Det begyndte med nogle besynderlige spor i jorden.
Forkullede bygkorn fundet i et askelag på Sandoy, en af Færøernes sydligste øer: et klart tegn på menneskelig aktivitet.
Kornene blev af forskere dateret til mellem år 300 og 500, altså mindst 300 år før de første vikinger dukkede op. Det fik historikere og arkæologer til at klø sig i hovedbunden.
Der er nemlig bred enighed om, at de første bosættere på Færøerne var vikinger, som i 800-tallet var sejlet mod nordvest fra Norge.
\ Hvordan blev bygkornene dateret?
Forskerne brugte kulstof-14-datering, hvor man måler mængden af det radioaktive stof C-14 i gamle planterester. Jo mindre C-14, desto ældre er prøven, hvilket du kan læse mere om ved at klikke her.
Hvordan blev kornene overhovedet opdaget?
De blev fundet i lag af sand og brændt tørveaske, som kom til syne, fordi havet langsomt æder sig ind i kysten på øen Sandoy.
Hvem stod bag opdagelsen?
Et internationalt hold forskere ledet af Mike J. Church fra Durham University i England i samarbejde med blandt andet Færøernes Nationalmuseum og University of Glasgow.
»Blandt færinger lyder historien ofte med et glimt i øjet, at de første færinger var de vikinger, der blev søsyge på vej til Island,« fortæller Søren Sindbæk, arkæolog og prodekan ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk, mens blæsten river i hans jakke og hår.
Han står på en kyst på netop Sandoy, ikke så langt fra hvor bygkornene blev fundet.
Sammen med 14 arkæologistuderende fra Aarhus Universitet og Moesgaard Museum, og i selskab med både danske og færøske arkæologer, leder han efter konkrete tegn på, at mennesker faktisk har levet her længe før vikingerne.
»Et enkelt bygkorn kan være spændende, men det er ikke nok til at ændre historiebøgerne. Det kan jo være, det er skyllet i land fra et andet sted,« fortæller han.
»Det, vi leder efter, er noget mere håndgribeligt. En konstruktion. Et affaldslag. Spor efter mennesker, der har været og levet her.«
Og hvis det viser sig, at nogen faktisk har slået sig ned her flere hundrede år før vikingerne, ændrer det ikke bare historien om Færøerne, men hele fortællingen om Skandinaviens forbindelse til resten af Nordatlanten.
»Det er ikke bare et lokalt spørgsmål. Det handler om, hvornår mennesker i Skandinavien begyndte at mestre det åbne hav,« siger Søren Sindbæk, der har forsket i vikingernes færden i mere end to årtier.
\ Temaserie på Videnskab.dk: Oldtid for altid?
Fra Niebuhrs rejser til ‘Det Lykkelige Arabien’, Rasmus Rasks vid om alt fra islandsk til sanskrit, Ole Worms studier af runer i 1600-tallet til Carl Jacobsens imponerende arkæologiske samlinger.
I Danmark har vi en stor tradition for forskning i oldtiden. Men har oldtidsforskningen også en fremtid herhjemme?
I en tid, hvor interessen for humaniora og de smalle sprog- og kulturfag er dalende, hvor universiteterne undergår store forandringer, og hvor videnskaben forventes at være samfundsnyttig, verdensvendt og aktuel.
- Hvad går vi glip af, hvis vi om 50 år ikke længere får ny viden om runer, assyriologi og det gamle Egypten fra danske universiteter?
- Hvorfor bør vi og generationer efter os interessere os for forskning i oldtiden?
- Hvordan forsker man overhovedet i de ældgamle sprog- og kulturer?
Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskab.dk’s nye serie om dansk forskning i oldtidssprog og -kultur ‘Oldtid for altid?’ tager afsæt i.
Serien er støttet af Carlsbergfondet og løber fra september 2024 til august 2025. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Gammel gård på særlig strand
Udgravningen tager udgangspunkt i resterne af en ældgammel gård, der ligger et ganske særligt sted. Nemlig langs en sandet strand, der står i skarp kontrast til de dramatiske klippekyster, der ellers præger Færøerne.
