Ny undersøgelse kortlægger danskernes kilder til viden og videnskab. Forskere kalder unges brug af AI for »ret vildt« og »en kæmperisiko« – og bemærker, at forskere skal vågne op til en ny virkelighed.
Når 18- til 34-årige danskere vil vide, hvad videnskaben siger om et emne, spørger hver tiende af de unge en kunstig intelligens (AI) som for eksempel ChatGPT.
Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt godt 1.000 danskere, foretaget af Teknologirådet og TrygFonden under navnet »Viden & Demokrati-barometeret«.
Tallet sætter gang i forskellige overvejelser hos forskere, som Videnskab.dk har vist den netop offentliggjorte spørgeskemaundersøgelse. Forskere kalder den en ’survey’.
»Da vi havde den seneste runde store surveys af folks holdninger til videnskab, var AI slet ikke med. Nu boner det allerede ud.«
»Selv hvis folk overrapporterer lidt, synes jeg egentlig, det er ret vildt, at det er 10 procent af de unge, der siger, de har AI som primær kilde,« siger ph.d.-studerende Simon Fuglsang, der forsker i befolkningens holdning til forskning og videnskab ved Aarhus Universitet.
Professor i forskningskommunikation ved Aalborg Universitet David Budtz Pedersen mener, at tallet bør være en alvorlig øjenåbner for landets kloge hoveder, der gerne vil sprede viden.
»Forskere og eksperter skal vågne op til en ny virkelighed. Der er ikke så mange menneskelige læsere af de ting, vi skriver, men algoritmerne kigger med over skulderen, når vi udgiver forskning. De giver et nyt lag mellem afsenderen og modtageren af videnskabelig information.«
»Det er potentielt et problem, for det kan være svært for den enkelte bruger at forstå den underliggende evidens eller kvalitet, når ChatGPT præsenterer information. Den menneskelige kvalitetssikring og kildekritik bliver endnu mere alfa og omega, end den er i dag,« mener David Budtz Pedersen – hvis egen forskning i, hvordan man kan håndtere AI, for nylig har været oppe at vende i både den amerikanske kongres og EU-Kommissionen.
David Budtz Pedersen tilføjer, at tallet på 10 procent næppe begrænser sig til spørgsmål om videnskab på AI, men nok også gælder andre emner som klima og sikkerhed.
Professoren understreger dog også, at AI-teknologi på den positive side kan vække borgernes interesse for forskning og gøre forskning lettere at finde og mere tilgængelig. »Men det skal ske med forsigtighed,« bemærker han.
Medieforsker Jannie Møller Hartley fra Roskilde Universitet lægger sig på samme linje.
AI som ChatGPT overtager mere og mere af trafikken fra populære opslagssider på nettet som Wikipedia og fra klassiske Google-søgninger.
Problemet med AI er, at det er umuligt at vide, hvor oplysningerne på eksempelvis ChatGPT stammer fra. Og om de er korrekte eller opdigtede.
»Det giver en kæmperisiko for folks verdensopfattelse, hvis ChatGPT bliver eneste kilde til information. Så der ligger et stort ansvar på skolerne i forhold til at give indblik i, hvordan man vurderer de resultater, man får ud.«
»Men de etablerede medier spiller også en rolle i at nå de unge, så de kan finde videnskab dér. De bør endnu mere etablere sig som troværdige kilder til ting, der sker i samfundet og belyse forskning og viden, så man rent faktisk kan tjekke nogle af de oplysninger, man får fra for eksempel AI,« mener Jannie Møller Harley, professor på Center For Nyhedsforskning på Journalistik ved Roskilde Universitet.
Danskerne er blevet spurgt til deres holdninger og kilder til videnskab. Men undersøgelsen definerer faktisk ikke, hvad der ligger i ordet ’videnskab’.
Er det nye resultater? Er det forskere, der stiller op som eksperter i medierne og kommenterer en dagsorden? Er det at høre om, hvordan planter danner fotosyntese, eller hvordan Den Internationale Rumstation er indrettet? Det hele?
