Kan jeg påvirke, om jeg får en dreng eller en pige?

Hvis du nogensinde har overvejet at få et barn, er du sikkert stødt på nogle af rådene om, hvad du skal gøre for at få en dreng eller en pige:

Hav sex med kvinden øverst, med slap penis, med alkohol i blodet - den slags råd.

Men passer det? Kan man virkelig påvirke, hvilket køn barnet får, og er der metoder, der med nogenlunde sikkerhed kan forudse, om man skal male barneværelset lyserødt eller lyseblåt?

Det funderer vores gravide læser Kristine Kyndesen over.

Får man en dreng, hvis man har en dreng i forvejen?

Kristine Kyndesen har allerede én dreng i forvejen, og hun vil gerne vide, om det så betyder, at der er større chance for, at hun får endnu en dreng. Det har hun nemlig hørt:

»Man plejer at sige, at såfremt man allerede har drengebørn, er sandsynligheden for at få en dreng højere end at få en pige. Er det sandt, og hvordan kan det i så fald være?« skriver Kristine i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi har sendt Kristines gode spørgsmål i retning af professor i human reproduktion Jens Fedder fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Han fortæller, at det faktisk er rigtigt, at chancen for at få drenge øges, jo flere drenge man har i forvejen. Det samme gælder piger.

»Den er god nok. Hvis man har mange af samme køn, er det statistisk mere sandsynligt, at den næste i rækken bliver én mere af slagsen. Vi ved bare meget lidt om, hvorfor det forholder sig sådan,« siger Jens Fedder.

God sæd giver drenge

Skal Jens Fedder komme med nogle forklaringer på, hvorfor drenge avler drenge, eller piger avler piger, peger han først og fremmest på sædkvaliteten.

Det er videnskabeligt bevist, at god sædkvalitet øger chancen for at få en dreng, mens dårlig sædkvalitet øger chancen for at få en pige.

På den måde kan en mand med meget god eller meget dårlig sædkvalitet skubbe sandsynligheden for en vis kønsfordeling i sin børneflok i den ene eller den anden retning.

»Det drejer sig dog kun om ganske få procenter fra halvt af hver,« siger Jens Fedder.

Kvinder kan frastøde drengefostre

Nu skal mænd med kun piger i børneflokken dog ikke være bekymrede for, at de har mosevand i pungen.

Det er nemlig ikke kun manden, der har indflydelse på, om børneflokken har en overrepræsentation af det ene eller det andet køn. Det har kvinden også.

Kvinder kan specielt skubbe børneflokken i retning af flere piger.

For nogle kvinder gælder det, at deres immunforsvar kan producere antistoffer mod antigener, der sidder på overfladen af de første fosterceller, som med tiden kunne blive til et drengebarn.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Disse antigener er specifikke for drengebørn, og hvis kvindens immunforsvar anser antigenerne for at tilhøre en trussel mod kroppen, angriber immunforsvaret cellerne, hvilket kan betyde, at fostret går til grunde på et meget tidligt tidspunkt.

På den måde kan kvinder med specifikke vævstyper have sværere ved at få drengebørn end pigebørn.

»Både manden og kvinden kan dermed påvirke kønsfordelingen i børneflokken med få procenter i den ene eller den anden retning,« forklarer Jens Fedder.

Husmoderråd er vås

Spørgsmålet er så, om vi overhovedet kan gøre noget bevidst for at påvirke kønnet på et endnu ikke undfanget barn.

Der findes i hvert fald mange mærkværdige husmorråd, angående hvad folk skal gøre på lagnerne i undfangelsesøjeblikket for at få enten det ene eller det andet køn.

Men ifølge Jens Fedder hjælper det ikke en bønne at knalde med slatten diller, knalde i en ordentlig brandert eller at stå på hovedet efter samleje.

Det er også ligegyldigt, om kvinden sidder ovenpå, ligger nedenunder eller er på alle fire. Det er i den dur også ligegyldigt, om manden er ovenpå, nedenunder eller på alle fire.

Det hjælper højst overraskende heller ikke at knalde på roser eller med fodbold kørende i baggrunden. Der er faktisk ikke meget, der hjælper, ud over én ting:

»Hvis man gerne vil have drenge, kan man prøve at passe på sædkvaliteten. Vil man have en pige, kan man prøve at være lidt mere ligeglad med den,« siger Jens Fedder.

Får kan næsten selv bestemme

Skulle Kristine ved et tilfælde være et skrivende får (ja, du læste rigtigt), kunne hun dog godt have en idé om, hvad kønnet er på hendes ufødte barn – det her er for resten endnu et af husmorrådene.

For får gælder det nemlig, at kønnet i høj grad bestemmes af, hvornår i fårets cyklus hun bliver bedækket.

Hvis fåret bliver bedækket tidligt i sin cyklus, stiger chancen for et hun-lam til to tredjedele, mens en bedækning sent i fårets cyklus øger chancen for han-lam.

Denne sammenhæng findes dog ikke blandt mennesker, selvom det er et af de mere genstridige husmorråd.

Tjernobyl skabte flere piger

Vi antager dog, at Kristine er et menneske, og vi vender derfor tilbage til faktorer, der er relevante for os.

Der er nemlig nogle udefrakommende faktorer, der kan spille ind på kønnet, og her skal vi have fat i sædkvaliteten igen.

Netop sædkvaliteten og kønsfordeling har faktisk en mørk fortid sammen.

For 28 år siden sprang det ukrainske atomkraftværk Tjernobyl i luften og spredte en sky af radioaktivitet ud over Sovjetunionen og Vesteuropa.

I de efterfølgende år blev kønsfordelingen i de berørte lande skubbet i retning af flere piger.

Selv i Danmark påvirkede den sovjetiske katastrofe antallet af drenge og piger.

»Herhjemme var det en forskydning i kønsfordelingen på meget lidt. Måske kun en halv procent. Men jo tættere man kom på Tjernobyl, des større blev forskydningen. Det havde sandsynligvis noget at gøre med strålingens effekt på mænds sædkvalitet,« siger Jens Fedder.

Sæd fra bitestikler bliver til piger

Inden vi slutter svaret til Kristine af, skal vi lige have Jens Fedder til at besvare et sidste delspørgsmål. For det er jo ikke alle børn, der bliver undfanget på den naturlige måde, og Kristine har ikke specificeret de nærmere omstændigheder omkring undfangelsen i sin mail.

Når det gælder naturlig undfangelse er kønsfordelingen statistisk meget tæt på 51/49 i drengenes favør.

Når det gælder kunstig inseminering ændrer billedet sig dog en smule. Her er kønsfordelingen 53/47 i drengenes favør.

»Hvis den kunstige befrugtning derimod er kommet i stand på baggrund af udtagning af sædceller fra mandens bitestikler (bruges til at opbevare og modne sædceller i pungen, red.), forskubbes kønsfordelingen til 40/60 i pigernes favør,« fortæller Jens Fedder.

Vi håber, at Kristine har fået svar på sit spørgsmål og nu har et overblik over, hvad chancen er for det ene eller det andet. Vi ønsker hende i hvert fald tillykke med barnet uanset køn.

Som tak for det gode spørgsmål sender vi hende en Spørg Videnskaben T-shirt i en kønsneutral grå farve.

Vi vil også gerne takke Jens Fedder for det gode svar.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.