Jeg lå på skovbunden i en malaysisk regnskov. Et hvepsebo dinglede 10 centimeter over min næsetip. Jeg havde malet hver hveps med prikker, så jeg kunne kende forskel på dem.
Jeg havde holdt øje med hvepsene i flere uger: Jeg så dem komme til verden. Jeg så dem kæmpe for en plads i deres samfund. Jeg så nogle af dem blive dronninger og andre ende længere nede i hierakiet som arbejderhvepse.
Jeg var i regnskoven for at studere den sociale adfærd blandt en særlig hvepseart kaldet Stenogastrinae (engelsk hover wasp, red.) Det var også her, jeg kom mig over min skræk for små stikkende og bidende insekter.
Stenogastrinae-hvepse bor i meget små samfund på blot 5 til 10 individer. De jager dig ikke, og de kan knap nok stikke. De er derfor gode 'begynderhvepse' (hvis du skulle føle dig fristet).
Alle de individuelle hvepse er i stand til at reproducere, men de vælger i stedet at bo i en gruppe, hvor de fleste medlemmer ofrer personlig reproduktion for at hjælpe med at opdrætte en slægtnings afkom.
Det er det første trin på evolutionens 'sociale stige'.
Unikt indblik i evolutionær sæbeopera
En forståelse af, hvordan og hvorfor gruppelivet udvikler sig i disse simple samfund, kan levere en afgørende indsigt i udviklingen af den social adfærds mere komplekse faser (som blandt yellowjacket-hvepse, gedehampse og honningbier).
Mine malede Stenogastrinae-hvepse leverede et unikt indblik i en evolutionær sæbeopera: Herredømme, underkastelse, tvunget cølibat, fødsel, død.
De forskellige karakterer var sammenvævet i en matrix af genetisk beslægtethed og trukket væk fra hinanden af fristelser uden for familiehjemmet.
Evolutionen havde allerede besluttet, hvordan de genetiske bøger ville blive afstemt, og de sociale interaktioner var mine ledetråde til at dechifrere dem.
Jeg var hooked.
\ Læs mere
20 år senere studerer jeg stadig social evolution og adfærd, men har budt en bredere rollebesætning velkommen, blandt andet nogle af de mest frygtede og imponerende karakterer i hvepseverdenen, fra den meget ondskabsfulde yellowjacket-hveps og gedehamse til en række tropiske hvepse med navne, der røber en djævelsk natur - som eksempelvis Polistes satan.
20 år senere skal jeg stadig forklare overfor både venner og fremmede, hvorfor jeg studerer hvepse. Hvorfor skal vi bryde os om hvepse? Hvad gør de for os? Hvorfor foretager jeg mig ikke noget mere nyttigt ... som at studere bier?
Min personlige kærlighedshistorie med hvepse og deres evolutionære sæbeopera ser ikke ud til at være nok.
Anstrengt forhold til hvepse
Menneskeheden har altid haft et anstrengt forhold til hvepse. De er ét af de insekter, som vi elsker at hade. Vi værdsætter bier (som også stikker), fordi de bestøver vores afgrøder og fremstiller honning.
Vi gør alt, hvad vi kan, for at 'redde' en bi, som har bevæget sig ind på den forkerte side af et vindue, men vi har ingen kvaler, når vi smækker en hveps med en sammenrullet avis.
Vores fordomme mod hvepse er kulturelt betinget. De stammer fra vores uvidenhed om hvepsenes rolle i økosystemerne, og hvordan de gør nytte.
I 2018 begyndte min kollega og studerende ved Georgia Law Alessandro Cini og jeg at afdække, om folk virkelig afskyede hvepse i forhold til bier – og i givet fald hvorfor?
Vi bad offentligheden om at bedømme, hvordan de havde det med bier, hvepse, sommerfugle og fluer (på en skala fra 1 til 10), og så vurdere, hvor vigtige insekterne er som bestøvere og rovdyr.
Bier og sommerfugle er meget elskede
Som ventet var bier og sommerfugle meget elskede, og begge blev anerkendt for deres betydning som bestøvere.
Fluer og hvepse var meget afskyede, men hvepsene fremkaldte stærkere negative følelser af had og frygt, mens fluerne kun var generende, støjende og beskidte. Ingen stor overraskelse her.
Det chokerende resultat var, at ingen lod til at vide, at hvepse er vigtige rovdyr. Vi var ret overraskede, især da de samme respondenter havde en klar forståelse af den økologiske rolle, som bierne har som bestøvere.
