Hvorfor findes Valby Bakke?

Midt i det ellers flade København står en bakke, der hver dag får sveden frem hos tusindvis af cyklister.

En af dem er Lone, der har skrevet ind til os på Videnskab.dk:

»Hver dag cykler jeg over eller uden om 'Valby bakke', og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det kan være, der er opstået en bakke lige der,« skriver hun til os i en mail.

»Hvad består den af - en stor klump ler? Områderne omkring Valby Bakke er jo flade, hvis man ellers trækker de dele fra, der støder op til bakken, hvor der kan forekomme en vis hældning.«

Godt spørgsmål - og ét vi har taget videre til Kurt H. Kjær, der er geolog og professor på GLOBE Institute, Københavns Universitet.

Kurt H. Kjær forsker blandt andet i, hvordan gletsjere fra istiden har formet landskabet, og det er perfekt, for svaret på Lones spørgsmål har netop noget med gletsjere at gøre.

Bakke fra København til Gribskov

Under den seneste istid, som sluttede for omkring 11.700 år siden, skød flere store gletsjere ind over Danmark, fortæller professoren.

Når en gletsjer vokser ind over landskabet, bliver jorden mast og skubbet foran de mange tons is og sne.

Det resulterer i, at der kommer en ophøjning i landskabet langs gletsjerens kant - en såkaldt randmoræne.

Således formede en gletsjer for cirka 21.000 år siden en randmoræne - hele vejen fra København, op gennem Sjælland og op til Gribskov nord for Hillerød - og dannede blandt andet den bakke, vi i dag kender som Valby bakke.

Da gletsjeren trak sig tilbage, blev bakkerne stående, og dens smeltevand skabte også mange af de søer, der i dag kan ses i Nordsjælland, tilføjer Kurt H. Kjær.

Gletsjer nummer to glattede ud

Så langt så godt. Men hov - burde der så ikke gå en aflang bakke hele vejen gennem København til Gribskov, hvor gletsjeren har været? Hvorfor er det, at Valby bakke står så alene?

Svaret er - igen - en gletsjer.

En gletsjer nummer to kom nemlig for 17.000 år siden - denne gang fra sydøst. Den stoppede ikke, hvor København i dag ligger, men fortsatte ind i landet og udjævnede mange af bakkerne i København, som den første gletsjer havde lavet, fortæller Kurt H. Kjær.

Hvorfor udjævnede den anden gletsjer ikke også Valby bakke?

»Det gjorde den også - Valby bakke har været meget højere, end den er nu. Den har bare været så stor, at den har kunnet overleve at ‘blive glattet ud’,« svarer professoren.

Man kan dog ikke sige præcis hvor høj, den har været, siger han.

Mennesker har en finger med i Københavns ‘fladhed’

Set bort fra Valby bakke - hvorfor er København egentlig så flad?

»Det er en blanding af to ting: For det første, den førnævnte gletsjer, der lavede et såkaldt ‘svagt bølgende bundmorænelandskab’, hvor København i dag ligger,« siger Kurt H. Kjær.

Et bundmorænelandskab er et område, der er formet, efter en gletsjer har ligget oven på det, og er typisk fladt.

»Men også mennesker har gjort meget for at gøre byen flad. Både bevidst i forbindelse med byggeri for eksempel. Men også fordi byggematerialer, affald og jord, som mennesker slæber med sig, lægger sig og med tiden udjævner landskabet,« siger Kurt H. Kjær.

»Hvis der ikke havde boet mennesker i København i så lang tid, ville her være flere store bakker.«

Sidste spørgsmål: Er bakken lavet af ler?

»Den er lavet af moræneler, der består af sten, grus, sand, silt og også ler.«

Så den består lidt af ler. Kan man lave potter af det?

»Nej, det kan man nok ikke.«

Således et svar til Lones spørgsmål. Næste gang sveden pibler frem på panden, cyklende op ad indre Københavns eneste bakke, kan du sende en tanke til gletsjernes landomformende egenskaber - men samtidig også takke dem for, at bakken dog ikke er endnu højere.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.