Vejret gør oprør over hele kloden.
Kæmpe-stormvejr raser, havene går over deres breder, temperaturerne sætter vilde rekorder, og ulykkerne vælter ind over menneskeheden, fordi klodens klima skifter nærmest fra den ene dag til den anden.
Du kender måske katastrofe-filmen ’The Day After Tomorrow’.
Storfilmen fra 2004 er blevet nævnt en del på sociale medier hen over en sommer, som har været spækket med tankevækkende historier som for eksempel:
- Havtemperaturerne stiger hurtigt i blandt andet Nordatlanten
- Havisen forsvinder på Antarktis
- El Niño er i fuld gang
- Vi har gennemlevet den varmeste sommer nogensinde målt
I en artikel på dr.dk bemærker klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet, at årsagen kan være, at vi er vidner til et helt nyt ryk i klimasystemet, »som giver bange anelser om, hvad vi kan have i vente«.
FN’s generalsekretær har erklæret, at Jorden ikke længere opvarmer, men »koger« – og på det sociale medie X og i medierne bliver man mødt af budskaber i retning af, at »nu sker det«.
Ah-ja – og årsagen til klimaets voldsomme og pludselige sammenbrud i ’The Day After Tomorrow’? Et kollaps af nordatlantiske havstrømme.
Hvis du har læst nyheder hen over sommeren, har du måske set, at danske forskere i et nyt studie har anslået, at lige præcis sådan et kollaps kan finde sted så tidligt som i 2057.
Der lader altså til at være en hel del paralleller mellem katastrofefilmen og virkeligheden lige nu.
Hvis man lægger oveni, at klimaet på Jorden flere gange tidligere er skiftet drastisk inden for ganske kort tid, kunne man jo godt frygte, at vi står på tærsklen til noget voldsomt ubehageligt.
\ Læs også
Hvad siger forskerne til det?
Er klimaet ved at løbe ud af kontrol, og står vi over for kolossale forandringer inden for ganske kort tid?
Drop udledningen af drivhusgasser, ellers...
Hvis du vil have den betryggende melding først, så du snart kan lukke ned for artiklen her og komme videre i livet, er forskernes svar nej.
Det er meget usandsynligt, at klimaet lynhurtigt skulle skifte til rigtig meget koldere eller varmere. Her taler vi inden for det næste år eller det næste årti.
Noget lidt mere foruroligende i flere forskeres svar er, at det faktisk ikke er helt umuligt, at ’noget’ kan ske hen over de næste årtier. Og vi ved reelt ikke, hvad vi er på vej i retning af, eller hvor hurtigt det går.
Vi ved kun med sikkerhed, at hvis vi ikke sørger for at få fingeren ud og stoppe med at udlede drivhusgasser som CO2 for at holde os inden for rammerne af Paris-aftalen, kan det være, at vi sætter bevægelser i gang, som er både svære at forestille sig og umulige at stoppe.
»Jeg kan ikke udelukke, at der sker noget drastisk med Jordens tilstand i de næste 20 år,« melder professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson fra Globe Institute, Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
»Men hvis vi kan holde temperaturstigningen indenfor to grader, ved vi, at sandsynligheden for en drastisk ændring nok ikke stor,« tilføjer hun med henvisning til et studie, hun selv var med til at udgive i 2018 i tidsskriftet PNAS.
Du kan læse mere om Katherine Richardsons syn på klimaet i artiklen Professor: Havene opvarmer langt hurtigere end forventet.
Kloden kan være ved at skifte til ny type klima
Klimaforsker Ruth Mottram fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lægger sig på samme linje ud fra sin forskning i Grønland og Antarktis.
»Hele verden lukker ikke ned lige pludselig i morgen. Det kommer ikke til at ske.«
»Men måske er Jordens system ved at skifte til en ny tilstand, som er anderledes, end den vi er vokset op med,« siger Ruth Mottram, glaciolog ved DMI og leder i det internationale forskningsprojekt OCEAN:ICE, til Videnskab.dk.
»Det betyder ikke, at det vil være en total katastrofe, men vi vil sikkert nå dertil, at vi skal justere vores livsstil og samfund.«
»Det vil ikke nødvendigvis være simpelt eller let at gøre det, men vi kan jo ikke bare ønske os til, at verden bliver anderledes, end den bliver,« konstaterer Ruth Mottram.
\ Indlandsisen i Antarktis er klodens største
Den indeholder i omegnen af 30 millioner kubikkilometer is. Dermed er omkring 90 procent af al ferskvand på jorden indefrosset i Antarktis.
Hvis al indlandsis i Antarktis smelter, vil verdenshavene stige med godt 60 meter. Selv hvis vi holder hos inden for rammerne af Paris-aftalen, vil smeltende is fra Antarktis formentlig medføre en havniveaustigning på 2,5 meter.
Havniveaustigninger på grund af smeltende is fra Antarktis rammer hårdest på den nordlige halvkugle – det vil sige i blandt andet Danmark.
Kilde: Københavns Universitet
Du kan læse mere om Ruth Mottrams syn på klimaet i artiklen Klimaforsker: Gigantisk istab i Antarktis kan være tegn på tipping point.
Også den britiske professor Euan Nesbet ser tegn på, at klimaet er ved at skifte til noget andet.
Det kan du læse i artiklen Mere metan i atmosfæren kan være tegn på, at Jordens klima er i gang med et alvorligt skifte.
Forskere i T-shirts midt på Indlandsisen
Seniorforsker Nanna Bjørnholt Karlsson fra GEUS mærker på sine forskningsture til Grønland, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer nu for alvor er sat ind.