»Jeg kan også godt savne, at man spørger mere konkret ind til, hvem man har tillid til og gerne vil have blander sig i debatten. Gælder det kun dem, der formidler om de store klimaspørgsmål, eller er det også forskere, der kommenterer køn, indvandring eller krigen i Israel?« spørger professor Jannie Møller Hartley.
Professor David Budtz Pedersen nævner, at det kan være svært at forholde sig til ordlyden af enkelte spørgsmål, for eksempel: »Det sker jævnligt, at jeg ikke forstår, hvad forskere siger.«
»Det er ikke et supergodt spørgsmål, for kan man ikke sige det samme om politikere eller om sin kone?« bemærker han med et skævt smil.
Simon Fuglsang bedriver selv forskning gennem spørgeskemaundersøgelser som denne her. Han fortæller, at det er normalt at kigge på den mere abstrakte forståelse af videnskab.
Af samme årsag har de ansvarlige parter bag 'videnskabsbarometret', Teknologirådet og TrygFonden, valgt at se lidt stort på en præcis definition. Men det kan blive justeret i senere undersøgelser.
»Vi har lagt os op ad lignende undersøgelser fra Sverige og Tyskland med sigte på at sammenligne,« forklarer Frederik Rosén, seniorprojektleder i Teknologirådet.
»Men jeg er da enig i, at det kun ville berige undersøgelsen med mere kontante spørgsmål vedrørende forståelsen af ’videnskab’.«
»Sigtet er, at denne undersøgelse er den første af jævnligt forekommende befolkningsmålinger, ligesom de har i Sverige, og det vil give rigtig god meningen at se nærmere på videnskabsforståelsen næste gang,« siger Frederik Rosén til Videnskab.dk.
Den nye undersøgelse viser ifølge Jannie Møller Hartley, at videnskab har et stort potentiale for netop medierne.
Mange danskere erklærer, at de interesserer sig for videnskab, og at de gerne vil vide mere.
»Det er jo enormt positivt, at folk har stor interesse i videnskab, og de virker meget videnskabshungrende. Det lader jo næsten til, at der ikke er nok; at man faktisk godt kunne formidle mere videnskab,« siger hun.
Ifølge David Budtz Pedersen viser svarene, at danskere over en bred kam efterspørger information af høj kvalitet frem for alternative sandheder og fordrejet information, der for eksempel kører rundt på sociale medier.
»På den måde er det skøn læsning som forsker i Danmark,« konstaterer han.
Undersøgelsen viser, at folk føler, de kan få fat i den viden, de har behov for. De fleste får videnskab ind fra DR eller TV 2, og en del bruger den viden både på deres arbejde og i hverdagen.
Simon Fuglsang fra Aarhus Universitet bider desuden mærke i, at danskerne i undersøgelsen giver udtryk for, at forskere er den faggruppe, de har allermest tillid til.
»Altså, de stoler næsten mere på forskerne end deres egne venner. Det tenderer nærmest til at blive lidt skræmmende,« siger han med et smil.
Danskerne vil ifølge undersøgelsen gerne have endnu mere videnskab ind i den offentlige debat – og have de tillidsvækkende forskere til at blande sig mere i debatten:
Men så begynder der til gengæld at melde sig nogle kritiske tegn i undersøgelsen.
Mens danskerne gerne vil have mere forskning ud i offentligheden og i medierne, lader det til, at de gerne vil have, at tingene bliver bedre forklaret, end det sker i dag.
En hel del oplever jævnligt, at de ikke forstår, hvad forskerne siger. Og kun godt en fjerdedel af de adspurgte oplever, at medierne »tager hensyn til mit behov for viden, når de fortæller om videnskab«.
Professor Jannie Møller Hartley ser tallene som et udtryk for, at medierne gerne må gå mere i kødet på forskerne for at få dem til at tale i et sprog, som alle kan forstå.
Hun tilføjer, at det samtidig kræver, at forskerne får noget mere træning i at oversætte deres akademiske tanker til normalt dansk.
David Budtz Pedersen er enig. Han bider mærke i, at det suverænt mest populære videnskabsemne blandt danskerne er ’sundhed’, som relaterer sig direkte til folks hverdag.
