fra de nordiske lande og blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søsterside, ScienceNordic. 

Chancerne for at komme i mål daler hastigt

Chancerne for at komme i mål daler dog hastigt.

En nylig videnskabelig rapport indikerer, at der kun er cirka 5 procents chance for at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader.

Hvis vi sætter os for at holde den menneskeskabte globale opvarmning på under 2 grader, er der absolut ingen tid at spilde.

Vi kan beregne, hvor meget drivhusgas vi kan udlede i atmosfæren og stadig komme i mål på under 2 grader og indenfor det såkaldte 'carbonbudget'.

(Carbonbudgettet refererer til den mængde ​​CO2, som vi kan udlede og stadig opfylde de klimamål, som politikerne fastlagde ved COP21-mødet i Paris, om at begrænse de globale temperaturstigninger til mellem 1,5 og 2 grader Celcius, red.)

Vi bruger rask væk af carbonbudgettet, og mange forskere mener, at vi har tre år til at vende drivhusgasudviklingen, hvis vi skal opfylde 2-gradersmålet.

klima klimaforandringer fremtiden forudsigelser IPCC Parisaftalen klimatilsagn 2 graders-målet regn nedbør afsmeltning tørke temperatur stigende erosion havet jordsystem middeltemperatur global drivhusgas emission udledning 2050 cyklus istid mellemistid

To kraftige orkaner har raseret i Caribien og det sydøstlige USA. Klimaforandringerne mistænkes for at forværre effekterne af de tropiske storme. Det skyldes de øgede nedbørsmængder og de større stormfloder, hvilket, klimaforskerne frygter, vil blive endnu værre i fremtiden. (Foto: Shutterstock).

Hvad sker der, hvis vi ikke opfylder 2-gradersmålet?

FN's klimapanel, IPPC, anvender forskellige scenarier i en række globale klimamodeller til at forudsige det globale samfunds evne til at reducere drivhusgasemissionerne i forsøget på at beregne den globale gennemsnitstemperaturer i år 2100.

På en måde er det en skam, at IPCC-prognoserne stopper i 2100, fordi det giver et falsk indtryk af, at den globale opvarmnings effekter vil være på sit højeste, når vi når frem til 2100.

Men faktisk vil jordsystemets tilpasning og respons (se faktaboks, red.) på den øgede varmeenergi fortsætte ufortrødent i flere århundreder.

Jordsystemet

Jordsystemet består af vigtige komponenter og processer.

4 vigtige sfærer kan overordnet forklare disse processer:

  1. Atmosfæren er luftlaget, der omgiver jorden
  2. Hydrosfæren er den del af biosfæren, som består af vandmiljøer
  3. Kryosfæren er alt frossent vand og is på jordoverfladen.
  4. Biosfæren er alt levende på jordkloden.

Opvarmningen stopper ikke i 2100

Ismasserne vil eksempelvis blive ved med at smelte, og havniveauet vil fortsætte med at stige - også efter år 2100.

Hvis vi ikke gør en større indsats end på nuværende tidspunkt, forudsiger IPCC, at Jordens middeltemperatur i år 2100 vil være 5 grader højere, end den er i dag.

Vi skal ikke fortolke de resultater, som klimamodellerne genererer med de forskellige scenarier, som forudsigelser for fremtidens temperatur på et givet tidspunkt eller sted, men som en beregning af den omtrentlige emissionsreduktion, der skal til for at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning.

Hvor stor er risikoen?

Der er selvfølgelig en vis usikkerhed forbundet med IPCC’s temperaturforudsigelser, og vi kan bruge denne usikkerhed til at fortælle os noget om de risici, vi vil står overfor, hvis vi ufortrødent fortsætter med at udlede drivhusgasser. 

IPCC advarer eksempelvis om, at der selv ved de nuværende drivhusgaskoncentrationer er 1,6 procent risiko for, at Jorden vil blive 6 grader varmere end det førindustrielle niveau.

klima klimaforandringer fremtiden forudsigelser IPCC Parisaftalen klimatilsagn 2 graders-målet regn nedbør afsmeltning tørke temperatur stigende erosion havet jordsystem middeltemperatur global drivhusgas emission udledning 2050 cyklus istid mellemistid

Forskerne advarer om, at der ingen tid er at spilde, hvis vi vil reducere udledningen af drivhusgasser og afværge klimaforandringernes værste følger. (Foto: Shutterstock)

1,6 procent risiko lyder måske ikke af så meget, men hvis der var 1,6 procents risiko for, at et fly styrtede ned, ville vi opleve omtrent 1.500 flystyrt om dagen!