»Da vi tidligere i år var ude ved vores vejrstationer midt på Indlandsisen, var det så varmt, at vi kunne have T-shirts på.«
»Det bringer det meget tæt på, at det ikke bare er klimaændringer, som kommer på et tidspunkt, men som allerede er ved at ske,« fortæller Nanna Bjørnholt Karlsson fra GEUS’ afdeling for glaciologi og klima til Videnskab.dk.
»Indlandsisen kan ikke overleve i det klima, vi har nu. Det kan vare flere tusind år, før den helt forsvinder, men hvis den smelter væk, kommer den altså ikke tilbage,« konstaterer Nanna Bjørnholt Karlsson oven på en sommer med to rekordstore afsmeltninger af is fra Grønland.
\ Indlandsisen i Grønland er blevet mindre 27 år i træk
Indlandsisen i Grønland består af cirka tre millioner kubikkilometer is. Det er verdens næststørste samling af is, kun overgået af indlandsisen i Antarktis.
Siden 1990’erne har Indlandsisen tabt masse. 2023 er 27. år i træk, det sker.

Afsmeltningen af Indlandsisen sender ferskvand ud i havet og er i høj grad med til at skabe globale havstigninger. Med tiden kan afsmeltningen ændre både havstrømme og klimamønstre.
Smelter hele Indlandsisen, vil verdenshavene stige med rundt regnet 7,4 meter.
Kilde: Promice.org, GEUS
Professor: Nu må det godt snart stoppe
I en ny serie sætter Videnskab.dk over seks artikler fokus på, hvordan verden ser ud til at ændre sig inden for en række forskeres områder.
Én af de medvirkende er professor Jens-Christian Svenning, der forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet. Ligesom sine kolleger ser han mod en dyster fremtid, da Videnskab.dk beder ham kaste et blik i krystalkuglen.
»Jeg er især meget bekymret for Amazonas,« konstaterer Jens-Christian Svenning over for Videnskab.dk.

Amazonas er verdens største område med tropeskov. Regnskoven huser mange tusinde arter af både dyr og planter, og kæmpemængder CO2 er ophobet.
Et nyt studie i Nature har brugt målinger fra rumstationen ISS til at vise, at bladene på tropiske træer er ved at nå grænsen for den varme, de kan tåle. Ryger de ret meget længere op, dør de.
Dør regnskoven i Amazonas, bliver meget af den ophobede CO2 frigivet til atmosfæren og sætter endnu mere fut i den globale opvarmning – kogning, om man vil. Det vil have voldsomme følger for både landbruget i Sydamerika og for klimaet på resten af Jorden.
For lige at sætte endnu mere blus på varme-meldingerne, har vinteren i Sydamerika – der jo finder sted i det, der er sommermåneder heroppe på de nordlige breddegrader – været rekordvarm.
»Det er vilde meldinger, der er kommet dernedefra også. Så jeg synes oven på denne her sommer… ja. Det må godt lige slappe lidt af med alle de her ting,« konstaterer Jens-Christian Svenning, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet.
IPCC-professor: Intet er overraskende
Professor i klimafysik og mangeårigt medlem af IPCC Jens Hesselbjerg Christensen bemærker, at hvis man ellers har lyttet til klimaforskere gennem de seneste mange år, er der ingen tendenser i klimaet, der bør komme som den helt store overraskelse.
Jo, de meget høje temperaturer i Nordatlanten kommer meget pludseligt, og det er svært for forskerne at forklare, hvorfor vi ser en kæmpemængde manglende havis i Antarktis lige præcis i år.
Videnskaben har endnu ikke afdækket alle faktorer, der spiller ind på klimasystemet.
Men ifølge Jens Hesselbjerg Christensen bliver vi nok især hårdt ramt af sommerens meldinger om rekorder og voldsomme uvejr, fordi vi har haft svært ved at tage de mange forudsigelser fra blandt andet IPCC rigtig alvorligt.
Og så har vi i år hørt om så mange ekstremer, at vi er blevet tvunget til at forholde os til dem.
»Det virker bare ikke så godt, når sådan nogen som mig siger, at det her kommer vi til at opleve på grund af klimaforandringer om 5, 10 eller 20 år.«
»Det virker langt bedre, når vi bliver udsat for en form for tæppebombning af information, hvor vi konstant bliver mindet om, at nu sker det. Det er det, vi har oplevet hen over sommeren,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
»Men vi bliver nødt til også at slå lidt koldt vand i blodet,« fortsætter han.
»Vi er ikke vidner til, at klimaet løber løbsk eller til en ændring som i ’The Day After Tomorrow’. Intet af det, vi har oplevet i år, har været uforudsagt, og der er lige nu intet videnskabeligt, der tyder på, at det går hurtigere, end vi havde forventet,« siger Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Jens Hesselbjerg Christensen tilføjer, at vi mennesker stadig har mulighed for at vende udviklingen. Det kræver dog, at især verdens finansministre virkelig kommer i omdrejninger og sætter ind lige nu med store pengeposer for at tackle klimakrisen.
Artikler på vej
Du kan læse meget mere om hver enkelt forskers vurdering af klodens tilstand i fem kommende artikler på Videnskab.dk.
Jens Hesselbjerg Christensen folder sine synspunkter ud under overskriften Professor: Pas på med voldsomme udmeldinger om klimaet.
En anden artikel handler om verdenshavenes temperaturer, der stiger overraskende hurtigt.
Tredje artikel ser nærmere på et gigantisk istab i Antarktis, der kan være tegn på et tipping point.



































