To millioner tonstunge og præcist udskårne kalksten. En myretue af mennesker, der har knoklet i ørkenen igennem 20 år.
Det er en del af historien bag det utrolige bygningsværk, som vi i dag kender som Keopspyramiden.
Pyramiden, der er 146,5 meter høj og betragtes som et af verdens syv vidundere, får stadig turister til at måbe og forskere til at klø sig i hovedet.
Hvordan gjorde de det? Hvordan udtænkte og byggede egypterne det gigantiske gravkammer for 4.600 år siden?
I et nyt studie føjes endnu en sten til den gådefulde fortælling om Keopspyramiden.
Her har lokale forskere undersøgt, hvad der gør den oldgamle bygning så modstandsdygtig over for de jordskælv, der af og til rammer området uden for Kairo, hvor pyramiden står.
I 1992 blev området ramt af jordskælv med en kraft, der fik over 12.000 bygninger til at kollapse og kostede 561 mennesker livet. I 1847 blev området ramt af skælv af endnu mere voldsom kaliber.
Alt imens stod Keopspyramiden fast uden særlige skader indvendigt eller udvendigt, trods død og ødelæggelse blandt omkringboende egyptere.
Svært at forestille sig en mere stabil bygning
Det er den gåde, der har fået et egyptisk forskerhold til at se nærmere på pyramidens modstandskraft, fortæller studiets ledende forsker, Mohamed Nabil El-Gabry:
»Pyramidens opsigtsvækkende holdbarhed gennem 4.600 år har længe været kendt, men de fleste forklaringer har mest været af kvalitativ og beskrivende karakter,« forklarer El-Gabry, professor i seismologi ved Egyptens Nationale Forskningscenter for Astronomi og Geofysik, i en mail til Videnskab.dk.
Ingen er altså førhen gået systematisk og kvantitativt til spørgsmålet.
\ Om Keopspyramiden ved Giza
Keopspyramiden går også under navnet ‘Den store pyramide i Giza’.
Pyramiden rangerer som et af verdens syv vidundere. Det er det ældste, men også det eneste overlevende af de syv.
Keopspyramiden blev bygget som en grav til farao Keops omkring 2560 f.v.t., i den periode man kalder for det 4. dynasti af Det gamle Egypten.
Pyramiden var oprindeligt 146,5 meter høj. Men i dag er den dog reduceret til cirka 139 meter, da dele af beklædningen er fjernet. Til sammenligning er Lighthouse i Aarhus Ø 142 meter høj, mens Rundetårn er 35 meter højt.
Pyramiden består af cirka 2,3 millioner granit og kalksten. De vejer hver især i omegnen af 2,5 tons.
Det kvadratiske grundareal er 53.000 m2, der svarer til 7,4 fodboldbaner, mens rumfanget er 2,6 millioner m3.
Lægger du domkirkerne i Firenze og Milano, Peterskirken i Rom, St. Paul’s Cathedral i London og Notre Dame i Paris sammen, ville de uden problemer kunne rummes i Keopspyramiden.
Hver side af Keopspyramiden er 230,33 meter. De afviger kun små fire centimeter fra hinanden og er orienteret nøjagtigt efter verdenshjørnerne med et minimalt udsving.
For at blive klogere har forskerne derfor målt, hvordan den omkringliggende støj - fra menneskers summen, havets bølger, ørkenvinden og så videre - vibrerer med forskellig styrke indeni og udenpå Keopspyramiden.
Det har de gjort for at se, hvordan pyramidens forskellige dele reagerer på de vibrationer, der får en bygning til at stå og dirre, når et jordskælv indtræffer.
Deres analyser viser først og fremmest, at styrken i vibrationerne tager til, når man bevæger sig fra pyramidens fod og op mod toppen.
Jordskælvsforsker Bo Holm Jacobsen har læst studiet for Videnskab.dk, og han fortæller, at det giver god mening, at pyramiden ikke har taget betragtelig skade af jordskælv.
