Klimaforsker: Gigantisk istab i Antarktis kan være tegn på tipping point
Et pludseligt og overraskende tab af havis i Antarktis kan være et tegn på, at vi nærmer os noget kritisk, som vi skal forberede os på, advarer isforsker fra DMI.

Et pludseligt og overraskende tab af havis i Antarktis kan være et tegn på, at vi nærmer os noget kritisk, som vi skal forberede os på, advarer isforsker fra DMI.
Et pludseligt og overraskende tab af havis i Antarktis kan være et tegn på, at vi nærmer os noget kritisk, som vi skal forberede os på, advarer isforsker fra DMI.
Klimaet ser ud til at forandre sig for øjnene af os.
2023 har budt på rekordhøje temperaturer både på land og i havet, som du kan læse mere om i artiklen 'Er klimaet ved at løbe løbsk som i ’The Day After Tomorrow’?'
I Antarktis er der opstået en pludselig, voldsom og på flere måder uforklarlig mangel på havis, der normalt smelter om sommeren og bliver gendannet om vinteren.
I august kunne du på Videnskab.dk læse, at kontinentet manglede at gendanne så meget havis i forhold til normalen, at det svarede til størrelsen på verdens største ø, Grønland, eller godt 50 gange Danmarks areal.
Siden er en del af det tabte kommet tilbage, men da havisen toppede i september 2023, manglede stadig 1,75 millioner kvadratkilometer havis. Det svarer til godt 40 gange Danmarks areal.
Det er med afstand den laveste mængde havis nogensinde målt i Antarktis.
»At havisen i Antarktis smelter er ikke i sig selv uventet, for vi har i lang tid forudsagt, at den ville forsvinde på grund af global opvarmning,« fortæller Ruth Mottram, seniorklimaforsker og glaciolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Videnskab.dk.
»Men at der lige pludselig foregår en meget, meget stor forsvinding på den måde, er en stor overraskelse. Vi kan ikke forklare, hvorfor det er sket, og vores modeller kan heller ikke genskabe det,« konstaterer hun, men tilføjer, at modellerne med tiden er ved at komme mere på højde med realiteterne.

Videnskab.dk har i en serie bedt fem førende danske forskere om at vurdere klimaets tilstand set fra deres stol – i denne artikel Ruth Mottram.
I den første artikel af Videnskab.dk's serie om klimaets tilstand gav fem forskere deres bud på, om klimaet hurtigt er ved at skifte til noget markant anderledes.
I den anden artikel fortalte professor Katherine Richardson om sit syn på havenes tilstand og deres mulige samspil med Jordens andre systemer.
I den tredje artikel gav professor Jens Hesselbjerg Christensen sit syn på det globale klimasystem og forskeres udmeldinger om det.
I denne artikel med Ruth Mottram zoomer vi ind på isen i Antarktis, i den næste på isen i Grønland og til sidst ser vi på biodiversiteten på Jorden.
Ud over de fire nævnte forskere deltager også professor Jens-Christian Svenning og seniorforsker Nanna Bjørnholt Karlsson.
Ruth Mottram er leder af det europæiske forskningsprojekt OCEAN:ICE.
I projektet skal forskere blandt andet lave målinger under havoverfladen i Antarktis for at få mere viden om, hvordan hav og is spiller sammen.
Forskerne i OCEAN:ICE skal under ledelse af Ruth Mottram som »principal investigator« foretage målinger under havoverfladen. Det skal give mere viden om temperaturerne i havet omkring Antarktis.
De skal også beregne, hvor hurtigt isen smelter i Antarktis på grund af havprocesser og opvarmning i luften. De vil desuden undersøge, hvad den manglende havis betyder for resten af Antarktis’ system.
Ruth Mottram nævner som eksempler:
Forskerne vil mere specifikt koncentrere kræfterne om syv områder, som du kan læse mere om på OCEAN:ICEs hjemmeside.
I Nordatlanten har temperaturen i havoverfladen visse steder været helt oppe at vende på ekstreme fem grader over normalen.
For en udenforstående virker det oplagt, at det kan spille ind på den smeltende havis.
Ifølge Ruth Mottram hænger de to faktorer dog ikke nødvendigvis direkte sammen. Havis i Antarktis smelter nedefra. Derfor er temperaturen nede i havet langt vigtigere end temperaturen i overfladen.