Folk hader hvepse, fordi de ikke forstår den vigtige rolle, de spiller i økosystemerne. Ikke så underligt, at jeg regelmæssigt bliver spurgt: 'Hvad er meningen med hvepse?'
Det var virkelig et heureka-øjeblik for mig. Jeg havde lovprist hvepsene fra den helt forkerte vinkel. De fleste mennesker er ligeglade med adfærd; de er interesserede i, hvad hvepsene kan gøre for dem. Og det har forskerne 'glemt' at fortælle dem.
Insekters værdi kan gøres op i kroner og øre
For bedre at kunne retfærdiggøre bevarelsen og forvaltningen af naturlige ressourcer forsøger forskerne at definere deres værdi for os (mennesker) i form af deres 'økosystemtjenesteydelser':
Det vil sige, funktioner eller varer leveret af naturen, der direkte eller indirekte understøtter livskvaliteten, og som derfor er af værdi for samfundet.
Nogle af dem kender du nok meget godt - som værdien af biernes bestøvning. Uden bierne ville vi skulle bestøve vores afgrøder selv.
Andre er du måske mindre opmærksomme på - som værdien af jord som et middel til genbrug af næringsstoffer, der er nødvendige for den ilt, vi indånder, og ved i bogstaveligste forstand at danne fundamentet for landbruget.
Insekter bidrager til økosystemerne. Nej, det passer ikke helt. Visse insekter bidrager til økosystemerne.
For eksempel bliver op til 88 procent af blomstrende planter bestøvet af insekter som bier, sommerfugle og fluer, og vi kan endda sætte en pris på denne 'service' - mere end 250 milliarder dollars om året, verden over.
Vi kender ikke hvepsenes værdi
Når en pris er knyttet til en naturressource, har vi grund til at værdsætte den og passe på den - en slags mindsteløn for naturen.
Men der er mange aspekter af den naturlige verden, der ikke er prissat. Det betyder ikke, at de er værdiløse, det betyder bare, at vi ikke har gidet finde ud af, hvilken del af naturens puslespil de tilhører.
\ Læs mere
I en tid med stigende bekymring over insektpopulationers globale status har det aldrig været vigtigere at rette opmærksomheden mod den glemte fauna - som hvepse.
Alene i USA leverer bier tjenesteydelser gennem bestøvning og honningproduktion for cirka 20 milliarder dollars om året. Hvad er hvepsenes økonomiske værdi? Det ved vi ikke.
Vi ved (anekdotisk), at hvepsene spiser mange insekter, hvoraf en stor del er skadedyr i landbruget. Men forskere har ikke beregnet, hvor mange tons insekt-skadedyr hvepsene gør det af med i landbruget.
Hvepsens rolle er ikke ukendt
Ideen om, at hvepse kan have en økonomisk værdi, er ikke ny. Tidlige entomologer indså den nyttige rolle, hvepsene spillede i miljøet, men de beklagede manglen på evidens.
I bogen 'British Social Wasps' fra 1868 anerkender lægen og amatørentomologen Edward Latham Ormerod hvepsens rolle som rovdyr i økosystemerne, men hans opfordring til at kvantificere deres effekt er stadig ubesvaret den dag i dag:
»Det ville være vanskeligt helt at bevise, at hvepse har en fornuftig indflydelse på at mindske antallet af fluer og andre insekter.«
Det følger han med et udsagn, der stadig er noget af den bedste evidens på hvepse som naturligt biologisk bekæmpelsemidler (om end anekdotisk):
»Det praktiske resultat af tilintetgørelsen af alle hvepse på Sir T. Brisbanes ejendom var, at stedet to år senere var inficeret, som Egyptens ti plager, med en plage af fluer.
Man skulle tro, at driftige entomologer efter 150 år ville have forsøgt at replikere dette eksperiment på en videnskabelig og solid manér. Desværre ikke.
Selv entomologer undgår forskning i hvepse
Problemet er ikke manglende anerkendelse af hvepsenes potentielle betydning eller mangel på talentfulde entomologer. Der er nok snarere tale om indgroede kulturelle fordomme over for hvepse. Selv entomologerne undgår hvepseforskning til fordel for arbejdet med bier eller sommerfugle.
Her kan vi lære meget af biernes succeshistorie. Vi har udnyttet honningbiernes naturlige ressourcer i flere tusinde år. Det er først i de seneste par årtier, at forskere har vendt opmærksomheden mod de øvrige 22.000 biarter, som vi (endnu) ikke har domesticeret.
Vi er endelig begyndt at forstå værdien og betydningen af de tjenesteydelser til økosystemerne, der leveres af disse insekter, ud over honningbierne.
Det er i den ånd, jeg i løbet af de seneste par år har forsøgt at kaste lys over værdien af hvepse. Offentligheden fortjener at vide, hvor værdifulde disse insekter i virkeligheden er.
Hvad, vi manglede, var en omfattende gennemgang af evidens på, at hvepse faktisk er nyttige. Så sammen med to andre hvepseentusiaster, Ryan Brock fra UEA og Alessandro Cini fra UCL og Universitet i Firenze i Italien, gennemgik vi litteraturen for evidens på hvepsenes økologiske værdi.
Nu, 500 videnskabelige artikler senere, er vi kommet frem til en række svar. Så hvad lærte vi? Her er nogle nøglepunkter - og nogle evidensbaserede årsager til, at vi gør forkert i at undervurdere hvepsene.
Hvepse regulerer populationer
Hvepse er fantastiske skadedyrsbekæmpere: Mere end 30.000 arter jager enten alene eller i flok en mangfoldighed af hvirvelløse dyr, fra insekter og edderkopper til kakerlakker og fluer.
De er sandsynligvis lige så gode til at regulere populationerne af disse organismer som andre top-rovdyr som insektædende fugle, pattedyr og padder.
Og hvad mere er, deres korte liv og hurtige reproduktion betyder, at de kan matche udsving i byttepopulationerne nøje.
Hvepse, der lever enligt, er ofte kræsne i forhold til deres bytte. De fokuserer deres indsats på en enkelt orden af dyr eller endda en enkelt slægt.
For eksempel jager Pompylidae kun edderkopper, og Eumeninae jager for det meste Lepidoptera (møl og sommerfugle). Men samlet fandt vi, at de enlige hvepse (fra 15 familier) jager bytte fra 14 forskellige leddyrordrer, hvilket indikerer, at enlige hvepse som gruppe er vigtige for at opretholde et velafbalanceret økosystem.
Omvendt er sociale hvepse generalister, som opportunistisk jager med en række forskellige byttedyr. For eksempel fanger yellowjacket-hvepse (slægten Vespula) alene bytte fra mindst 15 forskellige ordener for at fodre til de sultne søskendelarver i deres koloni.
Hvepse kan skabe bæredygtig tilgang i landbruget
Hvorfor skal vi overhovedet interessere os for hvepsenes evner som rovdyr?
Der er i dag ingen tvivl om, at de kemikalier, vi bruger til at holde vores afgrøder fri for insektskadedyr, er skadelige for de vilde dyr og økosystemerne.
Selvom pesticiderne er designet til at dræbe specifikke insektarter, afslører et væld af forskning i dag de ikke-dødelige konsekvenser, som pesticiderne har på insekter, der ikke er målgruppen.
Vi skal lede efter mere bæredygtige tilgange til landbruget.
Rovhvepsene kan muligvis være en løsning. Insekter har en lang økonomisk historie som biologiske bekæmpelsesmiddel: Det anslås til at udgøre 417 milliarder dollars, og parasitiske hvepse (som lægger deres æg i eller på insektværter snarere end at flytte dem til en rede) har stor betydning i dette.
Men dette tal overser næsten fuldstændigt jagthvepsenes potentielle bidrag.
Hvepse har stort potentiale som biologisk skadedyrsbekæmpelse
Hvepse, der lever enligt, har et stort potentiale som biologisk skadedyrsbekæmpelsesmiddel.
Som specialrovdyr har ensomme hvepse et stort potentiale som biologisk bekæmpelsesmiddel. Overraskende nok er kun fire arter af hvepse, som lever enligt, kommercielt tilgængelige som biologisk skadedyrsbekæmpelse (den mest kendte er hvepsearten, Ampulex compressa, som er kendt for 'zombieficere' kakerlakker).
Introduktionen af hvepse, der lever enligt, i regioner, hvor de ikke er hjemmehørende, har ikke været særlig vellykkede, muligvis fordi deres livshistorier ikke forstås godt nok.
En mere succesfuld tilgang kan være at udnytte lokale arter og især sociale arter.
Mindre behov for pesticider med hvepsepopulationer
For mere end 100 år siden legede kolonisterne i Vestindien med ideen om at bruge sociale hvepse på plantager.
De rapporterede anekdotisk, at afgrøderne lod til at være mindre plaget af skadedyr, og der var mindre behov for pesticider, når hvepsepopulationer blev tilskyndet.
