Hvilken slags mundbind virker bedst? Forskere filmede host og nys
Forskere har sammenlignet, hvor effektive forskellige mundbind er til at afværge spredning af luftbårne dråber, når vi taler, hoster eller nyser.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier maske mundbind smittespredning antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Man kan godt være smittet med coronavirus uden at udvise symptomer, og vi kan også selv være smittede og smitsomme uden at vide det. Mundbind kan reducere smitteriskoen. (Foto: Shutterstock)

Man kan godt være smittet med coronavirus uden at udvise symptomer, og vi kan også selv være smittede og smitsomme uden at vide det. Mundbind kan reducere smitteriskoen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvis du ikke er sikker på, at det kan svare sig at bære mundbind, eller du er usikker på, hvilken slags maske eller mundbind du skal vælge, kan vores forskning hjælpe dig med at træffe en beslutning.

Vi optog videoer af, hvad der sker, når vi taler, hoster eller nyser i forskellige situationer: 

Uden brug af mundbind, ved brug af to forskellige slags stofmundbind og ved brug af mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet (det vil sige, at det er fabriksfremstillet og CE-godkendt, red.).

Resultaterne, som for nylig blev publiceret i tidsskriftet Thorax, taler faktisk for sig selv.

Et mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet blokerer mest effektivt for spredningen af dråber og aerosoler, som vi producerer, når vi taler, hoster eller nyser.

Men hvis du ikke bruger et mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet, er et stofmundbind det næstbedste valg, og jo flere stoflag desto bedre.

Hvilken maske afværger spredning af smitte mest effektivt? (Video: Thorax)

Sådan gjorde vi 

Man kan godt være smittet med coronavirus uden at udvise symptomer, og derfor kan vi ikke se på andre, om de er smittede eller ej. Vi kan også selv være smittede og give smitte videre uden at vide det.

Vi sammenlignede, hvor effektive forskellige mundbind er til at afværge spredning af luftbårne dråber, når vi taler, hoster eller nyser.

Mundbindene er den slags, som borgere kan bære blandt andre mennesker eller i offentlige rum for at forebygge smittespredning.

Vi sammenlignede:

  • Ingen brug af mundbind
  • To forskellige, hjemmelavede stofmundbind fremstillet efter et online-mønster (et ét-lags stofmundbind og et to-lags stofmundbind)
  • Et tre-lags mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet

Vi producerer en betydelig mængde dråber, selv når vi bare taler

For at visualisere de dråber og aerosoler, som vi ellers ikke ser, benyttede vi et LED-lyssystem med et højhastighedskamera.

Vores forsøg afslører, at:

  • Vi producerer en betydelig mængde dråber, selv når vi bare taler.
  • Host og nys producerer endnu flere (nys mest).
  • Et tre-lags mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet er markant bedre til at afværge spredning af luftbårne dråber, når vi taler, hoster eller nyser end et et-lags stofmundbind.
  • Et to-lags stofmundbind er bedre end et et-lags mundbind.
  • Stofmundbindet i ét lag reducerede også spredning af luftbårne dråber fra tale, host og nys, men det var ikke så effektiv som to-lags stofmundbindet eller mundbindet af medicinsk/kirurgisk kvalitet.

Vi ved ikke, hvordan resultaterne kan overføres til smitterisikoen, som afhænger af, hvor mange asymptomatiske eller personer med milde symptomer, der er.

Men resultaterne beviser, at et mundbind med et enkelt lag ikke kan hamle op med et mundbind med dobbelt lag.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvilken betydning har det?

Hvis det bliver et krav, at vi skal bære mundbind i offentlige rum, risikerer vi at komme til at mangle mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet.

Derfor er det vigtigt, at vi forstår designprincipperne bag stofmundbindene.

Vi testede kun et-lags og to-lags stofmundbind, men overordnet kan man sige, at jo flere lag, desto bedre.

Et stofmundbind med 12 lag yder omtrent lige så meget beskyttelse som et mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet og reducerer smitterisikoen med 67 procent.

Sådan sikrer du dig, at stofmasken er så effektiv som mulig

Men vi kan godt se, at det vil være noget af en udfordring at sy et mundbind med 12 lag, så her følger tips og råd til, hvordan du kan sikre, at stofmundbindet er så effektivt som mulig:

  • Flere stoflag (mindst 3)
  • Det yderste lag bør være vandskyende
  • Benyt stof med høj trådtæthed (også kaldet 'thread count', et begreb som angiver antallet af tråde per tomme (2,54 cm) af metervaren). Jo højere trådtæthed, desto bedre. Tætvævet stof er bedre end stof, du kan se lys igennem.
  • Blandingsstoffer som bomuld/silke, bomuld/chiffon eller bomuld/flannel er gode valg, fordi de leverer bedre filtrering og er mere behagelige i brug.
  • Sørg for, at mundbindet passer og lukker tæt om dit ansigt.
  • Vask mundbindet hver dag efter brug.

