Det er blevet godt vejr, og du er en af de mange, der er trukket i løbetøjet. Benene er gode og humøret højt, mens du jogger af sted i fin stil.
Men pludselig mærker du en begyndende smerte i den ene side. Sidestik. Du forsøger tappert at løbe videre, men de stikkende jag bliver værre og værre, og snart er du nødt til at stoppe op og holde dig krampagtigt i siden med en forpint grimasse.
Den oplevelse har de fleste sikkert prøvet. Det gælder også to af vores læsere, Magnus og Phillip.
»Vi er to fyre, der lige er begyndt at løbe, og vi undrer os over, hvorfor man egentlig får sidestik. Kan man forebygge det?« spørger de.
En anden læser, Maya Lü, vil gerne vide, hvorfor ingen kan give et ordentligt svar på, hvad årsagen er til det almindelige fænomen.
»Jeg har ikke hørt noget definitivt svar endnu på, hvorfor man får sidestik, og hvad man kan gøre for at slippe af med det, når man først har fået det. Og hvad med dyr – kan de også få sidestik?«, spørger hun.
Videnskaben ved ikke, hvad sidestik er
Det er mange spørgsmål på én gang, men Spørg Videnskaben er på sagen.
Selv om sidestik er noget, som mennesker i hele verden oplever hver eneste dag, viser den kendte lidelse sig virkelig at være lidt af et mysterium.
Generelt er forskerne enige om, at sidestik – eller sidesting, som det også kaldes – er en afgrænset smerte lige under ribbenene, der kan ramme både venstre og højre side af kroppen. Smerten opstår og forsvinder pludseligt og er som regel ikke forbundet med noget farligt.
Grunden til, at smerten opstår, er dog langt sværere at opklare, end man umiddelbart skulle tro.
»Det er et klassisk spørgsmål, som jeg tit får stillet af eleverne. Men desværre er det et af de spørgsmål, videnskaben endnu ikke har svar på i lighed med spørgsmålet om, hvorfor man får kramper,« fortæller Niels Ørtenblad, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik fra Syddansk Universitet.
\ Er der en evolutionær fordel forbundet med sidesting?
Sidestik kan måske være en slags stopklods, der forhindrer os i at overdrive vores fysiske præstationer og dermed hjælper os til at undgå skader, forklarer Thorsten Ingemann Hansen.
Han uddyber dog, at så længe man ikke kender den definitive forklaring bag sidestik, kan man heller ikke vide, om fænomenet har en relation til vores overlevelse.
Heller ikke Lars Nybo, professor på Institut for Idræt, Københavns Universitet, kender svaret.
»Man ved det ikke. Der er mange teorier om, hvorfor man får sidesting, men der er ikke lavet videnskabelige undersøgelser, der kan konkludere noget endegyldigt – sandsynligvis fordi det er en smerte, der er meget svær at undersøge,« siger han.
LÆS OGSÅ: Hvorfor gør benene først ondt flere dage efter løbet?
Seks teorier om sidestik
Spørg Videnskaben giver dog ikke op så let.
I jagten på nogen, som kan opklare sagen, får vi fat på Thorsten Ingemann Hansen, professor på Institut for Idræt ved Aarhus Universitet. Han interesserer sig for området og vil gerne hjælpe os med at ridse de seks mest udbredte teorier op om fænomenet:
Teori 1: Miltens rolle er en myte
Først og fremmest starter han med at aflive en gammel myte, nemlig den at milten skulle være grunden til, man får sidestik.
Milten indeholder et depot af røde blodlegemer, som bliver tømt ud i blodet under fysiske anstrengelser for at øge transporten af ilt, og man har ment, at sammentrækningerne under processen måske var skyld i smerterne i siden.
»Den teori er de fleste gået bort fra. Undersøgelser viser nemlig, at patienter, der har fået fjernet milten, også oplever sidestik,« fortæller Thorsten Ingemann Hansen.
LÆS OGSÅ: Hvorfor gør smerte mere ondt på nogle end på andre?
Teori 2: Sidestik skyldes træthed i mellemgulvet
En forklaring kan derimod være, at de ledbånd, der binder mellemgulvet til rygsøjlen, bliver trætte.
»Den teori lyder mere sandsynlig i mine ører. Vi ved, at man kan få smerter i senerne, når de bliver overbelastede. Mellemgulvet er en vigtig åndedrætsmuskel, som vi bruger til at trække vejret og stabilisere åndedrættet med. Når vi spænder i mavemusklerne, kan det medføre træthed i bugmusklen og i ledbåndene, og det kan måske give sidestik.«
Teori 3: Rystelser ved aktivitet kan give sidestik
En anden populær teori handler om, at sidestik skyldes rystelser i maven under fysisk aktivitet.
