Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

• En femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900.
• Ca. 9 procent af anslået 5,9 millioner arter på land har utilstrækkelige bosteder (habitater) til at kunne overleve på lang sigt.
• 4 ud af 10 paddearter er truet af udryddelse
• Sammenlagt en million arter er truede af udryddelse.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en status over klodens planter og dyr, som 145 eksperter fra 50 lande har brugt tre år på at sætte sammen.

Tilbagegang hurtigere end nogensinde

I en ny rapport fra IPBES – som svarer til FN’s klimapanel IPCC, blot med fokus på liv i stedet for klima – bliver tegnet et skræmmende billede af Jordens liv.

Jordens mangfoldighed af liv, biodiversiteten, er ved at blive udpint af menneskets jagt på flere og flere områder til især at dyrke landbrug, skovbrug, fiskeri og havbrug.

»Den overvældende evidens fra IPBES inden for en bred vifte af forskellige fagområder viser (…), at økosystemernes tilstand (…) forværres hurtigere end nogensinde. Vi er i gang med fjerne grundlaget for vores økonomi, levebrød, fødevaresikkerhed, sundhed og livskvalitet over hele verden,« lyder meldingen fra IPBES’ formand, Sir Robert Watson.

LÆS OGSÅ: Mennesker udgør 0,01 % af alt liv – men vi gør stor skade

Så galt står det til

Kaster man et hurtigt blik ud over rapportens konklusioner, er det svært at være glad for udviklingen på vegne af Jordens arter og deres levesteder:

• 75% af klodens landmiljø er blevet »alvorligt forandret«, siden mennesket kom til. Tallet er 66% for havet.
• Over 85% af verdens vådområder er forsvundet siden år 1700. I øjeblikket fjerner vi dem med tre gange den hast, vi udrydder skove.
• Udryddelsen af arter sker i øjeblikket med en hastighed 10-100 gange højere, end det gennemsnitligt er sket inden for de seneste 10 millioner år. Og det går hurtigere og hurtigere.
• Vi har øget udslippet af drivhusgasser til det dobbelte siden 1980 og på den måde øget temperaturen på Jorden med mindst 0,7 grad, hvilket også påvirker biodiversiteten (se faktaboks).
• Vi er på gal kurs i forhold til internationale mål om at have hjulpet biodiversiteten i 2020.
• Den elendige tilstand for biodiversiteten arbejder direkte imod mange vigtige delmål under FN’s 17 verdensmål om blandt andet at nedbringe fattigdom og sult.

Det er mildest talt nedslående læsning, og hvis du hellere vil diskutere løsninger end læse om problemer, så meld dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden.

Vi fylder på bekostning af andre arter

Rapportens hovedkonklusioner falder generelt godt i tråd med meget solid forskning, der er lavet i de senere år, fortæller Hans Henrik Bruun, som forsker i biologisk mangfoldighed.

Han er især enig i rapportens konklusion om, at den ubetinget største årsag til biodiversitetens tilbagegang er, at vi mennesker overtager natur for at udnytte så mange ressourcer som muligt til at skaffe mad, materialer og forbedre vores livsstil.

LÆS OGSÅ: Massetab af dyreliv skubber liv på kloden til kanten

For eksempel er arealet til produktion af fødevarer tredoblet siden 1970. Byområder er vokset til det dobbelte siden 1992.

»Vi dækker vores egne behov på bekostning af de arter, vi deler Jorden med. Det er klart den vigtigste årsag til biodiversitetskrisen,« konstaterer Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Mennesker er virkelig dårlige til at lade natur være natur, bemærker Hans Henrik Bruun. Han nævner som eksempel, at Danmark er forpligtet til at afsætte 17 procent af landarealerne til naturen, så den kan passe sig selv. Reelt kommer vi ikke højere end 2 procent, vurderer Hans Henrik Bruun.

Forsker: Mennesket skal nok overleve

Skal man finde et kritikpunkt ved rapporten kan det være, at den lægger vægt på, at tabet af biodiversitet vil ramme os mennesker.

Ifølge Hans Henrik Bruun er de truede arter i udpræget grad sjældne arter – elefanter, vilde orkideer, svalehaler. Dem skal vi mennesker ikke bruge for at overleve.

»Vi har masser af majs, hvede og svin, så vi skal nok få dækket vores materielle behov. Den del af snakken bliver lidt for alarmistisk for mig, for hvis vi ikke ser på de rette årsagssammenhænge, kan vi heller ikke finde de rigtige løsninger,« siger Hans Henrik Bruun.

Han nævner som eksempel, at vi i Danmark har mellem 250 og 300 arter af bier, men kun ganske få af dem sikrer bestøvning af planter til afgrøder – og de arter er ikke truet.

Eksemplet viser, at hvis man kun ser biodiversitetskrisen i lys af, hvad mennesket mister, kommer det måske til at virke lidt ligegyldigt, at mange af arterne er truet af udryddelse.

Forskeren mener i stedet, at det handler om at indse værdien af en masse forskellige typer liv på Jorden.

»Forestil dig en verden med kun én art sommerfugl eller med ganske få fuglearter. Det går ud over livets mangfoldighed, og det bliver en meget fattigere verden. Det handler ikke om vores overlevelse, men om arter, som betyder noget i sig selv,« mener Hans Henrik Bruun.

LÆS OGSÅ: Hvad vi kan gøre for naturen i stedet for omvendt?

Rapport: Vi skal handle drastisk nu

Rapporten har et enkelt lyspunkt, ligesom FN’s klimapanel IPCC i øvrigt havde det, da det fremlagde sine konklusioner om, hvordan klimaet har det: Vi kan stadig nå at forandre katastrofekursen, hvis vi sørger for at handle nu.

»Men det kan vi kun, hvis vi sætter ind på alle niveauer fra lokalt til globalt,« sagde Sir Robert Watson fra IPBES, da rapporten blev præsenteret i Paris.

Omstillingen vil kræve en »grundlæggende, systemomfattende omorganisering på tværs af teknologiske, økonomiske og sociale faktorer, herunder paradigmer, mål og værdier,« sagde han og tilføjede med hentydning til virksomheder, politikere eller andre, som kunne finde på at være modstandere:

»Transformative forandringer kan i sig selv forvente modstand fra dem med interesser investeret i status quo, men sådan en modstand kan overvindes til offentlighedens bedste.«

Du kan læse om mange flere konklusioner i rapporten og få adgang til et væld af materiale gennem nyheden på IPBES’ hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter