Personer smittede med SARS-CoV-2, der er skyld i COVID-19, kan sprede virussen, når de taler, synger, hoster, nyser eller ånder ud.
Forskerne mener, at mundbind kan hjælpe med at begrænse spredningen af virussen, og beskytte os, når smittede personer bruger mundbind.
Derfor er brug af mundbind nu påkrævet i mange byer og lande.
De fleste af os bruger engangsmundbind eller genanvendelige stofmundbind, som ikke forhindrer smitte helt, selvom kirurgiske mundbind lader til at levere større beskyttelse.
De leverer dog ikke helt den samme beskyttelse som åndedrætsværn af typen N95 eller P2, som typisk bliver brugt af sundhedsfagligt personale.
Kan sandsynligvis reducere antallet af viruspartikler
Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan vi bærer mundbindet eller masken. Vi skal helst undlade at røre for meget ved det, og det skal dække næse og mund helt for at yde effektiv beskyttelse.
Selvom mundbind og åndedrætsværn muligvis ikke leverer 100 procent beskyttelse mod smitte, kan de sandsynligvis reducere antallet af viruspartikler, vi indånder - den såkaldte virale infektionsdosis.
Forskerne mener, at en lavere viral infektionsdosis kan mindske, hvor alvorligt et sygdomsforløb, en COVID-19-smittet person risikerer.
Steder, hvor udbredt brug af mundbind blev implementeret, oplevede en langt højere andel af asymptomatiske COVID-19-smittetilfælde.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Dosis er afgørende for sygdomsforløbet
Kan en lavere viral infektionsdosis hjælpe med at opbygge immunitet mod sygdommen?
Det undersøger to forskere fra University of California i en artikel i det anerkendte tidskrift New England Journal of Medicine. Teorien er dog endnu ikke blevet bevist.
Mængden af virus, som vi i første omgang bliver smittet med, er afgørende for, hvor syge vi bliver, ifølge evidens fra andre virusser og dyrestudier.
Vi ved, at det passer i forbindelse med hamstere, som i eksperimenter er blevet smittede med SARS-CoV-2.
1 eller 1.000 viruspartikler
Forestil dig, at du rører ved et dørhåndtag med én enkelt viruspartikel. Efterfølgende rører du ved din næse, så du inhalerer partiklen. Nu er du smittet med én viruspartikel.
Et estimat, publiceret i det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift The Lancet, indikerer, at én SARS-CoV-2-viruspartikel kan replikere sig og skabe knap 30 nye viruspartikler på 24 timer.
Disse 30 partikler kan så smitte 30 andre celler og skabe 900 nye partikler i de næste 24 timer.
Forestil dig nu, at en smittet person nyser lige foran dit ansigt, og du inhalerer 1.000 viruspartikler. Efter én replikationsrunde har du 30.000 partikler, og efter endnu en runde har du 900.000 viruspartikler.
I løbet af den samme tidsperiode skal din krop håndtere 1.000 gange så meget virus i forhold til det første scenarie.
Når først immunsystemet opdager virussen, skal det skynde sig at få virussen under kontrol og forhindre den i at replikere sig.
Det gør immunsystemet hovedsagligt på tre måder:
- Det fortæller vores celler, hvor de forstyrrer den virale replikation.
- Det laver antistoffer, som genkender og neutraliserer virussen for at afholde den fra at smitte flere celler.
- Det laver T-celler, som dræber virusinficerede celler.
Trin 1 er forholdsvis hurtig, mens det kan tage dage - eller endda måneder - at lave specifikke antistoffer og T-celler.
I mellemtiden replikerer virussen sig igen og igen, så den første virusdosis afgør, hvor stor en del af kroppen virussen har inficeret, før immunsystemet sætter ind i fulde omdrejninger.
Hvad med længerevarende immunitet?
Jo mere virus, desto større immunrespons skal der til for at bringe den under kontrol. Og det er faktisk denne immunrespons, som forårsager symptomer, som eksempelvis feber.
Ved en asymptomatisk infektion, tror vi, at immunsystemet muligvis har fået virussen under kontrol så tidligt i forløbet, at immunresponsen er mindre, og vi derfor ikke ser symptomer.
Vi tror altså, at mange meget alvorlige COVID-19-tilfælde muligvis er et resultat af, at immunsystemet overreagerer.
Derfor lader det til, at lægemidlet dexamethason kan reducere dødeligheden blandt de allermest syge COVID-19-patienter (men ikke i milde tilfælde).
Samme tanke bag vacciner
Efter kroppen bekæmper infektionen, holder den fast på nogle immunceller, i tilfælde af at vi bliver smittet igen.
Det er de såkaldte B-celler, som producerer antistoffer specifikke for SARS-CoV-2 samt T-celler, som dræber celler inficerede med virus.
Det er den samme tanke bag vaccinationer: Vi kan narre immunforsvaret til at producere disse SARS-CoV-2-specifikke celler uden at være inficeret.
Fordi et lille antal viruspartikler kan bane sig vej gennem mundbindet, er der større sandsynlighed for, at mundbindbrugerne muligvis oplever asyptomatiske infektioner.
Det er måske nok til at beskytte mod yderligere SARS-CoV-2-smitte.
Så hvis vi står i en situation med høj smitte i samfundet, og hvor vi ikke altid kan sikre behørig afstand mellem hinanden og øge effekten af social afstand, kan det muligvis hjælpe at bruge mundbind i det lange løb.
Endnu en grund til at bruge mundbind
Det lyder altsamme lovende, men der er meget, vi stadig ikke forstår.
Vi ved endnu ikke, om en asymptomatisk infektion kan genere tilstrækkelig immunitet til at beskytte mod fremtid smitte - eller om det overhovedet er registrerbart.
Den virale infektionsdosis er blot én faktor blandt mange, som afgør, hvor syg den smittede bliver af COVID-19. Andre faktorer er alder, køn samt andre underliggende forhold.
Sidst, men ikke mindst, kender vi ikke de langsigtede effekter af COVID-19. Det er bedst helt at undgå at blive smittet med COVID-19.
Det er ikke desto mindre endnu et argument for at bruge mundbind, og fordi mange COVID-19-tilfælde er asymptomatiske, risikerer vi at sprede smitte helt uden symptomer.
Vi tager ansvar, når vi bruger mundbind - også selvom vi føler os helt sunde og raske.
Larisa Labzin modtager støtte fra National Health and Medical Research Council of Australia og University of Queensland. Denne artikel er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
