Smittetallene stiger igen, og Danmark står over for en potentiel anden bølge af COVID-19, hvis vi ikke passer på.
Når COVID-19 smitter gennem luften, sker det, fordi virussen bliver transporteret via mikroskopiske, luftbårne dråber, som vi spreder, når vi taler, hoster eller nyser.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen nu - foruden at holde afstand og spritte af - at man bærer mundbind i visse situationer. Det er ligefrem lovpligtigt, når man rejser med offentlig transport.
Hvis du slet ikke kan finde hoved og hale i mundbindene, eller hvis du blot er i tvivl om en ting eller to, så har vi her serveret al den bedste forskningsbaserede viden om mundbind på et sølvfad.
Hvorfor skal jeg gå med mundbind?
Måske undrer du dig over, hvorfor vi skal til at bruge mundbind nu, når det ikke blev anbefalet under Danmarks nedlukning, hvor smittetallene var værst?
Svaret er:
»Der er sket en ændring i vores viden om mundbind og coronavirussen generelt i dag, sammenlignet med marts,« pointerer Jens Lundgren, overlæge og professor infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet, i artiklen Corona: Argumenterne for mundbind vokser - hvornår skal vi bruge dem?.
Det er særligt en række nye studier fra udlandet, som tyder på fald i smittetal, når mundbind er i brug.
Laboratorieforsøg er desuden kommet frem til, at mundbind og masker kan reducere mængden af viruspartikler med op til 90 procent.
Vi savner dog stadig flere store randomiserede forsøg med brug af mundbind ude i virkeligheden. Læs mere et meget omtalt dansk lodtræknignsforsøg i boksen i bunden af artiklen.
En af grundene til, at forskere og myndigheder vurderer, at mundbind virker, er, at risikoen for at blive smittet stiger, afhængigt af hvor mange viruspartikler man indånder.
»Du bliver ikke smittet, hvis du kun inhalerer én viruspartikel, men det er koncentrationen af virus, der er vigtig, og det kan mundbind være med til at minimere,« siger Jens Lundgren i artiklen.
I artiklen Rød, gul eller grøn? Disse situationer er mest corona-risikable har Videnskab.dk bragt et grafisk overblik over, hvilke situationer der potentielt set kan være mest risikable i forhold til smitte med coronavirus. Grafikken bygger på en ny analyse i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, men husk, at grafikken kun kan bruges som tommelfingerregel.

Hvilken slags mundbind er mest effektivt?
Et mundbinds effektivitet afhænger af, hvor godt det forhindrer de smittebærende dråber fra at sprede sig vidt og bredt.
Forskere fandt frem til, at kirurgiske engangsmundbind klart er bedst til at stoppe spredning.
Men hvis du ikke bruger et mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet, er et stofmundbind det næstbedste valg, og jo flere stoflag desto bedre, viser forskning udgivet i tidsskriftet Thorax.
Du kan læse mere om forskernes forsøg med forskellige typer mundbind i artiklen Hvilken slags mundbind virker bedst? Forskere filmede host og nys.
Hvordan ved jeg, om mit mundbind rent faktisk virker?
Det vigtigste er selvfølgelig, at ens mundbind virker. Ellers kan det jo være ligemeget, om man har det på eller ej.
Alt efter, hvilken type mundbind man har, skal man se efter forskellige ting:
- Med engangsmundbind skal man se efter CE-mærket. Det viser, at mundbindet er fremstillet efter kirurgisk standard med hensyn til filtreringsgrad og åndbarhed.
- Med stofmundbind er det vigtigt, at der er flere lag stof, som udgangspunkt tre, og en høj trådtæthed. Tætvævet stof er bedre end stof, du kan se lys igennem. Hvis stoffet er gennemsigtigt, er der stor risiko for, at luftbårne dråber og aerosoler kan trænge igennem mundbindet.
I artiklen Hvordan ved jeg, om mit mundbind rent faktisk virker? kan du læse mere om, hvordan du selv kan teste dit mundbind derhjemme. Du kan også se videoen her:
Hvordan vælger jeg det bedste stofmundbind?
Engangsmundbind kan være dyre på sigt, er formentlig ikke særlig klimavenlige og er ikke nødvendigvis altid lige til at få fat på. Og så er de heller ikke særlig chic.
Hvis man ønsker at bruge efter et genanvendeligt stofmundbind, uanset årsagen, er der nogle ting man skal være opmærksom på:
Mundbindet skal, som sagt, have minimum tre lag stof, da hvert lag beskytter mod luftbårne dråber:
- Det yderste lag skal være vandafvisende, gerne polyester.
- Det inderste lag skal være behageligt og fugtabsorberende, for eksempel tætvævet bomuld.
