Fanger 'spøgelser' i Sydpolens is: Nu får han Nobelprisen

Årets Nobelpris i fysik går til Francis Halzen, professor ved University of Wisconsin–Madison, USA.

Han modtager prisen for sit arbejde for IceCube Neutrino Observatory på Sydpolen, der er lykkedes med at 'fange' neutrinoer, også kaldet 'spøgelsespartikler'.

Neutrinoer fra forskellige dele af universet er overalt omkring os, men fordi de flyver direkte igennem masse uden at efterlade spor, har de været umådeligt svære at studere.

Med bidrag fra blandt andre Halzen er det lykkedes at opsnappe neutrinoer med en ekstremt høj energi ved hjælp af lyssensorer i den antarktiske is.

»IceCube Neutrino Observatory er et fuldstændig fantastisk projekt, som handler om at opdage neutrinoer - partikler med høj energi, der kommer fra fjerne galakser,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor emeritus ved Institut for Fysik på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Francis Halzen er en helt oplagt kandidat til Nobelprisen.«

Dansk forskning har også nydt godt af Halzens vision.

Blandt andet har forskere på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet lavet forskning fra det særlige observatorium og var i 2023 med til at opdage en særlig form for højenergi-neutrinoer fra Mælkevejen.

Dengang forklarede adjunkt ved Niels Bohr Institutet Markus Ahlers anlægget og neutrinoerne således:

»Fordi neutrinoer kun vekselvirker meget svagt med deres omgivelser, er vi nødt til at bygge meget store detektorer for at kunne opfange signalet fra dem. Du kan forestille dig, at vi har smeltet dybe kolonner næsten tre kilometer ned i isen og sænket kabler derned, hvorpå der sidder meget sensitive kameraer.«

En gammel vision

At det netop er den i dag 82-årige Francis Halzen, der modtager prisen for sit bidrag til arbejdet med neutrinoer, skyldes først og fremmest, at det var hans teori og vision, der ligger bag observatoriet.

Han præsenterede sin vision for observatoriet i 1988.

Når en neutrino kolliderer med en atomkerne, udsender den et lysglimt, og Halzen nåede frem til, at den massive is under Antarktis var helt ideel til at placere sensorer, der kan registrere fænomenet.

Han fik andre forskere til at dele hans begejstring for projektet, og i 2011 stod IceCube Neutrino Observatory endelig færdigt og bredte sig ud over 1 kubikkilometer.

»Han er måske den kandidat, der bedst repræsenterer det her forskningsfelt, og han har været central i at udvikle IceCube-detektoren,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Det samme siger Markus Ahlers i dag.

»Det er fuldt fortjent, at han er den eneste modtager af Nobelprisen i fysik i år. Uden ham tror jeg ikke, at IceCube-neutrinoobservatoriet på Sydpolen nogensinde var blevet til noget.«

»Francis er en varm og karismatisk person, som virkelig kan samle folk. Man skal kunne overbevise forskere om at gå igennem alle de besværligheder, det indebærer at tage til Sydpolen, transportere alt udstyret derned og bruge syv år på at bygge detektoren,« siger Markus Ahlers, der som ung forsker var under Francis Halzens vinger på University of Wisconsin–Madison.

Han fortæller, at Francis Halzen faktisk aldrig selv har været på Sydpolen og dermed aldrig med egne øjne har set sin vision blive til virkelighed. Det skyldes ikke, at han har været bange for at tage afsted, men snarere at det er en logistisk besværlig rejse, og der er meget få pladser på flyene.

»Jeg tror, grunden til, at han aldrig har været der, er, at han altid forsøger at give sin plads til en yngre forsker. På den måde får en yngre forsker mulighed for selv at opleve Sydpolen og det barske miljø.
Det siger egentlig meget om, hvilken person Francis er.«

Læs mere om, hvordan forskere fra Niels Bohr Institutet har bidraget til opdagelser om neutrinoer i artiklen 'Bag Nobelprisen: Forskere fra København var med til at fange de mystiske spøgelsespartikler'.