Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet
Forskerne er enige: Hvis vi skal redde verden, som vi kender den, skal oliepalmerne bremses. Men er boykot den bedste vej?

Fra år 2001-2016 blev der i gennemsnit fældet 350.000 hektar regnskov om året på Borneo. Størstedelen er sidenhen lavet om til palmeolieplantager. (Foto: Shutterstock)

Fra år 2001-2016 blev der i gennemsnit fældet 350.000 hektar regnskov om året på Borneo. Størstedelen er sidenhen lavet om til palmeolieplantager. (Foto: Shutterstock)

Enorme områder regnskov er blevet ryddet og bliver stadig ryddet for at gøre plads til oliepalmeplantager i Indonesien, Malaysia og de senere år også flere steder i Afrika og Latinamerika.

Fra år 2000-2017 blev 14 procent eller 6,04 millioner hektar af Borneos regnskov eksempelvis ryddet. Størstedelen blev erstattet af palmeolieplantager.

Palmeolien ender blandt andet i din tandpasta, shampoo, dine kiks, chips, is, chokoladesmørepålæg og i din biodieselmotor.

Her er Mads Bager Hansens opslag fra facebook.

I et opslag i Videnskab.dk’s Red Verden-gruppe på Facebook undrer Mads Bager Hansen sig over, at vi ikke forbyder palmeolie.

»Jeg kan ikke forstå, at vi her i Danmark ikke forbyder produkter, der indeholder palmeolie. Det kan ikke passe, at der ikke kan laves love herom fra det politiske system.

Lad det grønne danske kongerige gå forrest i kampen mod palmeolie, siger jeg bare,« skriver han.

Du kan selv melde dig ind i vores Facebook-gruppe og vende løsninger på verdens problemer og få gode input til, hvordan du selv kan gøre en forskel i hverdagen.

Palmeolie skal tøjles for at redde verden

Der er heller ingen tvivl blandt forskerne om, at palmeolie udgør en kæmpe trussel, ikke bare mod regnskovene, men også mod klimaet.

»Hvis vi skal have nogen chance for at nå målene i Paris-aftalen og for at opnå FN’s verdensmål om at beskytte livet på landjorden, skal vi gøre noget ved palmeolien,« siger professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Ida Theilade til Videnskab.dk.

Ida Theilade forsker i bevarelse af tropiske skove, og hun sidder i bestyrelsen for NEPCon, en virksomhed, som arbejder med certificering af landbrugsprodukter - herunder palmeolie.

Palmeolie dyrkes primært på Borneo i Sydøstasien. Borneo huser et af verdens tre resterende store, sammenhængende regnskovsområder.

Her bor et væld af dyr og planter, som ikke findes andre steder på Jorden. Mest kendt er orangutangen, som er kritisk truet, fordi skoven fældes.

Rydning af regnskov har gjort Indonesien til verdens største CO2-udleder

I en årrække i starten af 00’erne gjorde afbrænding af regnskov Indonesien til verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser.

I 2015 overhalede landet USA’s udledning.

Det skyldtes fældning af regnskov og dræning og afbrænding af tørvejorde, som er en del af regnskoven.

20 gange USA’s årlige CO2 udslip

I løbet af de seneste 10-15 år har oliepalmeplantagerne også slået rod i regnskoven i Amazonas og i det vestlige Afrika. Her ligger det 300 millioner hektar store Congo-bækken, hvor et forskerhold i 2017 fandt et gigantisk område på 145.000 hektar tørvejord.

Forskerne mener, at det område alene har lagret, hvad der svarer til 30 milliarder ton C02.

»Det er et område, hvor der kan plantes oliepalmer selvom jorden ikke er optimal. Men hvis man begynder at dræne og afbrænde det, så vil det skabe et CO2-udslip, der svarer til 20 gange USA’s årlige udslip,« siger Ida Theilade.

Derfor opfordrer forskere fra Center for International Forestry Research (CIFOR) i denne artikel kraftigt de afrikanske ledere til at satse på bæredygtig produktion af palmeolie, så historien fra Borneo ikke gentager sig i Congobassinet.

