Klimaforsker: Gigantisk istab i Antarktis kan være tegn på tipping point

Klimaet ser ud til at forandre sig for øjnene af os.

2023 har budt på rekordhøje temperaturer både på land og i havet, som du kan læse mere om i artiklen 'Er klimaet ved at løbe løbsk som i ’The Day After Tomorrow’?'

I Antarktis er der opstået en pludselig, voldsom og på flere måder uforklarlig mangel på havis, der normalt smelter om sommeren og bliver gendannet om vinteren.

I august kunne du på Videnskab.dk læse, at kontinentet manglede at gendanne så meget havis i forhold til normalen, at det svarede til størrelsen på verdens største ø, Grønland, eller godt 50 gange Danmarks areal.

Siden er en del af det tabte kommet tilbage, men da havisen toppede i september 2023, manglede stadig 1,75 millioner kvadratkilometer havis. Det svarer til godt 40 gange Danmarks areal.

Det er med afstand den laveste mængde havis nogensinde målt i Antarktis.

»At havisen i Antarktis smelter er ikke i sig selv uventet, for vi har i lang tid forudsagt, at den ville forsvinde på grund af global opvarmning,« fortæller Ruth Mottram, seniorklimaforsker og glaciolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Videnskab.dk.

»Men at der lige pludselig foregår en meget, meget stor forsvinding på den måde, er en stor overraskelse. Vi kan ikke forklare, hvorfor det er sket, og vores modeller kan heller ikke genskabe det,« konstaterer hun, men tilføjer, at modellerne med tiden er ved at komme mere på højde med realiteterne.

Forstyrrelser i Jordens system hænger formentlig sammen

Videnskab.dk har i en serie bedt fem førende danske forskere om at vurdere klimaets tilstand set fra deres stol – i denne artikel Ruth Mottram.

Ruth Mottram er leder af det europæiske forskningsprojekt OCEAN:ICE.

I projektet skal forskere blandt andet lave målinger under havoverfladen i Antarktis for at få mere viden om, hvordan hav og is spiller sammen.

Hænger smeltende havis sammen med varmt vand i Atlanten?

I Nordatlanten har temperaturen i havoverfladen visse steder været helt oppe at vende på ekstreme fem grader over normalen.

For en udenforstående virker det oplagt, at det kan spille ind på den smeltende havis.

Ifølge Ruth Mottram hænger de to faktorer dog ikke nødvendigvis direkte sammen. Havis i Antarktis smelter nedefra. Derfor er temperaturen nede i havet langt vigtigere end temperaturen i overfladen.

»Men hvis der er noget, jeg har lært gennem de seneste 15 år, jeg har arbejdet på DMI, er det, hvor tæt hele verden er knyttet. Så jeg tror, at vi ser nogle forstyrrelser i hele jordsystemet, der næppe er totalt uafhængige af hinanden,« siger hun til Videnskab.dk.

Samme pointe har havprofessor Katherine Richardson luftet tidligere i serien. Det kan du læse om i artiklen 'Professor: Havene opvarmes langt hurtigere end forventet'.

Mangler viden og observationer

Ruth Mottram understreger, at der er brug for langt flere observationer fra Antarktis, før man kan sige noget sikkert om årsagerne til den hastigt svindende havis, men:

»Det kunne pege i retning af, at den antarktiske havis har et kritisk tipping point ligesom Arktis, hvor vi i en del år ser en langsom nedgang år for år, og så pludselig dropper det til en ny stabilitet, hvor det ligger meget lavt i forhold til tidligere.«

»Men vi ved det ikke, for der er dele af systemet, som vi ikke forstår, og som vi endnu ikke har observeret,« forklarer Ruth Mottram.

Smeltende is i Antarktis påvirker Danmark

Isen i Antarktis er afgørende for meget mere end ’bare’ livet i og omkring Antarktis.