Men bortset fra en håndfuld studier fra midten af det 20. århundrede og nogle opmuntrende opinonsartikler er det suggestive potentiale for at bruge sociale hvepse som biologisk skadedyrsbekæmpelse stort set gået i glemmebogen.
Sammen med nogle initiativrige brasilianere leverede vi spændende evidens på de sociale hvepses potentiale som biologisk skadedyrsbekæmpelse for et par år siden.
Vi viste, at omfanget af skade blandt afgrøder og skadedyrspopulationer - som amerikansk majsugle (Spodoptera frugiperda), en natsværmer, hvis larver angriber en lang række dyrkede og vilde planter - fortrinsvis græsser, blev reduceret markant, når hvepse fik adgang til dem.
Hvepse som bestøvere
Hele 75 procent af menneskedyrkede afgrøder er delvis afhængige af insekter til bestøvning.
Så det er ikke overraskende, at insekternes bestøvning anslås at være mere end 235 milliarder dollars værd om året på verdensplan. Det er 9,5 procent af værdien af verdens landbrugsproduktion.
Selvom hvepse jager byttedyr for at fodre voksende afkom, er de voksne jægere (ligesom bierne) planteædere, der besøger blomster for at få kulhydrater i form af sukker.
En stor del af året bliver de voksne sociale hveps brødfødt af deres larver, som giver de voksne en nærende sukkeropløsning til gengæld for det kød, de får som mad.
Det er kun, når antallet af larver er lavt (om foråret og i sensommeren), at vi nogle gange ser sociale hvepse besøge blomster. Vi kan derimod se hvepse, der lever enligt, på blomster hele året, fordi de ikke har glæde af den ernæring fra larverne, som deres sociale slægtninge har gavn af.
Nogle planter er helt afhængige af hvepsene til bestøvning; vi talte 164 plantearter på tværs af seks familier. De fleste af var orkideer, der har udviklet sig til at efterligne hunhvepse-feromoner - nogle ligner endda hunhvepsens bagdel.
Parrer sig med sexede orkidéer
Hannerne i slægterne Scoliidae og Thynnidae bliver narret til at kopulere (parre sig) med en sexet orkidé, og i løbet af denne 'session' bliver pollen fastgjort til hannen og overført til en anden blomst, når han flyver fra den ene sexede bedrager til den næste.
Langt størstedelen af interaktionerne mellem hvepse og planter er dog ikke-specifikke. Vi identificerede 798 plantearter på tværs af 106 familier, der blev besøgt af hvepse.
Især de sociale hvepse ser ud til at være fuldstændig ligeglade med, hvilken blomst de besøger, så længe de kan få fat i nektar.
Til dato er der ingen studier, der leverer selv et groft estimat af hvepsenes værdi som bestøvere.
Men i betragtning af vigtigheden af naturlige bestøvere for vores fødevaresikkerhed og den tilsyneladende tilbagegang af velkendte bestøvere som bier og Stenogastrinae, er det nu være et godt tidspunkt at begynde at tage hvepsebestøvning lidt mere alvorligt.
Modstandsdygtige over for menneskeskabte ændringer
Det gælder især, da nogle arter af sociale hvepse ser ud til at være relativt modstandsdygtige over for menneskeskabte ændringer.
I en nylig analyse af ældre og nuværende biologiske optegnelser viste vi, at populationer af sociale hvepsearter har ændret sig meget lidt i løbet af de seneste 100 år.
Især yellowjacket-hvepse lader til at være modstandsdygtige over for menneskeskabte udfordringer som urbanisering og landbrug. Andre arter, som hornet-hvepse, kan blive mere påvirket af forurenende stoffer og tab af habitat.
Vi har brug for en bedre forståelse af, hvilke livshistorieegenskaber der gør visse arter modstandsdygtige og andre sårbare over for vores foranderlige klode for at styre hvepsenes potentielle bestøvningsevner.
Hvepse kan spises
Når vi prøver at sætte værdi på insekter, tænker vi sjældent længere end bestøvning og deres rolle som rovdyr. Men det er faktisk kun en lille del af de tjenester, som insekter (som blandt andet hvepse) har at byde på.
Hvepse vendt i lidt chiliolie smager ret lækkert, og de er overraskende nærende. Insekter som en del af kosten (såkaldt entomophagi) er uden tvivl løsningen på bæredygtig fødevaresikkerhed.
Insekter indeholder en stor del protein og essentielle aminosyrer. De har brug for mindre plads og vand, udleder færre drivhusgasser og ammoniak end husdyr.
