Forsker bag mundbindsforsøg: »Alt bliver mistænkeliggjort«

Normalt løfter ingen politikere, meningsdannere eller konspirationsteoretikere et øjenbryn, når overlæge og professor Henrik Ullum forsker.

Normalt er det kun fagfæller, som for alvor interesserer sig for, hvor og hvornår den erfarne immunolog publicerer sine forskningsresultater, hvilke metoder han bruger, og hvor stærkt hans datagrundlag er.

Men tingene er ikke normale:

Siden pandemien ramte verden i foråret, er Henrik Ullum og andre coronaforskeres arbejde blevet omdrejningspunkt i ophedede og voldsomt polariserede debatter både i Danmark og i udlandet.

»Alt bliver mistænkeliggjort. Folk, der er uenige i vores metoder, konklusioner eller publikationsstrategier, går langt i deres udtryk af kritik,« siger Henrik Ullum, der er professor og overlæge på Rigshospitalet i København.

»Det fyger med anklager i alle mulige retninger, og det føles usikkert og ubehageligt. Vi bliver konstant kritiseret og anklaget for det ene og det andet, og vi bruger ekstremt meget tid på at slukke ildebrande i medierne. Det er tid, som vi burde bruge på at forske. Vi er jo forskere, ikke eksperter i krisekommunikation,« tilføjer han.

Resultater lader vente på sig

Henrik Ullum og en gruppe kolleger er senest blevet kastet for løverne på de sociale medier, fordi de i maj som de første på verdensplan gennemførte et lodtrækningsforsøg om effekten af mundbind under en pandemi.

I forsøget testede de, om mundbind reducerer risikoen for, at dem, der har dem på, bliver smittet med coronavirus.

Men resultaterne af forsøget lader vente på sig, for de tre store medicinske tidsskrifter The Lancet, JAMA og New England Journal of Medicine har afvist at publicere det danske studie, skrev Berlingske for nyligt.

Der er ikke noget usædvanligt i, at tidsskrifterne afviser at publicerer studier. Det sker konstant, at forskning ikke lever op til tidsskrifternes standarder og bliver afvist. Det er også helt normalt , at det tager lang tid, fra et forsøg er gennemført, til det bliver offentliggjort.

Alligevel førte Berlingskes artikel til spekulationer på sociale medier om, at det danske studie bliver censureret af tidsskrifterne.

Twitter-stormen blev samlet op af det Trump-venlige amerikanske medie Gateway Pundit:

»Det er for meget«

Spekulationerne på sociale medier er gået over gevind, oplever Henrik Ullum.

»Debatten er fyldt med misforståelser og konspirationer, som er kontraproduktive lige nu, hvor vi skal håndtere en epidemi« siger Henrik Ullum, som fortæller, at hans indbakke er fyldt med forespørgsler både fra Danmark og udlandet om studiet.

»Det er ekstremt ubehageligt at operere i et så højspændt miljø. Normalt er vi glade for, at der er interesse for vores arbejde. Men det her er for meget,« fortsætter han.

Da forskerne lavede forsøget med mundbind i maj 2020, havde de ikke drømt om, at det ville tage så lang tid at få det publiceret.

Fra starten var forskerne fast besluttede på, at de ville gøre som de plejer, når de laver kliniske forsøg: De vil vente på, at forskningen har været igennem en fagfællebedømmelse og optaget i et videnskabeligt tidsskrift, og publicere forsøgsresultaterne i et videnskabeligt tidsskrift, som sørger for et peer review, hvor fagfæller kvalitetstjekker studiet, før det bliver kendt i offentligheden.

»Videnskabelige tidsskrifter er garant for en process, hvor vi får kritiske spørgsmål fra andre forskere, hvor vi får misforståelser ryddet af vejen, og hvor svagheder ved studiet bliver gjort klare, før studiet bliver publiceret,« siger Henrik Ullum.

På Twitter har Henrik Ullum beklaget, at det trækker ud med offentliggørelsen. Hans tweet er i skrivende stund delt over tusind gange, og i kommentarsporet har det affødt yderligere spekulationer om, at det danske forsøg bliver censureret:

As one of the co-authors I can inform you that we are very unhappy about the delay of our study. We never anticipated this delay. The peer review process is important to secure correct scientific conclusions for this sensitive research question. https://t.co/f0LMKNRK3d

— Henrik Ullum (@henrik_ullum) October 22, 2020

Manglende evidens skaber polarisering

At debatten om mundbind løber løbsk forudså to britiske forskere fra Oxford University allerede for tre måneder siden.