Smeltevand fra det kæmpestore kontinent bliver båret med havsystemet rundt på hele planeten og er ifølge Ruth Mottram »en vigtig del af Jordens system«.

Smeltet is bidrager også til havstigninger, og Jorden er faktisk sådan indrettet, at afsmeltningen i Antarktis rammer langt hårdere på den nordlige halvkugle, end afsmeltningen i Grønland gør det. Dermed er dårligt nyt for isen i Antarktis dårligt nyt for Danmark.

Endnu mere dårligt nyt er endda i sigte.

Det naturlige vejrfænomen El Niño ser ud til at blive rigtigt stærkt over de næste måneder. En såkaldt Super-El Niño vil formentlig kun gøre verdenshavene endnu varmere.

»Vi ved, at havet kommer til at være rigtig, rigtig vigtigt den kommende tid i forhold til, hvor hurtigt isen i Antarktis smelter, og hvad det vil betyde for havniveaustigninger,« konstaterer Ruth Mottram.

Vi kan ikke bare ønske, at verden ser anderledes ud

Klimaforskeren frygter ikke kæmpe-stigninger eller en voldsom ændring i klimaet fra den ene dag til den anden, som det blev skildret i katastrofefilmen ’The Day After Tomorrow’ fra 2004.

Hun peger på, at selv abrupte skift i fortidens klima på Jorden er foregået over årtier eller århundreder, ikke over få måneder eller år.

Alligevel synes Ruth Mottram, det giver mening at begynde at tale lidt mere åbent om, hvordan vi tackler alvorlige havstigninger – der i mindre målestok stadig kan komme pludseligt – og store ændringer i klimaet.

»Vi skal nok se på, hvad der gør os til et følsomt eller sårbart samfund. Hvis der kommer en pludselig havniveaustigning, som vi ikke kan nå at bekæmpe, hvordan sikrer vi så for eksempel vores fødevareproduktion herhjemme eller i udlandet?«

»Jordens klimasystem er måske begyndt at skifte mod en ny ligevægt, som kan give en anderledes verden, end vi er vokset op med,« fortsætter Ruth Mottram.

»Det påvirker os allerede og kommer til at gøre det i stigende grad i fremtiden. Det betyder ikke, at det vil være en total katastrofe, men vi vil sikkert nå dertil, at vi skal justere vores livsstil og samfund.«

»Det vil ikke nødvendigvis være simpelt eller let at gøre det, men vi kan jo ikke bare ønske os til, at verden bliver anderledes, end den bliver,« konstaterer Ruth Mottram.

I en anden artikel i Videnskab.dk's klimaserie bemærker professor Jens Hesselbjerg Christensen, at verdens finansministre - herunder Danmarks - må se at tage sig sammen og finde penge til at bremse klimaforandringer ved blandt andet at sætte en prop i udledningen af drivhusgasser.

»Vi er i gang med at tillade, at kommende generationer må acceptere, at store landområder bliver ubeboelige, fordi vandstanden stiger for meget,« lyder det blandt andet.

'Bipolar' forsker: Hold også øje med Grønland

På den kortere bane er Ruth Mottram interesseret i at finde ud af, hvad konsekvenserne bliver af El Niño, og hvordan Antarktis vil forandre sig over det næste par år.

Men hun retter også sit blik mod Grønland.

»Fordi der har været så mange vejrhændelser andre steder, er det gået lidt ubemærket hen, at vi har haft en virkelig høj smeltesæson i Grønland i år. Der er kommet virkelig meget smeltevand, som gennem komplicerede processer også kan påvirke de næste års afsmeltning.«

»Det kan give os mulighed for at se meget konkret, hvordan vejr og klima hænger sammen. Derfor kommer de næste år til at være rigtigt interessante i Grønland,« siger Ruth Mottram, der i mange år også har forsket i Arktis.

Næste artikel i Videnskab.dk’s serie om klimaets tilstand vender blikket mod netop Grønland.