Dårligt nyt for Danmark: Verdenshavene stiger mere end hidtil antaget
Især lavtliggende lande med lang kystlinje kommer til at mærke konsekvenserne.
vanstand stigninger klimaforandringer oversvømmelser verdenshavene antarktis gletsjer glaciologi is

Ekstremt vejr og oversvømmelser som denne i Sønderborg, januar 2019, vil fremover bliver mere hyppige, forudser FN's klimapanel. (Foto: Shutterstock)

Ekstremt vejr og oversvømmelser som denne i Sønderborg, januar 2019, vil fremover bliver mere hyppige, forudser FN's klimapanel. (Foto: Shutterstock)

Vandstanden i verdenshavene kan være steget med over 1 meter i 2100, hvis vi bliver ved med at udlede lige så meget drivhusgas, som vi gør i dag, konkluderer FN’s klimapanel IPCC i en særrapport, som netop er udkommet. 

Det er dårligt nyt for hele verden, men især for de 20 procent af verdens befolkning, som bor på små øer, i lavtliggende lande med lange kystlinjer eller tæt på smeltende gletsjer, fremgår det.  

»Fattige, lavtliggende lande bliver hårdest ramt, fordi midlerne til klimatilpasning er begrænsede. Men vi danskere er også blandt de 10 procent af verdens befolkning, der bor i et lavtliggende område,« siger Rasmus Anker Pedersen, der er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, til Videnskab.dk.

»Yderligere 10 procent af verdens befolkning bor i områder, hvor der er direkte kontakt til is og sne, som smelter, når temperaturerne bliver ved med at stige,« fortsætter den danske forsker, der har været med til at sammenfatte FN-rapportens hovedkonklusioner i et resume, der skal informere verdens beslutningstagere.

Risikoen for oversvømmelser vokser i de berørte egne, og nogle dele af verden vil i fremtiden være permanent under vand, hvis havenes vandstand fortsætter med at stige på grund af den globale opvarmning.

Mere fra IPCC's nye rapport

I løbet af 1900-tallet steg vandstanden i havene omkring 15 centimeter. Nu sker havstigningen dobbelt så hurtigt med 3,6 millimeter årligt, og tempoet øges.

Selv hvis den globale CO2-udledning begrænses, så temperaturstigningen holdes under 2 grader celsius, kan man forvente havstigninger på 30-60 centimeter inden år 2100.

Voldsomme oversvømmelser efter stormbølger, der hidtil er betragtet som "100 årshændelser", kan omkring 2050 ske hvert år. 

Evidensen er stærkere

Den nye IPCC-rapport bygger på den samlede forskning i klimaforandringernes effekt på Jordens isdække og havtemperaturer. 

Sidst, FN’s klimapanel på baggrund af den samlede forskning lavede et estimat af de forventede vandstandsstigninger, var i 2013. Dengang fremgik det, at verdenshavene i gennemsnit vil være steget med 62 centimeter i 2100, hvis verdens befolkning bliver ved med at udlede samme mængde CO2

Siden har forskerne fået bedre klimamodeller, og de har fået mere styr på, hvad der sker, når den globale opvarmning får gletsjere og iskapper til at smelte eller knække af. 

Estimatet i den nye rapport er derfor mere sikkert end det foregående. 

»Evidensen er stærkere, og der er kommet flere detaljer med, for vores forståelse af klimasystemets kompleksitet er blevet større,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet. 

»Ubehaget er, at det hele tiden bliver mere og mere tydeligt, hvilken vej det går: Det, der sker i dette århundrede, kan få meget alvorlige konsekvenser,« fortsætter Jens Hesselbjerg Christensen, som ikke har været med til at lave den nye rapport, men har læst den og kender mange af de studier, den bygger på. 

LÆS OGSÅ: Lækket FN-rapport: Klimaet løber løbsk allerede ved 1,5 grads stigning

Vandet kan stige mere end hidtil antaget

Desværre er estimatet i klimapanelets nye rapport ikke bare mere sikkert end det foregående - det er også mere dramatisk: 

Hvis drivhusgas-udledningen fortsætter som hidtil, vil havniveauet i slutningen af dette århundrede (2081-2100) være steget med 71 centimeter, estimerer IPCC.

