Hvis du får sved på panden af at høre om temperaturrekorder og klimaforandringer på kontinenter rundt om i verden, får du måske brug for at løsne en ekstra knap i skjorten, når du hører om Arktis.
I Arktis går den globale opvarmning nemlig dobbelt så hurtigt som på resten af kloden.
Seniorforsker Nanna Bjørnholt Karlsson fra GEUS oplever de hastigt stigende temperaturer på egen krop, når hun er på forskningsekspeditioner i Grønland.
»Da vi tidligere i år var ude ved vores vejrstationer midt på Indlandsisen, var det så varmt, at vi kunne have T-shirts på.«
»Det bringer det meget tæt på, at det ikke bare er klimaændringer, som kommer på et tidspunkt, men som allerede er ved at ske,« fortæller Nanna Bjørnholt Karlsson fra GEUS’ Afdeling for Glaciologi og Klima til Videnskab.dk.'
»Enestående« smeltninger bliver langt mere almindelige
Du har jo nok har hørt om varmerekorder i både Europa, Sydamerika og Asien, voldsomme skovbrande i Canada, manglende havis i Antarktis og andre ekstreme begivenheder i 2023 - og måske endda læst om dem i Videnskab.dk's serie om klimaets lige nu.
\ Femte artikel af seks i serie om klimaet i 2023
I den første artikel af Videnskab.dk's serie om klimaets tilstand giver fem forskere deres bud på, om klimaet hurtigt er ved at skifte til noget markant anderledes.
I den anden artikel fortæller professor Katherine Richardson om sit syn på havenes tilstand og deres mulige samspil med Jordens andre systemer.
I den tredje artikel giver professor Jens Hesselbjerg Christensen sit syn på det globale klimasystem og forskeres udmeldinger om det.
I den fjerde artikel zoomer seniorklimaforsker Ruth Mottram ind på isen i Antarktis.
I næste og sidste artikel ser vi nærmere på biodiversiteten på Jorden sammen med professor Jens-Christian Svenning.
Men måske har du misset, at også Grønland er blevet hårdt ramt af den globale opvarmning.
»Vi havde to ret store smelteperioder i slutningen af juni og starten af juli, hvor store dele af Grønland smeltede. Det mindede om noget, vi også så i 2019 og 2012. Dengang sagde vi, ’hold da op, det er helt enestående stor smeltning,’« fortæller Nanna B. Karlsson.
»Nu er vi på vej mod en fremtid, hvor en stor afsmeltning ikke en unik begivenhed længere, og hvor ekstreme smeltebegivenheder kommer med kortere og kortere mellemrum,« konstaterer Nanna Bjørnholt Karlsson.
Høj varme helt hen i oktober
Grønland blev siden ramt af en usædvanlig varmebølge i august, hvor endnu mere is smeltede. 22. august blev målt afsmeltning på hele 45 procent af Indlandsisen.
»Normalt siger man, at smeltesæsonen slutter i august. Men både i år og sidste år så vi smeltning ind i starten af september. Så vi ser ikke kun, at det smelter mere om sommeren, men også at sæsonen bliver længere,« forklarer Nanna Bjørnholt Karlsson.
For lige at understrege tendensen var oktober 2023 usædvanlig varm i hele Arktis, der strækker sig fra Alaska i vest hen over Grønland og Island til Rusland i øst:
Milliarder liter is smelter hver dag
Smeltende indlandsis er dårligt nyt på flere fronter, når det ender i havet (se faktaboks længere nede):
- Havniveauet stiger og vil med tiden være med til at øge risikoen for blandt andet oversvømmelser og alvorlige stormfloder som den, der ramte Danmark i efteråret 2023.
- Afsmeltningen vil påvirke plante- og dyreliv i de grønlandske fjorde, og det kan have konsekvenser for både mennesker og livet i havet.
- Det er også en risiko, at Indlandsisen smeltende ferskvand vil påvirke Golfstrømmen, der er med til at forme klimaet på vore breddegrader. Du kan læse om en debat om risikoen i artiklen Atlantisk kollaps: Q&A med danske forskere bag kontroversielt studie, der varsler et ændret Europa.
Nanna Bjørnholt Karlssons kolleger fastslog allerede i 2018, at Indlandsisen mister så meget is, at det svarer til 7,7 milliarder badekar hver eneste dag.
\ OBS: Ikke alt smeltevand ender i havet
Nanna Bjørnholt Karlsson understreger, at langt fra al smeltning ender i havet.
Faktisk har det indtil nu været sådan, at den største del af sne fra overfladen af Indlandsisen genfryser længere nede i sneen og dermed ikke bidrager til havstigninger.
