Dansk forsøg med mundbind på vej: »Måske kommer vi til at ændre anbefalinger«

Bemærk, at artiklen er af ældre dato. Der er mere opdateret viden i denne artikel fra 31. juli 2020: Corona: Argumenterne for mundbind vokser - hvornår skal vi bruge dem?

De amerikanske sundhedsmyndigheder anbefaler nu, at befolkningen gør brug af hjemmelavede ansigtsmasker og mundbind i det offentlige rum.

I Kina, Singapore og Hongkong bør borgere ligeledes bære ansigtsmaske, når de går udenfor, lyder anbefalingen.

De danske sundhedsmyndigheder vurderer dog stadig, at der ikke er videnskabeligt belæg for at anbefale brug af ansigtsmasker hos almindelige borgere.

Det er på trods af, at flere laboratorieundersøgelser viser, at mundbind kan reducere mængden af virus i luften omkring bæreren.

»Vi anfægter ikke, at mundbind virker i laboratoriet. Det ved vi godt. Men vi har ikke dokumentation for, at de virker ude i det offentlige rum, og derfor anbefaler vi dem ikke,« siger Brian Kristensen, der er sektionsleder for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse og Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

Brian Kristensen er blandt andet med til at udarbejde de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen læner sig op ad.

Nyt studie viser, at mundbind forhindrer spredning af viruspartikler

Så sent som 3. april udkom et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine, der sammenlignede spredning af viruspartikler fra syge patienter med typer af coronavirus beslægtet med COVID-19, som enten bar mundbind eller ikke gjorde.

Her fandt forskerne, at mundbind reducerede mængden af målbar virus i dråber og såkaldte aerosoler, der er små luftbårne partikler, fra patienter med coronavirus og influenza.

Ud af 123 patienter var det dog kun 17, der havde coronavirus, mens 43 havde influenza, og 54 havde rhinovirus - bedre kendt som forkølelse.

Ikke desto mindre konkluderer forfatterne, at den nedsatte mængde af viruspartikler fra mundbind kan sænke spredningen af den nye coronavirus, når de bæres af syge patienter.

Brian Kristensen er imponeret af det nye studie, men det alene får ham ikke til at ændre på retningslinjerne.

»I studiet har deltagerne symptomer på sygdom, og hvis du har det, så skal du slet ikke gå udenfor. Hvis du til gengæld ikke udviser symptomer som for eksempel hoste, så er der ikke meget dokumentation for, at du kan smitte,« siger han, og uddyber:

»I forvejen anbefaler vi jo, at folk holder afstand, at de vasker hænder og ikke rører ved næse og mund. Får man pludselig trang til at nyse, så skal du gøre det ned i et lommetørklæde, så her opnår vi også en barriere, som står i vejen for spredning af viruspartikler.«

Laboratorieforsøg siger ikke noget om effekten i hverdagen

Vask hænder, hold afstand og host i ærmet er nogle af de råd, som Sundhedsstyrelsen i dag anbefaler danskerne.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har desuden tidligere sagt, at »vi betragter som udgangspunkt alle som bærere af virussen.«

Derfor kan man undre sig over, hvorfor vi ikke bare går med livrem og seler og anbefaler mundbind sammen med de andre råd, når der er evidens for, at mundbind reducerer mængden af virus i luften omkring en hostende person smittet med coronavirus.

Men der kan opstå en række problemer ved at anbefale mundbind på nuværende tidspunkt, vurderer Henning Bundgaard, der er klinisk professor og overlæge på Center for Hjerte-, Kar-, Lunge-, og Infektionssygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet:

»Laboratorieforsøg er gode til at blive klogere af. Men vi skal holde fast i, at det på ingen måde er sikkert, at disse laboratorieforsøg kan omsættes til, at vi ved almindelig daglig brug af mundbind mindsker smitten,« siger han og uddyber:

»Det kan være, at en person med mundbind på føler sig mere beskyttet og derfor går tættere på andre, eller også tager de det lige af, når de skal drikke en kop kaffe eller tale med en bekendt, og så vender det forkert, når de tager det på igen. Der kan ske tusind fejl, som vi ikke kender til,« siger han.

Henning Bundgaard skal derfor sammen med sine kolleger starte et nyt forsøg i næste uge, hvor de tester effekten af mundbind , når danskerne bruger det i hverdagen.

Forsøget vender vi tilbage til længere nede i artiklen, hvor du også kan melde dig som forsøgsperson.

