Vandstanden i verdenshavene er steget med 7,5 centimeter de seneste 30 år, og over de næste 100 år kan vi formentlig lægge yderligere 70 centimeter til.
Sådan lyder konklusionen i ny dansk forskning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Forskerne fra DTU har for første gang brugt data fra europæiske satellitter til at måle havniveauets ændringer over de seneste 30 år, og data fra satellitterne viser, at vandstanden i verdenshavene ikke bare stiger fra år til år, men også at den årlige stigning bliver større og større.
»Det er meget vigtigt, at vi nu har en bedre forståelse af, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Tag som eksempel Lynetteholmen, der er ved at blive bygget ud for København. Her skal bygherrerne allerede nu have styr på, hvor meget havet kommer til at stige i fremtiden, for ellers kan husene komme til at stå under vand,« siger en af forskerne bag det nye studie, professor Ole Baltazar Andersen fra DTU Space.
Studiet, som Ole Baltazar Andersen har lavet i samarbejde med kandidatstuderende Tadea Veng, er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Advances in Space Research.
\ Om studiet
Det nye studie viser, at vandstanden i verdenshavene er steget med 7,5 centimeter siden 1991.
Tager man udgangspunkt i en årlig vandstandsstigning på 2 millimeter, som den var det i 1991, vil vandstanden i verdenshavene være 20 centimeter højere om 100 år i forhold til i dag. 20 centimeter er i sig selv nok til, at nogle diger skal bygges højere.
Tager man til gengæld accelerationen med i beregningen, vil vandstanden ifølge udregninger fra DTU være 70 centimeter højere om 100 år, hvilket kræver meget mere end 20 centimeter høje diger at holde tilbage.
Løfter bevisbyrden til et nyt niveau
Både klimaforskere og politikere bør finde det nye forskningsresultat interessant.
Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker William Colgan fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
»For 10 år siden diskuterede vi stadig, om vandstanden i verdenshavene steg. I dag ved vi, at den stiger, og dette forskningsresultat er en del af en ny bølge viden, som viser, hvor meget den stiger med.«
»Det bringer videnskaben op på et helt nyt niveau, hvor vi nu kan se, at vandstanden ikke bare stiger, men at stigningen også bliver større og større for hvert år der går,« siger William Colgan, som ikke har været en del af det nye studie, men har læst det.
Havet stiger ikke lige meget forskellige steder på Jorden
Specielt hæfter William Colgan sig ved, at det nye studie meget nøjagtigt viser, hvor i verdenshavene vandstanden stiger mest.
Ækvator har de seneste 30 år oplevet de største vandstandsstigninger. I Sydøstasien har man observeret vandstandsstigninger på op mod en centimeter om året, mens havet rundt om Grønland det seneste årti har oplevet et fald.
»Omkring Grønland skyldes faldet primært, at Indlandsisen smelter. Når isen smelter, løfter landet sig. Samtidig bliver der mindre is til at ’holde på vandet’, hvorfor vandet søger bort,« forklarer Ole Baltazar Andersen.
\ Læs mere
Satellitter måler i millimeter på gigantiske havarealer
I det nye studie har forskerne fra DTU brugt data fra fire EU-ejede satellitter.
De fire satellitter (ERS1, ERS2, Envisat og Cryosat) er alle udstyret med måleinstrumenter, der ved at måle afstanden fra jordoverfladen til satellitten meget præcist kan afgøre, hvor meget havet stiger fra år til år.
Måleinstrumenterne fungerer som politiets fartmålere, men i stedet for at måle på et lille punkt på en bil, måler radaren på et stort cirkelformet havområde med en radius på otte kilometer.
Derved udligner havets bølger hinanden, og satellitterne kan indhente data, der er millimeterpræcise.
Faktisk er det ikke første gang, at forskere måler på vandstandsstigninger i verdenshavene på den måde.
»NASA har brugt amerikanske satellitter til at lave lignende målinger, og deres resultater viser det samme som vores, nemlig at vandstandsstigningerne accelerere. I forskningen er det altid godt at kunne validere resultater, og det er det, som vi hermed har gjort,« forklarer Tadea Veng.
Validerer resultatet af målinger fra NASA
Resultaterne fra både de europæiske og amerikanske satellitter viser, at vandstanden i verdenshavene steg med omkring 2 millimeter om året fra 1990 til 2000. Derefter steg den med 3 millimeter om året fra 2000 til 2010 for siden 2010 at være steget med 4 millimeter om året.
Det betyder, at der hvert år bliver lagt cirka 0,1 millimeter til den årlige vandstandsstigning på globalt plan.
Helt præcist viser de amerikanske målinger, at accelerationen er 0,084 millimeter per år2 (sådan betegnes acceleration), mens de europæiske/danske målinger viser 0,095 millimeter per år2.
»De to tal ligger inden for usikkerheden af hinanden, så man må sige, at vores studie slår to streger under konklusionen. Derudover er det interessant at tage med, at de europæiske satellitter dækker et større areal af verdenshavene end de amerikanske, fordi de amerikanske satellitter kun dækker så langt nord som til Alaska, mens de europæiske dækker op til Grønlands nordlige kyst,« siger Ole Baltazar Andersen.
\ Havstigninger i Danmark
Ifølge det nye studie er vandstanden steget således ved Esbjerg og København:
- Esbjerg 1890-2019: 1.3 mm / år
- Esbjerg 1990-2019: 3.0 mm / år
- København 1890-2019: 0.6 mm / år
- København 1990-2019: 1.7 mm / år
Klimaskeptikere får fjernet et argument
Klimabenægtere har tidligere været ude med riven efter resultaterne fra NASA, fordi der har været unøjagtigheder i satellitmålingerne fra to ud af fire af de amerikanske satellitter.
Det har skeptikerne brugt til at så tvivl om, hvorvidt havniveauet overhovedet stiger, og om afsmeltningen fra Grønland overhovedet har nogen betydning for verdenshavene.
Den kritik bør dog ifølge Ole Baltazar Andersen og William Colgan forstumme nu, da de europæiske satellitmålinger er uafhængige af de amerikanske, men alligevel kommer frem til præcis det samme resultat.
»Resultatet bør som sådan ikke overraske, fordi det giver sig selv, at når isen i især Grønland smelter, så må verdenshavene nødvendigvis stige. I takt med at isen smelter hurtigere, så må vandstanden også stige hurtigere. Dette bekræfter vi nu,« siger Ole Baltazar Andersen.
Brug for gummistøvler i Esbjerg
Ole Baltazar Andersen forklarer, at betydningen er ret så signifikant.
Hvis vandstanden i Esbjerg Havn stiger med 70 centimeter, så vil man stadig kunne gå tørskoet rundt på havnen på en vindstille dag om 100 år.
Men hvis en storm får vandstanden til at stige, kan man meget hurtigt få brug for gummistøvlerne i Esbjerg.
»Vandstanden er én ting. En anden ting er de skvulp, som havet sender ind over land. Hvis udgangspunktet er en højere vandstand, så vil skvulpene langt oftere oversvømme mange flere områder, som i dag ikke bliver det. I et land som Danmark kan vi nok bygge os ud af det her med diger og andet, men andre lande har ikke de samme muligheder, fordi de i forvejen ligger meget tæt på havets overflade,« siger Ole Baltazar Andersen.