Grafik: Sarafina Kimø

Tørvejord afbrændes og udleder enorme mængder CO2

En stor del af den regnskov, man rydder, når man vil lave palmeplantager, står på tørvejord, som består af dødt plantemateriale, hvor der er lagret gigantiske mængder kulstof.

Man fælder de store træer, dræner jorden og:

»Så sætter man en tændstik til det. Det er nemlig den billigste måde at rydde jorden på. Så får vi de her kæmpe udslip af CO2. Der kan være mange meter tørv, som står og gløder under jorden. Det kan brænde meget længe,« fortæller professor Ida Theilade.

Dræning betyder tilsvarende, at dødt organisk materiale formuldes, og det resulterer også i et CO2 udslip.

Ulandene er ligeglade med regnskoven

Oliepalmerne skal begrænses til områder, der allerede er degraderede og holdes væk fra tørvejorde, hvis vi skal redde verden, som vi kender den, med et stabilt klima, stor biodiversitet, store menneskeaber og vejrsystemer, som blandt andet skabes af regnskovene.

Men skal vi decideret boykotte palmeolie?

Ja, mener Thorkil Casse, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Han forsker i bevarelse af tropisk regnskov i ulandene og har kørt projekter i både Afrika og Sydøstasien, hvor han gennem flere årtier har fulgt udviklingen i regnskovsrydningen og gentagne mislykkede forsøg på at standse den udvikling.

Han har blandt andet været med til at evaluere FN-programmet REDD+, som skulle sikre regnskoven ved at give ulandene kompensation for ikke at fælde.

Det kan du læse mere om i følgende artikel:

Milliarder til regnskovsprojekt har intet ændret efter ni år

»Ulandene er ligeglade med regnskoven. Det er nok svært at forestille sig et egentligt forbud mod palmeolie fra den ene dag til den anden, men jeg tror mest på idéen om at skabe omstillingen via et pres. Det kommer ikke af sig selv i de her lande,« siger Thorkil Casse.

Et forbrugerboykot kan være en vej til at skabe det pres, mener Thorkil Casse.

Ida Theilade er delvist enig.

»Trusler om forbrugerboykot og kampagner kan være godt til at lægge pres på de værste firmaer og kan sandsynligvis flytte noget. Naming og shaming er helt sikkert udmærket til at få de storslemme spillere, som fortsætter med at rydde skoven, ud af værdikæderne,« siger hun.

Men det er også vigtigt at arbejde for større ansvarlighed i produktionen og for hele tiden at forbedre de standarder, som certificerede firmaer måles på, mener Ida Theilade.

Hvad skal gøres for at redde regnskoven fra palmeolie?
  • Stop udvidelser af oliepalmeplantager på tørveområder og i gamle regnskovsområder.

  • Nedlæg plantager på tørvejord og genopret tørveskovene - enten ved naturlig tilvækst eller ved tilplantning.

  • Luk dræn og lad tidligere områder med tørvejord bliver oversvømmet igen.

  • Bevar og rehabiliter degraderet skov - for eksempel regnskov, som ikke er ryddet helt, men hvor der er blevet fældet træer til tømmer.

  • Bevar nøglehabitater og bælter af skov mellem plantager. Her kan orangutanger og andet dyreliv leve.

    Kilder: Greenpeace, Ida Theilade.

Palmeolie ender i “bæredygtig” biodiesel

Ifølge forskerne kan EU også gøre meget ved at stille skrappere krav til den palmeolie, man importerer.

Vi, der importerer, har et stort ansvar for, at skovene ikke er ryddet illegalt, også selv om det ikke er os, der direkte har ryddet regnskoven.

EU importerede i 2018 næsten 8 millioner ton palmeolie, mere end halvdelen blev brugt til at lave biodiesel. Det viser tal fra miljøorganisationen Transport and Environment.

På den måde bidrager EU faktisk yderligere til skovrydningen og klimaforandringerne, men under dække af en grøn dagsorden.

»Det skal selvfølgelig stoppes. Du kan ikke hælde palmeolie i tanken og kalde det bæredygtigt,« siger Thorkil Casse.

I Sydøstasien fældes skoven primært for at dyrke palmolie, mens det i Sydamerika særligt er soja og kvæg.