Den globale opvarmning har dog givet et problem med vandet, der trænger ned i Indlandsisen.
Når smeltet sne – eller regn fra oven – er frosset tilstrækkeligt mange gange i store mængder nede i sneen, danner det sammenhængende plader af is.
Til sidst kan vandet ikke længere trænge ned og genfryse, men løber i stedet af på ispladerne og driver ud mod havet – og dermed bidrager smeltningen til havstigninger i stedet for at blive lagret igen i Indlandsisen.
»I flere og flere områder i Grønland er der så mange af de her islag, at Indlandsisen har mistet sin evne til at fungere som buffer,« konstaterer Nanna Bjørnholt Karlsson.
Markant klimaskifte på vej
Hvis vi vil sætte en bundprop i badekarret, kræver det, at vi stopper afbrændingen af fossile brændstoffer, hellere i går end i dag.
Men vi har allerede sat nogle store bevægelser i gang, som kun kører i én retning, bemærker Nanna Bjørnholt Karlsson.
»Vi står over for et markant klimaskifte. Det bliver ikke om en måned eller om et år, men om 100 år vil man kunne se Grønlands indlandsis være forandret, og langt de fleste gletsjere vil have trukket sig tilbage,« vurderer hun.
Sådan vil en varmere klode ændre Grønland
Nanna Bjørnholt Karlsson giver nogle eksempler på, hvordan Jordens opvarmende atmosfære vil påvirke Grønland:
- Engang smeltede områder i midten af Grønland sjældent. Hen over en periode på 9.000 år skete det hvert 17. år. Til sammenligning har de seneste 10 år nu budt på tre såkaldte 'smelteepisoder' på den indre del af Indlandsisen.
- I Sydgrønland vil noget af den faldende sne blive erstattet af regn. Det betyder, at Indlandsisen ikke får tilføjet de mængder sne, der historisk har været med til at genopbygge isen efter smelteperioder. Samtidig opvarmer regnen den sne, der ligger i forvejen.
- Havene bliver varmere. Det får gletsjere til at smelte og kælve mere (sende flere isbjerge ud i fjordene) og dermed trække sig tilbage. Det vil påvirke miljøet ved Grønlands kyster.
Nanna Bjørnholt Karlsson vurderer, at vi på et tidspunkt vil passere et såkaldt tipping point, hvor den øgede smeltning af isen vil gøre, at der er mindre sne, hvilket så igen fører til mere smeltning.
Island mister 10 milliarder ton is om året
Noget lignende har man set længere østpå i Island, hvor tabet af gletsjere siden årtusindskiftet har været blandt de største i verden.
Hvert år forsvinder godt 10 milliarder ton is fra Island ud i havet, melder islandske forskere – og uden markante ændringer i vores udledning af drivhusgasser, vil Islands gletsjere formentlig være halveret i 2100 og helt væk i 2200, lyder vurderingen (1,2,3,4).
»På en måde er vi ved at lave Grønland om til Island med meget voldsomme afsmeltninger.«
»Indlandsisen kan ganske enkelt ikke overleve i det klima, vi har nu. Det kan vare flere tusind år, før den helt forsvinder, men hvis den smelter væk, kommer den altså ikke tilbage,« konstaterer Nanna Bjørnholt Karlsson.
\ Indlandsisens størrelse er påvirket af flere faktorer
Indlandsisen vokser kun ved nedbør, mens den bliver mindre, når for eksempel isen smelter, gletsjerne kælver eller vand fordamper.
Du kan dykke ned i mekanismerne og finde ud af, hvordan man beregner den samlede ismasse, på forskningsprojektets Promices hjemmeside.
Forskere som Nanna Bjørnholt Karlsson har siden 2021 sat regnmålere op på alle vejrstationer i Grønland, også inde på midten af Indlandsisen.
Alle vejrstationerne i Grønland sender ’live’.
Du kan selv følge temperatur og nedbør løbende på forskningsprojektet Promices hjemmeside.
\ Indlandsisen i Grønland er blevet mindre 27 år i træk
Indlandsisen i Grønland består af cirka tre millioner kubikkilometer is. Det er verdens næststørste samling af is, kun overgået af indlandsisen i Antarktis.
Siden 1990’erne har Indlandsisen tabt masse. 2023 er 27. år i træk, det sker.
Afsmeltningen af Indlandsisen sender ferskvand ud i havet og er i høj grad med til at skabe globale havstigninger. Med tiden kan afsmeltningen ændre både havstrømme og klimamønstre.
Smelter hele Indlandsisen, vil verdenshavene stige med rundt regnet 7,4 meter.
Kilde: Promice.org, GEUS
