Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks
Skær ned på okse-, fåre- og lammekød, hvis du vil spise klimavenligt.
oksekød mad fødevarer klima klimaaftryk madvarer energi udledning klimagas valg effekt butikker forbruger forbrug grøntsager bønner studie samlestudie produktion økologi kvæg malkeko mælk slagtedyr landbrug fordøjelig drøvtygger kødfrie dage markedsføring

Mange malkekøer bliver til hakket oksekød og ender som billig hverdagsmad – som i højere grad bidrager til den globale opvarmning end kød fra andre dyr. (Foto: Shutterstock)

Oksekød – rødt kød fra kvier, ungtyre, køer og stude – er køleskabets klimasyndere.

Vi kan spise kylling eller laks til aftensmad samtlige ugens syv dage, før vores klimaaftryk bliver lige så stort som ved én enkelt middag, hvor menuen står på oksekød.

Selvom mange af os ikke har noget ønske om at blive vegetarer, er der alligevel meget, vi kan gøre i hverdagen, hvis vi ønsker, at turen omkring Brugsen, Irma eller Netto skal være mere klimavenlig.

Vidste du for eksempel, at produktionen af ​​44 gram oksekød har samme effekt på klimaet som produktionen af ​​50 løg?

Har samlet viden om mad og klima

Mange vil gerne være mere klimavenlige i hverdagen. Mindre bilkørsel, færre flyrejser og mindre strømforbrug er alle kendte tiltag med stor effekt. Men knap så mange er formentlig klar over, at de valg, vi foretager i butikkerne, også har indflydelse på klimaet.

De to australske forskere, Enda Crossin og Karli Verghese (begge fra Royal Melbourne Institute of Technology), og den britiske forsker Stephen Clune (Lancaster University) har nu samlet resultaterne fra i alt 369 studier, der alle har gransket klimaudledningerne ved fremstillingen af ​​i alt 168 fødevarer.

oksekød mad fødevarer klima klimaaftryk madvarer energi udledning klimagas valg effekt butikker forbruger forbrug grøntsager bønner studie samlestudie produktion økologi kvæg malkeko mælk slagtedyr landbrug fordøjelig drøvtygger kødfrie dage markedsføring

Fødevarens klimaaftryk. Tallene samlet fra 369 internationale studier viser mængden af drivhusgasser, der bliver udledt ved produktion af et kilo mad. Oksekød og lam er helt klart de største klimasyndere. Det skyldes primært store udledninger af metan. I Norge er størstedelen af kvægbestanden malkekvæg, og for dem er aftrykket mindre, fordi de desuden leverer mælk. Også andre norske tal kan afvige. (Kilde/grafik: The Conversation)

Det har de gjort for at gøre det lettere for dig og mig at holde styr på, hvor meget vores valg af fødevarer har at sige for klimaet.

Udledningerne spænder fra produktionen af kunstgødning til brændstoffet, der bliver fyldt på traktorerne, transport af slagtedyr og nedfrysning af madvarer. 

Inkluderet i beregningen er også gasudslip fra dyr, planter og jord. Udledninger fra butikkerne, hvor vi handler, samt tilberedningen af maden derhjemme er dog ikke med i beregningen.

Spis mindre oksekød

»Der er en meget stor forskel på de forskellige kødtypers klimagasudledninger,« bekræfter Bob van Oort, seniorforsker ved forskningsinstituttet Cicero.

»Svinekød har et markant mindre aftryk end oksekød, og kylling og laks har et endnu mindre aftryk. Grøntsager og frugt dyrket udendørs har det mindste aftryk.«

Bob van Oort refererer til forskning, som bekræfter, at mange af os mener, at det er forholdvis let at ændre vores madvaner – lettere end at skulle undvære bilen i weekenden eller undvære flyrejserne.

»Vælger du andre kødtyper end lige oksekød, har du allerede gjort klimaet en stor tjeneste.«

Bob van Oort påminder dog om, at mindre bilkørsel og færre flyrejser er tiltag, der har en endnu større klimaeffekt end at spise mindre oksekød.

Spis hellere kylling eller fisk

Foskerne bag samlestudiet understreger, at det er vanskeligt at sammenligne madproduktionens klimaudledninger. Der kan være forskelle i både produktions- og forskningmetoderne, der ligger til grund for de 369 forskellige delstudier, som samlestudiet bygger på.

Men med flere hundrede delstudier som grundlag har Verghese, Crossin og Clune ingen skrupler ved de generaliseringer, som de nødvendigvis blev nødt til at foretage.