Verdens resterende tre store sammenhængende regnskovsområder ligger i Amazonas, i Congobassinet og på øen Borneo, som deles af landene Malaysia, Indonesien og Brunei. Alle områder er truet af rydning.

Fra år 2001-2016 blev der i gennemsnit fældet 350.000 hektar regnskov om året på Borneo ifølge CIFOR. Størstedelen er siden blev opdyrket med oliepalmer.

Men oliepalmeplantagerne bliver også etableret i Vestafrika og Amazonas regnskovene, mens Congobassinet regnes for det næste område, hvor oliepalmerne vil gøre deres indmarch.

(Illustration Greenpeace på baggrund af forskning i Science)

Kan palmeolie dyrkes bæredygtigt?

Der findes faktisk en hel organisation for bæredygtig palmeolie, startet af Verdens Naturfonden (WWF), som har en certificeringsordning. RSPO hedder organisationen- Roundtable for Sustainable Palm Oil.

For at en palmeolieplantage kan blive certificeret, skal den opfylde en række kriterier: Man må ikke rydde regnskov, man skal sikre biodiversitet i og omkring sin plantage, og man skal dyrke med respekt for lokalbefolkningen.

Det lyder jo godt. Men er det muligt at producere det bæredygtigt?

Nej, mener Thorkil Casse:

»Der findes jo både mærkning af bæredygtig palmeolie, og jeg har endog set økologisk palmeolie. Men hvad vil det sige, at det er bæredygtigt; du har jo fjernet regnskoven?« siger han.

Ifølge forskningen er der da heller ingen målbar forskel på certificerede og ikke-certificerede plantager.

Et studie fra 2018 undersøgte sammenlignelige plantager (samme størrelse og alder på plantager) med og uden certificering. Den eneste forskel var, at de certificerede plantager gav bedre udbytte end de ikke-certificerede.

På miljømålene og menneskerettighedsmålene var der ingen forskel.

I et andet studie fra 2018 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS undersøgte man, om certificering førte til mindre regnskovsrydning og færre skovbrande.

Sådan finder du ud af, om der er palmeolie i dine produkter

Alkyl alcohol, Capric triglyceride, Ethoxylated STS er bare 3 blandt mere end 200 navne for palmeolie, som kan stå på ingredienslisten ifølge organisationen Palm Oil Investigators.

Læs organisationens liste over navne på palmeolie.

De mest almindelige navne er ’palmeolie’, ’vegetabilsk olie (palme)’, ’palmekerneolie’.

Forbrugerrådet Tænk har lavet en liste over madvarer, som meget ofte indeholder palmeolie.

Derudover indeholder biodiesel ofte palmeolie.

Konklusionen var, at der var mindre skovrydning omkring RSPO-certificerede plantager, men at det sandsynligvis skyldes, at de certificerede plantager var gamle plantager, hvor der faktisk ikke var mere regnskov tilbage at rydde rundt om dem.

»I dag er cirka 20 procent af verdens palmeolieplantager certificeret, men man kan godt være bekymret for, at man opfylder bæredygtighedskrav ved at certificere gamle plantager, hvor der alligevel ikke er mere regnskov tilbage, mens de yngre plantager fortsætter rydningen,« siger Ida Theilade.

Bedre certificering kan være løsningen

Alligevel tror Ida Theilade i modsætning til Thorkil Casse stadig på, at en certificeringsordning kan være en god løsning.

»Vi skal helt klart forbruge mindre palmeolie, for eksempel kan vi skære ned på foder til kødproduktion og bilkørsel, men en boykot for eksempel fra EU’s side ville sandsynligvis bare betyde, at mere palmeolie blev solgt til lande som Kina og Indien, som ikke har krav om nogen form for certificering,« siger hun.

Derfor mener hun, at EU sammen med virksomheder og forbrugere skal arbejde for en bedre certificeringsordning.

Hun er enig med Thorkil Casse i, at det nok vil være forkert at kalde certificeret palmeolie for bæredygtig, men man kan sikre, at der ikke ryddes ny regnskov.

