»Hvor skal man næsten starte?« sukker Jens-Christian Svenning, da Videnskab.dk hiver fat i ham som del af en serie om, hvordan klimaet påvirker kloden lige nu.
Jens-Christian Svenning er professor på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan klimaet påvirker nogle af de utroligt mange forskellige arter, der lever på Jorden; det, der med et fint ord hedder biodiversiteten.
Professoren fortæller, at det »helt oplagt« betyder meget for livet på planeten, når temperaturen stiger og stiger.
Det bliver kun værre, når vi oven i købet gennemlever et ekstremt varmt år som de seneste 12 måneder, der har været de varmeste nogensinde målt.
2023 har blandt andet budt på rekordvarme i Asien, Sydamerika og i Atlanterhavet og har smeltet gigantiske mængder af is i både Arktis og Antarktis. Det kan du læse om i artiklen Er klimaet ved at løbe løbsk som i ’The Day After Tomorrow’?
Meget andet liv bliver påvirket ligesom mennesker
Menneskeskabte klimaforandringer skaber hedebølger, der i 2022 tog livet af godt 61.000 mennesker alene i Europa, vurderer forskere. 2023 ligger til at blive et varmere år, og 2024 bliver endnu varmere på grund af vejrfænomenet El Niño.
»Men når vi får de her enormt varme ’events’, er det ikke kun mennesker, der dør. Biologisk set er vi jo bare et dyr, og når vi kan dø, kan andet liv også.«
»Så det siger sig selv, at økosystemer og biodiversitet også bliver påvirket i stor stil af klimaforandringerne,« siger Jens-Christian Svenning, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet.
Biodiversiteten er rigeligt presset i forvejen. En femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900. En million arter er truede af udryddelse, og de bliver skubbet hurtigere og hurtigere mod deres endeligt.
Det kan du læse mere om i artiklen Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?
»Afgørende«, hvad der sker i troperne
Ét sted på Jorden har Jens-Christian Svenning særligt fokus på, når det kommer til fremtiden for biodiversiteten: Troperne - og især Amazonas i Sydamerika.
»Det er i troperne, den største del af verdens biodiversitet er koncentreret, oven i købet en region med mange mennesker, som alle risikerer at blive udsat for ekstrem varme. Så det er meget afgørende, hvad der sker der,« konstaterer Jens-Christian Svenning med henvisning til et studie fra 2023, som han selv er medforfatter af.
Regnskoven i Amazonas er verdens største tropeskov.
Amazonas strækker sig gennem ni lande, er mange gange større end Danmark og er hjem for tusindvis af arter af planter, insekter, mikroorganismer, fugle, fisk, pattedyr.
Ser man på træer alene, huser regnskoven ifølge et studie i Science i omegnen af 16.000 forskellige arter.
»Det er dér, største del af verdens biodiversitet er koncentreret, og det er oven i købet en region med mange mennesker. Så det er meget afgørende, hvad der sker i troperne,« konstaterer Jens-Christian Svenning.
Amazonas er samtidig et gigantlager af ophobet kulstof.
Hvis skoven dør, bliver meget af det frigivet til atmosfæren som drivhusgassen CO2 og skruer yderligere op for temperaturen på Jorden.
Amazonas bliver ved at varme op
Desværre er der flere tegn på, at Amazonas bevæger sig i den retning.
Et studie i tidsskriftet Nature har brugt målinger fra rumstationen ISS til at vise, at bladene på tropiske træer er ved at nå grænsen for den varme, de kan tåle. Ryger den ret meget længere op, dør de.
Selv hvis vi mennesker akut bremser vores udledninger af drivhusgasser, vil temperaturen fortsætte i årtier med at stige i for eksempel ét af Amazonas’ hjemlande, Brasilien.
Vi ved reelt ganske lidt om, hvad det varmere klima vil betyde for troperne, hvor temperaturen normalt er ret stabil. Der er nemlig ikke rigtigt andre kendte landskaber, vi kan sammenligne de opvarmende troper med, forklarer Jens-Christian Svenning.
Men det er sikkert, at vi er i gang med fundamentalt at ændre betingelserne for fødekæder, bosteder og liv i et kæmpe-område, der både er centralt for millioner af mennesker i Sydamerika og har betydning for klimaet på resten af kloden.
Skovrydning og kødspisning sætter trumf på
Mens vi skruer op for klodens radiator, rydder vi nemlig også store arealer i Amazonas, blandt andet på grund af danske kødspisere.
Områderne bliver typisk ryddet for at dyrke soja, der bliver eksporteret som foder til blandt andre danske køer.
Eller for at opdrætte kvæg til at mætte kødhungrende maver i Vesten i en enorm forretning med forbindelser til blandt andre McDonald’s og til danske Danish Crown.
»Så det er en blanding af en lokal og en global effekt, som gør mig meget bekymret for, hvordan det ser ud med Amazonas.«
»Det er måske det vigtigste økosystem på Jorden, fordi det er så stort, ekstremt rigt på biodiversitet og har enorme mængder kulstof ophobet i vegetationen - og vi kan allerede se store områder, hvor det går tilbage,« siger Jens-Christian Svenning til Videnskab.dk.
Professoren gør opmærksom på, at klimaforandringerne rammer livet ude i naturen ekstra hårdt, fordi de finder sted sideløbende med, at mennesker ødelægger livsbetingelserne for planter, dyr og andet liv mange steder på Jorden.
»På tværs af alle organismegrupper er det sådan cirka 25 procent af arterne, der er truet af udryddelse. Ikke primært på grund af klima, men på grund af habitatødelæggelse, jagt, overdyrkning og andre menneskelige aktiviteter.«
»Men for alle de truede arter er klimastress et ekstra bekymringspunkt, det er helt sikkert,« siger Jens-Christian Svenning.