På daværende tidspunkt havde de to forskere netop gennemgået forskningslitteraturen om effekten af mundbind. De fandt, at der mangler evidens for, at tiltaget kan reducere smittespredning i samfundet.

Det betyder ikke, at mundbind er nytteløse, men at der reelt ikke er ret meget viden om effekten, fordi det ikke er undersøgt i stærke videnskabelige studier, om brugen af masker virker.

»Det ser ud til, at der trods to årtiers pandemiberedskab er betydelig usikkerhed om værdien af at bære masker,« konkluderede de to forskere Tom Jefferson og Carl Heneghan fra Oxford universitets Center for Evidence Based Medicine.

Normalt er de sundhedstiltag, myndighederne anbefaler, testet grundigt i videnskabelige forsøg, før de tages i brug. De to forskere beklagede, at det ikke er tilfældet med påbud om mundbind.

Den manglende evidens for tiltaget kan bruges politisk og føre til en polariseret offentlig debat, spåede de i et indlæg på forskningscentrets hjemmeside.

Spørgsmålet om effekten af mundbind er åben »på vid gab for meninger, radikale synspunkter og politisk indflydelse,« skrev de.

​

Kun én klar skandale«

Det danske mundbindsstudie er dumpet ned i den ophedede debat, de britiske forskere forudså.

På sociale medier bruger oppositionspolitikere studiet som skyts mod regeringen og sundhedsmyndighederne, som kritiseres for ikke at indhente studiets resultater.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er en af dem, der har blandet sig i debatten med følgende tweet:

Søren Brostrøm er overbevist af udenlandske erfaringer om brug af mundbind, selvom han sagde det modsatte i foråret. Har SST indhentet resultaterne af det danske studie på RH? (Kender det ikke, og er den evidens bøjer jeg mig selvfølgelig for det - men skal vi ikke vide det?)

— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) October 23, 2020

Ikke kun politikere er gået til tasterne.

En professor i samfundvidenskab, Michael Bang Petersen, er også kritisk: Forskerne fra Rigshospitalet har selv et ansvar for, at omtalen af deres studie er løbet løbsk, mener han.

Forskerne bør ikke vente på tidsskrifternes accept, før de lægger de længeventede resultater frem. De kan få lavet en fagfællebedømmelse et andet sted, så studiet hurtigt kan komme samfundet til gavn, foreslår han.

Skandalen er ikke, at tidsskrifterne afviser studiet, men at forskerne ikke lægger dem ud alligevel, skriver han på Twitter:

There is only one clear scandal here: That the researchers apparently are so hellbend on getting into a top medical journal that they refuse to openly share their #covid19 research with the community and authorities in a preprint until it has happened. #openscience https://t.co/4LU0Dekh0E

— Michael Bang Petersen (@M_B_Petersen) October 22, 2020

Forsker: Verden har desperat brug for informationen

Kort efter, at Danmark lukkede ned i foråret, gik Michael Bang Petersen i gang med et forskningsprojekt om, hvordan befolkningen reagerer på de corona-tiltag, regeringen sætter i værk.

Han har fulgt mediernes dækning af coronatiltagene tæt, og han har lagt mærke til, at videnskab og evidens i øjeblikket fylder bemærkelsesværdigt meget i den offentlige debat.

»I forbindelse med pandemien ser vi et øget fokus i offentligheden på videnskab og ikke mindst på den sundhedsfaglige videnskab. Debatter, som normalt holdes indenfor de videnskabelige kredse, bliver pludselig trukket ud i offentligheden,« siger professoren til Videnskab.dk.

Uvidenhed fører til spekulation

Debatterne løber løbsk, fordi dem, der udtaler sig om coronaforskning, ikke nødvendigvis har specielt meget viden om, hvordan videnskab fungerer.

For eksempel har mange ingen forudsætninger for at vide, at det er helt normalt, at tidsskrifter afviser studier, eller at et enkelt studie ikke giver et endegyldigt svar, nævner Michael Bang Petersen.

Misforståelser og unødig mistænkliggørelse spreder sig derfor som en steppebrand, som det er tilfældet med det danske mundbindsforsøg.

»Der er opstået alt for stort postyr omkring et enkelt studie, som kun er et enkelt element i en større vidensproduktion om mundbind,« siger Michael Bang Petersen.