Red Verden

Er du engageret i kampen for at stoppe klimaforandringerne og dermed vandstigningerne? Så meld dig ind i Videnskab.dk's Facebookgruppe Red Verden. Gruppen har allerede 4.000 medlemmer, der deler gode råd og tips til, hvordan man kan gøre en forskel.  

»71 centimeter er det bedste bud, men det er forbundet med usikkerhed, så klimapanelet regner med et interval mellem 51 og 92 centimeter,« siger Rasmus Anker Pedersen.

Der er dog risiko for, at vandet vil stige endnu mere, hvis vi ikke får bugt med drivhusgasudledningen, for de 71 centimeter er et gennemsnit for, hvor meget vandet vil stige over 20 år. I tallet er ikke medregnet, at vandstigningerne højst sandsynligt kommer til at accellere på grund af afledte effekter for eksempel fra smeltende gletsjere og afbrækkede isbjerge.

De afledte effekter kan medføre, at vandstanden er steget 1,10 meter om 81 år, hvis CO2 - udledningen ikke reduceres, estimerer IPCC:

»De 1,10 meter er resultatet af beregninger, hvor man kigger på den øvre værdi i stedet for på gennemsnittet for det øverste estimat for havniveauet,« forklarer Rasmus Anker Pedersen.

Opvarmning får isflager til at knække af

De højere og mere sikre estimater i den nye rapport sammenlignet med den forrige skyldes blandt andet, at klimaforskere i de senere år har fået en større forståelse for, hvordan klimaforandringerne påvirker isen på Antarktis, forklarer Rasmus Anker Pedersen: 

»Det ser ud til, at afsmeltningen af iskappen på Antarktis og Grønland går gradvist hurtigere og hurtigere, og det ser ud til at fortsætte,« siger han og fortsætter:

»De store iskapper på Antarktis er noget tid om at indstille sig på temperaturændringer, men vi kan se, at de er begyndt at indstille sig på den gradvise globale opvarmning, der har været indtil nu,« fortsætter han. 

Temperaturstigningen får ikke bare isen til at smelte - den kan også medføre, at enorme isflager knækker af indlandsisen på Antarktis. I 2017 knækkede en isflage, der var dobbelt så stor som Fyn, af. Det kan du læse om i artiklen Afknækket isbjerg kan forandre Antarktis fundamentalt.

LÆS OGSÅ: Kan landhævninger stabiliserer afsmeltningen af Antarktis?

Antarktis er lang tid om at tilpasse sig

Når isflager knækker af, kommer mere af Antarktis’ indlandsis i direkte kontakt med havvand. Når isen er kontakt med vandet, smelter den hurtigere. 

Processerne er endnu ikke helt afdækkede. Men det er sikkert, at Antarktis-isens langsomme reaktion på den globale opvarmning også gælder den anden vej rundt:

Så selv om det lykkes at reducere udledningen af drivhusgasser og bremse den globale opvarmning, vil det først have en synlig effekt på havniveaustigningen fra midten af århundredet, siger Rasmus Anker Pedersen. 

Isen på Antarktis

Indlandsisen på Antarktis er den største ismasse på Jorden. Den dækker et område på næsten 14 millioner km² og indeholder ca. 30 millioner km³ is.

Det er omtrent 90% af hele Jordens ferskvand, der her er bundet i form af is.

Hvis hele den antarktiske indlandsis smelter, stiger verdenshavene med 61,1 - 70 meter.

Livet i havene får det svært

Smeltende is fra Grønland, Antarktis og fra gletsjere rundt omkring i verden er ikke den eneste årsag til, at havenes vandstand stiger: Den stiger også, fordi havvandet bliver varmere, i takt med at den globale gennemsnitstemperatur stiger. 

Når havvandet varmes op, udvides det, og dermed stiger vandstanden yderligere. 

