Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret ebola-udbruddet i Den Demokratiske Republik Congo for en »international sundhedskrise«, efter at der nu også er bekræftede tilfælde i nabolandet Uganda.
Her er, hvad du bør vide:
Hvad er ebola?
Ebola er en alvorlig og potentielt dødelig infektionssygdom.
Den forårsager feber, skader på blodkarrene og i svære tilfælde blødninger, organsvigt og død.
Sygdommen blev første gang identificeret i 1976 i Centralafrika, og siden da har de fleste udbrud fundet sted i denne region.
Hvordan adskiller Bundibugyo-virus sig fra 'almindelig' ebola?
Ebola er faktisk en gruppe af beslægtede virusser. Den mest kendte og dødelige er Zaire-stammen, som har stået bag de største udbrud. Bundibugyo er en anden stamme, der først blev identificeret i Uganda i 2007.
Bundibugyo-virussen dræber typisk omkring 30–50 procent af de smittede, hvilket er ganske alvorligt, men lidt lavere end visse udbrud med Zaire-stammen.
Til sammenligning dør færre end 1 ud af 1.000 af den tilbagevendende vinterinfluenza, som kaldes sæsoninfluenza. Tidligt i COVID-19-pandemien døde cirka 1–2 ud af 100 smittede.
Ebola er derfor langt mere dødelig end de fleste sygdomme, som vi normalt støder på.
Udfaldet afhænger dog af faktorer som:
- Hvor hurtigt man får behandling.
- Hvor velfungerende det lokale sundhedssystem er.
- Om patienten har andre underliggende sygdomme.
Eksisterende ebolavacciner er udviklet til Zaire-stammen og beskytter muligvis ikke mod Bundibugyo-virus.
Hvordan smitter ebola fra person til person?
Ebola smitter via direkte kontakt med kropsvæsker fra en smittet person, som for eksempel blod, opkast, diarré, sved eller sæd.
Det sker oftest i forbindelse med pleje af syge, ved traditionelle begravelsesritualer, hvor man har kontakt med den afdøde, eller ved kontakt med smittede dyr.
Ebola smitter ikke gennem luften som influenza eller COVID, og man smitter ikke, før symptomerne begynder.
Kan det sprede sig til resten af verden?
Uganda grænser op til Den Demokratiske Republik Congo, som jævnligt bliver ramt af ebolaudbrud.
Mennesker, dyr og varer krydser ofte grænsen, hvilket kan gøre det muligt for sygdommen at sprede sig, før den bliver opdaget.
International smittespredning via flyrejser er mulig, men det er usandsynligt, at det vil føre til et større globalt udbrud. Ebola kræver tæt fysisk kontakt for at smitte, og international overvågning samt screening i lufthavne hjælper med at opdage tilfælde tidligt.
Hvad er en »international sundhedskrise«?
Det er Verdenssundhedsorganisationens højeste beredskabsniveau inden for global sundhed.
Det signalerer, at et udbrud udgør en potentiel international risiko, og at landene må samarbejde hurtigt og effektivt.
Det kan frigøre finansiering, teknisk støtte og styrke det internationale samarbejde. Det betyder ikke, at en global pandemi er uundgåelig, men det er et redskab til at mobilisere en hurtig og koordineret indsats.
Hvad er symptomerne på sygdom med Bundibugyo-virussen?
De tidlige symptomer minder om influenza eller malaria: feber, træthed, hovedpine, muskelsmerter og ondt i halsen.
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan patienterne få opkastning, diarré, mavesmerter, udslæt, forvirring og chok. En del patienter oplever blødninger, men det gælder ikke alle.
Da de tidlige symptomer ligner mange andre almindelige sygdomme, er laboratorietests nødvendige for at bekræfte diagnosen.
Hvorfor oplever Den Demokratiske Republik Congo gentagne ebolaudbrud?
Forskere mener, at ebola naturligt findes hos visse frugtflagermus.
Udbrud starter som regel, når mennesker kommer i kontakt med smittede dyr, for eksempel gennem jagt eller håndtering af vilde dyr.
Den Demokratiske Republik Congo oplever gentagne udbrud på grund af tætte skovområder, hyppig kontakt mellem mennesker og vilde dyr, begrænset sundhedskapacitet, konflikter, fattigdom og begrænset adgang til sundhedsydelser.
Klimaforandringer og skovrydning kan yderligere øge risikoen.
Uden en vaccine, hvilke behandlinger er der så?
Der findes ingen godkendt vaccine eller målrettet behandling specifikt mod Bundibugyo-virussen.
Patienter behandles med såkaldt understøttende behandling, hvilket betyder, at man hjælper kroppen med at fungere, mens den bekæmper infektionen.
Behandlingen består af væskebehandling, ilt, ernæringsstøtte og behandling af komplikationer. God understøttende behandling kan markant forbedre patientens overlevelseschancer.
Forskere arbejder aktivt på at udvikle antivirale lægemidler og antistofbehandlinger, som kan virke mod flere ebolastammer.
Hvad bliver der gjort for at stoppe udbruddet?
Sundhedsmyndighederne – støttet af WHO og internationale samarbejdspartnere – arbejder på hurtigt at identificere tilfælde, isolere patienter, opspore personer, der kan være blevet smittet, og informere befolkningen.
Sikker håndtering af begravelser er også afgørende.
Den globale kapacitet til at håndtere ebola er blevet væsentligt forbedret det seneste årti med bedre laboratorietest, hurtigere informationsdeling og stærkere regionalt samarbejde.
Findes der en ebolavaccine? Hvis ikke, arbejdes der på det?
Ja, der findes to vacciner mod Zaire-stammen af ebola, og de har vist sig at være meget effektive.
Ingen af dem er dog godkendt til Bundibugyo-virussen. Forskere arbejder nu intensivt på at udvikle vacciner, der kan beskytte mod flere ebolastammer på én gang.
Der forskes også i nye antistofbehandlinger, som kan virke på tværs af forskellige stammer, og de første resultater er lovende. Det aktuelle udbrud har understreget, hvor vigtigt det er at investere i sådanne brede løsninger, før den næste krise opstår.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