»Det er svært at forestille sig en mere stabil bygning end en næsten massiv stabel af omhyggeligt tilpassede klippeblokke,« siger Bo Holm Jacobsen, der er lektor emeritus i geovidenskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
»Så det er ikke overraskende, at pyramiden har overlevet jordskælv i årtusinder.«
Jo smallere en bygning er, jo mindre skal der til for at vælte den, forklarer han:
»Tænk på almindelige murstensbygninger her i Danmark. De består af mure, som er uhyre smalle og høje stabler af blokke, med lidt mørtel imellem.«
»Der skal ikke meget til at vride mørtlen fra stenene, hvorefter det hele kan brase sammen, hvis bare bygningen forskydes en decimeter eller to.«
\ Sådan har forskerne gjort
Forskerne har målt vibrationer fra i alt 37 målepunkter fra pyramidens indre kamre til de ydre klippeblokke og det omkringliggende grundfjeld.
De kom frem til, at de fleste vibrationer i pyramiden var nogenlunde ensartede. 76 procent af vibrationerne blev således målt til at være mellem 2.0–2.6 hertz.
Det viser ifølge forskerne, at der er en god og solid massefordeling i pyramiden, der fordeler rystelser fra et jordskælv jævnt.
Vibrationerne var til gengæld stærkest i Kongens Kammer, der findes centralt i pyramiden - helt præcist 45 meter over grundfjeldet i den 146,5 meter høje bygning. I kongekammeret var vibrationerne fire gange stærkere end i grundfjeldet.
Over kammeret var der dog installeret flere såkaldte aflastningsrum, der ser ud til at reducere rystelser i det centrale kongekammer.
Pyramidens hjerte er sikret med særlig konstruktion
Hvis du har stablet klodser, er det måske logisk nok, at en kolos, der er tyk og stabil i bunden, er mere stabil end en høj og tynd bønnestage af en bygning.
Mohamed Nabil El-Gabry fremhæver da også en anden mere overraskende opdagelse, der har fanget forskernes opmærksomhed.
Oldegypterne har nemlig gjort brug af en særlig konstruktion, der sikrer selve hjertet af Keopspyramiden mod jordskælv.
I Kongens Kammer, der menes at være hvilested for farao Keops, som fik pyramiden opført, var vibrationerne nemlig allermest intense, hvilket gør kammeret særligt udsat.
Men lige over kammeret har egypterne installeret flere såkaldte aflastningsrum, der ser ud til at reducere rystelser i det centrale kongekammer.
De små aflastningsrum har samme stabiliserende funktion som kirkehvælvinger - de buer af sten, som du kan se i loftet af et kirkerum - fortæller Bo Holm Jacobsen:
»Egypterne har flade lofter i gange og gravkamre. Måske har de haft problemer med loftet under byggeriet, og så bygget noget, som ender med at simulere effekten af en hvælving,« siger han.
Mohamed Nabil El-Gabry fortæller, at de ikke kan vide, om konstruktionen egentlig er lavet af oldegypterne for at sikre kammeret mod jordskælv.
»Vi kan ikke påstå, at de gamle egyptere bevidst anvendte moderne principper for jordskælvssikring,« forklarer han.
Mohamed Nabil El-Gabry, der også er formand for sammenslutningen af afrikanske seismologer, mener til gengæld, at pyramiden kan inspirere moderne byggerier:
»Keopspyramiden rummer værdifulde erfaringer for moderne byggeri. Den er et fremragende eksempel fra oldtiden på robust design, der er opnået gennem geometri, solidt materialevalg og et klogt valg af placering,« lyder det.
Bo Holm Jacobsen er til dels enig:
»I mine øjne er den primære læring i forhold til byggeri, at naturlige materialer kan have forbavsende stor holdbarhed.«
»Det hører dog med i billedet, at der er ret tørt nær pyramiderne, og fugt er ofte dårligt for bygningers holdbarhed.«
»Men jeg vil ikke anbefale at imitere Keopspyramiden for at afhjælpe boligmanglen i vores storbyer, også selvom det måske er et ret sikkert design i forhold til jordskælv,« slutter han.
