Adskillige finske parlamentsmedlemmer har det seneste år haft mistanke om, at nogen har været i deres hjem. Intet er tilsyneladende blevet stjålet, og der er ikke fundet synlige tegn på indbrud.
I nogle tilfælde er døre blevet åbnet, lys blevet tændt, og der er pillet ved stikkontakter. Og i et tilfælde lå der afføring i toilettet.
Sagerne ligger nu hos det finske politi, som undersøger dem. Men samtidig er der spekulationer om, at det muligvis er russerne, der står bag.
Det ved vi dog ikke, og det finder vi muligvis aldrig ud af. Det er ekstremt svært at bevise, hvem der står bag denne type operationer.
Og netop usikkerheden kan være en del af formålet.
Et indbrud uden tyveri kan have andre formål
At der ikke bliver stjålet noget, betyder heller ikke, at der ikke er sket noget.
Hemmelige indtrængninger har længe været brugt af efterretningstjenester til eksempelvis at fotografere dokumenter, kopiere nøgler eller installere aflytningsudstyr.
I den klassiske operation er succeskriteriet, at beboeren aldrig bemærker det hemmelige besøg.
Men i visse tilfælde er det derimod meningen, at offeret skal opdage indbruddet.
Demonstrativ overvågning: 'Vi ved, hvor du bor'
Efterretningsmetoden er blevet beskrevet som ’demonstrativ overvågning’. Her skal ofrene få en fornemmelse af, at nogen holder øje med dem.
Budskabet er, at 'vi ved, hvor du bor, ved, hvornår du er væk, og vi kan komme ind i dit private rum'. Ofrene kan derfor ikke føle sig sikre.
Den russiske efterretningstjeneste, KGB, brugte og systematiserede denne metode under Den kolde krig.
Stella Rimington, tidligere generaldirektør for den britiske efterretningstjeneste MI5, beskriver i sine erindringer den chikane, som britiske ambassadefolk og deres familier blev udsat for i Moskva.
Deres lejligheder blev gennemgået, mens de var ude. Undertiden efterlod indtrængerne små spor: Frysere blev slukket, småting ødelagt, ejendele fjernet og senere bragt tilbage.
Et yndet trick var ifølge Rimington at tage den ene sko fra et par og returnere den nogle uger senere.
Da hun besøgte Moskva i 1991 for at etablere kontakt mellem MI5 og KGB, tog hun problemet direkte op med KGB-ledelsen.
Stasi nedbrød folk psykisk
Metoden var også meget benyttet i Østtyskland af det hemmelige politi, Stasi.
Den indgik i det, som Stasi kaldte ’Zersetzung’, undergravende virksomhed, hvor målet var at påvirke folk psykisk og skabe frygt.
Stasi brød blandt andet ind i private hjem og flyttede eller fjernede små genstande, så beboeren kunne begynde at tvivle på sin egen hukommelse og dømmekraft.
Vi ved, at den undergravende virksomhed kunne få meget alvorlige konsekvenser. Der er eksempler fra DDR, hvor ofre bukkede under for den psykiske nedbrydning og tog deres eget liv.
Tvivlen er målet
Et spørgsmål, der rejser sig, er, hvorfor efterretningstjenesterne så ikke efterlader sig tydeligere spor?
Men i de her tilfælde er tvivlen en del af virkningen. Hvis nogen stjæler noget eller efterlader et brev på bordet, er der ingen tvivl. Så har man en klar trussel og noget, man kan anmelde og reagere på.
Men hvis en dør står åben, en genstand ligger et andet sted, eller lyset er tændt, opstår en anden mekanisme.
Så begynder man måske at spørge sig selv: Har jeg selv glemt det? Har nogen virkelig været her? Hvor længe? Hvad har de set? Kommer de igen?
Formålet er blandt andet at skabe usikkerhed og svække ofrenes tillid til sig selv og deres omgivelser. Massiv spekulation og frygt kan i sig selv være en gevinst for gerningsmanden.
Det er psykologisk krigsførelse.
Samtidig har metoden den fordel for efterretningstjenesterne, at den er meget vanskelig at bevise. For hvordan beviser man, at det ikke er en selv, der har glemt at slukke lyset, låse døren eller trække ud i toilettet?
Toilettet er vores intime, private rum
Selv afføring i toilettet er faktisk skildret som en del af denne praksis. Det lyder måske komisk, men er samtidig ekstremt grænseoverskridende.
Toilettet er noget af det mest intime. Historisk blev det ligefrem kaldt 'privaten'. Det gør det til et oplagt sted at demonstrere, at man kan trænge helt ind i et menneskes private sfære.
Allerede i 1987 beskrev amerikanske diplomater i Moskva, hvordan sovjetiske agenter brød ind i udlændinges boliger og bevidst efterlod spor.
Det kunne være affald på gulvet, film fjernet fra et kamera eller et toilet, der var blevet brugt uden at blive skyllet ud.
Samme år nævnte et amerikansk kongresmedlem også uskyllede toiletter som et eksempel på sovjetiske indbrud i amerikanske diplomaters boliger.
Afføring i toilettet er ikke kun fortid
Tilsyneladende er afføring som visitkort ikke kun en praksis fra fordums tid.
I 2023 foretog det amerikanske nyhedsmedie Wall Street Journal en undersøgelse af den nuværende russiske sikkerheds- og kontraspionagetjeneste, FSB, som Vladimir Putin tidligere var chef for.
Undersøgelsen byggede på lækkede FSB-dokumenter samt interviews med vestlige diplomater, sikkerhedsfolk og tidligere russiske efterretningsfolk.
Vestlige embedsmænd beskrev, at efterretningstjenesten netop ønskede, at målpersonerne skulle vide, at de blev overvåget.
De rapporterede om brændte cigaretter på toiletsæder og afføring efterladt i toiletter i diplomaters boliger.
Intet er helligt
Vi ved ikke, hvem der står bag de mistænkte indtrængninger i Finland.
Men mistanken mod Rusland er ikke grebet ud af luften.
Finland er blevet medlem af NATO, støtter Ukraine og har et stadigt mere anspændt forhold til sin store nabo mod øst.
Samtidig nærmer det næste finske parlamentsvalg sig. Og statsminister Petteri Orpo har selv peget på risikoen for udenlandsk påvirkning og bemærket, at Rusland har forsøgt at påvirke valg i flere lande.
Men det er ikke beviser. At en fremgangsmåde har historiske paralleller i sovjetisk og russisk efterretningspraksis, betyder ikke, at russerne står bag. Tværtimod kan en velkendt metode også efterlignes af andre.
I hybridkrig er intet helligt – ikke engang folks toiletter.