Man ved, at løb – specielt løb ned ad bakke – oftere giver sidestik end andre fysiske aktiviteter. Det skyldes måske, at organerne i bughulen strækker og trækker i det væv, der sidder fast oppe under mellemgulvsmusklen, når man løber.
Hypotesen understøttes af den australske forsker Darren P. Morton fra Avondale Center of Exercise i New South Wales, Australien. Han står bag en af de nyere videnskabelige undersøgelser, der er lavet af sidestik.
»Australieren har blandt andet studeret forekomsten af sidestik i seks forskellige idrætsgrene, og undersøgelsen viste, at sidestik sjældent forekommer hos cyklister. Måske fordi cyklister ikke oplever vrid og rystelser i overkroppen, når de sidder på cyklen,« oplyser Thorsten Ingemann Hansen.
LÆS OGSÅ: Taber jeg mig mest i koldt eller varmt vejr?
Teori 4: En krum ryg øger risikoen
En anden del af Darren P. Mortons studie viste, at ryggens krumning kan have betydning for, om man får sidestik, forklarer Thorsten Ingemann Hansen.
Den australske forsker undersøgte 159 unge idrætsudøvere med en gennemsnitsalder på 19 år. Deltagerne var en blanding af løbere, svømmere og basketballspillere, og ifølge undersøgelsen havde 73 procent af deltagerne oplevet sidestik inden for det seneste år.
Efterfølgende undersøgelser af de deltagere, der havde oplevet sidestik, viste, at netop disse deltagere havde en udpræget tendens enten rundryggethed eller svajryggethed.
\ Hvad virker mod sidestik?
Nogle gange forsvinder sidestikkene, hvis man tager den lidt med ro og sænker intensiteten for en periode.
Den almindeligste måde at lindre smerten er imidlertid at bøje sig forover, mens man presser mod det smertende område og ånder dybt ud.
Et gammelt råd lyder, at man kan forebygge sidestik ved at løbe med en sten i hånden, som man klemmer hårdt.
Et andet alternativ er at lægge sig ned og hæve benene.
Kilde: Patienthåndbogen
Teori 5: En fyldt mavesæk kan give sidestik
En anden og nyere teori om sidesting er, at en fyldt mavesæk kan give sidestik, fordi den hinde, der omgiver organerne i maven, bliver irriteret.
Bughinden består af to lag. Det ene lag dækker organerne, og det andet lag sidder fast i bugvæggen. De to lag er adskilt fra hinanden med et tyndt lag væske, der virker smørende, så de to lag kan bevæge sig mod hinanden uden smerte.
Nogle forskere mener, at en fyldt mavesæk måske reducerer mængden af smøremiddel mellem de to lag, så de glidende bevægelser mellem de to lag bliver smertefulde – en smerte, der opleves som sidestik.
LÆS OGSÅ: Sådan skal du spise før og efter træning
Teori 6: Kulhydrater øger risikoen for sidestik
Thorsten Ingemann Hansen uddyber, at det måske også har betydning, hvad man fylder i sin mavesæk.
Darren P. Morton har lavet et forsøg, hvor han har givet en gruppe på 40 forsøgsdeltagere tre forskellige typer af drikkevarer, hvorefter de blev sat til at løbe på et løbebånd. De tre grupper fik:
- vand tilsat smag uden kulhydrater
- sportsdrikken Gatorade, der indeholdt 6 procent kulhydrater eller
- frugtjuice, der indeholdt 11 procent kulhydrater
Mens de løb, fik alle forsøgsdeltagerne med jævne mellemrum mere at drikke, og hvert andet minut blev de bedt om at rapportere, om de havde sidestik.
LÆS OGSÅ: Simpel diæt sluger 11 minutter af din maratontid
Resultatet viste, at frugtjuice-drikkere havde en øget forekomst af sidestik, hvorimod der ikke var nævneværdig forskel på de to grupper, der havde drukket henholdsvis vand og sportsdrik.
Gruppen, der havde drukket frugtjuice, lod desuden til at opleve stærkere smerter end de andre to grupper.
Undersøgelsen peger på, at forskellen skyldes, at væsker med et højt indhold af kulhydrater passerer langsommere gennem maven og derfor øger risikoen for sidestik.
I parentes skal det dog nævnes, at Darren P. Mortons studie er sponsoreret af Gatorade Sports Science Institute.
Man må prøve sig lidt frem
Selv om der ikke findes noget endegyldigt svar på, hvorfor man får sidestik, mener Thorsten Ingemann Hansen, at man kan komme langt ved at lytte til sin egen krop.
»Man må prøve sig lidt frem og finde ud af, hvor meget man for eksempel kan fylde i sin mave før en løbetur uden at få sidestik,« slutter han.
