Var Odysseus fynbo?

Bølgerne slår ind over dækket, og et øredøvende stormvejr brøler overalt omkring Odysseus og hans mænd.

Pludselig flænges himlen af et lyn, og Odysseus’ skib rives over i to stykker.

Hans mænd er fortabte, men Odysseus selv har flere forhindringer forude, før han kan genforenes med sin elskede Penelope.

I disse dage skyller en storslået, ja nærmest udødelig fortælling ind i biografer verden over.

Nu vækkes den næsten 3.000 år gamle historie om den berømte græske helt til live igen af den næsten lige så berømte filminstruktør Christopher Nolan.

Men den græske helt var måske i virkeligheden dansk, og hans lange hjemfærd fra krigen i Troja var måske snarere en hjemrejse fra Toija i Finland.

Det er i hvert fald, hvad den italienske atomingeniør og amatørhistoriker Felice Vinci hævder.

I sin bog ‘Homers nordiske rødder: Iliaden, Odysseen og myternes vandringer’, der udkom på dansk i 2012, argumenterer han for, at flere af Homers klassiske fortællinger faktisk finder sted i Nordatlanten og Østersøområdet.

Og sikke en bedrift det ville være, hvis en af verdenshistoriens mest episke heltefortællinger havde en dansk hovedperson!

For 10 år siden lavede DR en podcast om selvsamme emne kaldet ‘Den Nordiske Odyssé’.

Her fulgte de igennem 13 afsnit Odysseus’ 10 år lange hjemrejse på kryds og tværs af Østersøen og Nordatlanten, indtil han til sidst kunne vende hjem til sin elskede dronning Penelope på Ithaka, der ifølge teorien ligger i det sydfynske øhav og hedder Lyø.

Men kan det virkelig passe, at Odysseus var fynbo, og at de mægtige græske konger, Menelaos af Sparta og Agamemnon af Mykene, i virkeligheden var konger på Sjælland og i Skåne?

Klik rundt på kortet og følg Felice Vincis teori om Den Nordiske Odyssé. Artiklen fortsætter nedenfor.

Felice Vincis teori bygger blandt andet på geografiske ligheder, meteorologiske fænomener og stednavne, der skulle placere Odysseen i Norden fremfor i Middelhavet.

Der er dog ingen solid evidens for denne påstand.

Det skyldes dels, at vi har ret meget arkæologisk evidens for Trojas placering i Anatolien (nutidens Tyrkiet) såvel som fra samtidige skriftlige kilder fra området.

Desuden beviser sproglige ligheder (som Toija/Troja) ikke nødvendigvis særligt meget, da ord ofte ændrer form, når de vandrer mellem sprogstammer, hvorfor to umiddelbart beslægtede ord ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.

Teoriens argument for, hvorfor Odysseen er et græsk digt, bygger på, at folk fra norden i bronzealderen, skulle være udvandret til Grækenland og Middelhavsområdet.

Selvom en sådan udvandring ikke er en umulighed, så er der heller ikke nogen evidens for, at de antikke grækeres forfadere, mykenerne, kom fra Østersøområdet.

Derudover havde Nordeuropa i bronzealderen slet ikke den højkultur med store byer, paladser og skrift, der beskrives i Homers fortællinger.

Teorien tillægger også Homers beskrivelser af særlige naturfænomener stor betydning, der ifølge Felice Vinci passer bedre til nord end til syd.

For eksempel fremhæver han særlige tågefænomener og snævre og farlige havpassager, men disse kan findes mange steder i verdenshavene.

Teorien om, at Odysseen finder sted på vores nordlige breddegrader, er med andre ord meget usandsynlig, men den er ikke umulig.

• Sophus Helle: Han er uddannet Assyriolog fra Københavns Universitet og har en ph.d. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet. Han er desuden forfatter og har oversat mange af de gamle heltefortællinger, heriblandt Beowulf, og så er han vært på podcasten ‘Mythos’, der går i dybden med mytefortællinger fra hele verden.
  
• George Hinge: Han er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han forsker og underviser i klassisk filologi (græsk og latin).
  
• Felice Vinci: Han er en italiensk atomingeniør og amatørhistoriker, der siden starten af 90'erne har arbejdet på sin teori om græsk mytologis nordiske ophav. I 1993 udgav han den første udgave af sin bog om 'Homers Nordiske Rødder' i Italien, og i 2012 blev den oversat til dansk.

Mange af Felice Vincis argumenter for, at Odysseen finder sted i det kolde nord snarere end det varme syd, bygger på stednavne og geografiske beskrivelser, der passer bedre på steder i Norden.

Han nævner blandt andet den finske by Toija som værende det sted, hvor Troja faktisk lå. Både grundet navnet og geografien i området omkring byen.

At Troja skulle have ligget i Finland, har Sophus Helle dog svært ved at tro på.

»Vi har en del evidens for Trojas eksistens og faktiske placering, blandt andet i form af skriftlige kilder fra det folk, vi kender som hittitterne, der levede i Anatolien, det nuværende Tyrkiet. Her nævnes byen Wilusa, som arkæologer har identificeret som byen Ilios, der er det græske navn for Troja,« siger han.

Felice Vinci nævner også den mytiske ø Dulichium, der ifølge Homer skulle ligge tæt på Ithaka, men som ikke findes i det græske øhav. Dulichium kan oversættes til ‘Lang Ø’, hvormed dens navn såvel som placering i forhold til det danske Ithaka (Lyø) kunne få den til at passe på Langeland.