»Men hvis der er noget, jeg har lært gennem de seneste 15 år, jeg har arbejdet på DMI, er det, hvor tæt hele verden er knyttet. Så jeg tror, at vi ser nogle forstyrrelser i hele jordsystemet, der næppe er totalt uafhængige af hinanden,« siger hun til Videnskab.dk.
Samme pointe har havprofessor Katherine Richardson luftet tidligere i serien. Det kan du læse om i artiklen 'Professor: Havene opvarmes langt hurtigere end forventet'.
Antarktis har 162 isbræmmer.
Isbræmmer er gigantiske isplader, der flyder på havet, men sidder fast på Indlandsisen.
71 af de Antarktis' 162 isbræmmer har mistet masse i perioden fra 1997 til 2021, viser det nyt studie.
Ifølge studiet betyder afsmeltningen, at der er sendt 67 milliarder liter smeltevand ud i havet, skriver forskerne bag studiet i tidsskriftet Science Advances.
Afsmeltningen i Antarktis er dårligt nyt af flere årsager. Blandt andet kan den øgede mængde ferskvand påvirke havstrømme i verdenshavene.
Det er især isbræmmer i den vestlige del af Antarktis, der på grund af menneskeskabte klimaforandringer taber masse. I den østlige del er de fleste isbræmmer intakte eller ligefrem blevet større i de seneste årtier, men altså langt fra nok til samlet set at holde ismassen stabil.
Afsmeltningen rammer skævt i Antarktis på grund af blandt andet havtemperaturer og havstrømme, lyder det fra forskerne bag studiet i en pressemeddelelse fra ESA.
Ruth Mottram understreger, at der er brug for langt flere observationer fra Antarktis, før man kan sige noget sikkert om årsagerne til den hastigt svindende havis, men:
»Det kunne pege i retning af, at den antarktiske havis har et kritisk tipping point ligesom Arktis, hvor vi i en del år ser en langsom nedgang år for år, og så pludselig dropper det til en ny stabilitet, hvor det ligger meget lavt i forhold til tidligere.«
»Men vi ved det ikke, for der er dele af systemet, som vi ikke forstår, og som vi endnu ikke har observeret,« forklarer Ruth Mottram.

Mulige årsager til, at havisen forsvinder
Ruth Mottram taler en hel del med internationale kolleger om, hvorfor havisen lige nu oplever en ordentlig tilbagegang.
Hun fortæller, at der er forskellige teorier, for eksempel at varmere vand nedefra kommer i kontakt med havisen og smelter den nedefra, og at varmere luft måske spæder til ovenfra.
I Antarktis betyder vindens retning og styrke meget for isens tilstand (klik hér for at komme til en forskers timelapse af, hvordan vejret i Antarktis skifter lynhurtigt).
Måske havisen er blevet ramt af »en meget uheldig hændelse«, hvor den både bliver ramt af varmt vand nedefra og bliver påvirket af svagere vind fra skiftende retninger, som holder gendannelsen af havis nede.
Igen: Der er brug for mere forskning.
Foto: Risto Raunio / Shutterstock
Isen i Antarktis er afgørende for meget mere end ’bare’ livet i og omkring Antarktis.
Smeltevand fra det kæmpestore kontinent bliver båret med havsystemet rundt på hele planeten og er ifølge Ruth Mottram »en vigtig del af Jordens system«.
Smeltet is bidrager også til havstigninger, og Jorden er faktisk sådan indrettet, at afsmeltningen i Antarktis rammer langt hårdere på den nordlige halvkugle, end afsmeltningen i Grønland gør det. Dermed er dårligt nyt for isen i Antarktis dårligt nyt for Danmark.
Endnu mere dårligt nyt er endda i sigte.
Det naturlige vejrfænomen El Niño ser ud til at blive rigtigt stærkt over de næste måneder. En såkaldt Super-El Niño vil formentlig kun gøre verdenshavene endnu varmere.
Årets El Niño vil med 71 procents sandsynlighed ende som en såkaldt Super-El Niño.
»Super-El Niño« dækker ikke over, at El Niño vil ramme hårdere, men at der er større risiko for, at El Niño vil udløse ekstremer som for eksempel højere temperaturer.
