Nul skovrydning i Amazonas er nu muligt

Det glæder forskere, miljøforkæmpere og menneskerettighedsaktivister i Brasilien og andre steder i verden, at Luiz Inacio Lula da Silva (Lula) for nylig vandt det brasilianske præsidentvalg over den siddende præsident, Jair Bolsonaro.

Det, der sker i Sydamerikas største land, har betydning globalt, da landet blandt andet er hjem for det meste af verdens største tropiske skov.

Under Lulas forrige periode som præsident var Brasilien i stand til at reducere skovrydningen i Amazonas med 84 procent mellem 2004 og 2013 samt styrke den oprindelige befolknings rettigheder og beskyttelse.

Lula lovede i sin takketale at arbejde imod helt at bremse skovrydning i Amazonas samt beskytte oprindelige samfund mod indgreb fra mineselskaber og andre interesser. Det er gode nyheder.

Skovrydnings-aktivister er skeptiske

Mange lande og hundredvis af virksomheder og finansielle aktører har allerede givet dristige tilsagn om at standse skovrydning. For eksempel sigter Unilever mod at opnå en forsyningskæde for palmeolie, papir og pap, te, soja og kakao fri for afskovning af oprindelige økosystemer inden udgangen af 2023.

Men til dato har disse løfter ikke bidt sig fast i de mest udsatte områder.

I en aftale fra 2014 med navnet New York Declaration on Forest lovede en koalition af engagerede virksomheder, lande, civilsamfund og oprindelige samfund at eliminere råvare-drevet skovrydning inden 2020.

Men i 2021 skubbede gruppen sin deadline tilbage til 2030, og mange skovrydnings-aktivister er skeptiske over for, at denne frist vil blive nået.

Lille fremgang indtil videre

Indtil videre har selv de mest ambitiøse og velgennemførte tilsagn kun set få fremskridt.

I oktober publicerede jeg i fællesskab med mine forskerkolleger forskning, som så på effekten af sojamoratoriet, som en række organisationer og virksomheder underskrev i et forsøg på at sætte en stopper for skovrydning og skovbrande i Amazonskoven.

Moratoriet er en aftale, som skal gøre det lettere for de medvirkende parter at lægge pres på lande, der dyrker soja på en ikke-bæredygtig måde.

Brasiliens enorme sojaindustri er den næststørste årsag til skovrydning efter kvægdrift.

Vi fandt, at skovrydning direkte forbundet med soja i Amazonas blev reduceret med 55 procent mellem 2006 og 2015.

For mange virksomheder var dette et meget vigtigt resultat, da det hjalp dem med at nå deres mål om ikke at importere og bruge soja, som var skyld i skovrydning.

‘Lækage’ af skovrydning

Alligevel gjorde det kun lidt for at beskytte Amazonas generelt, da der er andre årsager til skovrydning, og mange skovområder med potentiale til at producere soja ikke var omfattet af forpligtelserne.

Den samlede afværgede skovrydning udgjorde kun 1,6 procent af skovrydningen i Amazonas og mindre end 1 procent af al skovrydningen i Brasilien i samme periode.

Faktisk har vores anden forskning publiceret i september vist, at halvdelen af den afværgede skovrydning i Amazonas blev opvejet af ‘lækage’ af skovrydning til Cerrado (en enorm savanneregion syd og øst for Amazonas) og andre skovregioner i Brasilien.

Mine kolleger og jeg har også publiceret forskning om lignende tilsagn fra kvægdriftsvirksomheder, som er endnu mindre effektive end sojavirksomhedernes.

Men i betragtning af omfanget af kvæg-drevet skovrydning i Amazonas, hjalp sådanne politikker i det mindste til at afværge yderligere 3 procent af brasiliansk skovrydning.

Denne reduktion af skovrydningen gør en forskel. Men vi er stadig langt fra målet om nul skovrydning, som er nødvendig for at undgå potentielt katastrofale tipping points i Amazonas.

Tre årsager til, at det har slået fejl (indtil videre)

Der er tre afgørende grunde til, at disse eksisterende løfter ikke har gjort mere for at beskytte verdens tropiske skove.

• For det første dækker eksisterende forpligtelser mindre end 50 procent af skovene i farezonen i Brasilien og sandsynligvis en endnu mindre andel af skovene i andre lande. Flere virksomheder, der køber produkter med risiko for skovrydning, især små og mellemstore virksomheder, er nødt til at vedtage nul-skovningspolitikker. Ellers har landmændene stadig rig mulighed for at sælge deres produkter dyrket på skovryddede arealer og omgå engagerede virksomheder.
• For det andet har mange af de virksomheder, der har afgivet dristige globale forpligtelser, endnu ikke implementeret disse politikker uden for Amazonas samt dele af Indonesien og står over for mange implementerings-udfordringer for at spore og overvåge deres produkter. Det betyder, at en stor del af verdens tropiske skove stadig er i fare fra landbrugets ekspansion.
• For det tredje kan skovrydning lække på tværs af områder og aktører inden for en region. For eksempel, når virksomheder slår ned på skovrydning i blot ét økosystem for kun én råvare, kan skovrydningen for den pågældende råvare simpelthen stige i området ved siden af eller skifte til landbrug, der dyrker produkter, der ikke er omfattet af politikken.

Det er tilfældet for sojamoratoriet i Amazonas, som førte til yderligere skovrydning i Cerrado.

Det er også tilfældet for bæredygtighedscertificeringsprogrammer for oliepalmer, som reducerede skovrydning i målrettede områder i Kalimantan, Indonesien, men forårsagede yderligere rydning af regnskov andre steder på Borneo.

…og fire grunde til håb

• Lulas valgsejr er afgørende for at udfylde disse huller, i det mindste i Brasilien. For eksempel planlægger den nye præsident at forbedre forvaltningen af skovrydning, hvilket vil gøre det meget nemmere både politisk og økonomisk for virksomheder at overholde eller gennemføre deres forpligtelser om nul-skovning. Støttende offentlig politik kan tilskynde flere virksomheder til at forpligte sig i flere regioner i Brasilien.
• Lula planlægger også at reducere magten i den brasilianske landbrugslobby betydeligt, selvom den fortsat vil kontrollere en stor del af kongressen. Lobbyen har kæmpet indædt mod en udvidelse af nul-skovrydningsindsatsen.
• Den nye præsident kan også hjælpe med at implementere Brasiliens nye politiske rammer for betaling for miljøtjenester og kanalisere ressourcer til jurisdiktioner, der samarbejder med virksomheder for at hjælpe med at overvåge og håndhæve nul skovrydning.
• Endelig vil Lula være i stand til at tiltrække mere international finansiering for at stoppe skovrydning i Brasilien, hvilket er et nødvendigt supplement til individuelle virksomheders forsyningskædepolitikker.

Med dette momentum kan nul afskovning i Amazonas blive en realitet og inspirere håb for andre udsatte økosystemer i hele verden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.