Det er ifølge Søren Sindbæk det »allerbedste sted at lande, hvis man kom i en åben båd for tusind år siden«.
I videoen herunder kan du høre ham selv fortælle om arbejdet og vise rundt på udgravningsstedet:
Kan have været irske munke
Udgravningen på Sandoy er ikke kun drevet af akademisk nysgerrighed, men også af nødvendighed.
Stigende havniveauer og voldsommere storme forårsaget af global opvarmning truer nemlig med at ødelægge sporene, fortæller Helgi Michelsen, arkæolog ved Færøernes Nationalmuseum, som også deltager i udgravningen.
\ Ny teknologi, krydderier og farvestoffer afslører mennesker
Et andet formål med turen er for Søren Munch Kristiansen, lektor i geoscience ved Aarhus Universitet, at udnytte Færøernes unikke jordlag til at finde spor efter fortidens mennesker.
Færøerne er nemlig særlig på den måde, at man tydeligt kan se overgangen fra før til efter, mennesker kom til. I stedet for at lede efter for eksempel DNA bruger han avancerede analyser til at finde stoffer, som er helt nye i lokalmiljøet, som for eksempel farvestoffer eller krydderier, menneskene bragte med sig.
De bittesmå spor kan afsløre menneskelig tilstedeværelse helt ned på molekylært niveau og måske give et langt mere detaljeret billede end klassiske metoder som keramik eller forkullede korn.
Den relativt sene kolonisering gør også Færøerne til et perfekt sted at teste nye metoder. For det gør nemlig, der er et relativt nyligt før-og-efter menneskers ankomst.
Søren Munch Kristiansen tager prøver med hjem til laboratoriet i Aarhus og København, hvor han håber at finde helt nye kemiske markører, der kun opstår, når mennesker er i nærheden.
På den måde er håbet, at man i selve jorden kan se, om mennesker har været på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Selvom de ikke har efterladt sig bygninger, affaldsmøddinger eller lignende.
»Vi leder efter de allermindste spor, som mennesker efterlader, som ingen se, men som stadig afslører, at vi har været der, og måske præcist hvad vi lavede,« siger han til Videnskab.dk.
»Vi håber først og fremmest at redde de fortidsminder, der ligger her, før de forsvinder i havet,« siger han til Videnskab.dk.
Idéen om, at nogen har beboet Færøerne før vikingerne, er ikke helt ny, forklarer den færøske arkæolog. Den har floreret i både arkæologiske kredse og færøsk folketradition.
»I færøske skoler lærer man om den irske lærde Dicuil, der i år 825 skrev om nogle øer nord for Skotland, som tidligere var beboet af munke, men nu var overtaget af ‘pirater’, formentlig vikinger,« fortæller Helgi Michelsen.
»Det er en historie, mange færinger kender. Problemet er, at vi aldrig har haft fysiske beviser for, at de irske munke faktisk var her – kun den skriftlige fra Dicuil.«
Kan også have været stenalderfolk
Søren Sindbæk tilføjer, at det ikke er umuligt, at mennesker fandt vej til Færøerne endnu tidligere, faktisk langt tidligere.
»Vi ved, at der har boet mennesker på både Orkney og Shetland (skotske øgrupper, red.) siden stenalderen,« fortæller han til Videnskab.dk.
»De to øgrupper ligger så tæt på Færøerne, at man faktisk kan se fugle trække mod Færøerne om foråret og sommeren, så stenaldermenneskerne kunne regne ud, at der lå land et sted derude. Det er ikke svært at forestille sig, at nogen har fulgt fuglene og på den måde fundet Færøerne,« siger han.
Men præcis hvem, de første færinger var, er altså stadig uklart.
»Første skridt er at finde ud af, om der har været nogen før vikingerne. Herefter skal vi finde ud af hvem,« siger Søren Sindbæk.
Hvornår der ligger konkrete svar, er svært at sige. Holdet forventer ikke at blive færdig på denne tur, men vil vende tilbage i 2026.
