Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen (også) stofmundbind: Sådan vælger du det bedste
Forskningen er faktisk rig på studier, der har undersøgt stofmundbind. Her får du en guide til at vælge det bedste.
Stofmundbind stofmasker corona hvilke er bedst guide vælge sy selv

Stofmundbind kan både købes i butikker og på nettet, og de kan laves selv. Uanset, hvad du gør, er det vigtigt, at du vælger bedste stofmundbind. Det får du en guide til her. (Foto: Shutterstock)

Stofmundbind kan både købes i butikker og på nettet, og de kan laves selv. Uanset, hvad du gør, er det vigtigt, at du vælger bedste stofmundbind. Det får du en guide til her. (Foto: Shutterstock)

Mundbind og masker er blevet en del af en ny corona-virkelighed i Danmark.

I skrivende stund anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af mundbind i offentlig transport i hele landet, mens det er et krav i Aarhus, hvor smittetalet er højt. Efter artiklens udgivelse har styrelsen meldt ud, at mundbind fra 22. august bliver et krav i den kollektive trafik i hele landet.

Kirurgiske engangsmundbind er stadig at foretrække, men man kan til nøds bruge stofmundbind, lyder vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, der ellers har været tilbageholdende med at anbefale stofmundbind. 

»Et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede,« sagde direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, da vejledningen blev opdateret 7. august.

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, har i Weekendavisen tidligere argumenteret for, at vi skulle åbne for brugen af stofmundbind, og han glæder sig derfor over holdningsskiftet hos myndighederne 

»Det er meget fint, at de er blevet klogere,« siger Niels Høiby og fortsætter:

»Stofmundbind er blevet gennemprøvet af forskere, og nogle virker vældig godt, mens andre virker knap så godt. Overordnet er de dog et godt alternativ til kirurgiske engangsmundbind.« 

Stofmundbind har den fordel, at de kan genbruges, hvis de desinficeres, og så kan de på sigt måske være et billigere alternativ til de kirurgiske engangsmundbind.

Stofmundbind kan både købes i butikker og laves selv, men uanset om du køber eller syr selv, hvordan vælger du så det rigtige? 

KLIK FOR AT ZOOME. Der er mange ting at forholde sig til, når det gælder stofmundbind. Vi har samlet de vigtigste i grafikken her. Få uddybninger i artiklen. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Tre ting: Lag, materiale og pasform

Grundlæggende er der tre ting, du skal sætte dig ind i, når du vælger et stofmundbind: 

  • Tykkelsen eller antallet af lag: Jo flere lag des bedre, men man skal også kunne trække vejret. 
  • Materialet: Noget materiale egner sig bedre til forskellige lag end andet. Inderste lag skal være fugtabsorberende, mens det yderste skal være fugtafvisende. 
  • Pasformen: Det er afgørende, at mundbindet sidder tæt og passer til dit ansigt, så du ikke hele tiden skal rette på det.

Vi gennemgår de tre ting her i artiklen. Men først et lille forbehold:

Stofmundbind giver ingen garantier

Når du bruger et stofmundbind, er der ingen garanti for, at du som enkeltperson ikke smitter eller bliver smittet.

Stofmundbind skal ses som et våben i den kollektive kamp for at holde smittetrykket nede på samfundsniveau, hvor de til gengæld kan være nyttige

Et metastudie i The Lancet vurderer således, at en smittespredning med coronavirus kan bekæmpes, hvis en tredjedel af en befolkning bruger mundbind, der virker »rimeligt godt«.

»’Rimeligt godt’ er en maske, der filtrerer cirka 80 procent af partiklerne eller derover fra, og det er der flere stofmundbind, der gør,« fortæller Niels Høiby.

En rapport fra britiske Royal Society, der ikke er blevet fagfællebedømt (kvalitetsvurderet af uafhængige forskere), viser blandt andet, at hybrid-stofmaskerne i tre lag, som vi vil gennemgå i artiklen her, kan filtrere 80 procent af små partikler (på under 300 nanometer) og 90 procent af store partikler (større end 300 nanometer).

Et kirurgisk mundbind filtrerer til sammenligning 95 procent af partiklerne fra, hvis det bruges korrekt. 

Det var det. Videre til de tre pointer om stofmundbind.

Tykkelse: Tre lag er passende

Flere forskere har undersøgt ansigtsmasker og mundbind, og den generelle erfaring er egentlig ret logisk: 

»Overordnet kan man sige, at jo flere lag, desto bedre,« konkluderer et australsk forskerhold, der har undersøgt, hvor effektive forskellige mundbind er til at afværge spredning af luftbårne dråber, når vi taler, hoster eller nyser.

Jo flere lag, der er i masken, des bedre er masken nemlig til at fange og filtrere partiklerne, du indånder og udånder. 