Liv dør, når det ikke kan flytte sig til koldere steder
Mens vi har begrænset viden om, hvad der konkret sker i troperne, når det bliver varmere, har vi masser af viden om, hvad klimaforandringerne alle mulige andre steder gør ved arter, der ikke bare lige kan flytte sig eller har svært ved at omstille sig til en højere temperatur.
Jens-Christian Svenning nævner et par eksempler:
- Koralrev verden over mister farverne eller dør på grund af varmere vand. Senest er det gået ud over koraller ved blandt andet Mexico, Cuba og den amerikanske stat Florida.
Koralrev bliver kaldt ’havets regnskove’ på grund af deres betydning for biodiversitet og økosystemer.
- I Antarktis dør unge kejserpingviner, fordi havisen »forsvinder under fødderne på dem«, som Jens-Christian Svenning udtrykker det.
Flere kolonier havde i 2022 ingen overlevende unger, fordi de enten var druknet eller frosset ihjel, viser britisk forskning.
Kejserpingvinen kan på den måde være på vej mod sit endeligt, hvis ikke vi sørger for at få tøjlet temperaturstigningen på kloden.
»Den type historier ser vi flere og flere af,« konstaterer Jens-Christian Svenning.
Du kan læse et eksempel på en lignende historie i artiklen Nyt dansk studie om isbjørne foruroliger forskere.
\ Tre andre måder, klima presser biodiversitet på - blandt andet på Madagaskar
Klimaforandringer sender i øjeblikket andre arter verden over til tælling ved at:
- fjerne plantearter, som ikke er gode til at klare sig under tørke. Det forsimpler vegetationen. Jens-Christian Svenning har bidraget til forskning i mekanismen i buskplanter i Sydspanien
- isolere dem i isolerede områder som bjerge, hvor de kan klare sig under de forhold, der er nu – men når vi skruer yderligere op for varmen, kan sådan nogle refugier også komme under pres. Jens-Christian Svenning nævner sequoia-træer i Californien og et væld af arter i Sydeuropas bjerge som for eksempel spansk ædelgran; en træart, der kun findes I bjergene i det sydlige Spanien (se f.eks. dette studie)
- påvirke områder tætpakket med unikke arter i for eksempel tropeskov i Østafrika eller på Madagaskar.
Madagaskar har for eksempel i ly af nyhederne om klimahændelser i rigere lande lige har været gennem den varmeste måned nogensinde registreret. 90 procent af Madagaskars dyreliv findes ingen andre steder på planeten.
»Mange arter har overlevet tidligere tiders klimaforandringer, hvor det blev koldere, så vi ved, at de nok kan klare lavere temperaturer eller deciderede istider. Men vi kan ikke regne med, at de også kan overleve et klimaskifte til den ekstreme varme, vi risikerer at komme ind i,« bemærker Jens-Christian Svenning.
I et nyt studie konkluderer Jens-Christian Svenning og kolleger i samme spor, at Kenyas skov generelt kan komme under pres, og at landet risikerer at miste halvdelen af al skov selv i beskyttede områder på grund af klimaforandringer.
Det kan pludselig gå hurtigt
Ligesom samtlige øvrige forskere, som Videnskab.dk har talt med i serien om klimaets tilstand lige nu, råder Jens-Christian Svenning til, at vi mennesker i en fart bremser vores gigantiske udledninger af drivhusgasser, blandt andet ved at droppe fossile brændsler.
Professoren understreger, at biodiversitet ganske vist kan blive påvirket i små skridt, hvor man gradvist kan se, at en art går frem eller tilbage. Men han kan ikke udelukke, at der lige pludselig kan ske et stort skifte, hvor et system lynhurtigt kollapser eller skifter til et andet system.
»Vi kan ikke forudsige alt. Der er mange usikkerheder. Vi har for eksempel set i Nordamerika, at man har fået et stort skifte fra at have skov med træer til at have ingen skov mere, fordi der har været en skovbrand, og træerne bagefter ikke kan komme tilbage på grund af klimaet,« fortæller Jens-Christian Svenning.
»Det viser, at man kan få en type effekter, hvor man ikke lige har tænkt, at der ville ske noget, og så skete det lige pludselig alligevel.«
»Vi ved dog, at verden er på vej mod langt højere temperatur, med mindre vi virkelig forandrer noget i klimapolitikken,« lyder det.
Hvad med Danmark?
Hvis du undrer dig over, at artiklen her ikke nævner Danmark med et ord, er det faktisk med vilje.
Jens-Christian Svenning har mindre bekymringer for klimaets direkte effekter på biodiversiteten i vores lille kongerige i forhold til mange andre steder. Dels har mange arter været udsat for store klimaforandringer i forholdsvis ny tid, dels ser klimaforandringerne ud til at sætte sig hårdere igennem i andre regioner af verden.
Den største betydning for dansk natur bliver umiddelbart, at invasive arter kommer til at fylde mere.
Jens-Christian Svenning nævner sommerfuglebusken som et eksempel, mange nok vil genkende.
»For nogle årtier siden så man dem nærmest aldrig, men anekdotisk er jeg begyndt at lægge mærke til dem rundt omkring i vejkanter, hvor de bare bliver flere og flere. Tager du til Tyskland eller England, er de begyndt at vokse ud af tagrenderne. Der er vi ikke endnu, men det kommer nok til at ske,« vurderer han og slutter:
»Om det så bliver et problem eller et gode for biodiversiteten i en varm fremtid, er et åbent spørgsmål.«