»Man kan gøre rigtigt meget ved at øge produktionen på de eksisterende plantager med gødning og mekanisering og mindre spild. Noget af den palmeolie, store virksomheder bruger i deres produkter, kan de erstatte med rapsolie, som godt nok giver mindre udbytte per hektar, men hvor omkostningerne i forhold til biodiversitet, indfødte folk og CO2 er mindre,« siger hun.

Oliepalmer giver meget stort udbytte

Oliepalmer stammer oprindeligt fra Vestafrika, hvor palmerne gror blandt andre træer i regnskoven. I tusindvis af år har afrikanerne udvundet olien fra palmerne i skoven, men op gennem 1900’tallet og 00’erne har plantagedrift med oliepalmerne bredt sig særligt på Borneo.

Og efterspørgslen på den billige olie er enorm. Hvis vi boykotter palmeolie, hvor skal al planteolien til vores bilmotorer og madvarer så komme fra?

I en artikel The Conversation skriver tre forskere fra University of Kent, at boykot af palmeolie faktisk kan øge skovrydningen, fordi palmeolie er den afgrøde, som giver mest olie per hektar.

Skulle olien i stedet komme fra soya, ville det kræve meget større arealer til dyrkning og dermed mere ryddet regnskov, skriver de.

Thorkil Casse tror dog godt på, at man med de rette omstillinger vil kunne få nok planteolie for eksempel fra raps, som kan dyrkes i Europa.

Red Verden


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan være med til at debattere måder at redde verden på i Facebook-gruppen RED VERDEN.

»Efterspørgslen er der, fordi det er mere produktivt end andre olier, og derfor er det billigere,« påpeger han.

»Hvis vi overlader det til markedskræfterne, vil produktionen stige. Jeg tror godt, man vil kunne dyrke nok rapsolie i Europa, men der er ikke noget økonomisk incitament til det, for virksomhederne vil ikke købe det, fordi det er dyrere end palmeolie,« siger han.

Forskning viser da også, at når efterspørgslen er stor, og prisen på palmeolie derfor er høj, accelererer plantageudvidelserne, og omvendt når den er lav.

Som forbruger kan du lægge pres på virksomhederne og supermarkederne for, at de skal udskifte palmeolie med dyrere og mere bæredygtige typer planteolie. Men så kommer du også til at betale mere for din shampoo, nutella og dine kopnudler.

Palmeolie har drevet Indonesiens udvikling

Har palmeolie ikke ført noget som helst godt med sig, tænker du måske.

Jo, det har været den primære drivkraft i Indonesiens udvikling og i nogen grad også Malaysias.

To nye studier fra 2019 udgivet i de videnskabelige tidsskrifter World Development og Land Use Policy konkluderer, at palmeolie er en økonomisk gevinst for lokalsamfund, som allerede har været en del af et større marked, inden oliepalmerne kom til.

»Men Indonesien er så udviklet nu, at man godt kan begynde at finde alternativer til palmeolie til at drive væksten,« mener Thorkil Casse.

De to studier konkluderer desværre også, at de fattigste samfund, som måske tidligere har været afhængige af skoven, får dårligere forhold, når oliepalmerne rykker ind.

I processen er der både sket voldsomt indhug i regnskoven og overgreb på oprindelige folks rettigheder, viser flere rapporter og studier.

Korruption og grænseoverskridende kriminalitet

Siden 2011 har det faktisk været forbudt at rydde uberørt regnskov i Indonesien og i 2019 blev forbuddet gjort permanent.

»Det er jo rigtig godt, men skoven bliver bare stadig fældet,« siger Ida Theilade.

En udfordring i forhold til at sikre regnskoven mod palmeolieplantager er den udbredte korruption i de lande, oliepalmerne dyrkes i. Det er ifølge forskerne nemt for plantagevirksomheder at betale sig fra at rydde skov, selv om det er imod loven.

Ifølge Ida Theilade er palmeolie i Mellemamerika ofte knyttet til korruption, hvidvask af narkopenge og handel med truede dyrearter, som har levet i den regnskov, der er blevet ryddet.

»Jeg har lige været til møde i Interpol, hvor der blev fortalt om, at man for eksempel bruger narkopenge til at betale politikere for at få lov at udvide plantager i oprindelige folks områder,« fortæller hun.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.