Er der forskel på hunde- og kattemennesker?

Vi har i vores kultur en bred opfattelse af, at mennesker, der foretrækker hunde og katte, har forskellige typer personlighed.

Mest kendt i vores populærkultur er den skøre kattedame, der er blevet underlig af at bo alene sammen med sine katte. En stereotyp, som efter sigende kan spores helt tilbage til middelalderen, hvor man mente, at hekse typisk enten ejede eller kunne forvandle sig til en kat.

Og så er der den lalleglade hundeperson, der ikke kan gå forbi en hund uden at ville klappe den, og som er mindst lige så opstemt som hunden, når der skal kastes med bold.

Men holder vores forestillinger om hunde og kattepersoner stik, når vi kaster videnskabens kliniske blik på stereotyperne? Det har undret vores læser Victoria. Til Spørg Videnskaben skriver hun:

»Er der forskel på hunde- og kattepersoner? Er det en myte, at der er tale om forskellige personlighedstyper, eller kan forskning bakke det op?«

For at få svar på det, har vi allieret os med Jesper Dammeyer, der er lektor i psykologi ved Københavns Universitet. Ifølge ham er der faktisk noget om snakken.

»I forskningen kan man faktisk konstatere, at der er en sammenhæng med forskellige typer personlighed, og om man foretrækker hunde eller katte. Det sjove er, at det faktisk stemmer overens med vores kulturelle opfattelse af de typer,« siger Jesper Dammeyer.

Men forskellen mellem de to typer er mere end en kuriositet, fortæller Jesper Dammeyer. Forskellene rummer også nogle større perspektiver om, hvordan vi som mennesker er skruet sammen. Men inden vi når så langt, må vi hellere få helt styr på, hvilke forskelle der er tale om.

Genert, alvorlig, selvstændig vs. pragmatisk, pligtopfyldende, ekspressiv

Der findes faktisk et pænt antal studier, som har undersøgt forskellene i personligheden mellem folk, som foretrækker hunde eller katte.

Et amerikansk studie fra 2017 viste, at der er en række forskelle mellem hunde- og kattepersoner. I studiet deltog 418 bachelorstuderende, som både tog en personlighedstest og en såkaldt ‘kæledyrsundersøgelse’, hvorefter forskerne sammenlignede de to grupper.

Kattepersoner viste sig ifølge studiet at:

• Være mere selvstændige end hundepersoner
• Score lavere på 'varme' i deres omgang med andre mennesker
• Score lavere på niveauet af ‘socialt mod’
• Score lavere på 'livlighed' - altså var de mere alvorlige og tilbageholdende end hundepersoner

Derudover scorede kattepersonerne lavere på, hvor regelrette de var, hvilket forskerne kæder sammen med, at man er mindre tilbøjelig til at lade sig påvirke af sociale konventioner.

Til gengæld scorede kattepersonerne højere på abstrakthed og følsomhed, hvilket ifølge forskerne betyder, at de er mere fantasifulde og sentimentale, hvorimod hundepersoner er mere rolige og pragmatiske.

Det fik samlet set forskerne bag studiet til at konkludere, at den gennemsnitlige katteperson lader til at være mere genert, alene, alvorlig, original, kreativ, sentimental og selvstændig.

Omvendt konkluderede de, at den gennemsnitlige hundeperson er roligere, mere pragmatisk, pligtopfyldende, socialt anlagt, gruppeorienteret og ekspressiv.

Det stemmer godt overens med et andet amerikansk studie fra 2010. Her brugte forskerne data fra en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor 4.565 deltagere havde taget en personlighedstest og svaret på om de identificerede sig som en hunde- eller katteperson, som begge eller som ingen af delene.

Her scorede hundepersoner højere på ekstrovertion, venlighed og samvittighedsfuldhed, imens kattepersoner scorede højere på åbenhed og neuroticisme - et personlighedstræk, hvor bekymringstendens blandt andet er dominerende.

»Så på de overordnede personlighedstræk kan man se forskelle på hunde- og kattepersoner,« siger Jesper Dammeyer.

Hundepersoner mener dominans er naturligt

Men det er ikke kun på de overordnede personlighedstræk, at der er en forskel mellem hunde- og kattepersoner, fortæller Jesper Dammeyer.