I et nyt australsk studie, der er blevet beskrevet på Videnskab.dk, har et forskerhold sammenlignet, hvor effektive forskellige mundbind er til at afværge spredning af luftbårne dråber, når vi taler, hoster eller nyser. Så effektivt afværger de forskellige masker spredningen af smitte. (Video: YouTube/The Conversation)

Man skal faktisk helt op på 12 lag, før et stofmundbind er lige så effektivt som et kirurgisk engangsmundbind, konkluderer det ovennævnte metastudie i The Lancet. Det kan dog være ret svært at trække vejret gennem 12 lag stof.

Derfor anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der læner sig op ad Lancet-studiet, som WHO også har sponseret, Sundhedsstyrelsen herhjemme og flere andre udenlandske sundhedsmyndighederne tre lag til stofmundbind. 

Det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har lavet en guide til, hvordan man syr sin egen stofmaske. Her anbefaler de, at man bruger mindst 3 lag.

»Minimum 3 lag er godt. 4 og 5 kan man også godt bruge. Det handler om balance, så længe man ikke har problemer med vejrtrækningen,« fortæller Niels Høiby.

Sundhedsstyrelsen: Ikke alle bør bruge mundbind

Hvis du eksempelvis har vejrtrækningsproblemer, bør du helt generelt holde dig fra masker og mundbind, lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen.  

Styrelsen vurderer desuden, at børn på op til 12 år, folk med nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, bør undtages brugen af mundbind.

Brug tætvævet bomuld til det inderste lag

Hvis vi går ud fra, at dit stofmundbind er i 3 lag, så bør du være opmærksom på, hvilket materiale de forskellige lag er lavet af.

Lad os begynde med det inderste lag - altså det lag, der er sidder tættest ind mod din næse og mund.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder på, at det inderste lag bør »være fugtabsorberende og føles behageligt mod ansigtet. Det er en god ide at vælge lyst materiale, så du kan se, om det er snavset.«

WHO anbefaler, at man bruger tætvævet bomuld, som inderste lag, og det bakkes generelt op af forskningen på området.

»Et naturmateriale som bomuld er fint til det inderste lag,« vurderer Karen Marie Hasling, der er tekstilingeniør og adjunkt ved Designskolen Kolding.

Man skal dog være opmærksom på, at kvaliteten af materialerne kan svinge, tilføjer Karen Marie Hasling og understreger, at det er svært at give en helt konkret vejledning på, hvordan man vælger den bedste kvalitet: 

»Hvis man er i tvivl om, hvilket materiale man har i hænderne, kan man typisk få hjælp ved at kigge i vaskeanvisningen,« påpeger tekstilingeniøren.

Se faktaboksen for at få hjælpe til at vurdere, hvornår stoffet er vævet tæt nok.

Hvordan vurderer du, om et stof er tætvævet?

En tommelfingerregel er, at vævningen bør være så tæt, at du ikke kan se omridset af de forskellige fibre, når materialet holdes op mod lyset, skriver MIT Medical i deres anbefalinger til stofmasker

Tætvævet stof er bedre end stof, du kan se lys igennem, skriver CDC desuden i deres anbefalinger.

Brug polypropylen til midterste lag

Hvis bomuld er bedst, er det oplagt at tænke, at du bare bør vælge en maske med en masse lag af bomuld, men så enkelt er det ikke. 

Tidligere nævnte studie i American Chemical Society Nano viser nemlig også, at mundbind af to eller flere forskellige lag stof var langt bedre end mundbind med et lag eller to lag af samme stof.

Hvis du har et stofmundbind af tre lag, vil det andet eller midterste lag fungere som en slags ekstra filter. Det andet lag kan enten være syet ind i masken, eller det kan være et filter, man selv skifter ud, hvis din maske er designet til det. Se videoen her.

Der findes et hav af guides til, hvordan man syer sin egen maske. I videoen fra WHO her, arbejdes der med et design, hvor det midterste filter kan udskiftes. (Video: WHO)

Fidusen med stoffet til det andet lag er, at det skaber en form for elektrostatisk filter, der fanger partikler med statisk elektricitet. 

WHO anbefaler ikke-vævet materiale såsom polypropylen det det lag, der skal fungere som filter. Polypropylen er et syntetisk materiale, der for eksempel bruges til at fremstille svedtransporterende tekstiler som sportsundertøj. CDC anbefaler chiffon som filtermateriale.

Støvsugerposer, der også er lavet af polypropylen, er et konkret bud på, hvad man kan bruge som midterste lag. I en undersøgelse af forskellige materialers beskyttelse mod den nye coronavirus, virkede støvsugerposer mest effektivt efter de klassiske kirurigske mundbind, tilføjer Niels Høiby.

Karen Marie Hasling vurderer ligeledes, at materialet fra støvsugerposer vil fungere fint som det midterste lag.   

»Man skal tænke på, at der skal så mange ting som muligt til for at bremse partiklerne, og det er lige præcis det koncept, der gør sig gældende med en støvsugerpose. Det er samtidig et 'non-woven' (ikke-vævet, red.) materiale, som WHO anbefaler,« forklarer hun.

