Se nyt klimaatlas fra DMI: Her stiger vandstand og temperatur mest
Klimaforandringer DMI kort oversvømmelser

Med det nye klimaatlas vil det være nemmere at gennemskue, hvordan klimaforandringerne i fremtiden ser ud - og hvilke områder det vil gå hårdest udover. (Foto: Shutterstock)

Med det nye klimaatlas vil det være nemmere at gennemskue, hvordan klimaforandringerne i fremtiden ser ud - og hvilke områder det vil gå hårdest udover. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
07 oktober 2019

Hvis du bliver forvirret over de forskellige scenarier om, hvordan vores klima kommer til at arte sig i fremtiden, har Danmarks Meterologiske Institut (DMI) udarbejdet et 'klimaatlas', som kan hjælpe dig. 

Klimaatlas er en dataportal, som DMI har udviklet i løbet af de seneste to år. Det skriver DMI på sin hjemmeside

Videnskab.dk's kæmpe klimafokus

9.-12. oktober 2019 mødes borgmestre fra 90 af verdens største byer i København ved klimatopmødet C40.

Derfor skriver Videnskab.dk i samme periode kun om klimaforandringer. Vi dykker ned i årsagerne, konsekvenserne og løsningerne.

Vil du diskutere løsningerne? Meld dig ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

I løbet af de seneste somre har danskerne oplevet markant varmere temperaturer.

Og omvendt, når det har regnet, har der været flere regulære skybrud end normalt, hvor det har føltes, som om himlen pludselig har åbnet sig, og regnen har pisket ned. 

DMI's portal er hovedsageligt tænkt som et redskab til kommunerne, så det bliver nemmere at gennemskue, hvor man bør sætte ind og klimatilpasse. Det vil sige forberede Danmark på fremtidens klimaforandringer. 

At klimatilpasse kan være, at en lavtliggende kommune afsætter ressourcer til at bygge diger, som skal holde vandet tilbage for at undgå oversvømmelser. 

LÆS OGSÅ: Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr

Klimaatlas opdateres årligt
  • DMI fik i 2018 en bevilling på 27,2 mio. kroner over en fireårig periode til udarbejdelse af et Klimaatlas.
  • I efteråret 2019 præsenterer klimaatlasset værdier for temperatur, nedbør, ekstremnedbør samt havniveau og stormflod.
  • I 2020 bliver klimaatlasset udvidet med yderligere klimavariable for vind, solindstråling, luftfugtighed og fordampning. Derudover kommer der yderligere data for allerede eksisterende variable fx tørke, vækstsæson, 100-års stormflod og ’worst case’ stormflodshændelser.
  • I 2021 bliver alt data i klimaatlasset opdateret via nye højtopløste modelkørsler, og der præsenteres desuden daglige simuleringsdata (tidsserier).

    Kilde: DMI

Men portalen kan også bruges af den almene borger, som bare gerne vil vide mere om klimaforandringerne i Danmark. 

Med det nye værktøj vil det således være muligt at se et gennemarbejdet bud på, hvordan vores klima forandrer sig fra nu og helt indtil slutningen af dette århundrede. 

Klimaatlas indeholder informationer om, hvordan fremtidens temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod ser ud på nationalt og kommunalt niveau – helt ned til 1 km gitter-kort.

Portalen tager desuden udgangspunkt i to forskellige scenarier for fremtidens CO2-udledninger:

  1. Et højt niveau af CO2. Her fortsætter vi den nuværende udledning af CO2.
  2. Et middel niveau af CO2. Her lykkes det at tøjle udledningen af CO2, så den ikke fortsætter med at stige.

Hvis man klikker rundt i portalen, vil man for eksempel kunne se, at ifølge scenarie 1 vil gennemsnitstemperaturen i Danmark stige med 3,6 grader i år 2100.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer: Det ved vi om klimaets tilstand

DMI har haft et ønske om at udarbejde en portal med et landsdækkende og solidt datagrundlag, og man har ét samlet bud på fremtidens klima baseret på den nyeste viden. 

»Vi har helt fra de første streger på tegnebrættet haft fokus på at inddrage dem, der skal arbejde med Klimaatlasset i dagligdagen – så vi sikrer os det mest optimale arbejdsredskab. Vi sætter stor pris på det tætte samarbejde, vi har haft med et bredt udsnit af landets kommuner, men også regionerne, forsyningssektoren, landbruget, beredskaberne, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører,« siger Marianne Thyrring, direktør for DMI.  

Hvis du vil læse mere om, hvordan klimaatlas er blevet til, kan du klikke her

LÆS OGSÅ: Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer

LÆS OGSÅ: Udforsk 200 års klimaforandringer i Danmark, Grønland og på Færøerne

LÆS OGSÅ: Hvad styrer vores klima?

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.