Det råd giver vi hermed videre til alle de flittige idrætsudøvere derude. Tak til Thorsten Ingemann Hansen for at gøre os klogere. Og tak til vores nysgerrige læsere for at bringe spørgsmålet på banen – vi sender en løber af sted med en rød Videnskab.dk T-shirt til jer hver.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.
Du kan også læse svaret på det supplerende spørgsmål fra vores læser Maya Lü: Får dyr egentlig sidestik? Se boksen herunder.
LÆS OGSÅ: Derfor begynder du automatisk at løbe, når du skal skynde dig
LÆS OGSÅ: Er det godt at træne, hvis man er øm
\ Kilder
\ Hvordan kan man undgå sidestik?
- At spise lige op til træning/konkurrence ser ud til at øge risikoen for sidestik. Mad med højt fedtindhold og et højt sukkerindhold medfører øget risiko for problemer. Sidestik kan måske reduceres, hvis man venter 2-4 timer, før man træner efter et større måltid.
- Under fysisk aktivitet er det muligt, at en fyldt mave kan føre til sidestik. Visse koncentrerede væsker (med brus) tømmer sig langsomt fra mavesækken og bidrager til en fyldt mave. Vand og sportsdrikke tømmer sig hurtigere og er et bedre valg. Det kan også hjælpe at vænne sig til et mønster, hvor man indtager mindre mængder væske ad gangen, men hyppigere, under træning. Hellere det end at forsøge at drikke større mængder på en gang.
- Sidestik kan også begrænses ved at følge et træningsprogram, hvor man gradvist øger intensiteten og varigheden. Større stigning i intensiteten giver øget risiko for sidestik. Det er bedre at starte langsomt og senere øge intensiteten gradvist.
Kan sidestik være tegn på noget andet?
Sidestik er sjældent et tegn på en underliggende og alvorligere lidelse.
Alligevel er det sådan, at enhver smerte som fortsætter og som ikke lindres, når den fysiske aktivitet ophører, bør undersøges af læge.
Kilde: Patienthåndbogen
\ Kan dyr få sidestik?
Ifølge Tobias Wang Nielsen fra Institut for Bioscience, Zoofysiologi, på Aarhus Universitet, findes der ingen videnskabelige optegnelser over, at dyr skulle kunne opleve sidestik.
»Problemet er, at det er meget svært at undersøge, hvad dyr oplever. Mig bekendt er det ikke noget, man har observeret. Men man kan i hvert fald sige så meget, at det kun er pattedyr, der har et mellemgulv. Og hvis sidestik skyldes træthed i mellemgulvet, betyder det jo så, at det kun er pattedyr, der kan få sidestik,« siger han.
Spørg Videnskaben sender også spørgsmålet til dyrlæge og ph.d.-studerende Tina Holberg Pihl fra Institut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet. Heste er kendt for at kunne løbe hurtigt, så måske kender hun svaret.
»Personligt er jeg aldrig stødt på tegn på, at heste skulle få sidestik,« siger hun.
»Der er noget, der hedder gjordkramper, som er nogle kramper, der opstår, når man lægger sadlen på hesten og spænder gjorden rundt om maven. Og derudover kender man til mange eksempler på, at racerheste pludselig stopper op og ikke vil løbe mere. Her finder man dog ofte andre forklaringer såsom dårlig hjerte- eller lungefunktion,« siger hun.
»Men jeg har aldrig hørt om, at heste kan få deciderede sidestik – og det er jo noget, som er meget svært at teste. Jeg skal dog gerne undersøge det og vende tilbage,« lover hun.
Heste er de fødte atleter
Efter en nærmere efterforskning viser det sig dog, at der heller ikke inden for hestenes verden er nogle endegyldige konklusioner på mysteriet om sidestik.
Tina Holberg Pihl mener ikke, man uden videre kan overføre teorierne om, hvorfor mennesker får sidestik, til hestene. Eksempelvis teorien om, at sidestik skyldes, at milten trækker sig sammen, når man løber, for at øge optagelsen af ilt.
»Vi ved, at hestens milt trækker sig meget voldsomt sammen, når de løber. Det udløser et stort lager af røde blodlegemer. Men der findes ingen optegnelser over, at det skulle være forbundet med smerte. Måske fordi heste i forvejen er rigtig gode atleter, som er gode til at udløse og trække ilt ind gennem deres store næsebor og lunger,« siger hun.
Tina Holberg Pihl mener heller ikke, at rystelser i maven under fysisk aktivitet lader til at give hestene sidestik.
»Hestens indvolde er ikke lige så fikserede som hos mennesker. For eksempel sidder stortarmen fast hos mennesker, mens den hos heste sidder mere løst og derfor måske bliver mindre påvirket af rystelserne. Og derudover kan det have noget at gøre med, at hesten jo går på fire ben, men det er kun spekulationer,« siger hun.
