Morgensolen rammer de isdækkede fjelde omkring den lille sydgrønlandske by Narsaq. Turkise isbjerge driver langs fjordens bredder, og måger samles i flokke på de stejle klipper. En ældre mand går langsomt forbi de farverige huse på skråningen.
Denne maleriske scene føles næsten uvirkelig, men det er hér, jeg befinder mig som forsker i offentlige kunstprojekter indenfor street art og murkunst og i, hvordan de former lokalsamfundene.
Jeg er på vej til social- og uddannelsescentret for unge, Inusullivik Piareersarfik, hvor mange kommer for at forberede sig på arbejdsmarkedet og deltage i kunstneriske projekter i Narsaq.
En del kommer her, fordi de har det svært. De bekymrer sig om, hvad der skal ske – med arbejde, skole eller livet derhjemme – eller måske prøver de ganske enkelt at finde ud af, hvem de egentlig er.
For unge, der har det svært, tilbyder centret rådgivning gennem kreative aktiviteter, hvor de kan deltage i undervisning i maleri, musik og tømrerarbejde.
Kunst i lokale fællesskaber
Jeg er her for at se nærmere på Sanasa Art Route Project, som er ét af centrets initiativer. Projektet samler teenagere, kunstnere og lokale medarbejdere om at skabe store murmalerier på tværs af Sydgrønland.
Kunst har længe haft en vigtig plads i Sydgrønlands lokalsamfund. Flere kunstnere og musikere fra regionen har været med til at forme moderne grønlandsk kultur og identitet.
Den prisbelønnede grønlandske filminstruktør Inuk Jørgensens seneste film, Entropy, undersøger, hvordan nedbrydningen af den grønlandske indlandsis truer det åndelige forhold mellem inuitterne og naturen.
Sanger, guitarist og producer Malik Høegh fra det banebrydende grønlandske rockband Sumé kommer fra Sydgrønland. Han spillede en central rolle i skabelsen af den første grønlandsksprogede LP, Sumut, som betyder 'Hvorhen?' fra 1973.
Vittus Nielsen, der er værkstedsleder ved centret i Narsaq, tager varmt imod mig og rækker mig en kop kaffe. En gruppe teenagere sidder tæt ved. De nikker til mig, nogle smiler.
En siger noget på grønlandsk, og gruppen ler. Jeg forstår ikke ordene, men jeg er glad for at sidde iblandt dem.
Vittus Nielsen og jeg taler om Sanasa Art Route Project, som blev grundlagt i 2018 af malermester og dekoratør Heidi Zilmer, der også har rødder i Grønland.
Projektet bringer unge fra flere byer og bygder i Sydgrønland sammen med kunstnere og lokale socialarbejdere for at male farverige murmalerier på skolevægge, gamle fabrikker og havnecontainere.
Murmalerierne viser motiver af grønlandsk identitet, myter og kulturelle traditioner – malet og udviklet af mere end 200 unge voksne fra hele Grønland.
I en tid præget af usikkerhed og politisk polarisering er disse murmalerier blevet faste holdepunkter: steder, hvor folk samles, ser sig selv afspejlet og knytter bånd til hinanden.
'Lad os bygge noget'
I Grønland bliver byer og bygder ofte målt på store infrastrukturprojekter, veje der bliver bygget, og penge der bliver investeret.
Men Sanasa-projektet viser, at en anden form for infrastruktur er lige så afgørende. En infrastruktur, der er visuel og kulturel snarere end fysisk.
Sanasa betyder 'lad os bygge noget' på grønlandsk. Og det er netop, hvad deltagerne i Sanasa Art Project ønsker at gøre: at bygge et stærkt lokalt fællesskab, hvor mennesker føler sig hjemme, hjælper hinanden og bliver boende i kommende generationer.
Et af murmalerierne, 'Andala', som findes på folkeskolen i Narsaq, er malet af kunstneren Konrad Nuka Godtfredsen i tegneseriestil. Det har et tydeligt budskab: Uddannelse er din fremtid.
En tid præget af usikkerhed
Men livet i Narsaq er blevet mere usikkert i de senere år. Byen står over for befolkningstilbagegang og ændringer i infrastrukturen.
Kort før mit besøg blev Narsarsuaq Lufthavn, som ligger omkring 30 kilometer fra Narsaq, og som tidligere var en amerikansk militærbase, nedskaleret til heliport. Det betyder færre besøgende i området.
Samtidig ønsker selskabet Energy Transition Minerals at udvinde sjældne jordarter og uran i Kvanefjeld-området, ikke langt fra byen. Det foreslåede mineprojekt har skabt bekymring for forurening af de omkringliggende fårehold og fiskeriet, hvilket har ført til store protester.
Og så må vi ikke glemme USA's præsident Donald Trump og hans fortsatte interesse i at overtage Grønland. Hovedstaden Nuuk er fortsat fyldt med journalister, forskere og turister på grund af dette. Jeg så endda skilte på museer og caféer, hvor der stod: »Vi vil ikke interviewes om den politiske situation!«
»Trump har ødelagt alt. Alt. Jeg har altid godt kunnet lide amerikanerne som naboer, men nu har han ødelagt det hele. Vi er meget bekymrede.«
Ordene kommer fra en guide på Narsaq Museum, et lille udstillingshus viet til lokal kultur, historie, mode og erhverv.
Men midt i de geopolitiske spændinger og regionale udfordringer så jeg, hvordan lokalsamfund i Sydgrønland genfinder deres modstandskraft gennem offentlig kunst og finder et fornyet håb i den.
Kunst og en ny lufthavn
Næste dag tager jeg båden til Qaqortoq, den største by i Sydgrønland, hvor stemningen er mærkbart anderledes. Alle taler om åbningen af den nye regionale lufthavn i Qaqortoq, som nu er stor nok til passagerfly, patienttransport og fragt. Før var det kun muligt at komme dertil med båd og helikopter.
I Qaqortoq viser forandringen sig ikke kun i infrastrukturen, men også i det, man ser omkring sig.
Byen er en del af det samme Sanasa Art Route Project, og murmalerier er synlige i det offentlige rum. Et af dem, 'Arferup Pania' af Hollie Kielsen Olsen, fortolker en grønlandsk myte om en pige, der bliver bortført af en hval.
Motivet knytter sig også til den berømte myte om 'Sassuma Arnaa', som betyder Havets Moder. På Sanasa-projektets hjemmeside får vi forklaret, at hvalen og pigen i Hollie Kielsen Olsens fortolkning får en datter, Arferup Pania, der er beskrevet som et symbol på skønhed efter stormen.
Hollie Kielsen Olsen fortæller, at arbejdet med murmaleriet var en måde at forbinde sig med sin grønlandske identitet på, og at det gav hende en positiv følelse i forhold til fremtiden.
I Sydgrønland oplevede jeg, at lokalsamfundene, ligesom i Hollie Kielsen Olsens murmaleri, finder skønhed midt i uroen, genopdager forbindelsen til deres kultur og igen tænder håbet gennem kunsten.
Denne artikel er en del af et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation UK, hvor artikler skrevet af danske forskere også udgives på engelsk. Du kan læse den engelske version af artiklen her. Artiklen er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