De stigende havtemperaturer får samtidig alvorlige konsekvenser for havets plante og dyreliv, fremgår det i den nye FN-rapport.

»Udover at havvandet varmes op, absorberer vandet mere CO2, så der sker der en forsuring af vandet. Det skader havenes dyre- og planteliv og i sidste ende folk, som er afhængige af fiskeri,« siger Rasmus Anker Pedersen. 

Rapporten overdriver ikke

Det lyder næsten for deprimerende til, at man har lyst til at tro på det: Er der ikke en lille bitte chance for, at FN’s klimapanel tager fejl eller overdriver?

Desværre. 

»Rapporten indeholder det, klimaforskere fra hele verden er enige om,« siger Kristine S. Madsen, der er leder af afdelingen for Oceanografi og Oversvømmelse på DMI, og som ikke selv har været involveret i rapporten. 

Forskernes klimamodeller, som beregner, hvordan klimaet forandrer sig, og hvilke konsekvenser det får, bliver hele tiden bedre. Samtidig har forskerne fået mere effektive satellitter og apparater til at måle vandstanden rundt omkring i verden. 

»Vi får hele tiden bedre styr på alle komponenterne. Men der er stadig en masse ubekendte. Især Antarktis er fortsat en joker,« siger Kristine S. Madsen til Videnskab.dk. 

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi kan forudse kæmpe oversvømmelser i Grønland

IPCC inkluderer ikke alle scenarier

I værste fald kan det faktisk gå meget værre, end klimapanelet forudser, hvis vi ikke får bremset den globale opvarmning. 

Den britiske forsker Jonathan Bamber stod tidligere i år bag et PNAS-studie, der estimerede, at vandstanden i verdenshavene i værste fald kan være steget over to meter i 2100, hvis man tager højde for mindre sandsynlige scenarier, end dem FN’s klimapanel IPCC overleverer til verdens beslutningstagere. 

»I deres referat til politikerne medtager IPCC kun de mest sandsynlige scenarier for, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vandstanden - ikke de mindst sandsynlige,« siger Jonathan Bamber, der er professor i fysisk geografi på University of Bristol,« til Videnskab.dk. 

Danske farvande stiger

I farvandene omkring Danmark er vandstanden steget omkring 20 cm. i løbet af de sidste 100 år, viser målinger fra DMI.

Samtidig med, at vandet er steget, har landjorden i nogle landsdele dog hævet sig.

Nordjylland har hævet sig 20 cm., mens det sydlige Danmark stort set ikke har hævet sig. Derfor er der forskel på, hvor meget vandstandsstigninger kommer til at påvirke forskellige landsdele. 

6981 studier er med i den nye rapport

104 forfattere fra 36 lande har bidraget til den nye særrapport fra IPCC. 

Rapporten bygger på 6981 studier, der på forskellig vis har undersøgt, hvordan klimaforandringerne påvirker vandstanden i verdenshavene samt økosystemerne i have, kystområder, på polerne og i bjergene. Desuden afdækker studierne forskellige scenarier for, hvilke konsekvenser klimaforandringerne får for mennesker, der er afhængige af økosystemerne, samt hvilke muligheder der er for at tilpasse sig. 

I denne uge har repræsentanter fra alle FN's medlemslande, blandt andre danske Rasmus Anker Pedersen, været samlet i Monarco for at sammenfatte rapporten i et referat, der skal informere verdens beslutningstagere, så de får mulighed for at handle på et oplyst grundlag. 

I artiklen Lækket FN-rapport: Klimaet løber løbsk allerede ved 1,5 grads stigning kan du læse mere om det enorme arbejde, der ligger bag, når FN's klimapanel gennemgår og sammenfatter den videnskabelige litteratur på klimaområdet. 

LÆS OGSÅ: Ny FN-rapport: Det er stadig muligt at holde den globale opvarmning på 1,5°C

LÆS OGSÅ: Ny rapport fra FN: Hvis klimaforandringerne skal bremses, er vi nødt til at omlægge landbruget

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.