Havet stiger: Kan man bygge et dige rundt om Danmark?

»Kloden bliver en sauna i 2060.«

Sådan lød avisoverskriften i en række medier i november 2012, da Verdensbanken lancerede en ny rapport.

I rapporten forudses det, at temperaturen i verden stiger med fire grader over de kommende 50 år – en stigning som er dobbelt så stor som den grænse, der blev fastlagt under klimatopmødet i København for bare tre år siden.

»Jeg er virkelig bange for fremtiden, nu hvor de lover, at Jorden vil være en sauna i 2060,« skriver Videnskab.dk’s læser Henrik Krogen.

Han efterspørger derfor nogle svar på, hvad Danmark kan gøre i fremtiden for at rette op på skaderne fra global opvarmning.

»Kan vi lave et dige hele vejen rundt om Danmark?« spørger Henrik Krogen blandt andet.

Læs også: “Klimaforskere: Flyt København væk fra havet – eller byg høje diger”

Kan atombomber mindske Solens stråler?

Han tilføjer også et andet bud på, hvordan man globalt set kan mindske klodens opvarmning:

»Kan man sprænge nogle atombomber og så få støv til at skygge for Solen?«

»Når de siger, at en atomkrig vil føre til atomvinter, så må et mindre antal atombomber eller andre typer bomber da kunne skabe støv nok i atmosfæren til at sænke temperaturen på Jorden,« foreslår han.

Diger holder ikke

Her på redaktionen vil vi selvfølgelig gerne undersøge, om Henrik Krogens forslag kunne være gangbare lappeløsninger, hvis alt går galt, og det mislykkes at mindske den globale opvarmning med forebyggende midler.

Vi begynder med spørgsmålet om digebyggeri og ringer derfor op til kystmorfolog Troels Aagaard, som er lektor ved Københavns Universitet. Han har forsket i havstigninger og kystbeskyttelse i flere årtier, men han mener ikke umiddelbart, at det er en realistisk fremtidssikring at begynde at bygge kilometervis af diger i Danmark.

»I princippet kunne man godt bygge diger hele vejen omkring Danmark. Men for det første vil det være vanvittigt dyrt, for Danmark har 7.300 kilometer kystlinje. For det andet vil en havspejlsstigning ikke bare medføre oversvømmelser, men også – og det er mange steder vigtigere – en erosion af kysten,« siger Troels Aagaard fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Han forklarer, at når havspejlet begynder at stige, vil sand- eller stendiger i første omgang være i stand til at beskytte og opretholde kystlinjen. Men efterhånden som presset fra havets bølger stiger, vil havbunden uden for diget erodere og blive stadigt stejlere.

»Digerne vil komme under stadigt større bølgeangreb, så det til sidst vil blive umuligt at opretholde dem,« siger Troels Aagaard.

»Urealistisk at bygge diger«

Hos Kystdirektoratet har man da heller ingen planer om at begynde at bygge diger rundt om Danmark i de kommende årtier. Det oplyser John Jensen, som er senior kystingeniør ved Kystdirektoratet.

»Det vil være urealistisk. For hvis et område ikke er beboet af mennesker eller særlige dyrearter, kan man jo diskutere, om det er værd at blive ved med at ofre hundredtusindvis af kroner på at beskytte landområdet. Man bør selvfølgelig derfor kun bygge diger i de områder, som er truet af oversvømmelse. Samtidig skal man tage stilling til, om områdets værdier er store nok til, at det kan betale sig at beskytte dem,« siger John Jensen.

Ifølge dansk lovgivning er det grundejerens eget ansvar at beskytte kyster og kystnære områder mod havets ødelæggelser, men på større dele af den jyske vestkyst sørger staten og kystkommunerne for arbejdet.

Ifølge Kystdirektoratet bruges årligt omkring 90 millioner kroner på beskyttelse mod havet – hovedsageligt ved at pumpe ekstra sand ud på kyster og strande.