LÆS OGSÅ: Mundbind og ansigtsmasker anbefales stadig ikke til almindelige danskere

Håndvask og håndsprit kan også give ‘falsk tryghed’

Vi ved altså ikke nok om, hvordan danskerne vil bruge mundbind, og derfor er det ikke sikkert, at de vil have den ønskede effekt.

I værste fald giver mundbind anledning til en ‘falsk tryghed’ lyder ræsonnementet.

Men kan man ikke også vaske sine hænder dårligt eller opleve en falsk tryghed ved brug af håndsprit?

»Jo, det kan man måske nok. Effekten af håndsprit er vi mere overbeviste om. Her ved vi, at sprit og sæbe dræber virus, men hvis man i praksis ikke er omhyggelig nok – eller ikke vasker og spritter hyppigt nok, kan effekten selvfølgelig reduceres. Her er der heldigvis fra sundhedsmyndighedernes side meget fokus på, hvad den korrekte fremgangsmåde er,« siger Henning Bundgaard.

Brian Kristensen fra Statens Serum Institut er enig i, at man også kan være dårlig til at vaske hænder, men:

»At vaske hænder er trods alt noget af det første, vi lærer, og det er vi alt andet lige mere vant til end at bære mundbind. Desuden er der mange flere studier, som systematisk har undersøgt og dokumenteret en effekt af håndhygiejne ude i virkeligheden i for eksempel dagplejer og skoler, end der er for mundbind,« siger han.

LÆS OGSÅ: Corona: Er jeg mindre udsat, hvis jeg trækker halstørklædet op, og hvornår kan vi teste, om man har været smittet?

Statens Serum Institut: De nuværende råd er tilstrækkelige indtil videre

Brian Kristensen afviser ikke, at mundbind kan blive en del af anbefalingerne i fremtiden, men lige nu er dokumentationen bare ikke god nok, fortæller han.

»Det er svært at argumentere for, at vi skal gøre mere, end vi allerede gør. Danskerne er gode til at gøre, som vi anbefaler, og alt tyder på, at der er nogenlunde styr på situationen,« siger han.

Der er i øjeblikket mangel på værnemidler til sundhedspersonale i Danmark, og der er blevet spekuleret i, at det er grunden til, at mundbind endnu ikke anbefales til alle danskere.

Men Brian Kristensen afviser, at det skulle være en mangel på mundbind, der ligger til grund for, at de ikke kan anbefales generelt.

»Jeg kender ikke gennemgående til forsyningssituationen, men det er udelukkende den videnskabelige dokumentation, der ligger til grund for vores anbefalinger,« siger han.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Nyt studie kan komme med en afklaring inden for en måned

Selvom de nuværende anbefalinger ser ud til at virke, glæder Brian Kristensen sig alligevel til at få resultater fra det nye danske studie, som Henning Bundgaard og hans kollegaer begynder på i midten af næste uge.

Her skal 6.000 danskere deltage, og halvdelen udstyres med mundbind, mens den anden fortsat følger de nuværende anbefalinger. Det skal helst være personer, der dagligt er udenfor og i kontakt med andre mennesker, fortæller Henning Bundgaard.

»Vi vil gerne have fat i danskere, der stadig går på arbejde, så vi kan se, om der er en effekt i forhold til smitte, når man færdes blandt andet mennesker,« siger han.

I øjeblikket har forskergruppen 3.600 tilmeldte forsøgspersoner, og de vil gerne nå op på 6.000, inden forsøget starter. Hvis det kunne være dig, kan du tilmelde dig på Rigshospitalets hjemmeside her.

Forsøget forventes færdig i slutningen af maj, og der kan vi altså have ny evidens for, om mundbind virker mod coronavirus blandt danske borgere.

Og det glæder Brian Kristensen:

»Hvis det er konstrueret på en fornuftig måde, er det helt sikkert noget, som vil give os ny viden. Vi er ikke låst fast i vores anbefalinger, og vi er begejstrede, når der kommer nye studier, som gør os klogere. Så det kan sagtens tænkes, at vi kommer til at justere vores anbefalinger,« slutter han.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

LÆS OGSÅ: Praktiske råd: Hvordan håndterer jeg rengøring, madlavning, tøjvask og indkøb under corona-krisen?

WHO: Sådan bærer du en ansigtsmaske

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler ligesom Sundhedsstyrelsen, at raske borgere ikke bruger ansigtsmaske.

De vurderer også, at ansigtmasker kan give falsk tryghed og øge smitte, hvis de ikke bruges korrekt. 

De anbefaler til gengæld, at sundhedspersonale og syge patienter med symptomer som hoste og feber bærer maske.

I videoen herunder kan du se, hvordan en ansigtsmaske ifølge WHO bruges korrekt.