Hvis du bor i en by langs med kysterne, kan du godt forberede dig på at have waders som en fast del af garderoben.
Ifølge et nyt studie kommer vi nemlig til at opleve mange flere kraftige oversvømmelser om blot få årtier, end vi gør i dag.
\ Historien kort
- Mange steder i verden vil se en fordobling i antallet af oversvømmelser inden for de kommende årtier.
- I Danmark vil vi oftere få oversvømmelser i København.
- Vi kan dog godt gøre noget ved problemet, siger forsker.
Årsagen er, at vandstanden i verdenshavene stiger, og når den gør det, skal der ikke så store storme til, før vandet vælter ustoppeligt ind over land.
Specielt troperne kommer til at lide under den stigende vandstand. Men også i byer på den europæiske atlanterhavskyst og ved kysterne i de indre danske farvande skal man forberede sig på, at oversvømmelser, som for få år siden blev betegnet som 100 års-begivenheder, kommer til at ske langt oftere.
»Vi har vendt tingene på hovedet i det her studie og set på, hvor meget havet skal stige, før vi får en fordobling i antallet af oversvømmelser rundt om i verden. Her kan vi se, at der mange steder ikke skal særlig store vandstandsstigninger til, og at vi ifølge prognoserne kommer dertil om kun ganske få årtier,« fortæller studiets hovedforfatter, Sean Vitousek, der er lektor ved University of Illinois.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
LÆS OGSÅ: Klimaforskere: Flyt København væk fra havet – eller byg høje diger
København i risiko for oversvømmelser
Artiklen sætter et vigtigt spot på den type voldsomme stormfloder, der i dag kun forekommer hvert 50. eller 100. år, forklarer Kristine Skovgaard Madsen, der er ph.d. og daglig leder for Oceanografi ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
\ Sådan gjorde forskerne
Det nye studie er i store træk et modelstudie, hvor forskerne har indhentet data fra observationer rundt om i verden og fodret deres matematiske model med dem.
Data inkluderer blandt andet forskelle mellem høj- og lavvande, størrelse på bølger, forekomsten af stormfloder og vandhøjde, der skal til for at oversvømme givne områder.
Ved at fodre deres model med data kunne forskerne se, hvordan forskellige steder i verden bliver påvirket af de estimerede stigende vandstandsstigninger, og hvor meget der skal til, før der kommer en fordobling i antallet af store stormfloder.
Det vil lede til massive oversvømmelser af både byer og land, og specielt områder, hvor der ikke er stor tidevandsvariation, vil blive ramt hårdt.
Det gælder ikke bare troperne, men også de indre danske farvande.
»Hvis vandstanden i verdenshavene stiger 20 centimeter, vil den vandstand, der i dag er en 100-års hændelse i København, forekomme cirka hvert 18. år. I Esbjerg vil den forekomme hvert 45. år. Forskellen skyldes, at der er større variabilitet og mere tidevand ved Esbjerg end ved København,« siger Kristine Skovgaard Madsen.
Hun har ikke noget med det nye studie at gøre, men hun har læst det og fortæller, at resultaterne flugter med en af DMIs egne undersøgelser, som ligner den amerikanske og viser, at vi godt kan forberede os på langt flere stormfloder med dertilhørende oversvømmelser i fremtiden.
LÆS OGSÅ: 30 års tilbageblik: Sådan har Jordens vand ændret sig
Troperne bliver ramt ekstra hårdt
Ifølge Sean Vitousek er oversvømmelserne en konsekvens af flere forskellige sammentræf, der alle påvirker vandstanden ved kysterne.
Falder højvande sammen med en stormflod og store bølger, er der stor risiko for, at havet ikke holder sig til kysterne, men i stedet trænger ind over land.
Mange steder i troperne, eksempelvis i Peru, Ecuador, Brasilien og Indonesien, vil vandstandsstigninger ifølge det nye studie ramme hårdest. Her er der ikke store forskelle mellem høj- og lavvande, da landene ligger tæt ved ækvator. Der er heller ikke mange høje bølger.
»Højere vandstande kommer til at skabe store problemer mange steder i verden. Nogle steder skal der flere meter højere vandstand til, før der sker store oversvømmelser, mens det andre steder kun drejer sig om måske 20 centimeter. Hvis den globale vandstand så stiger med 10 centimeter, har det en meget større effekt disse steder,« forklarer Sean Vitousek.
LÆS OGSÅ: Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C
Orkanområder bliver ikke ramt så hårdt
Mens troperne bliver ramt hårdest, når det gælder en stigning i antallet af store oversvømmelser, ændrer de stigende vandstande ikke meget for byer og regioner, der allerede oplever store problemer med store oversvømmelser i forbindelse med orkaner.
Sean Vitousek fortæller, at eksempelvis New Orleans ikke vil opleve de store ændringer.
Det skyldes, at byen og regionen allerede nu slås med orkaner, der ofte hæver vandstanden med op til fire meter.
»I den sammenhæng betyder 10 centimeter ikke meget, så her vil det ikke gøre den store forskel,« siger Sean Vitousek.
LÆS OGSÅ: Hvor meget og hvor hurtigt stiger havet?
\ Her er scenarierne
Det nye studie viser, at hvis vandstanden stiger 10 centimeter, vil det gå hårdt ud over eksempelvis Vancouver, Seattle, San Francisco og Los Angeles i USA og den europæiske atlanterhavskyst. Her vil antallet af oversvømmelser blive fordoblet.
Byer som Mumbai og Kochi (Indien), Grande Vitoria (Brasilien) og Abidjan (Elfenbenskysten) vil ifølge det nye studie blive hårdt ramt af vandstandsstigninger på blot fem centimeter, mens der skal mindre end 10 centimeter til, før de fleste byer, som ligger ud til det Indiske Ocean, vil opleve en fordobling i antallet af oversvømmelser.
Ifølge forskerne vil verden opleve en vandstandsstigning på mellem 5 og 10 centimeter mellem år 2030 og 2050.
Vandstand kan stige op til to meter
Det nye studie opererer med tidshorisonter, der hedder 15 til 35 år.
Det vil sige, at forskernes beregninger viser, at de fleste steder i verden vil opleve en fordobling i antallet af store oversvømmelser inden år 2050.
Det svarer til vandstandsstigninger på omkring 5 til 10 centimeter i verdenshavene inden for den årrække.
Derefter bliver det kun værre og værre.
»Det overraskede os, at der ku skal så små vandstandsstigninger til, før hyppigheden af store oversvømmelser bliver fordoblet. Men vandstanden stopper ikke med at stige. Tværtimod. Hvem ved, hvornår det stopper? Måske kommer vandstanden i verdenshavene til at stige to meter, og så snakker vi om meget mere seriøse ting. En vandstandsstigning på en meter vil være et kæmpe problem for de fleste lande,« siger Sean Vitousek.
LÆS OGSÅ: Klimaforandringer: Hvor stor en del af Danmark forsvinder i havet?
\ På tide at evakuere kysterne
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi kan gøre noget ved de oversvømmelser, som, ifølge det nye studie, kommer til at ske oftere og oftere.
Selvom det er en kamp mod selveste moder jord, mener Sean Vitousek, at vi alligevel godt kan gøre noget for at modvirke katastroferne.
Det bedste ville selvfølgelig være at stoppe udledningen af CO2 for på den måde at stoppe de globale vandstandsstigninger, men hvis det ikke sker, er der også andre muligheder.
Man kan eksempelvis flytte fra kysterne.
LÆS OGSÅ: Svækkelse af havstrøm kan give kaotisk klima i Norden
»Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre i mindre udviklede lande og med mindre byer. Her vil det være muligt at flytte mindre byer og landsbyer væk fra kysten og væk fra oversvømmelsernes greb. New York flytter sig nok ikke nogen steder, uanset hvor meget vandstanden kommer til at stige, så her bliver man nødt til at finde andre løsninger,« siger Sean Vitousek.
De løsninger kan ifølge Sean Vitousek være at bygge mure, der kan holde vandet ude.
»Mure, barrierer og dæmninger virker godt på at holde oversvømmelserne væk. Blandt andet har man i Holland bygget store sandbanker i havet, som afbøder slaget fra stormfloderne. Man har også bygget barrierer i Californien og i Florida, som virker godt,« fortæller Sean Vitousek.
Løsningerne er dog hverken nemme eller billige, så verden kan ifølge forskeren godt begynde at spare sammen.
»Spørgsmålet er ikke, om det her kommer til at ske, men hvornår. Baseret på vores resultater taler vi om omkring et til tre årtier ude i fremtiden,« siger Sean Vitousek.
