Danske forskere afslører bekymrende mekanisme i havet

Koraller er både smukke at kigge på, men også virkelig vigtige, når det gælder havets økosystem.

Koralrevene huser nemlig cirka 25 procent af alle arter i havet. Eksempelvis mange fisk, som også er en vigtig fødekilde for os mennesker – især lokalt i øsamfund.

Men nu finder forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie, at fimrehår, der sidder på korallernes overflade, kæmper med stigende temperaturer i havet.

Det er skidt nyt, for disse fimrehår, såkaldte cilier, er under normale omstændigheder vigtige hjælpere for korallerne.

»Det er et kæmpe problem, for cilier, der normalt ’beskytter’ koraller, kan kun fungere op til en vis temperatur. Derefter kommer de faktisk til at kvæle korallerne og accelerere deres endeligt. En slags akut koraldød,« forklarer Michael Kühl, der er professor i marinbiologi og forfatter til det nye studie.

Ven bliver til fjende

De mange fimrehår har normalt nogle bestemte bevægelsesmønstre, der hjælper med at give ilt til korallerne.

»Vores studie viser, at når havvandets temperatur stiger moderat, så bevæger cilierne sig mere. Det skaber strømhvirvler, der øger ilttransporten fra havvandet til korallernes overflade,« forklarer Michael Kühl.

Men da havvandets temperatur rundede 37 grader i forskernes forsøg, kollapsede ciliernes bevægelser, uddyber koralforskeren:

»Ciliebevægelserne bryder sammen, strømhvirvlerne forsvinder, og nu er korallen stort set iltfri og tæt på at dø. Vævet går simpelthen i opløsning,« siger han.

Det, der startede som en beskyttelsesmekanisme eller ’ven’, om man vil, er pludselig blevet til korallernes fjende.

Kan måske hjælpe til at spotte tegn på tidlig koral-stress

Forskernes nye viden om, hvordan varmere havvand påvirker ciliers bevægelsesmønstre, er opstået via laboratorieforsøg og matematisk modellering.

Selvom studiet peger på et alvorligt problem, er opdagelsen brugbar i bestræbelserne på at redde koralrev.

»Vores resultater kan bruges til at få øje på kritiske tegn på varmestress hos korallerne – endnu tidligere end hidtil,« siger Michael Kühl.

Ayla Kroon, der er koralbiolog og arbejder med at beskytte koralrev for NGO’en Soneva Fonden på Maldiverne, er begejstret for det nye KU-studie.

Hun forklarer, at selvom temperaturerne i havene meget sjældent når op på de 37 grader, der er ciliernes smertepunkt i studiet, så kan det være relevant viden til fremtiden, hvor havvandets temperatur kun ser ud til at gå opad.

»Resultaterne er et startsted for mere forskning i ciliernes tolerance overfor forskellige forhold. Vi koralbiologer kan bruge denne viden i vores strategier for at genoprette koralrev,« udtaler Ayla Kroon til Videnskab.dk.

Kan tolkes anderledes

Hans Ulrik Riisgård og Poul Scheel Larsen, som er professorer emeritus på henholdsvis SDU og DTU, peger dog på en anden mulig fortolkning af studiets resultater.

De mener, at ciliernes øgede aktivitet kan skyldes, at havvandet bliver mere tyndtflydende ved høje temperaturer og peger på flere studier, der bakker op om sammenhængen.

»Vi er heller ikke helt overbeviste om, at cilierne er så vigtige for korallernes iltoptag. Koraller får også ilt produceret af de mikroskopiske alger, de lever i symbiose med,« siger Hans Ulrik Riisgård.

Dog er begge forskere enige i, at det er vigtigt at forske i mekanismer, der påvirker koraller under varmestress.

Mørk fremtid for farverige koraller

Det ser dog generelt sort ud for de fine koraller.

Siden 1950’erne har kloden mistet cirka 50 procent af verdens koralrev, hvor de fascinerende og farverige dyr lever i symbiose med alger, forklarer Michael Kühl.

De stigende temperaturer i havet bleger og dræner korallerne for energi ved at udslette deres alger, som giver korallerne deres flotte farver og forsyner dem med mad i form af sukker.

»Den fjerde globale masseblegning af koraller i perioden 2023 til 2025 udsatte 84 procent of alle verdens koralrev for kritisk varmestress. Det er ikke just positivt,« siger Michael Kühl fra Københavns Universitet.

Han peger desuden på, at dystre klimamodeller spår, at op til 90 procent af verdens koralrev vil være væk i 2050.

»Og det er endda, hvis vi lever op til Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning på halvanden grad,« siger Michael Kühl.

»Så selvom vi kan lære at se de tidlige tegn på koralstress gennem ciliernes bevægelser, er løsningen stadig grøn omstilling og at mindske global opvarmning, hvis vi vil modvirke de dystre fremtidsudsigter,« siger Michael Kühl.