- Det midterste lag er en slags ekstra filter og kan være lavet af polypropylen, som også kirurgiske masker er fremstillet af.

Masken skal selvfølgelig også passe til ens ansigt og lukke tæt omkring næsen og kinderne.
Her er det en god idé at købe et mundbind med en justerbar 'bro' af metal over næseryggen, som du kan forme, så mundbindet slutter tæt. Hvis du laver dit eget mundbind, kan du bruge en poselukker (eksempelvis fra en pose med brød) eller en piberenser i den øverste kant.
I artiklen Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen (også) stofmundbind: Sådan vælger du det bedste kan du læse mere udførligt, hvordan du laver dit eget stofmundbind - og hvorfor du skal undgå halsedisser og masker med ventiler.
Husk desuden, at et stofmundbind ikke giver garanti for, at du ikke smitter eller bliver smittet. Stofmundbind skal ses som et våben i den kollektive kamp for at holde smittetrykket nede på samfundsniveau.
Hvordan gør jeg mit stofmundbind rent?
Hvis man har et genanvendeligt stofmundbind, skal det selvfølgelig vaskes efter brug. Sundhedsstyrelsen anbefaler 60 grader i vaskemaskinen, men står man uden sådan en, findes der alternativer.
Man kan vaske masken i håndvasken. Først skal den have sæbe eller vaskemiddel og vaskes, som man ville enhver anden ting. Derefter har man to muligheder, enten:
- at koge masken i vand i 1 minut
- eller at lægge masken i blød i klorholdigt vand (0,1 procent) i 1 minut, hvorefter kloren skal vaskes ud af masken (den er giftig!)
Hvis du ikke føler for håndvasken, kan du også damprense masken i en ovn eller mikrobølgeovn. Instrukserne til dette finder du i artiklen, men pas på: hvis masken bliver for varm, kan det beskadige materialet, og hvis masken indeholder ståltråd, kan der gå ild i den!
Læs mere i artiklen Sådan rengør du bedst dit stofmundbind - og dette skal du være opmærksom på.
Undgå, at brillerne dugger - og andre gode tips til brug af mundbind
Mange oplever, at mundbind både kan være ubehageligt og frustrerende at have på. Især hvis man bærer briller eller solbriller, da ens åndedræt kan dugge brilleglassene til.
Sundhedsfagligt personale har døjet med mundbinds-problemer i årtier, og de deler deres gode erfaringer:
Undgå briller, der dugger:
- Sæbe eller barberskum reducerer risikoen for dug på brilleglassene. Vask brillerne med vand og sæbe (eksempelvis opvaskemiddel), og tør dem med en mikrofiberklud. Eller påfør et tyndt lag barberskum på indersiden af brilleglasset, og tør det så forsigtigt af.
- Du bør desuden sikre dig, at mundbindet slutter helt tæt for at mindske risikoen for duggede briller. Et tip er her at bruge kirurgisk tape, som er specielt fremstillet til brug på huden. Du kan købe hudvenligt kirurgisk tape på apoteket eller online.
Læs mange flere tips og tricks til at mindske generne ved brug af mundbind - for eksempel hvordan man undgår, at elastikkerne bider bag ørerne efter noget tid - i artiklen 13 tips til brug af mundbind: Sådan undgår du åndenød, dug på brillerne, eller at ørerne gør ondt.
\ Videnskab.dk's artikler om det danske mundbindsforsøg
- 7. april 2020: Dansk forsøg med mundbind på vej: »Måske kommer vi til at ændre anbefalinger«
- 22. oktober 2020: Dansk forsøg med mundbind er endt i stormvejr
- 23. oktober 2020: »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie
- 27. oktober 2020: Dansk studie om mundbind bliver afvist igen og igen: Sådan foregår tidsskrifters kvalitetstjek
- 29. oktober 2020: Forsker bag mundbindsforsøg: »Alt bliver mistænkeliggjort«
- 29. oktober 2020: Professor: Ophedet debat om dansk mundbindsforsøg afspejler uvidenhed
- 31. oktober 2020: Er tiden løbet fra de videnskabelige tidsskrifter og deres peer review-processer?
- 18. november 2020: Omdiskuteret forsøg med mundbind kan ikke konkludere noget
- 20. november 2020: Forskere: Mundbindsstudie har stillet det helt forkerte spørgsmål
- 20. november 2020: Dansk mundbindsstudie møder ekstra kritik: Mere usikkert end ved første øjekast
Læs generelt om mundbind i opsamlingsartiklen Alt om mundbind: Vi har samlet de bedste artikler med forskernes råd.




































