Jo mindre vi gør for at bremse klimaforandringerne, des mere vil du nok ønske at bo et pænt stykke væk fra kommuner som Ringkøbing-Skjern, Lolland, Nordfyn, Slagelse, Tårnby og København.

De seks kommuner er blandt dem, hvor flest boliger bliver ramt af stormfloder og oversvømmelser, når vandet stiger, flere uvejr raser, og vinden formentlig blæser hårdere i fremtidens Danmark.

Esbjerg, Tønder, Guldborgsund, Odsherred, Aalborg og Norddjurs er andre, der går en hård fremtid i møde, især hvis verden bliver ved at udlede lige så mange drivhusgasser, som det er tilfældet i dag.

Det viser ny forskning lavet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), finansieret af det Nationale Center for Klimaforskning (NCKF) under DMI.

Er dit hus eller sommerhus i fare?

I en rapport kobler forskere for første gang detaljerede klima-forudsigelser sammen med salgspriser på huse og sommerhuse, samt udgifter til at genoprette bygninger efter store vandskader i alle landets 98 kommuner.

Du kan få en fornemmelse af forskernes arbejde – og af, hvilken fremtid din kommune kan gå i møde – ved at klikke dig rundt i to kort herunder.

Kortene bygger på to af rapportens mulige scenarier:

1. Hvor mange bygninger, der vil blive ramt af stormfloder fra 2041-2070 (en periode, klimaforskere tit arbejder med), hvis vi er nogenlunde gode til at få styr på udledningen af drivhusgasser og dermed klimaforandringerne. Det er det mildeste scenarie.
   Omfanget af skader bliver her målt ud fra, at Danmark bliver ramt af 50 års-begivenheder, altså en stormflod i en størrelsesorden, som vi statistisk set i det nuværende klima løber ind i hvert 50. år.
2. Hvor mange bygninger, der vil blive ramt af stormfloder fra 2071-2100 (en periode, klimaforskere tit arbejder med), hvis vores udledning af drivhusgasser fortsætter med at stige århundredet ud. Det er det værste scenarie.
   Omfanget af skader bliver her målt ud fra, at Danmark bliver ramt af 100 års-begivenheder, altså en stormflod i en størrelsesorden, som vi statistisk set i det nuværende klima løber ind i hvert 100. år.

Kortene skal læses som muligheder for, hvad der kan ske. Det er svært at spå, især om fremtiden, og der er usikkerheder knyttet til både udvikling af vind, vejr, vandstand og hyppighed af skader, ligesom man kan skrue på forskellige knapper. Derfor spænder antallet af skadede huse vidt i forskellige scenarier med forskellige betingelser. I den hårdest ramte kommune, Ringkøbing-Skjern, svinger tallet fra godt 5.000 i det mildeste scenarie til godt 9.000 i det mest ekstreme. Se kortet i større format. (Kort: DTU og Videnskab.dk)

10.000 års begivenheder skal gøre os klogere

Forskerne på DTU er allerede i gang med næste trin, der også bliver lavet med finansiering fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Den nye forskning skal give endnu bedre viden om, hvor sandsynligt det er at blive ramt af ekstreme stormfloder, der bliver skabt ved, at vind presser havet ind over land.

Det kræver nye og større analyser, der dækker mere end 10.000 år og derfor også inkluderer kendte begivenheder fra perioden før officielle målinger. Det vil give langt mere robust information om, hvad der er sket tidligere og derfor et stærkere grundlag for at spekulere i, hvad der kan være i vente.

De officielle målinger har nemlig ikke fanget en del voldsomme stormfloder som én, der i 1872 hærgede indre danske farvande, oversvømmede store dele af Lolland-Falster og slog 80 mennesker ihjel.

»Det var et forfærdeligt syn, der mødte hjælpeholdene, da vinden endelig løjede af. Døde mennesker og dyr lå spredt i mudderet mellem drivgods. Det meste af landsbyerne var udjævnet,« beretter Nakskov lokalhistoriske Arkiv om voldsom stormflod, der i 1872 ramte det sydlige Danmark under en storm, der også fik havet ved Østjylland til at stige med over 3 meter. (Foto: Illustreret Tidende)

»Når man laver statistik med ekstrem-værdier, er udfaldet enormt afhængigt af de højeste værdier, og det kan være lidt tilfældigt, at de ikke er med i vores målinger. For eksempel har vi i de år, vi har målt i de danske farvande, ikke haft en event, der overhovedet kunne måle sig med 1872,« fortæller Morten Andreas Dahl Larsen, seniorforsker ved DTU.

»Det er meget relevant at få den med, for sådanne events, koblet med havspejlsstigninger, kan vise sig at være katastrofale, når man ser på økonomi og måske endda også menneskeliv. Det vil potentielt kunne øge omkostningerne, som er præsenteret her, meget markant,« forklarer Morten Andreas Dahl Larsen, der er førsteforfatter på den nye rapport.

Professor: Undersøg dette, hvis du vil handle klogt

Forskernes arbejde er rettet mod kommuner, så de kan få en fornemmelse af, hvad der rammer dem i fremtiden og komme i gang med overvejelser om kystsikring eller andet.

Men forskningen giver nok også anledning til et par overvejelser, hvis du selv står over for at købe hus eller sommerhus i nærheden af kysten.

Har du for eksempel overvejet, om din kommune betaler for kystsikring ved dit sommerhus, eller om du selv skal være med til at betale en del eller endda det hele? Eller har du tænkt på, hvad det gør ved din mulighed for at sælge, hvis dit drømmehus ligger i et risikoområde?

»Skal man handle klogt, skal man undersøge sådan noget her,« mener Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU og medforfatter til rapporten.

OBS i Aarhus, København og Nordsjælland

Spørgsmålene bør også få banker og realkreditinstitutter til at tænke sig om en ekstra gang, mener professor Kirsten Halsnæs fra DTU.

Vil de blive ved at låne en masse penge til boliger i truede områder, hvis der er risiko for, at værdien vil styrtdykke på grund af oversvømmelser?

Har du for eksempel overvejet, om din kommune betaler for kystsikring ved dit sommerhus, eller om du selv skal være med til at betale en del eller endda det hele? Eller har du tænkt på, hvad det gør ved din mulighed for at sælge, hvis dit drømmehus ligger i et risikoområde?

»Visse steder ved Aarhus, København og Nordsjælland har man boliger med stor værdi og meget høj belåning på mange millioner. Her skal man være opmærksom, for prisen må dale, når markedet indretter sig efter, at man ikke skal betale så meget for en ejendom med høj risiko.«

»Man bør ikke belåne et hus for mere, end man regner med at kunne få for det igen, og det bør også afspejle sig i prisen, som man betaler for ejendommene,« siger Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU og én af forskerne bag rapporten, til Videnskab.dk.

Markedet bestemmer prisen

Nykredit ejer Totalkredit, som det største realkreditselskab i Danmark.

I Nykredit hilser man forskernes rapport velkommen, for det er vigtigt hele tiden at have risici med, når man vurderer værdier af ejendomme og lån til boliger, siger boligøkonom Mira Lie Nielsen.

Nykredit har ifølge Mira Lie Nielsen altid set den enkelte ejendoms beliggenhed i forhold til erosion af kysten (for eksempel ved Vestkysten), kendt oversvømmelse (eksempelvis i Jyllinge) og klimasikring i forbindelse med en vurdering.

Men det er svært at gå ind at sætte et loft over, hvad en særlig bolig skal koste et særligt sted i landet. Boliger varierer fra matrikel til matrikel, afhængig af placering, indretning, stand, køberens iver efter at bo det sted og meget andet.

»Så skulle vurderingsfolk jo være klogere end markedet,« siger Mira Lie Nielsen til Videnskab.dk.

Købere er blevet mere opmærksomme

Rapporter fra ejendomsmæglere rundt om i landet tyder ifølge Mira Lie Nielsen på, at købere generelt er blevet mere opmærksomme på, om de ser på hus i områder, hvor kysten er ved at styrte sammen eller havet nærmer sig med faretruende hast.

Det gælder for eksempel i Nordjylland og området omkring Roskilde Fjord, der blev hårdt ramt stormflod under stormen Bodil tilbage i 2013.