Det betyder, at det er meget effektivt at opdrætte dem. For eksempel skal der 12 gange færre ressourcer til for at 'opdrætte' et gram protein fra insekter sammenlignet med oksekød.
Hvepse laver også honning
Mere end 2 milliarder mennesker verden over spiser insekter som en del af deres kost; 109 arter spises i 19 lande. Og hvepes tegner sig for 4,8 procent af alle insektarter, der spises globalt.
Hvepselarver har en exceptionel tør proteinmasse (46 procent -81 procent) og leverer omkring 70 procent af de aminosyrer med et lavt fedtindhold, som vi har brug for.
Især japanerne er glade for hvepselarver eller pupper. Med en markedspris på 100 dollars per kilo er efterspørgslen så stor, at sælgerne er nødt til at supplere deres forsyninger ved at importere hvepsereder fra udlandet.
Hvis du ikke er så vild med ideen om stegte hvepselarver, vil du måske sætte pris på honningen, der ligger gemt honninghvepsen, Brachygastra mellificas rede.
Eller det faktum, at ølgær klarer sig igennem den kolde vinter i tarmene på en overvintrende hvepsedronning. Når dronningen vågner om foråret, får ølgæren en tur til den nærmeste sukkerkilde (kan du huske, at hvepse elsker blomster?).
Effektive mod sygdomsfremkaldende bakterier
Når vi mennesker ikke tænker på vores mave, tænker vi på vores helbred. Her kan hvepse - særligt hvepsegift - også hjælpe. Gift fra enlige og sociale hvepse er fyldt med antibiotika, der holder deres bytte sygdomsfrit og frisk.
Larvesekretioner fra sociale hvepse er også rige på antimikrobielle stoffer, som arbejderhvepsene smører over deres kroppe, afkom og rede.
Mange af disse antimikrobielle stoffer kan potentielt være til gavn for vores sundhed.
De er effektive mod sygdomsfremkaldende bakterier, og visse af dem modvirker specifikt Mycobacterium abscessuss, en vigtig multiresistent bakterie.
Selv et hvepsebo har et medicinsk potentiale med antibiotiske egenskaber, der er effektive mod Streptococcus mutans (en bakterie forbundet med karies og tandforfald), der findes i sociale hvepses (som Polistes) bikager.
Sceliphron-hvepsene, der lever enligt, inkorporerer essentielle mineraler i deres reder af ler, hvilket betyder, at de er en kilde til magnesium, calcium, jern og zink. Gravide kvinder og børn i dele af Afrikas landområder spiser derfor disse hvepseboer.
Hvepse kan muligvis bruges i kampen mod kræft
Mange af disse antimikrobielle stoffer kan potentielt gavne vores sundhed. Den farmaceutiske verden har endnu ikke snappet disse medicinskabes potentiale op.
Men måske det mest spændende medicinske potentiale er hvepsenes kræftcelledræbende mastoparan, der findes i de sociale hvepses gift.
De er en familie af amfipatiske peptider, som fortrinsvis retter sig mod kræftceller frem for sunde celler. Men der er stadig lang vej at gå, før de bliver anvendt i praksis.
Der er mange gode grunde til at sætte pris på hvepsene, og de førnævnte er kun toppen af isbjerget.
For eksempel spreder hvepse også frø, skaffer rådnende kød af vejen og kan formentlig også bruges til miljøovervågning.
Hvepse fortjener samme respekt som andre insekter
Min kærlighedshistorie med hvepse opstod som følge af deres fascinerende adfærd. De små væseners turbulente liv trak mig ind og forførte mig.
Jeg behøvede ikke at vide, om de var af 'værdi' for det menneskelige samfund, eller hvor stor økonomisk værdi de havde. Jeg var interesseret i dem, fordi deres mini-drama afslører kapitler i vores forståelse af social evolution - et af de mest forvirrende og fænomenale produkter i naturen.
20 år senere forstår jeg, at ikke alle mennesker deler min besættelse og fascination. Men jeg håber, at vi får klarlagt evidens for hvepsenes potentielle værdi - fra skadedyrsbekæmpelse til bestøvning, kræftbehandling til bæredygtig fødevareproduktion.
Hvepse betyder noget for os. Jeg vil udfordre enhver, der ikke er enig i, at hvepse fortjener den samme opmærksomhed og respekt som de mere elskede insekter (som bier), som vi åbent værdsætter og beskytter.
Hvepsene er vigtige for naturen og har meget at byde på, hvis vi bare ville få øjnene op for dem.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