»Borgerne oplever nok, at sundhedsvidenskab beriger deres liv helt konkret. Det er noget, vi andre forskere kan lære af. Også de af os, der arbejder inden for felter, der ikke har samfundets højeste bevågenhed. Som forsker skal jeg oversætte, hvad min forskning har af konsekvenser for den almindelige dansker eller beslutningstager,« lyder det.
De to professorer understreger, at det kræver, at forskere:
David Budtz Pedersen nævner som eksempel, at hvis han giver foredrag for hundredvis af viden-sultne danskere under Forskningens Døgn, tæller det ikke på CV’et.
Det gør det til gengæld, hvis han holder oplæg på en konference med kolleger inden for sit eget specialistfelt. På den måde kan det være »næsten karriereskadende« at bruge tiden på at formidle til offentligheden, siger han.
»Medier og forskere skal gøre en indsats for at gøre det bedre. Men det handler også om, at universiteter og fonde skal sige, at videnformidling er vigtig, når de uddeler bevillinger eller rådgiver om karriereveje.«
»Vi skal have reformeret meriteringen af forskere, så det bliver mere påskønnet at formidle, især når man kan se, at så mange danskere aktivt værdsætter forskningsformidling og dialog,« mener David Budtz Pedersen.
Simon Fuglsang fra Aarhus Universitet fortæller, at folk næsten altid er meget begejstrede for videnskab og vil have mere af det, når de svarer i store spørgeskemaundersøgelser som denne her.
Mange af svarene ligger også helt på linje med tidligere undersøgelser, du kan læse om på Videnskab.dk i artiklerne: Kæmpe rapport: Danskerne er verdens største »videnskabsentusiaster« og Undersøgelse: Danskerne har stor tillid til forskere.
Simon Fuglsang gør dog opmærksom på, at velvilligheden over for forskere i den offentlige debat har det med at svinde lidt ind, i takt med at de udtaler sig om noget mere polariserende.
Der er med andre ord forskel på, om en forsker giver sit syn på en dansk astronauts rejse ud i rummet eller på krigen i Israel.
»Vil man dybere ned i de her overvejelser, skal man nok spørge lidt ind til, hvilken kommunikation folk vil have fra forskerne. Skal de være mere aktive på Twitter eller stille op på DR eller TV2? Skal de komme med flere holdninger og være lidt mere aktivistiske?«
»Resultaterne i denne survey peger på en mere positiv holdning til, hvor meget forskerne skal deltage i den offentlige debat, end andre studier gør. Og så skal vi også lige huske, at vi ved fra diskussioner i medierne det sidste par år, at det ikke er uden omkostninger at deltage i den offentlige debat,« bemærker Simon Fuglsang.
Du kan få genopfrisket nogle eksempler i artiklerne Kritiseret dansk mellemøstforsker: Jeg ser ikke mig selv som Israel-kritisk og »Jeg blev uren«: Forskere sætter deres ry på spil, når de deltager i samfundsdebatten.
Spørgeskemaundersøgelsen er den første grundsten i projektet Viden & Demokrati, som Teknologirådet og TrygFonden står bag.
Formålet er at »understøtte befolkningens aktive deltagelse i demokratiet gennem bedre og mere lige adgang til forskningsbaseret viden,« lyder det på projektets hjemmeside.
I TrygFonden er man i bund og grund begejstret for, at undersøgelsen bekræfter, at danskerne er vilde med videnskab.
»Det er et godt udgangspunkt for vores projekt og for samfundet, at befolkningen er interesseret i at få de bedst argumenterede svar.«
»Nu kan vi begynde at se på, om der er steder, hvor man kan blive endnu bedre til at få viden i spil og skabe dialog mellem forskerne og omverdenen til gavn for den offentlige debat og demokratiet,« siger Peter Pilegaard Hansen, projektchef i TrygFonden.
Næste skridt i projektet er at kortlægge forskernes syn på sagerne. Den undersøgelse bliver offentliggjort i december 2023.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