Kort fortalt kan man altså spise fisk eller kylling til middag alle ugens syv dage – før klimaaftrykket bliver lige så stort, som hvis man spiser et stykke oksekød én enkelt gang.

Hvis du spiser hakket oksekød, bliver klimaaftrykket lidt mindre, fordi det hakkede kød højst sandsynligt kommer fra en ko, der ikke er i stand til at give nok mælk til at få lov til at leve ret meget længere.

Metanudledning er hovedårsagen

Hovedårsagen til den store forskel mellem dyrerne er, at kyllinger og grise udleder langt mindre metan, når de fordøjer maden, end drøvtyggere som kvæg og får.

Drøvtyggerne har jo netop fået deres navn, fordi de tygger drøv, hvilket vil sige, at de fordøjer føden i flere trin; først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave.

Det gør, at kvæg (køer/okse) samt får (og lam) kan leve af svært fordøjelig føde som græs.

Gæringsprocesserne i maven producerer store mængder methan, som ræbes op gennem dyrets mund.

Det har også en god del at sige for klimaudslippene, at kvæg bliver slagtefærdige meget senere end for eksempel kyllinger.

oksekød mad fødevarer klima klimaaftryk madvarer energi udledning klimagas valg effekt butikker forbruger forbrug grøntsager bønner studie samlestudie produktion økologi kvæg malkeko mælk slagtedyr landbrug fordøjelig drøvtygger kødfrie dage markedsføring

Hakket oksekød er ofte valget, når det skal gå stærkt i hverdagen. Kylling eller fisk er et mere klimavenligt valg. Middag helt uden kød er dog det bedste valg fra et klimavenligt synspunkt. (Foto: Shutterstock)

Forskernes fund

Her følger en kort opsummering af fundene fra Verghese, Crossin og Clunes’ samlestudie:

  • Grøntsager dyrket udendørs har det allermindste klimaaftryk.
  • Frugt dyrket udendørs, korn (undtagen ris), bønner og nødder har også et lille klimaaftryk. Det står en del værre til med grøntsager og frugt dyrket indendørs i drivhus.
  • Ris har et klimaaftryk per kilo, der nærmer sig kylling og fisk. Det skyldes, at ris bliver dyrket i vand, og at store mængder metan bliver udledt fra rismarkerne. Det er noget, som forskerne først blev klar over for nylig.
  • Svinekød har et klimaaftryk, der er dobbelt så stort som ris, og 15 gange større end udendørsdyrkede grøntsager. Alligevel er svinekødets klimaaftryk kun 1/5 af af en tilsvarende mængde oksekød.

Nordmændene spiser meget kød

Et studie af de norske madvaner udført i 2012 ved NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, viste, at nordmændene spiser mange frikadeller, pølser og en masse kødpålæg.

oksekød mad fødevarer klima klimaaftryk madvarer energi udledning klimagas valg effekt butikker forbruger forbrug grøntsager bønner studie samlestudie produktion økologi kvæg malkeko mælk slagtedyr landbrug fordøjelig drøvtygger kødfrie dage markedsføring

Nordmændene spiser mange frikadeller, pølser og en masse kødpålæg. Det norske kødforbrug ligger langt over det globale gennemsnit. (Foto: Shutterstock)

I de fleste norske hjem står forarbejdede kødprodukter på middagsbordet to-tre gange om ugen, og nordmændenes kødforbrug ligger langt over det globale gennemsnit.

De seneste tal fra Forbrugerforskningsinstituttet (SIFO) viser en stigende tendens blandt de adspurgte til at hævde, at de mindsker deres kødindtag af hensyn til miljøet.

Når det reelle kødforbrug alligevel fortsætter med at stige, tror forskerne, at det handler om, at svaret er et udtryk for, at flere er bevidste om, at der foregår en diskussion omkring kød og klima, og man derfor føler, at det er 'korrekt' at svare, at man også selv skærer ned på kødet.

Det kan du læse mere om i SIFO-rapporten her.

Hellere en god bøf?

I ovenstående grafik kan du se, at mejeriprodukter har et relativt lavt klimaaftryk.

Men – tænker du sikkert – mejeriprodukterne bliver jo ofte lavet af de samme køer, som har det allerstørste klimaaftryk.

Det er selvfølgelig korrekt. Men så kan man også argumentere for – som den norske kødindustri og dens talsmænd gør – at det er ganske smart at spise hakket kød fremstillet af mælkeproducerende norsk malkekvæg, fordi køerne både bliver brugt til mælk og til hakket kød.