Den massive omtale af det upublicerede forsøg, som ingen kender resultaterne af, har medført alt for høje forventninger til, hvad studiet overhovedet kan bidrage med, siger professoren. Den pointe vender Videnskab.dk tilbage i en kommende artikel.

Hvis du vil klædes på til at deltage i debatten om corona-forskning på et oplyst grundlag, kan du med fordel læse Videnskab.dk's manifest med fem gode råd til, hvordan man kan gå kritisk til mediernes information om ny forskning.

Verden har desperat brug for informationen

Tom Jefferson, som for tre måneder siden var med til at lave førnævnte britiske gennemgang af evidensgrundlaget for mundbind, undrer sig også over, at forskerne fra Rigshospitalet ikke dropper tidsskrifterne og offentliggør resultaterne et andet sted.

»Jeg forstår ikke, hvorfor forskerne ikke lægger deres data ud. Verden har desperat brug for mere information om mundbind,« siger Tom Jefferson og fortæller, at han selv har bedt forskerne om dataene, men at de ikke svaret på hans e-mails.

»Vi bliver kritiseret, uanset hvad vi gør«

Henrik Ullum anerkender muligheden for, at forsøgets data kan deles for eksempel på en preprint server - det er en database, hvor forskere deler studier og giver hinanden feedback, før de sender deres forskning ind til et tidsskrift.

Samtidig forsvarer professoren beslutningen om at vente på publicering i et videnskabeligt tidsskrift med, at emnet er kontroversielt, og at det derfor er vigtigt, at studiet bliver kvalitetstjekket af et tidsskrift, før det kommer ud.

Hvis du er i tvivl om, hvad der skal til, før et studie kan blive optaget i et videnskabeligt tidsskrift, kan du blive klogere i artiklen Sådan foregår tidsskrifters kvalitetstjek.

Kritik uanset hvad

Under coronapandemien har der tidligere været eksempler på, at tvivlsom forskning er blevet overfortolket, fordi det er blevet offentliggjort, før det har været igennem tidsskrifternes fagfællebedømmelse, argumenterer Henrik Ullum.

»Jeg har en fornemmelse af, at vi kan blive kritiseret, ligegyldigt hvad vi gør: Hvis vi havde lagt studiet ud, før det var blevet fagfællebedømt, ville vi blive kritiseret for at gå ud med ikke-fagfællebedømte konklusioner,« siger han og fortsætter:

»Nu, hvor vi venter på fagfællebedømmelsen, bliver vi også kritiseret. Det fremlægges, som om vi tilbageholder data, selvom vi faktisk forsøger at få data ud.«

Sundhedsstyrelsen venter på publicering

Forskerne har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen om mundbindsforsøget, fortæller Henrik Ullum. Men styrelsen har ikke set studiets data og resultater.

Ligesom forskerne lægger styrelsen vægt på, at forsøgets datagrundlag og resultaterne skal igennem en fagfællebedømmelse hos et tidsskrift, før det kan indgå i myndighedernes retningslinjer og anbefalinger.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm skriver i en mail til Videnskab.dk, at styrelsen kun indhenter og bruger videnskabelige studier, der er fagfællebedømt og publiceret.

»Netop fordi kvalitetssikringen af forskningen er så vigtig, så handler vi som myndigheder generelt ikke på videnskabelige studier, før de er fagfællebedømt og offentliggjort i anerkendte tidsskrifter,« skriver Søren Brostrøm.

Styrelsens anbefalinger bygger på den samlede forskning, og det danske studie kun er en del af dokumentationen for eller imod brugen af mundbind, lægger han vægt på i mailen.

Et enkelt studie giver ikke svar

Uanset hvad det meget omtalte danske forsøg viser, kommer det ikke til at give et endegyldigt svar på spørgsmålet om effekten af mundbind.

Det er misforstået, at et enkelt studie kan give os sandheden, siger Michael Bang Petersen i en kommende artikel på Videnskab.dk.

Forsøget med mundbind bidrager til den samlede litteratur om emnet, men det kan ikke i sig selv fortælle, om mundbind begrænser smittespredningen i et pandemi-ramt samfund.

Studiet tester mundbind på 6.000 udvalgte danskere i en periode, hvor smittetallet var nedadgående, og ligesom alle andre videnskabelig forsøg, har det begrænsninger.

Forskerne har for eksempel kun testet, om dem, der bærer mundbind, er beskyttet mod at blive smittet. De har ikke undersøgt, om mundbind reducerer risiko for at smitte andre.