»Hvis vi vil blive ved med at bevare de samme kyststrækninger som i dag, vil det uden tvivl blive dyrere i fremtiden. Men det kommer helt an på, hvilke kyststrækninger vi vælger at beskytte, og hvordan havspejlsstigningen reelt bliver,« siger John Jensen.

Uenighed om, hvor meget havet stiger

Netop spørgsmålet om, hvor meget verdenshavene egentlig vil stige i fremtiden, er der stor uenighed om blandt forskerne.

»Jeg tror, at vi skal tage de værste skrækscenarier med et gran salt. I Danmark er det i hvert fald ikke store beboede områder, som vil blive truet af havspejlsstigninger,« mener lektor Troels Aagaard fra Københavns Universitet

FN’s klimapanel, IPCC, som består af hundredvis af internationale forskere, vurderede i den seneste rapport fra 2007, at vores klode ville se havstigninger på mellen 19 og 57 centimeter ved udgangen af det 21. århundrede.

»Siden IPPC’s rapport er der kommet en del forskning, som påpeger, at en stigning på en halv meter formentlig er i underkanten. Der ser snarere ud til at være enighed omkring en meters stigninger. Men det er trods alt stadig til at have med at gøre i Danmark. Det ser værre ud for lavtliggende lande som Bangladesh og Holland,« siger Troels Aagaard.

Hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, lyder det, at »havspejlet omkring Danmark forventes at stige 0,2 – 1,4 meter frem til år 2100.«

DMI understreger dog, at stigningsraten er forbundet med en del usikkerhed – især fordi der er usikkerhed om, hvor meget smeltende gletsjere og iskapper vil bidrage til havets stigninger.

Atomkrig giver kulde

Det fører os videre til Henrik Krogens næste spørgsmål – nemlig om man kan mindske den globale opvarmning ved at sprænge atombomber på Jorden.

På Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har seniorforsker Henrik Skov forsket i atmosfærisk kemi i mere end 20 år.

Han fastslår, at det faktisk er korrekt, at sprængning af atombomber vil kunne gøre det koldere på Jorden.

»Første gang man lavede beregninger på det, viste de, at en atomkrig ville betyde, at temperaturen på Jorden gennemsnitligt vil blive sænket med 30 grader. Senere har man modificeret tallet til at være en sænkning på 10-15 grader,« siger Henrik Skov, som også er adjungeret professor ved Syddansk Universitet.

Mange ulemper ved bomber

Årsagen til, at atombombesprængninger vil sænke temperaturerne på Jorden, er blandt andet, at bomberne kan medføre store brande på Jorden.

Ifølge Henrik Skov vil brandene betyde, at store mængder aske og støv hvirvles op i atmosfæren, og her vil partiklerne skygge for Solen.

På den måde vil atombombesprængninger altså kunne gøre det køligere på Jorden, men Henrik Skov mener dog langt fra, at bomberne er et holdbart modsvar til den globale opvarmning.

»De brande, som opstår i forbindelse med sprængningen, skal være rigtig store, for at de kan have betydning for vejret. På den måde bliver de svære at docere korrekt, og små ændringer kan have stor indflydelse på, hvor stor effekten vil være. Geografisk set vil der også være store forskelle – nogle steder vil det køle for meget og andre steder for lidt,« siger Henrik Skov.

Samtidig understreger han, at sprængning af atombomber vil have en masse andre alvorlige bivirkninger.

En åbenlys ulempe er, at der vil komme radioaktivt nedfald, som kan give kræft og andre alvorlige sygdomme hos mennesker og dyr.

Når der kommer mange partikler højt op i atmosfæren, kan det for eksempel også betyde, at ozonlaget i stratosfæren (den del af atmosfæren, som er omkring 10-50 kilometer over Jorden) bliver nedbrudt og dermed ikke længere beskytter os lige så godt mod solens farlige UV-stråler.