Du kan også lave en ansigtsmaske uden at sy, forklarer Dr. Jerome Adams, Surgeon General, den førende talsmand for spørgsmål om folkesundhed i USA's føderale regering. (Video: YouTube/Centers for Disease Control and Prevention (CDC)

Stigende evidens

Vi ved endnu ikke, hvad der har den største effekt: Brug af mundbind for at afværge, at smittede personer spreder smitten til andre, eller brug af mundbind for at værge, at raske personer inhalerer dråbesmitte. Begge dele er formentlig lige vigtige.

I den amerikanske delstat Missouri fortsatte to smittede frisører med at arbejde. De bar en blanding af stofmundbind og mundbind af kirurgisk kvalitet, og det gjorde deres 139 kunder også.

Ikke én eneste kunde blev smittet efter et besøg i salonen.

Den ene frisør smittede dog de øvrige familiemedlemmer, fordi hun ikke bar mundbind derhjemme, og det gjorde resten af familien heller ikke.

Det er betryggende evidens på, at smitteriskoen bliver mindsket, hvis vi alle bærer mundbind.

Sundhedsstyrelsen om hjemmelavede mundbind 

I andre lande såsom StorbritannienUSACanada og Australien har sundhedsmyndighederne udgivet manualer på sine hjemmesider til, hvordan man kan sy sit eget mundbind.

I Danmark udgav Sundhedsstyrelsen i juli en guide til, hvordan man bør bruge mundbind, hvori de ikke anbefalede hjemmelavede mundbind og stofmundbind.

I en rapport om forebyggelse af smittespredning uddybede styrelsen:

»Det kan for nuværende ikke anbefales at bruge mundbind lavet af stof eller hjemmelavede mundbind, idet de hurtigere vil blive våde og kan være sværere at bruge korrekt, hvilket kan give en ekstra risiko for smitte.«

7. august opdaterede styrelsen deres anbefalinger om stofmundbind. Man kan til nøds bruge stofmundbind, lyder vejledningen nu.  

»Et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede,« siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Sådan laver du dit eget mundbind

En maske eller et hjemmelavet mundbind kan gøre en forskel, da smitterisikoen er stor blandt andre mennesker eller i offentlige rum.

Masker eller mundbind beskytter ved at afværge spredning af luftbårne dråber og aerosoler fra en smittet person. Vores forskning indikerer, at et tørklæde over munden ikke er lige så effektivt som et veldesignet, stofmundbind i flere lag.

Myndighederne i den australske delstat Victoria har givet instruktioner i, hvordan man kan lave et godt stofmundbind.

Du kan også finde adskillige videoer, blandt andet et mundbind hvor man ikke skal ty til nål og tråd. Desuden fremstiller forskellige grupper stofmundbind og leverer råd og information.

Raina MacIntyre modtager støtte fra NHMRC. Charitha de Silva modtager støtte fra Australian Research Council. Con Doolan modtager støtte fra Australian Research Council og Department of Defence. Prateek Bahl, Abrar Ahmad Chughtai og Shovon Bhattacharjee hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mundbind

31. juli har Sundhedsstyrelsen opdateret sine anbefalinger om, hvornår man bør bruge mundbind eller ansigtsvisir:

  • Hvis du er smittet eller har symptomer på COVID-19 og skal bryde din selvisolation for at transportere dig til og fra sygehuset
  • Hvis du er på vej hjem fra fx lufthavnen efter en rejse i et højrisikoområde i udlandet og skal i selvisolation
  • Hvis du er nær kontakt til en, som er smittet, og skal bryde selvisolation for at transportere dig til og fra test
  • Hvis du er pårørende og ikke kan holde afstand til en person i øget risiko, fx ved behov for pleje og omsorg
  • Hvis du skal med offentlig transport, og det ikke er muligt at holde afstand
  • I erhvervsmæssig sammenhæng hvor hyppig eller langvarig ansigt-til-ansigt kontakt er uundgåelig
  • Ved store forsamlinger som f.eks. optog, hvor hyppig eller langvarig ansigt-til-ansigt kontakt ikke kan undgås, eller ikke kan forebygges med andre tiltag som afstand mv.

Sundhedsstyrelsen har også udgivet en guide og en video om korrekt brug af mundbind.

7. august opdaterede styrelsen deres anbefalinger om stofmundbind. Man kan til nøds bruge stofmundbind, lyder vejledningen nu.  

»Et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede,« siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.