Endnu et materiale, som Karen Marie Hasling også vurderer som værende et fint alternativ til midterste lag, er Vliselinen, der handles i de fleste stofbutikker. 

Tredje lag skal være fugtafvisende 

Mens det inderste lag bør være fugtabsorberende, så det suger partiklerne fra dit åndedræt til sig, bør det yderste lag omvendt være fugtafvisende, så din maske ikke suger alle partiklerne i luften til sig. 

WHO anbefaler, at det yderste lag kan være lavet af polyester eller en blanding af polyester og et andet materiale. 

»Yderste materiale skal være vandafvisende. Her er et syntetisk materiale som polyester oplagt,« bekræfter Karen Marie Hasling.

Polyester findes i meget af vores tøj, men fordi konstruktionen af tekstilet også er afgørende, er det svært at komme med en konkret anbefaling. Derfor vil Karen Marie Hasling heller ikke anbefale én konkret konstruktion af polyesterfibre til dem, der gerne vil lave sy en maske selv. 

Vigtigt, at masken passer

Sidste ting, du skal være opmærksom på, er pasformen på masken. 

Faktisk kan utæthed omkring masken gøre en maske op til 50 procent mindre effektiv, påpeger forskergruppe fra Center for Nanoscale Materials i deres studie i American Chemical Society Nano.

En maske med god pasform dækker din næse og dine kinder helt tæt.

Hvis du selv vil sy en maske, skal du være opmærksom på, at den gerne må have noget volume eller ekstra tykkelse på siderne, så den sidder tættere. Det kan man også gøre på andre måde. Her er det vigtigste, at man ikke ender med en ‘flad’ rektangel, men forsøger at skabe et hulrum, forklarer Karen Marie Hasling.

Undgå halsedisser og masker med ventiler

Der er muligt at købe stofmasker med ventiler foran (som man kender det fra de ellers effektive ansigtsværn), der gør det nemmere at trække vejret. Men dem bør du holde dig fra ifølge forskningen.

Masker med ventiler foran gør nemlig også maskerne mindre effektive til at frasortere viruspartikler, vurderes det af MIT Medical i deres anbefalinger til stofmasker. Det bakkes op af et studie fra Duke University i USA, der har undersøgt 14 forskellige masker.

»Ventilerne er lukkede, når man trækker luft ind, men de åbner sig, når man taler, og lader dermed ufiltreret luft (og partikler, red.) sive ud,« siger en forskerne fra Duke University til ScienceAlert.

I samme studie konkluderes det, at man bør holde sig fra halsedisser i fleece, da det er én af de få ting, der faktisk gør mere skade end gavn. 

Maskerne skal selvfølgelig bruges ‘korrekt’

Til sidst skal det lige nævnes, at du selvfølgelig skal bruge mundbind korrekt - ellers er hele besværet i sidste ende uden nytte. 

»Stofmundbind bliver beskidte og forurenede som alle andre masker,« siger Niels Høiby, der henviser til de generelle retningslinjer for brug af masker og mundbind (se videoen med Søren Brostrøm forneden).

At bruge stofmaskerne ‘korrekt’ handler både om, hvordan du opbevarer dem (hav din maske i en plastikpose, så den ikke flyder frit rundt i en taske eller lomme).

Og så handler det om at rengøre dem, så du sikkert kan bruge dem igen. Hos Sundhedsstyrelsen lyder anbefalingen, at »mundbindet skal kunne vaskes flere gange ved mindst 60 grader.«

»Her skal man dog være opmærksom på, at pasformen kan ændre sig. Men filtreringen kan sagtens holde til at blive vasket,« tilføjer Niels Høiby.

Videnskab.dk har en uddybende artikel på vej om, hvordan du bedst rengør din stofmaske.

Om du bruger engangsmundbind eller stofmundbind, så er det vigtigt, at du bruger mundbindet korrekt. Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvordan man bruger et mundbind her. (Video: Sundhedsstyrelsen)

Sådan laver du dit eget mundbind

Hvis du har kørekort til symaskinen og de rigtige materialer, kan du lave et stofmundbind selv.

WHO og flere udenlandske sundhedsmyndigheder har udførlige guides til, hvordan du gør det. 

»Det er et forholdsvis enkelt design, men hvis man ikke er så trænet i at sy, kan man med fordel bruge lidt tid på at sætte sig ind i en af de guides der findes,« fortæller Karen Marie Hasling, der ikke vil anbefale én guide over en anden. 

»En god anbefaling er også, at man ser på de medicinske engangsmasker og kopierer deres design nogenlunde. Her er det vigtigt, at man er opmærksom på, at de tre lag ligger jævnt, når man syr masken,« tilføjer Karen Marie Hasling.

Niels Høiby ser heller ikke noget i vejen for, at man giver sig i kast med et hjemmelavet mundbind, hvis man følger vejledningen på området og sætter sig ordentligt ind i sagerne.

Her følger et par guides:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.