Andre vil måske svare, at det næsten er bedre at unde sig selv en god bøf eller entrecote i ny og næ fremfor at spise så meget billigt hakket kød fra norske mælkeproducerende køer, som vi gør i dag.

»Vi skal være realistiske«

»Vi skal være realistiske, hvis vi skal få en signifikant del af befolkningen til at spise mere klimavenligt,« mener Cicero-forskeren Bob van Oort.

Han er ikke selv vegetar og mener heller ikke, at man helt bør stoppe med at spise fåre-, lamme-  og oksekød i Norge, men han foreslår, at der bliver skåret stærkt ned på den mængde oksekød, der spises.

Og én måde at gøre dét på er en eller flere kødfrie dage om ugen.

Ifølge sundhedsmyndighederne er rødt kød heller ikke videre godt for helbredet. Kødet indeholder ganske vist vigtige mineraler og vitaminer, men dem kan vi få gennem andre kødtyper. Spiser vi mejeriprodukter, får vi desuden mange af de samme næringsstoffer.

oksekød mad fødevarer klima klimaaftryk madvarer energi udledning klimagas valg effekt butikker forbruger forbrug grøntsager bønner studie samlestudie produktion økologi kvæg malkeko mælk slagtedyr landbrug fordøjelig drøvtygger kødfrie dage markedsføring

Én eller flere kødfrie dage om ugen hjælper klimaet og ifølge sundhedsmyndighederne også helbredet. (Foto: Shutterstock)

Oksekød bidrager til den globale opvarmning

Fødevareproduktionen står antagelig for et sted mellem 20 og 30 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Flere studier har konkluderet med en lignende andel; eksempelvis en dansk/britisk forskergruppe.

Husdyrhold står for cirka halvdelen – altså 10 til 15 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Og af dette tal står kødkvæg for 41 procent af drivhusgasudledningen og malkekøerne for 20 procent.

Opsummering: Kvæg står for cirka 10 procent af den menneskeskabte globale opvarmning.

De samlede miljøomkostninger ved produktionen af oksekød er måske endda endnu mere skræmmende end det overstående tal. Et studie foretaget i USA viste, at miljøomkostningerne ved fremstilling af en kalorie af kylling, gris, æg eller mælkeprodukter var sammenlignelige.

Men miljøomkostningerne for fremstilling af 1 kalorie af oksekød var 28 gange større, når forskerne medregnede, hvor meget landbrugsjord, der skal til.

Butikkerne bruger kød som lokkevarer

Gunnar Vittersø er forsker ved Statens Institut for forbrugsforskning (SIFO), og han har blandt andet gransket markedsføringen af kød.

»Butikkerne bruger meget ofte kød som lokkevarer for at få kunder ind i butikken,« fortæller han.

»Når vi ser på alle de almindelige madvarer – undtaget snacks og chokolade – så bruges to ud af tre

 markedsføringskroner på kødprodukter. Studiet, som afslørede dette forhold, er et par år gammelt, men jeg tror ikke, at det har forandret sig særlig meget.«

Gunnar Vittersø tror, at butikkerne markedsfører kødet så heftigt, fordi de har en opfattelse af, at kødet bringer forbrugerne ind i butikken.

»Vi granskede kundeaviser og annoncer. Her fandt vi store grillkampagner om sommeren og andre kødkampagner både ved jul og påske.« Også resten af året er der ofte kød på forsiden.

Myndighederne forvirrer forbrugerne

SIFO-forskeren tror, at det sværere for forbrugerne at se forbindelsen mellem kødforbruget og klimaet end eksempelvis bilkørsel og klima.

oksekød mad fødevarer klima klimaaftryk madvarer energi udledning klimagas valg effekt butikker forbruger forbrug grøntsager bønner studie samlestudie produktion økologi kvæg malkeko mælk slagtedyr landbrug fordøjelig drøvtygger kødfrie dage markedsføring

Både kylling og fisk er langt bedre at vælge end oksekød, hvis du vil skåne klimaet. (Foto: Shutterstock)

»Når man kører bil, er det let at forstå, at man udleder klimagasser. Men spiser man kød, så sker udledningen af klimagasser et helt andet sted end ved middagsbordet. Og så er det sværere at forholde sig til udledningen.«

»Når landbrugsmyndighederne og flere offentlige oplysningsorganer i tillæg er talsmænd for, at nordmændene bør spise mere rødt kød, bliver det hele endnu mere forvirrende for forbrugerne. De kobler sjældent kødspisningen til hverken klimagasudledningen eller helbredsskader.