Det moderne menneske har aldrig levet i en verden, der var 5 grader varmere, og efter flere hundrede år ville iskapperne være en saga blot, og afsmeltningen og den globale opvarmning ville sandsynligvis føre til havniveaustigninger på mere end 40 meter.

Jorden vil stadig blive varmere efter 2050

Når vi når frem til 2050, vil Jorden være varmere, end den er i dag - og temperaturerne vil fortsætte med at stige.

Som før nævnt tager det lang tid for jordsystemet at tilpasse sig de forandringer, som større drivhuskoncentrationer forårsager.

Så selvom vi stoppede med at udlede drivhusgas i dag, vil lufttemperaturen fortsat stige i flere årtier.

Men det er til en vis grad op til os, hvor meget varmere Jorden vil være, når vi når frem til år 2050. 

De seneste år - hvor lufttemperaturen har været støt stigende - har givet os en ide om, hvad de stigende temperaturer vil betyde for det potentielle 2050-klima.

Selv hvis vi opfyldte alle Paris-aftalens klimamål, ville vi uden tvivl komme til at opleve helbredsskadelige hedebølger, forandrede nedbørsmønstre, mere intense stormhændelser og forandringer i udbredelsen - og endda udryddelse - af dyre- og planteliv, heriblandt menneskelige patogener (sygdomsfremkaldende faktorer, red.).

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Opvarmningen vil få forskellig effekt rundt omkring i verden

De varmere temperaturer vil få forskellig effekt rundt omkring i verden.

I Afrika, hvor befolkningen vokser hurtigere end alle andre steder i verden, vil de stigende temperaturer betyde, at stadigt større områder vil blive plaget af tørke, samt en potentiel massemigration af mennesker, der ikke længere kan dyrke fødevarer eller finde vand i lokalområdet.

I Nordeuropa vil vi opleve varmere vintre, men også mere regn, et stigende antal skybrudshændelser, kraftigere storm og forandringer i den omkringliggende natur.

Ændringerne vil utvivlsomt ske

Landbrugsarealer, der allerede er fugtige, vil blive for våde til opdyrkning, og havniveauet vil fortsætte med at stige.

Vi vil se en kraftig erosion af kystområderne, der vil skylle bygninger og infrastruktur ud i havet og føre til høje forsikringspræmier.

Der er ingen tvivl om, at det er ændringer, som vil karakterisere 2050-klimaet.

Det eneste uvisse spørgsmål er, hvor store forandringerne bliver.

Og det er noget, som vi selv er i stand til at bestemme.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Klimaforandringerne ER menneskeskabte

Vi er i stor udstrækning allerede i gang med at afgøre, hvilket klima vi kommer til at opleve i år 2050.

Vi kan nemlig gøre noget for at ændre klimaudviklingen, men der findes stadig mennesker, der ikke 'tror' på menneskeskabte klimaforandringer.

De retfærdiggør almindeligvis deres ræsonnement med to argumenter:

  1. Klimasvingningerne er en naturlig del af Jordens cyklus
  2. Menneskelig aktivitet kan ikke ændre disse cyklusser

Hver eneste dag kan vi finde variationer af denne tankegang på de sociale medier og i andre nyhedsorganer.

Forkert og sandt argument (sådan da)

Det første argument er sandt - sådan da.

Ændringer i klimaet er ikke kun noget, som er foregået de seneste par århundreder. Jorden har både været varmere, men også betydeligt koldere end den er i dag.

Jordens klima har angiveligt bevæget sig mellem forskellige cykliske klimasvingninger; for eksempel istider og mellemistider.

På en meget kortere tidsskala oplever vi selv udsving som El Niño og La Niña-hændelserne.

Det andet argument er derimod forkert - og det er påviseligt.

Menneskelige aktiviteter har uden tvivl effekt på ikke alene det globale klimasystem, men også andre globale processer, som er afgørende for Jorden - både lige nu og her og i fremtiden.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

ForskerZonen Live Medicinsk Museion robotter
26/09 kl. 14:00
Oplægsholder
Adresse
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K.
I samarbejde med