I et australsk studie fra 2015 har man undersøgt, om der er forskel på hunde- og kattepersoner, når det kommer til personlighedstrækket ‘social dominans-orientering’. Et personlighedstræk, der måler, i hvor høj grad man opfatter det som naturligt, at samfundet er hierarkisk, og at nogle grupper er mere dominante end andre

I studiet deltog 1.009 deltagere - primært fra USA. De skulle besvare en række spørgsmål, som testede netop hvor udpræget dette personligstræk var hos dem, og om de identificerede sig som hunde- eller kattepersoner, begge eller ingen af delene.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Her viste resultatet, at hundepersoner i højere grad mente, at samfundet er hierakisk, end kattepersoner. Forskellen mellem de to grupper var ikke stor, men resultatet var alligevel robust nok til at sige, at der er en forskel. En forskel som, Jesper Dammeyer mener, giver god mening.

»Hvis man har en hund, skal man styre den, hvorimod en kat passer sig selv. Derfor giver det mening, at folk, der er mere tilbøjelige til at tænke, at det er naturligt, at nogle bestemmer over andre, foretrækker hunde. Folk, der derimod ser alle som lige, foretrækker katte, som ikke vil styres,« vurderer han.

Vi foretrækker de træk, vi kender fra os selv

Der er altså forskelle mellem hunde- og kattepersoner. Men hvorfor er det sådan, hvorfor kan man finde en forskel mellem dem? Det psykologiske svar på det er egentlig rimelig lige til, fortæller Jesper Dammeyer.

Vi mennesker er nemlig indrettet sådan, at lige børn leger bedst. Det gælder for vores venner, partner og altså tydeligvis også kæledyr. På den måde har vi tendens til at foretrække et kæledyr, der har en adfærd, der minder mest om vores egen personlighed, mener han.

»Så hvis man er en person, som godt kan lide at være selvstændig, og som synes, det er unaturligt, at nogen bestemmer over en, så vil man også foretrække en kat, der bedst kan lide at passe sig selv,« siger Jesper Dammeyer.

Det er den samme effekt, der får os til at finde partnere og venner, som har samme højde, vægt, uddannelse, IQ, politiske holdninger og fritidsinteresser som os selv.

Der er også et praktisk aspekt ved det, fortæller Jesper Dammeyer. Hvis man godt kan lide at være alene og læse en bog i ro og fred, så er det nemmere at have en kat - og hvis man er højreorienteret, så er det nemmere, hvis ens kæreste også er det.

Lige børn leger bedst, som man siger.

Bliver en del af vores selvopfattelse

Man kan altså som udgangspunkt være tilbøjelig til at foretrække enten hunde eller katte ud fra ens personlighed og den måde, man har indrettet sit liv på. Men på et tidspunkt kan ens præference også blive en del af ens selvopfattelse.

Om man så foretrækker katte eller hunde, om man politisk læner til højre eller venstre, eller om man drikker te eller kaffe, så bliver det med tiden en del af den måde, man forstår sig selv på.

»Og når det bliver en del af vores selvopfattelse, får det en selvforstærkende effekt på vores adfærd. Man begynder nemlig at kopiere andre. Så hvis man identificerer sig som en katteperson, så begynder man at kopiere andre kattepersoner,« siger Jesper Dammeyer.

»Det er præcis, ligesom når jeg går rundt på universitetet. Her går jeg også rundt og kopierer andre forskere i, hvordan de ser ud og opfører sig. Det gør jeg automatisk for at være lidt mere som en ‘rigtig forsker’.«

Vi sætter os selv og andre i kasser

Det er dog vigtigt at huske at de forskelle, man har fundet i studierne, ikke altid er mellem hunde- og katteejere, men mellem personligheden hos folk, som foretrækker katte eller hunde. Mange af studierne handler altså som tidligere nævnt om folks selvopfattelse.

»Vi mennesker opdeler os selv og andre i grupper. Det hjælper os blandt andet til at aflæse andre mennesker effektivt, når vi kan putte dem i nogle kasser. Så kan man, når man møder en ny person, tænke: ‘Ah, hun er en katteperson, så foretrækker hun nok at arbejde alene frem for i grupper’.«

Men det er også en måde at forstå os selv på. Det kan blive en del af ens identitet, om man er en hunde- eller katteperson, ligesom vi bruger vores mobil, computer, bil, tøj eller fritidsinteresser til at skabe vores identitet og hjælpe os med at forstå os selv.

»Og det er jo det, der er interessant ved det her spørgsmål, om man er en hunde- eller katteperson. For man kan måske tænke, at de her studier er lidt fjollede, men det er jo faktisk grundforskning om nogle ret basale socialpsykologiske effekter,« siger Jesper Dammeyer.

»Det er en måde at forstå, hvordan vi mennesker er skruet sammen på.«

Vi takker Victoria for det gode spørgsmål og kvitterer med en Spørg Videnskaben-T-shirt.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.