Meldingen fra NOAA Climate.gov lyder, at den sandsynligvis kraftige El Niño formentlig vil vare i hvert fald til og med marts 2024.
»Vi ved, at havet kommer til at være rigtig, rigtig vigtigt den kommende tid i forhold til, hvor hurtigt isen i Antarktis smelter, og hvad det vil betyde for havniveaustigninger,« konstaterer Ruth Mottram.
Klimaforskeren frygter ikke kæmpe-stigninger eller en voldsom ændring i klimaet fra den ene dag til den anden, som det blev skildret i katastrofefilmen ’The Day After Tomorrow’ fra 2004.
Hun peger på, at selv abrupte skift i fortidens klima på Jorden er foregået over årtier eller århundreder, ikke over få måneder eller år.
Alligevel synes Ruth Mottram, det giver mening at begynde at tale lidt mere åbent om, hvordan vi tackler alvorlige havstigninger – der i mindre målestok stadig kan komme pludseligt – og store ændringer i klimaet.
»Vi skal nok se på, hvad der gør os til et følsomt eller sårbart samfund. Hvis der kommer en pludselig havniveaustigning, som vi ikke kan nå at bekæmpe, hvordan sikrer vi så for eksempel vores fødevareproduktion herhjemme eller i udlandet?«

Indlandsisen i Antarktis er klodens største
Indlandsisen i Antarktis indeholder i omegnen af 30 millioner kubikkilometer is. Dermed er omkring 90 procent af al ferskvand på jorden indefrosset i Antarktis.
Hvis al indlandsis i Antarktis smelter, vil verdenshavene stige med godt 60 meter. Selv hvis vi holder hos inden for rammerne af Paris-aftalen, risikerer vi, at smeltende is fra Antarktis vil medføre en havniveaustigning på 2,5 meter.
Ruth Mottram bemærker, at det går hurtigere med havstigninger, jo mere vi overskrider rammerne i Paris-aftalen – og langsommere, hvis vi skynder os at handle og holder os tæt på de fastsatte grænser på helst 1,5 og maksimalt 2 graders temperaturstigning i forhold til 1800-tallet.
Foto: Shutterstock
Kilder: Københavns Universitet, Ruth Mottram (DMI)
»Jordens klimasystem er måske begyndt at skifte mod en ny ligevægt, som kan give en anderledes verden, end vi er vokset op med,« fortsætter Ruth Mottram.
»Det påvirker os allerede og kommer til at gøre det i stigende grad i fremtiden. Det betyder ikke, at det vil være en total katastrofe, men vi vil sikkert nå dertil, at vi skal justere vores livsstil og samfund.«
»Det vil ikke nødvendigvis være simpelt eller let at gøre det, men vi kan jo ikke bare ønske os til, at verden bliver anderledes, end den bliver,« konstaterer Ruth Mottram.
I en anden artikel i Videnskab.dk's klimaserie bemærker professor Jens Hesselbjerg Christensen, at verdens finansministre - herunder Danmarks - må se at tage sig sammen og finde penge til at bremse klimaforandringer ved blandt andet at sætte en prop i udledningen af drivhusgasser.
»Vi er i gang med at tillade, at kommende generationer må acceptere, at store landområder bliver ubeboelige, fordi vandstanden stiger for meget,« lyder det blandt andet.
På den kortere bane er Ruth Mottram interesseret i at finde ud af, hvad konsekvenserne bliver af El Niño, og hvordan Antarktis vil forandre sig over det næste par år.
Men hun retter også sit blik mod Grønland.
»Fordi der har været så mange vejrhændelser andre steder, er det gået lidt ubemærket hen, at vi har haft en virkelig høj smeltesæson i Grønland i år. Der er kommet virkelig meget smeltevand, som gennem komplicerede processer også kan påvirke de næste års afsmeltning.«
»Det kan give os mulighed for at se meget konkret, hvordan vejr og klima hænger sammen. Derfor kommer de næste år til at være rigtigt interessante i Grønland,« siger Ruth Mottram, der i mange år også har forsket i Arktis.
Næste artikel i Videnskab.dk’s serie om klimaets tilstand vender blikket mod netop Grønland.