»Samlet set vil det være en rigtig dårlig ide at begynde at sprænge atombomber. Det vil faktisk føre til, at endnu flere menneskers helbred bliver truet end ved en fremtidig temperaturstigning,« konkluderer Henrik Skov.

Sulfat skygger for solen

Andre forskere har dog leget med tanken om at sende mindre skadelige partikler op i atmosfæren som et modsvar på den globale opvarmning.

Den hollandske nobelprismodtager og professor i atomosfærisk kemi, Paul Crutzen, har eksempelvis foreslået, at man kan sende sulfat-partikler op i atmosfæren.

Herfra kan sulfat-partiklerne reflektere noget af solens lys, og på den måde mener Crutzen altså, at man vil kunne sænke temperaturerne på Jorden og modvirke den globale opvarmning.

»Men det er et forslag, som han i virkeligheden har stillet som en provokation. Det er en måde at sige, hvor grelt det står til med den stigende drivhuseffekt,« siger Henrik Skov fra Aarhus Universitet.

Han forklarer, at selvom det måske virker mindre drastisk at sende sulfat op i atmosfæren end at sprænge atombomber, så vil denne metode også have en masse utilsigtede virkninger.

»Uanset hvilke partikler, du sender op i atmosfæren, så vil de alle sammen have nogle negative effekter, som vi ikke har fuldt ud styr på, og som vi ikke vil være i stand til at forudsige,« siger Henrik Skov.

Hvis vi sender sulfat højt op i atmosfæren, så vil det for eksempel føre til øget nedbrydning af ozonlaget, og på den måde vil vi få mere UV-stråling ned på Jorden.

Hvis vi i stedet sender sulfaten ud i de lavere lag af atmosfæren, så vil partiklerne kun få en kort levetid. De vil hurtigt ryge ned med regnvandet, og i de vil i det hele taget kunne påvirke Jordens nedbørscyklus.

‘Geoingeneering’ skal finde en løsning

Både Crutzens forslag om at sende sulfat ud i atmosfæren og Henrik Krogens forslag om at sprænge atombomber hører til under kategorien ‘geoingeneering’ – en gren af forskningen, der beskæftiger sig med, hvordan man kan manipulere med Jordens klimasystem for at moderere den globale opvarmning. (Se faktaboks)

I de senere år har videnskabsfolk i stigende grad set på forskellige former for geoingeneering som en reel mulighed for at udbedre skaderne fra global opvarmning. Langt de fleste forskere er dog fortsat enige om, at den bedste løsning er at forbygge og undgå den globale opvarmning.

»Det er langt bedre at forebygge end at helbrede. Klimaet er vi simpelthen ikke i stand til at helbrede rigtigt. Den eneste ordentlige løsning er at tage fat på roden af problemet med det samme og få sat en reel stopper for vores udledning af drivhusgasser på Jorden,« siger Henrik Skov.

Gummibåd eller T-shirt?

Med disse ord fik vi altså svar på læseren Henrik Krogens spørgsmål. Normalt får Videnskab.dk’s læsere en T-shirt som tak for deres spørgsmål, men Henrik Krogen skriver, at han »hellere vil have en gummibåd end en T-shirt.«

Vi håber dog, at Troels Aagaard og John Jensens svar har beroliget Henrik Krogen nok til at tro på, at der hverken skal bruges gummibåde eller kilometervis af diger på grund af havvandsstigninger i Danmark i de kommende årtier.

Samtidig skulle Henrik Skovs svar også gerne have fastslået, at det langt fra er en gangbar løsning at sprænge atombomber for at sænke temperaturerne på Jorden – ligesom det heller ikke er smart at manipulere med atmosfæren på andre måder.

Vi siger tusind tak til de tre forskere for deres svar, og vi sender samtidig en tak og – trods alt – en T-shirt til Henrik Krogen for hans spørgsmål.