Sproglige ligheder er dog ikke overbevisende argumenter, mener Sophus Helle.

»Hvert sprog har sit eget lydsystem, og når ord vandrer mellem sprogstammer, ændrer de som regel form – snarere end at forblive ens. Derfor kan enslydende navne vildlede os til at tro, at de er beslægtede, selvom de i virkeligheden slet ikke er det,« siger han.

Vandrehistorier nordfra

Ifølge Felice Vinci kom historierne til de græske områder, ved at folk fra Norden udvandrede dertil. De tog fortællingerne fra deres hjemegne omkring Østersøen med sig, og de fortællinger er så kommet Homer for øre, hvorefter han lavede sine græske versioner af dem.

Dette er der dog heller ikke meget hold i, hvis man spørger George Hinge.

Han forklarer, hvordan man i bronzealderens Grækenland havde en avanceret højkultur med paladser og skrift, som kollapsede omkring 1200 f.v.t., og det er netop denne tabte storhedstid, som Homer, der udgav sine digte cirka 700 f.v.t., senere beskrev.

»Der er ingen tegn på, at nordboere fra Østersøområdet vandrede ned til Grækenland i den her periode. De vandringer, der skete her, var primært inden for det græske område – for eksempel én stamme, der flyttede fra den ene ende til den anden,« siger han.

Desuden mener George Hinge, at teorien strider mod vores viden om, hvordan sprog og kultur udviklede sig i Europa.

»Nordeuropa havde ikke en højkultur med store bysamfund og konger som i Grækenland. Her levede man i små samfund, der ganske vist kunne opføre flotte gravhøje, men ikke store befæstede byer og paladser,« siger han.

George Hinge forklarer desuden, hvordan teorien er udsprunget af ældre raceforskning.

»Forestillingen om en kæmpe civilisation i Nordeuropa i oldtiden bygger på idéen om, at Norden er ‘lidt finere’ end Syden. Det er en fantasi og en form for racisme, som de fleste af os synes er lidt ubehagelig,« siger han.

Felice Vinci har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar skriver han:

»Min teori har intet at gøre med racefordomme. Den er blot et bud på en logisk og velfunderet løsning på de utallige uregelmæssigheder og selvmodsigelser – både de geografiske og dem af anden art – som opstår ved placeringen af Homers verden i Grækenland og i Middelhavet,« siger han.

Uhyrernes stræde

Et andet argument, som Felice Vinci anvender til at bakke sin teori op, er særlige naturfænomener.

Her refererer han både til den tåge, som tit er at finde i det koldere Østersøområde og ikke i det varme græske øhav, men han nævner også et meget konkret geografisk punkt, uhyrernes stræde.

Odysseus og hans mænd er i historien tvunget til at sejle gennem et smalt stræde. På den ene side er der en klippekyst, hvor den frygtelige Skylla bor, der med sine seks hoveder spiser lige så mange mænd, hvis et skib sejler for tæt på.

På den anden side er søuhyret Charybdis, der med sin hvirvelstrøm kunne sluge et helt skib, der blev fanget i den.

Mange forskere har gennem tiden lokaliseret dette stræde som Messina-strædet mellem Sicilien og Italiens sydspids, men Felice Vinci påstår, at der faktisk er tale om et andet stræde i Norge.

Mere specifikt et smalt stykke hav, der befinder sig mellem øerne Mosken og Moskenesøya, der er en del af øgruppen Lofoten i Norge. Her er der en farlig hvirvelstrøm, der kan oversættes til Charybdis, og nogle spidse klipper, der kan oversættes til Skylla.

Sophus Helle forholder sig ikke afvisende, men kritisk over for denne påstand.

»Det er ikke umuligt, at de græske forfattere har ladet sig inspirere af historier fra omkringliggende kulturkredse. Men det er heller ikke særlig usædvanligt at finde steder med snævre havpassager, hvor man skal sejle meget præcist mellem to farlige naturfænomener. Det kan man finde i alle verdenshavene,« siger han.

Det er ikke umuligt, at Odysseen henter inspiration fra en række andre folkeslag og tager udgangspunkt i meget ældre fortællinger, der kom langvejs fra – måske endda fra Danmark, forklarer Sophus Helle.

»Men jeg tror heller ikke, det er særligt sandsynligt,« siger han.

Han understreger, at den Odysseen, vi kender, er forankret og fint integreret i Middelhavets historie.

George Hinge tilføjer:

»Odysseus er en mytisk figur på linje med vores nordiske sagnkonger, og vi ved ikke, om der har levet en konge med det navn på Ithaka. Desuden er der ingen copyright på sagnfortællinger og mytologi, og man kan gøre med det, hvad man vil. Men som forsker må jeg desværre forholde mig meget skeptisk overfor teorien om ‘Den Nordiske Odyssé’.«

Redaktionen har foreholdt Felice Vinci kritikken af hans teori. Han ønsker ikke at stille op til interview, fordi han er på vej med en ny og opdateret udgave af sin bog, som han mener vil besvare meget af den kritik, som hans teori er blevet mødt af.

Vi har efter bedste evne forsøgt at gennemgå hovedpunkterne i hans teori i denne artikel, men hvis du er nysgerrig på den, kan du læse mere i hans bog, som du kan finde her.

Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.

Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.