»Dét er muligvis en afgørende forklaring på, hvorfor kødforbruget i Norge ikke falder,« mener Gunnar Vittersø.

Ekstra skat på kød?

Stadig flere lande vælger at lægge ekstra skat på produkter, som skader helbredet og miljøet.

Hele 180 lande har i dag tobaksskat. 60 lande har ekstra skat på benzin, og mindst 25 lande har indført sukkerskat. I Norge har man alle tre skatter. 

Debatten om, hvorvidt man bør lægge ekstra skat på kød, er i gang i flere lande. I Danmark har Etisk Råd sat gang i diskussionen; bør danskerne gå forrest med ekstra skat på fødevarer, som belaster klima og miljø meget?

Også medierne forvirrer forbrugerne

I et SIFO-studie svarede mere end halvdelen af respondenterne, at de har reduceret deres elektricitetsforbrug med omtanke for klimaet. Blot 14 procent svarede, at de af samme grund spiste mindre kød.

Men det er ikke svært at finde årsagen til manglen på viden om sammenhængen mellem kød og klima blandt almindelige borgere.

Et studie af, hvad fem norske aviser – Aftenposten, Dagbladet, Dagsavisen, Dagens Næringsliv og Klassekampen – skrev om emnet, afslørede, at forbrugerne havde al mulig grund til at være forvirrede. Eller uvidende.

Marthe Hårvik Austgulen, forsker ved Forbrugerforskningsinstituttet SIFO, fandt, at emnet klimavenligt kødforbrug kun fik en smule opmærksomhed i aviserne. Og når det fik opmærksomhed i medierne, handlede det først og fremmest om at vise den knap så overraskende konflikt mellem landbrugsorganisationer og miljøværnsorganisationer om kødets klimaeffekt.

Højtuddannede ved kun lidt om kød

Da Siri Belika i forbindelse med sin masteropgave ved Universitetet i Oslo talte med madinteresserede i Oslo, slog det hende, hvor lidt viden de havde om sammenhængen mellem oksekød og udledning af klimagas.

De personer, hun interviewede, var ofte højtuddannede. De var kritiske over for kapitalistisk fødevareproduktion, og de var også kritiske over for kvaliteten af det kød, man kan købe i Norge. De var optagede af, om rødt kød måske ikke var så sundt. Nogle af dem var også bekymrede for dyreværden.

Metan-udslip fra kvæg blev af et flertal bare set som noget komisk. Da Siri Belika spurgte til dette anliggende, blev hun mødt med 'Køer har da altid pruttet' og lignende.

oksekød mad fødevarer klima klimaaftryk madvarer energi udledning klimagas valg effekt butikker forbruger forbrug grøntsager bønner studie samlestudie produktion økologi kvæg malkeko mælk slagtedyr landbrug fordøjelig drøvtygger kødfrie dage markedsføring

Modsat hvad mange nok tror, er intensiv fødevareproduktion mindre skadelig for klimaet og miljøet end en mere traditionel fødevareproduktion. (Foto: Shutterstock)

Intensiv fødevareproduktion mindre skadelig

Både højtuddannede og mindre uddannede personer kan føle sig overbeviste om, at ét eller andet simplethen bare være rigtigt.

For eksempel vil mange højtuddannede nok være overbeviste om, at den intensive fødevareproduktion nødvendigvis er mere skadelig for klimaet og miljøet end en mere traditionel fødevareproduktion.

Men faktisk forholder det sig omvendt.

Dyr, som står stille og bliver holdt indendørs, lægger ikke beslag på græsningsarealer. De bevæger sig mindre, vokser hurtigere og bliver slagtet tidligere. Det betyder alt sammen, at det er mere effektivt og klimavenligt.

Men er det etisk rigtigt at holde dyrene indespærrede?

Økologisk oksekød er dobbelt så skadeligt

Der er sikkert også nogen, som mener, at løsningen må være økologisk mad. Forskningsrådet for økologisk landbrug i Danmark præsenterede i 2015 et studie, der omhandler netop dét.

Studiet slog fast, at klimagasudledningerne fra den økologiske madproduktion er mindst lige så store som ved konventionel madproduktion, og det gælder for de fleste fødevarer.

Ved produktion af planter, æg, svinekød og mælk var klimagasudledningen en anelse større ved økologisk produktion, men ikke meget.

Den store undtagelse var oksekødsproduktionen. Her er klimagasudledningen dobbelt så stor i det økologiske landbrug som ved konventionel produktion.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.