I de seneste uger er der blevet registreret flere nye smittede med coronavirus i Danmark, og for mange har det sikkert betydet, at sygdommen har fyldt mere i bevidstheden.
Håndtryk, kys og kram har måske har siddet lidt løsere over sommeren, hvor smittetrykket har været lavt, men nu skal vi til at bruge mundbind i offentlig transport og opfordres til at huske social afstand og afspritning.
Coronaens genopblusning har givet anledning til flere spørgsmål om, hvordan vi skal bruge mundbind, hvornår vi skal testes, om du kan besøge ældre familiemedlemmer og meget mere.
Spørgsmålene kommer fra Forskerzonens læsere, som har stillet deres corona-spørgsmål direkte til to forskere i en livechat.
Vi har håndplukket nogle af de mest interessante spørgsmål og svar, som du kan læse her.
Er smittestigningen et udtryk for, at vi tester flere?
Lad os lægge ud med at undersøge, hvad det er for en udvikling, vi ser lige nu, hvor der meldes om mange nye smittetilfælde i byer som Aarhus, Silkeborg, Herning og Randers.
Oliver spørger:
»Der er kommet lidt flere smittede nu og i de seneste uger, men vi tester da også mange flere, end vi har gjort tidligere. Er stigningen ikke bare et udtryk for, at der er flere, der bliver testet?«
Olivers teori kan umiddelbart lyde tænkeligt nok, men hvis vi både ser på, hvor mange vi tester og andelen af positive testresultater, er der ingen tvivl om, at smitten er øget.
»En lille del af stigningen kan måske tilskrives, at vi tester flere, men samtidig med at vi tester flere, er andelen af testede, som er positive, vokset,« lyder svaret fra epidemiforsker Viggo Andreasen.
Han fortæller, at andelen af tests, der kommer tilbage positive, er steget fra omkring 0,3 procent i begyndelsen af juli til cirka 0,5-0,6 procent midt i august.
»Normalt ville man vente, at når man tester flere, skulle andelen af positive svar falde, men det er altså ikke tilfældet,« uddyber Viggo Andreasen, som er lektor ved institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
Er pandemiens anden smittebølge over os nu?
Smittetrykket stiger altså i Danmark – men er det et udtryk for, at vi er på vej ind i epidemiens anden bølge?
Forskere har spået, at en anden bølge af coronavirus kan skylle ind over os i efteråret, ligesom man så det med Den Spanske Syge, der hærgede i store dele af verden i 1918-20. Kan vi være på vej mod en lignende udvikling?
»Hvornår står vi officielt i en anden smittebølge?« spørger Oliver S kort og godt.
Svaret er imidlertid ikke helt så ligetil, for det afhænger meget af, hvor gode vi er til at følge myndighedernes retningslinjer.
»Hvis der holdes afstand, sprittes og bruges masker i busser, tog, færger og metro, så forventer jeg ikke en egentlig anden bølge, men udbrud, som i Ringsted og Aarhus. Dem kan vi bekæmpe, så de forbliver relativt lokaliserede,« svarer Niels Høiby, klinisk professor på Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet.
Dermed er en anden smittebølge ikke et uundgåeligt scenarie under en pandemi, men noget, vi selv kan påvirke via vores opførsel.
Hvad hjælper mundbind i offentlig transport, når folk ikke holder afstand i supermarkedet?
Anden smittebølge eller ej, så lader spørgsmål om, hvordan vi håndterer smitterisikoen i dagligdagen, til at fylde en del hos folk.
Forskerzonens livechat har i hvert fald været fuld af spørgsmål om mundbind, håndvask og social afstand, og nogle påpeger, at folk i stigende grad glemmer at holde social afstand.
For eksempel har Tovelil Holm gjort en observation:
»Nu skal man bære mundbind i alle offentlige transportmidler samt i flere andre situationer. I supermarkederne er det ikke nødvendigt, bare man overholder de gældende anbefalinger. Men rigtig mange går lige forbi afspritningsflaskerne og holder ikke afstand. Så…?«
Med sin betragtning om ironien i, at vi beskytter os nogle steder i offentligheden, men ikke andre, rammer hun ned i en stor udfordring lige nu, mener Viggo Andreasen.
»Det er svært at opretholde den sociale afstand nu, hvor corona er blevet en del af hverdagen, og hvor vi har så relativt få tilfælde. Alternativet til social afstand er til en vis grad effektiv smittesporing. Smittesporing kan måske reducere behovet for social afstand med cirka halvdelen. Til gengæld kræver det, at vi holder smittetallet nede,« svarer han, og medgiver, at det er en udfordring.
Må du hive mundbindet ned under hagen imellem brug?
Flere på livechatten spørger ind til, hvordan og hvornår man skal bruge mundbind korrekt.
»Er det ok at hive mundbindet ned under hagen imellem brug?« spørger Francesca eksempelvis.
Kravet om mundbind i offentlig transport træder i kraft på mandag, og vi danskere har aldrig haft kultur for at bære mundbind i offentligheden, så Francesca er sikkert ikke den eneste, der godt kunne bruge et par tommelfingerregler om korrekt brug.
Helt overordnet skal man så vidt muligt undgå at røre ved eller flytte rundt på mundbindet, når man har sat det på, lyder det fra Niels Høiby, der ikke anbefaler, at man hiver mundbindet ned på hagen.
»Risikoen er, at ydersiden er blevet forurenet med virus fra en asymptomatisk smittebærer (en smittet uden symptomer, red.). Når masken hænger under hagen, kan den forurene fingre og tøj. Indersiden af masken er heller ikke beskyttet og kan blive forurenet med eventuel virus fra ydersiden,« siger han.
»Så behold masken på, eller tag den af og put den i en plastikpose til snavsede masker, og sprit hænderne af bagefter,« fortsætter han.
Mundbind på arbejdet – ja eller nej?
Mundbind er kun påkrævet i offentlig transport, men det kan også være en god ide at bruge mundbind på arbejdet, hvis man for eksempel skal til møde i et lille lokale, hvor afstandskravene ikke kan overholdes.
Sådan lyder Niels Høibys svar på Dittes spørgsmål om værnemidler på arbejdspladsen.
»Hvis afstanden mellem personer ikke kan overholde en meter, eller hvis du tilhører en gruppe, som er mere modtagelig for COVID-19, bør du bruge mundbind,« lyder det fra Niels Høiby.
Hvis du er særligt modtagelig overfor coronavirus, er afstandskravet på 2 meter, understreger han.
Det kan også være en god ide, hvis arbejdsgiver lader flest mulige medarbejdere arbejde hjemme for at forhindre smitttespredning, vurderer Niels Høiby.
»Men vi skal jo til at leve med corona, indtil der kommer en vaccine om cirka 9 til 12 måneder, så vi skal finde en balance, hvor vi også tager hensyn til andre forhold,« tilføjer han.
Skal du coronatestes, før du besøger et svagt familiemedlem?
En ting er dagligdagen på arbejdet, hvor ens kollegaer formentlig typisk er sunde og raske, men hvordan forholder man sig, hvis man skal omgås en person, der ikke kan tåle at blive smittet?
»Min mor har desværre lige fået konstateret lymfeknudekræft i stadie tre. Hun har fået sin første ud af 6 behandlinger. Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg skal træde hjælpende til hjemme hos mine forældre? Bør jeg tage en coronatest før hvert besøg?« spørger Karina.
Når Karinas mor har kræft, er det bestemt ikke en dårlig ide at lade sig coronateste før hvert besøg, vurderer Niels Høiby.
»Da din mor er hjemme, regner jeg med, at hendes immunsystem kun er lettere påvirket. Men hun må ikke få COVID-19. Du skal have taget en coronatest,« svarer han, og fortsætter:
»Uafhængig af testresultatet skal du spritte hænder og bruge maske, når du hjælper, og undgå tæt kontakt med din mor. Hvis det er muligt, kan I måske sidde ude i haven og tale sammen. Hvis du holder to meters afstand derude, behøver du ikke at have maske på.«
Hvad skal der til, før vi får vores normale hverdag tilbage?
Vi er sikkert mange, som længes efter en helt normal hverdag, hvor man kan kramme sin kræftsyge mor, gå i supermarkedet uden ængstelse og ånde frit uden et snærende mundbind.
Men hvad kræver det, at vi kan komme tilbage til en almindelig dagligdag uden restriktioner, spørger Peter Hansen.
For det første kræver det, at vi bliver ved med at opspore coronasmitten, lyder det fra Viggo Andreasen.
»Der er flere internationale studier, som viser, at kontaktopsporing kan forhindre 30 procent, måske op til 50 procent, af smittetilfældene. Det er meget svært at standse mere end det, da måske 75 procent af de smittede enten ikke har symptomer endnu, eller slet ikke udvikler symptomer,« fortæller han.
Hvis vi rent hypotetisk standsede al smitteopsporing, ville hver smittede give COVID-19 videre til i gennemsnit omkring 2,5 personer. Hvis vi sporer smitten, kan det nedbringes til, at en smittet videregiver sygdommen til 1,5 personer, forklarer Viggo Andreasen.
»Resten af smittespredningen vil vi være nødt til at stoppe ved hjælp af social afstand, indtil der kommer en vaccine. Der bliver altså brug for en vis social afstand i lang tid - dog ikke så voldsom som i marts og april,« vurderer han.
Som de fleste nok allerede har set i øjnene, forbliver coronavirus nok en faktor i vores hverdag et godt stykke tid endnu.
Men forskernes budskab er, at en anden bølge ikke er givet - vi kan selv påvirke coronaens tag i befolkningen ved at holde afstand, bruge mundbind og spritte af.
