Tirsdag klokken 11:45 uddeles årets Nobelpris i fysik. Følg live-signalet direkte fra Stockholm ovenfor. Vi opdaterer artiklen undervejs. Genindlæs siden for at holde dig opdateret.
Når snakken går på oplagte kandidater til Nobelprisen i fysik, er der et dansk navn, der går igen.
Lene Vestergaard Hau, som i dag er professor i fysik på Harvard University.
Den danske fysiker blev verdenskendt i 1999, da det lykkedes hende at bremse en lysstråle ned til en hastighed på blot 17 meter i sekundet.
En utrolig bedrift med tanke på, at lys normalt bevæger sig med knap 300.000 kilometer i sekundet.
I 2001 lykkedes det hende at stoppe lyset fuldstændigt i få brøkdele af et sekund. Siden har hun formået at mestre lyset på forskellige måder.
Skulle Lene Hau få prisen ville det være historisk af flere årsager.
Kun fem kvinder har modtaget Nobelprisen i fysik, der i år uddeles for 120. gang, og som 230 fysikere gennem tiden er blevet tildelt.
Det ville også være den bare 11. videnskabelige Nobelpris, som en dansker modtager. Og den fjerde gang, at en dansk fysiker løber med hæderen.
\ 10 danske videnskabsfolk, der har fået en Nobelpris
Bare 10 gange har danske videnskabsfolk fået en nobelpris. Det skete første gang i 1903 og senest i 2022.
Tre gange er prisen gået til en dansk fysiker, to gange har vi fået den i kemi og hele fem gange har en dansker modtaget en Nobelpris i fysiologi eller medicin.
Her er listen på de danske nobel-vindere:
- Niels Ryberg Finsen (1903): Fik Nobelprisen i fysiologi eller medicin for lysbehandling af sygdomme.
- August Krogh (1920): Fik Nobelprisen i fysiologi eller medicin for opdagelsen af kapillærernes regulering.
- Niels Bohr (1922): Fik Nobelprisen fysik for arbejdet med atomernes struktur og stråling.
- Johannes Fibiger (1926): Fik Nobelprisen fysiologi eller medicin for opdagelsen af Spiroptera-carcinom (kræftforskning).
- Henrik Dam (1943): Fik Nobelprisen fysiologi eller medicin for opdagelsen af K-vitaminet.
- Aage Bohr og Ben Mottelson (1975): Fik Nobelprisen fysik for forståelsen af atomkerners struktur.
- Niels K. Jerne (1984): Fik Nobelprisen fysiologi eller medicin for teorier inden for immunologi og antistoffer.
- Jens Christian Skou (1997): Fik Nobelprisen kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpon.
- Morten Meldal (2022): Fik Nobelprisen kemi for udviklingen af klik-kemi.
Aarhus-fysiker nævnes som kandidat
Det er notorisk svært at gætte sig til, hvem Den Norske Nobelkomité har udset sig som kandidater til en nobelpris.
Kandidatfeltet til en given pris gemmes i et arkiv, der først bliver offentliggjort 50 år efter.
Af andre mulige kandidater til årets Nobelpris i fysik nævner mediet Physics World en liste af forskere, hvoraf én med danske øjne er særligt interessant.
Mediet har udset sig den amerikanske fysikprofessor Jeffrey Hangst, der i over 35 år har været ansat på Aarhus Universitet, som en oplagt kandidat.
Jeffrey Hangst forsker i partikel- og kernefysik, og han har sin daglige gang på CERN, det europæiske center for partikelfysik i Geneve, Schweiz.
Her har hans arbejde med antistof i mange år vakt genklang. Antistof er den gådefulde masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde, som alt stof i verden er opbygget af partikler.
Det seneste gennembrud kom i 2023, hvor Jeffrey Hangst efter 20 års forskning for første gang kunne vise, hvordan tyngdekraften påvirker antipartikler.
\ Følg uddelingen af Nobelpriserne i 2026
Videnskab.dk er naturligvis på pletten, når årets mest prestigefyldte priser - Nobelprisen - uddeles fra og med mandag den 5. oktober til og med mandag den 12. oktober.
Vi dækker live, når Nobelpriskomitéen i Stockholm belønner verdens førende forskere indenfor videnskaberne medicin, fysik, kemi og økonomi.
Du kan følge med på vores temaside Nobelprisen 2026.
