Grønland er verdens største ø og næsten fuldstændigt dækket af verdens næststørste iskappe.

Knap 2.900.000 kubikkilometer vand er indeholdt i isen. Hvis al isen smeltede, ville det globale havniveau stige med syv meter.

Men havstigningen er kun en lille del af historien; hvis det bliver varmere på Grønland har det nemlig umiddelbare konsekvenser for Jordens klimasystem.

Visse forskere mener, at vi allerede nu er vidner til effekterne af et varmere Arktis gennem Polarfrontens jetstrømme.

Det vil have store konsekvenser for USA og Europa, hvis det Arktiske Ocean (Det Nordlige Ishav, der ligger umiddelbart nord for Norge og afgrænses mod nordvest af Svalbard, red.) er helt isfrit ved udgangen af dette århundrede.

Ifølge nogle forskere kan vi endda komme til at opleve de såkaldte 'superstorme', hvis smeltevand fra Grønland til sidst lukker for havcirkulationen i Nordatlanten.

Ved hjælp af vores interaktive kort ovenover kan du udforske nogle af disse fænomener. Du kan se, hvordan forandringer i Grønland og Arktis driver ændringerne i det globale klima og miljø - nu og frem i tiden.

Svagere jetstrømme giver et varmere Arktis

Jetstrømmene (se faktaboks) er atmosfærens motorveje. Der er to fremtrædende jetstrømme på den nordlige halvkugle:

1. Den Subtropiske Jetstrøm, som er placeret omkring 30 grader nord i cirka 12-16 kilometers højde
2. Polarjetstrømmen, som ligger omkring 60 grader nord ved cirka 7-10 kilometers højde

Men nord-syd-temperaturforskellen bliver mindre i takt med, at Arktis bliver opvarmet hurtigere end resten af Jorden. Denne proces kaldes også for arktisk forstærkning (eller polar forstærkning).

Og allerede nu er der evidens for, at det vil resultere i, at jetstrømmene bliver svagere.

»De sidste 5 års klimatologi viser, at jetstrømmene er blevet svagere,« fortæller meteorolog Michael Tjernström fra Universitetet i Stockholm.

Denne effekt er i øjeblikket et varmt emne verden over.

I dette interaktive kort kan du udforske, hvordan klimaforandringer i Grønland og Arktis driver ændringerne i det globale klima og miljø - nu og frem i tiden. (Kortet er lavet af Mette Friis-Mikkelsen vha. Google (SIO, NOAA, U.S. Navy, NGA, GEBCO, Landsat, U.S. Geological Survey).

»Det er et kæmpe debatemne, fordi vi i et par år har haft mærkværdigt vejr. Men det er svært at sige nøjagtigt hvorfor.«

Bugtede jetstrømme er skyld i mærkværdige vejrforhold

En forklaring er, at en svag jetstrøm bugter sig i store sløjfe-formede baner, hvilket kan forårsage enten kold og tør polarluft eller varmere og vådere luft sydfra, afhængigt af, hvilken side af ‘sløjfen’ du befinder dig i.

Hvis jetstrømmen kommer til at hænge fast i dette mønster kan de ekstreme vejrforhold vare i flere dage og endda uger.

En bugtet jetstrøm forårsagede måske den rekordkolde januar og februar på den amerikanske østkyst i 2015 og senere en rekordvarm vinter det samme år.

Europa fik også denne effekt at føle med hedebølger om sommeren og milde, våde vintre og usædvanlige oversvømmelser i Storbrittannien.

Se, hvordan jetstrømmene påvirker vejrmønstrene på vores interaktive kort.

På vej mod et mere og mere isfrit Arktis

Hver vinter strækker havisen sig over det Arktiske Ocean og rundt om Grønland. Men de sidste 30 år er den maksimale mængde af havis svundet ind, og denne vinter var havismængden rekordlav. Så lav, at den slog den tidligere rekord fra 2012.

Forskerne forudsiger, at Arktis kan være isfri i op til 7 måneder om året ved udgangen af dette århundrede.

»Det betyder, at vi vil opleve nye forhold; mere blæst og åbent hav i Arktis,« forklarer oceanografen Mikhail Dobrynin fra Universitetet i Hamborg ved en pressekonference om tabet af havis i Arktis ved European Geosciences Union General Assembly 2016.

Et isfrit Arktis åbner måske for nye fiskefarvande, men der vil samtidigt være mere bølgegang og erosion af kyststrækningerne langs Sibirien, Rusland, Nordeuropa og Canada.

Mindre havis forstærker polaropvarmningen. Se hvordan på vores interaktive kort.

En svagere Golfstrøm kan give køligere klima i Europa

Det salte vand ud for Grønlands østkyst markerer starten på det 'globale transportbånd'. Det er en enorm vandstrøm, der bevæger sig gennem verdenshavene og omfordeler varme og driver den atmosfæriske cirkulation og vejrforhold.

I Atlanterhavet er det Golfstrømmen, der er transportbåndet, og som bringer varmt vand og vejr op fra troperne til USA og Europa.

Det fortsætter med at strømme, så længe Nordatlanten er relativ varm og saltholdig. Men de enorme mængder fersk smeltevand fra gletsjerne og kælvende isbjerge fra Grønland kan sammen med aftagende havis og ferskvand fra sibiriske floder smække bremserne i.

En svagere Golfstrøm kan føre til køligere klimaforhold i det nordvestlige Europa, og nogle forskere mener, at det endda kan forårsage såkaldte ‘superstorme’, hvis havcirkulationen helt blev lukket ned.

Brug vores interaktive kort til at se, hvordan havcirkulationen i Nordatlanten påvirker vejrforholdene.

'Den store blå klump (Blue Blop)' giver et mere stormfuldt Europa

Ifølge flere forskere er svækkelsen af havcirkulationen allerede igang. En foruroligende indikator finder man i havet sydøst for Grønland. Her er der et usædvanligt koldt område, lige hvor smeltevandet fra iskappen bliver akkumuleret.

Området dukkede op på de globale temperaturkort i 2014. Mens resten af jorden oplevede rekordvarme temperaturer, var dette område ekstremt koldt. Forskere kalder området for 'Den store blå klump' (Blue Blop på engelsk, red.).

Nogle forskere mente, at Vesteuropas varme og våde vinter var forårsaget af klumpen – eller pølen – det kolde område, som måske gennem jetstrømmen var i stand til at ændre både stormenes styrke og retning.

Og ifølge et nyligt studie - under ledelse af James Hansen fra Columbia University i USA - kan det kolde område være et permanent indslag i Nordatlanten, når vi når frem til midten af dette århundrede.

Hansen og hans kollegaer hævder, at et vedvarende koldt område og et totalt ophør af den nordatlantiske havcirkulation kan føre til såkaldte 'superstorme' i hele det Atlanten.

Og de siger, at der er geologisk evidens for, at det er sket før. Afhandlingen var dog kontroversiel, og mange forskere stiller spørgsmålstegn ved evidensmængden i en omfattende online fagfællebedømmelse.

Læs mere om den store blå klump på vores interaktive kort.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark