»Vi spillede en fucking god kamp!«
Malthe på 13 år husker tydeligt en forårsdag i 2023, hvor han i en enkelt kamp stod i spidsen for sit ungdomshold i Lyngby Boldklub.
Inden kampen havde Malthe bestemt, at holdet tog et minuts stilhed i omklædningsrummet.
Alle skulle lukke øjnene og tænke på, hvordan det ville være at være professionel fodboldspiller. Fokusere på alt det gode, ikke tænke på fejl.
»Jeg sagde også, at de skulle juble, når de scorede. Normalt jubler vi ikke, men jeg sagde, at hele holdet skulle juble sammen. Bare for at sige ’godt spillet’ til hinanden og for at styrke sammenholdet inde på banen.«
»Vi skabte store chancer og scorede på næsten alt. Vi spillede godt, presset var der, alle var fokuserede,« fortæller Malthe Leveaux-Linné, da Videnskab.dk møder ham i klubhuset i Lyngby.
Kampen endte 4-0 til Malthes hold.
Udvikling vigtigere end resultatet
Resultatet var selvfølgelig fedt for Malthe og holdkammeraterne – men det var faktisk fuldstændig ligegyldigt for det projekt, som de var en del af.
Det fortæller Emil la Cour Bødtcher-Jensen, træner for Malthes U13-hold i Lyngby Boldklub.
»Hvis jeg stod med valget mellem at have fuld kontrol over en kamp og jagte et resultat som ungdomstræner på den ene side – og på den anden side kunne give det fulde ejerskab over kampen til spillerne og øge deres motivation, udvikling og indlæring ved at give dem ansvar for det taktiske, ville jeg til enhver tid vælge nummer to,« siger Emil la Cour Bødtcher-Jensen til Videnskab.dk.
Emil la Cour Bødtcher-Jensen lod spillerne overtage styringen af kampen som del af en større opgave på Københavns Universitet.
Opgaven handler om, hvordan medbestemmelse påvirker motivation – en retning, forskere kalder »Self-Determination Theory«.
»Mange på skolebænken taler om teorien, men jeg havde ikke set mange steder, hvor den var afprøvet i praksis. Jeg ville se, om vi kunne få tankerne fra forskningslokalet ud på banen, og det blev bare en rigtig stor succes,« lyder det fra Emil la Cour Bødtcher-Jensen, der i dag er mentaltræner tilknyttet Lyngby Boldklubs akademi.
Spillerne aflurede tricks fra Manchester City
I forsøget blev hele U13-holdet inddraget i forberedelserne til kampen.
16 spillere blev inddelt i grupper med ansvar for at komme med et kvalificeret forslag til taktik inden for fire områder. Det var for eksempel dødbolde (situation i fodbold, hvor bolden ligger stille efter en dommerkendelse) og presspil for at vinde bolden tilbage fra modstanderen.
Gruppen med ansvar for at finde en vej uden om modstanderens pres studerede videoer af, hvordan verdens vel nok bedste klubhold, Manchester City, gjorde det i deres seneste kamp.
De unge mente nemlig, at deres næste modstander ville presse på samme måde, som Manchester Citys modstander havde gjort, og at de derfor kunne komme nærmere en sejr ved at spille som City.
»Det syntes jeg var så sejt. Det gør vi trænere nemlig også. Vi ser på mange af de allerbedste på tv lørdag og søndag og prøver at drage inspiration derfra. Uden at vide det var de rigtigt meget trænere i det øjeblik.«
»Det var superspændende at se mine spillere i en helt anden kontekst i helt andre roller, og mine kolleger blev også inspireret af det,« husker Emil la Cour Bødtcher-Jensen.
I opgaven konkluderer han sammen med sin medstuderende Jonathan Thomsen, at indsatsen med holdet – det, forskere kalder en intervention – så ud til at give mere:
- engagement i taktiske beslutninger
- instruktion og opbakning fra spillere på bænken til spillere på banen under kampen
- kommunikation på banen
- fokus på spillerens egen præstation i pausesnakken i stedet for, hvad de andre havde gjort forkert
- samhørighed ved jubelscener
\ Sådan var interventionen strikket sammen
Op til en træningskamp fik fire grupper á fire fodboldspillere hvert deres ansvarsområde: Dødbolde, etableret pres, etableret opbyggende spil og gennembrudsspil.
Grupperne fik den simple opgave at lægge taktikken for deres område og præsentere den for resten af holdet.
Malthe blev udpeget som træner, fordi han var skadet med en flænge i menisken og ikke kunne spille kampen.
Malthe havde det overordnede ansvar for kampen.
Han stod for øvelser under opvarmningen og den taktiske snak op til kampen. Under kampen dirigerede han tropperne, han holdt peptalk i pausen og stod for evalueringen i omklædningsrummet bagefter.
Hverken han eller holdkammeraterne fik lov til at vælge startopstilling eller foretage udskiftninger undervejs. Det stod den normale træner for. Det skete for at undgå at skabe konflikter.
Efter kampen skulle hver gruppe evaluere effekten af sin indsats.
Emil la Cour Bødtcher-Jensen og hans medstuderende Jonathan Thomsen overvågede hele processen og observerede, hvordan spillerne agerede, talte sammen og reagerede på hinandens udmeldinger både før, under og efter kampen.
Observationer fra interventionskampen blev sammenlignet med observationer fra en anden træningskamp ugen før, hvor trænerne selv havde stået for det hele, sådan som det plejer at være på et elitehold i ungdomsfodbold.
Interventionen er beskrevet i opgaven »Facilitating motivation through autonomy in an elite youth football team. An interventional case study«; et bachelor-projekt lavet af Emil la Cour Bødtcher-Jensen sammen med Jonathan Thomsen.
Professor: Kampen viser, at teorien holder
Konklusionerne kommer overhovedet ikke bag på Anne-Marie Elbe, professor i sportspsykologi ved Universität Leipzig i Tyskland.
»Self-Determination Theory siger, at hvis individer får lov at handle autonomt, at bruge deres kompetencer og indgå i sociale relationer, så øger det både deres indre motivation og deres velvære. Jeg synes, det er, hvad projektet tydeligt viser,« skriver Anne-Marie Elbe i en mail til Videnskab.dk.
Du kan læse om forskellen på indre og ydre (intrinsisk og ekstrinsisk) motivation i artiklen Kan man træne sin viljestyrke?
Anne-Marie Elbe tilføjer, at teorien nok sjældent bliver brugt i praksis i fodboldklubberne, fordi trænere har svært ved at slippe kontrollen og fralægge sig rollen som den, der ved bedst og grundlægger resultaterne på fodboldbanen.
»De føler, at deres stilling bliver overflødig, hvis spillerne selv træffer beslutningerne. Men målet med moderne tilgange til træning er at udvikle spillerne, så de kan træffe deres egne beslutninger, fordi det fører til bedre resultater i det lange løb,« lyder det.
Unge vil gå til verdens ende, hvis de er med på rammerne
Professor Kristoffer Henriksen fra Syddansk Universitet (SDU) er enig.
Han er i gang med at forske i, hvilke miljøer der bedst udvikler unge talenter med fokus på netop trænerens rolle.
»Det er helt andre værdier, der er i højsædet i dag end for bare 10-30 år siden.«
»Tidligere sagde vi måske, at de unge skulle klemme ballerne sammen, være målrettede, prioritere deres tid og den slags. Det slår unge sig på i dag. De er fra en generation, som er opdraget til ligeværd og medindflydelse.«
»Det er unge mennesker, der vil gå til verdens ende, hvis de selv må definere, hvad verdens ende er, men forskning viser, at så vokser de også og har en masse gode ideer,« fortæller Kristoffer Henriksen til Videnskab.dk.
»På den måde er det her et meget moderne projekt lige i tidsånden. Det er godt tænkt, og det er fedt at se, at atleterne også kvitterer ved at sætte pris på det og opleve, at det faktisk øger både deres kommunikation og deres samhørighed,« siger Kristoffer Henriksen, professor i sportspsykologi og forskningsleder, Forskningsenheden Learning & Talent in Sport, SDU.
\ OBS: Intervention med store begrænsninger
Interventioner kan generelt være rigtigt gode til at pege på løsninger i både fodboldens verden og i resten af samfundet.
Konklusionerne i bachelor-opgaven fra Københavns Universitet om interventionen i Lyngby skal dog i sig selv læses med store forbehold, for det er i videnskabelig forstand kun et lille projekt, der er lavet af studerende på et universitet:
- Det var et ganske kort projekt, der favnede to kampe med en uges mellemrum. Forskere ville have brug for langt flere data for at have et godt grundlag at skabe solid viden på (evidens).
- De bygger på to forfatteres observationer og evalueringer fra drengene og intet andet. Dermed mangler en del greb, der ville give stærkere evidens. Det kunne for eksempel være at undersøge interventionen med flere forskellige metoder.
- Forsøget har ingen kontrolgruppe. Det er ellers godt, hvis man vil forsøge at udelukke, at observerede ændringer kan skyldes noget andet end interventionen.
Du kan læse meget mere om, hvordan man laver så gode forsøg som muligt i artiklerne Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne, Hvad er videnskabelig evidens?, samt Hvad er videnskabelig metode?
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
Motivation af unge kan ende med at gavne landsholdet
Kristoffer Henriksen kan sagtens se principperne i projektet blive bredt ud til andre fodboldakademier.
Det kunne både gavne de enkelte spillere lige nu – og senere dansk fodbold på Superliga-niveau og måske endda på landsholdet.
»Hvis man vælger at tage elite-brillerne på, handler talentarbejde jo om at skabe dygtige senior-eliteatleter. De bedste forudsætninger for, at unge bliver dygtige som seniorer, er jo helt ufravigeligt, at de bliver ved med at dyrke sporten.«
»Det gør de kun, hvis de oplever sporten som meningsfuld, motiverende og udviklende, hvor de selv har indflydelse på rammerne,« lyder det fra Kristoffer Henriksen, medforfatter til bogen »Alt du bør vide om talentudvikling i sport«.
Kristoffer Henriksen understreger, at unge selvfølgelig ikke skal bestemme alt træning og lægge al taktik selv.
»Det handler om, at man i højere grad husker at spørge spillerne, ’hvad er I optagede af?’, og ’hvordan skal vi i fællesskab få skabt noget, vi stolte over?’ At man inddrager dem på den måde er fremtidens måde at lykkes på med at lave god ungdomsidræt,« siger han.
Bør prøves af i de vigtigste kampe mod de bedste hold
Emil la Cour Bødtcher-Jensen har allerede delt sin opgave med andre klubber og gør det gerne endnu mere, hvis der er interesse.
Presset lidt af en spørgende journalist kunne han også finde på at håbe, at det kunne sprede sig til Lyngbys eget Superliga-hold, som kunne lege med det i venskabskampe, hvor resultatet ikke betyder så meget som det gør i en hverdag med masser af penge og prestige på spil.
Første skridt er dog at få interventionen testet af på flere ungdomshold i klubben og måske også i kampe med rigtig stor betydning.
»I den ideelle verden – og jeg er lidt af en idealist – satte man sådan et projekt her op flere gange hen over et år. Også mod nogle af de bedre modstandere, for det er dér, hvor læring virkelig bliver testet. Når U14-drengene møder FCK, skal vi også turde gøre det, fordi vi tror på gavnen og på den teori, vi snakker så meget om,« siger Emil la Cour Bødtcher-Jensen.
\ Tema: Forskning søger løsninger
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
Malthe vil gerne kaste sig ud i det igen
Det er konkret planen, at både U13- og U14-holdet skal gennem en intervention til næste sæson.
U14 vil til den tid bestå af Malthe og hans holdkammerater, som altså skal på den igen.
Det er nu kun godt, hvis man spørger Malthe.
»Det vil jeg gerne! Jeg lærte at se spillet udefra og synes, jeg blev bedre til at se spillet på banen. Det er blevet lettere at se, hvor du skal spille bolden hen.«
»Men så skal det være med en ny træner, så vi kan se hans måde at gøre det på, og hvordan det går,« mener Malthe Leveaux-Linné.

