Huse omkring Roskilde Fjord - især Frederikssund og Jyllinge Nordmark - havde ingen chance for at undgå at blive ramt af stormflod, da Stormen Bodil i 2013 pressede vandstanden i fjorden et par meter over normalen. (Foto: Martin Stendel, DMI)

Sådan nogle steder er man også opmærksom på særlige risici og muligheden for at sælge den enkelte ejendom igen – hvor »omsættelig«, den er – når man vurderer og belåner den, bemærker Mira Lie Nielsen.

Tænker folk i byer på risikoen for oversvømmelse?

Lidt anderledes ser det måske ud i de større byer.

Det er nok de færreste, der eksempelvis overvejer at tjekke, om deres nye drømmebolig på Østerbro i København ligger lavt og derfor er i risiko for oversvømmelser - som Mira Lie Nielsen har gjort det for nysgerrighedens skyld.

Hendes fornemmelse er, at man som køber enten ikke kender til risikoen eller ser stort på den, fordi stat eller kommune nok når at gøre noget, før den næste stormflod sætter ind.

»Jeg tænker, at det sådan set er rationelt nok som køber, hvis man tænker, at det tager andre sig nok af. Der er jo masser af kystsikring i gang, også omkring København, og derfor synes jeg heller ikke, man kan tale om, at priserne er højere, end de burde være,« siger Mira Lie Nielsen.

Kystsikring i form af den nye ø Lynetteholm ud for København vil efter planen først være færdigudbygget omkring år 2070.

Men det tager tid at bygge kystsikring, og en voldsom 100-års-begivenhed kan ramme i morgen?

»Ja, sådan er det jo. Man kan ikke vide, at bare fordi der er gået 10 år, så sker det ikke igen i morgen. Den risiko kan man ikke eliminere. Men igen; det er typisk indlejret i det prisniveau, der er,« vurderer Mira Lie Nielsen.

Ifølge Kirsten Halsnæs bør de nye beregninger få folk til at tænke sig om en ekstra gang. Men også få advarselslamper til at blinke på Christiansborg, hvor regeringen vil sikre, at for eksempel realkreditinstitutter er sikret en del af det lån, de giver til nye huskøbere på landet.

Tager politikerne ikke højde for oversvømmelser på huse tæt på kysten, kan det i værste fald blive en dyr ordning, lyder det fra Kirsten Halsnæs i artiklen Professor: Klimaforandringer kan gøre statsgaranterede huslån til dårlig forretning.

Direktør: Infrastruktur større problem end lån

Myndighederne bør dog hellere fokusere på mange andre aspekter end udgifterne til lån, mener Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Stigende vandmasser kan nemlig ende med at skade infrastrukturen i bredeste forstand: Kommunikation, gasledninger, tunneller, dæmninger, jernbaner kan blive smadret. Landbrug kan blive ødelagt, havne knust.

»Vi glemmer nogle gange, hvad vi har set de seneste 150 år, hvor for eksempel Køge Bugt, Lolland-Falster og Roskilde Fjord har oplevet voldsomme oversvømmelser. Klimaforandringer hæver vandstanden, og en 100 års-begivenhed kan lige så godt ramme os i morgen som om 100 år,« bemærker Curt Liliegreen og fortsætter:

»Prøv at tænke på noget så banalt som det store skybrud, der ramte København i 2011, som medførte enorme tab. Var det havet, der var skyllet op i stedet som ved stormfloden i 1872, havde det været en katastrofe i en helt anden størrelsesorden, både når vi ser på husenes værdi, på mulige dødsfald og tab af infrastruktur.«

»Så ingen tvivl om, at det her er en vigtig diskussion, som man skal tage alvorligt,« lyder det fra Curt Liliegreen.

Ifølge Kirsten Halsnæs viser omkostninger i forbindelse med tidligere hændelser, at udgifterne efter en oversvømmelse i et dansk hus gennemsnitligt løber op i en million kroner.

Du kan læse mere om klimaets mulige indflydelse på Danmark i artikler som:

• Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C
• Dårligt nyt for Danmark: Verdenshavene stiger mere end hidtil antaget
• Hvordan bliver klimaet i år 2050?