Professor: Havene opvarmes langt hurtigere end forventet

I 2023 er et væld af varmerekorder blevet slået rundt om i verdens have.

Maj, juni og juli var i en klasse for sig, især på grund af et meget varmere Atlanterhav end normalt.

I Nordsøen blev der målt temperaturer hele fem grader over normalen – det hører hjemme i kategorien »mere end ekstremt«.

Også danske farvande som Lillebælt, Storebælt, Øresund og Kattegat opvarmes og oplever ifølge Politiken flere og flere hedebølger.

Ser ud til kun at blive værre

Varmen ser ud til bare fortsætte ind i efteråret. Omkring 50 procent af verdens have vil formentlig opleve én af de varmeste september måneder siden 1991 ifølge en prognose fra NOAA Climate.gov.

Konstant forhøjede havtemperaturer kan betyde døden for både dyr og planter som østers, koraller og alger og i værste fald massedød blandt fisk, havpattedyr og søfugle, der lever af de truede arter – ligesom mennesker i øvrigt gør.

Højere havtemperaturer øger også risikoen for mere ekstremt vejr.

Vi kender nogle af de primære årsager til de ildevarslende temperaturer i havene: Menneskets udledning af drivhusgasser, parret med dannelsen af El Nino, der er i fuld gang.

Vejrfænomenet udløser per definition højere temperatur i verden.

Havet suger opvarmning til sig

Forskere har oven i købet i mange år råbt højt om, at klodens temperaturer er på vej opad, og at havet opsuger meget varme. Ifølge NASA foregår hele 90 procent af den globale opvarmning i havene.

Alligevel kommer 2023-turboen i havtemperaturer bag på havprofessor Katherine Richardson fra Københavns Universitet.

»Det går meget hurtigere end forventet! Vi kan dog stadig håbe, at det her er et ’unormalt’ år, hvor kombination af El Niño og klimaforandringer tilsammen giver en ualmindelig varm situation.«

»Men havet er god til at lagre varme. Det betyder, at uanset om i år er en anomali, vil man stadig kunne se et varmt signal fra i år langt ud i fremtiden,« konstaterer Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af det tværfaglige forskningscenter for hav, klima og samfund (ROCS) ved Københavns Universitet.

Rekorderne i havtemperaturer falder sammen med et væld andre rekorder på landjorden, som du kan læse om i denne artikel: Er klimaet ved at løbe løbsk som i ’The Day After Tomorrow’?

Videnskab.dk er derfor i gang med en serie om klimaets tilstand set gennem brillerne på fem danske forskere – i denne artikel Katherine Richardsons.

Vi har kun en overfladisk forståelse af systemet

Interessant nok ved vi faktisk ikke ifølge Katherine Richardson, om de mange opsigtsvækkende og overraskende begivenheder i 2023 er knyttet sammen af andet og mere end El Niño, og at mennesket bliver ved at udlede drivhusgasser, som opvarmer kloden.

»Det, vi ser nu, understreger, at vi stadig har rigtig meget at lære, før vi forstår Jorden som et ’økosystem’, det vi på engelsk kalder ’earth system’« siger Katherine Richardson til Videnskab.dk.

Vi er helt på det rene med, at når vi fjerner natur, ændrer mængden af vand i floder og i jord eller pumper drivhusgasser ud i atmosfæren, påvirker vi også biologiske og fysiske processer – altså liv på den ene side og for eksempel klima på den anden side.

Processerne er ifølge Katherine Richardson »fundamentale at respektere«, hvis vi vil bevare jordkloden som et sikkert sted at bo for os mennesker og andre organismer.

Men hvordan påvirker processerne præcist hinanden?

Hvad betyder det for eksempel for livet i havet og for resten af Jordens økosystem, når verdenshavene opvarmer drastisk?

Og hvornår har vi påvirket processerne så meget, at vi får presset Jorden for langt hen mod, at liv får rigtigt dårlige betingelser?

»Vi har stadig kun en meget overfladisk forståelse af interaktionerne,« konstaterer Katherine Richardson.

Vi ved ikke, hvornår vi passerer 'tipping points'

Det store hul i vores viden om, hvordan mange faktorer på planeten reelt spiller sammen betyder også, at det er svært at sige præcist, hvad der sker med havet og resten af kloden lige nu – og hvad der venter forude og hvornår.

Vi ved for eksempel ikke, om vi er ved at passere et såkaldt tipping point, hvor en vigtig komponent i systemet ændrer sig markant, uden at vi kan gøre det om – for eksempel, at al is i Grønland vil smelte.

Den type ændringer vil drastisk ændre levevilkårene på Jorden.

»Det er kernen i problemet. Vi VED ikke, hvad vi sætter i gang, og vi VED heller ikke, hvornår vi krydser tipping points,« siger Katherine Richardson og fortsætter:

»Vi taler om dem, som om vi vil kunne vågne op en tirsdag morgen og se en overskrift i avisen om, at nu har vi krydset for eksempel et tipping point for isen i Grønland.«

»Men sandheden er, at den dag vi passerer det punkt, hvor isen i Grønland ikke længere kan reddes, vil Indlandsisen se ud, ligesom den gjorde dagen før. Det vil tage hundred- og måske tusindvis af år, inden al is smelter, så hvem ved – måske har vi allerede passeret det punkt?«

»Derfor fægter vi i mørket her, men vi ved med sikkerhed, at risikoen for, at vi krydser tipping points og muligvis sætter en kaskade af tipping points i gang, stiger sammen med temperaturen,« konstaterer Katherine Richardson.

Vil politikere og samfund handle nu?

Katherine Richardson er især spændt på, hvad den næste tid vil afsløre om vores vilje til at tackle klimakrisen. Hvordan verdenssamfundet vil reagere på Jordens signaler som for eksempel de hastigt opvarmende verdenshave.

»Når effekterne af klimaforandringer er så tydelige nu, vil det så få politikere og samfund til endelig tage det her alvorligt?« spørger Katherine Richardson retorisk, og uddyber:

»Tænk på den samfundsrespons, vi mobiliserede i forhold til corona! Og corona er ikke nær så stor en trussel for vores samfund som det, vi er ude i her med klimaforandringer.«

Noget drastisk kan ske de næste 20 år

Vi kan nogenlunde regne med, at hvis vi handler så drastisk, at vi holder os inden for rammerne af Paris-aftalen – det vil sige helst en temperaturstigning på 1,5 grader, men til nød op til 2 grader – så er der en chance for, at vi kan holde styr på, hvad der vil ske.

Ryger vi ud over de grænser, er det til gengæld svært, hvis ikke umuligt, at sige præcis, hvor voldsomme ændringer der kan ske i betingelserne for liv på Jorden, og hvor hurtigt de vil finde sted.

»Jeg kan ikke udelukke, at der sker noget drastisk med Jordens tilstand i de næste 20 år. Men hvis vi kan holde temperaturstigningen indenfor to grader, ved vi, at sandsynligheden for en drastisk ændring nok ikke stor,« lyder det fra Katherine Richardson med henvisning til et studie, hun selv var med til at udgive i 2018 i tidsskriftet PNAS.

I den næste tid vil fire andre danske forskere give deres syn på klimaets tilstand i en serie på Videnskab.dk.

Du kan læse første artikel i serien her.