Hvordan ved jeg, om mit mundbind rent faktisk virker?
Du kan selv teste, hvor effektivt dit mundbind er. Australsk forsker forklarer hvordan.
COVID-19 corona sygdom mundbind smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Nu skal vi bruge mundbind i den kollektive transport  og i taxier. Men hvordan sikrer vi os, at vi har valgt den rigtige type mundbind? (Illustration: Shutterstock)

Nu skal vi bruge mundbind i den kollektive transport  og i taxier. Men hvordan sikrer vi os, at vi har valgt den rigtige type mundbind? (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det er et krav, at vi bærer mundbind, når vi skal med den kollektive trafik eller taxa, så mange af os skal nu købe eller lave vores eget mundbind.

Rapporteringer om mundbind med fejl eller mangler, som ikke lever op til myndighedernes sikkerhedskrav, risikerer at få nogle af os til at stille spørgsmålstegn ved, om mundbindene overhovedet har effekt.

Hvordan sikrer vi os, at de indkøbte eller hjemmefabrikerede mundbind yder beskyttelse?

Hvordan tester vi dem?

Hvad du skal se efter i CE-mærkede mundbind?

CE-mærkede mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet er almindeligvis i tre eller fire lag, oftest fremstillet af polypropylen.

Når du køber mundbind, bør de være CE-mærkede og leve op til lovgivningens sikkerhedskrav for medicinsk udstyr. Mundbindene, som ofte er hvide eller blå med bindebånd eller øreelastikker, er beregnet til engangsbrug.

Ved CE-mærkede engangsmundbind har producenten dokumenteret blandt andet filtreringsgraden og åndbarheden. 

Der findes tre typer CE-mærkede mundbind: Type I, Type II og Type IIR. Typeangivelsen refererer blandt andet til, hvor meget de filtrerer.

Hvis du vælger genanvendelige mundbind, betyder det ikke nødvendigvis, at de er ubrugelige. Det betyder bare, at de ikke er af medicinsk/kirurgisk kvalitet, og så kan du teste dem ved hjælp af de følgende metoder.

Hvad skal jeg se efter i genanvendelige mundbind af stof?

Mundbind af stof er ikke medicinsk udstyr, men de kan alligevel yde god beskyttelse.

Uanset om du laver stofmundbindet selv eller køber det i butikker eller online, bør det som udgangspunkt bestå af tre lag tætvævet stof, eksempelvis bomuld, være forsynet med elastikker og sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund.

Et enkeltlags-mundbind er bedre end intet mundbind, to lag er bedre end et lag, og tre lag er bedre end to lag.

Flere lag yder endnu mere beskyttelse.

Benyt stof med høj trådtæthed (også kaldet 'thread count', et begreb som angiver antallet af tråde per tomme (2,54 cm) af metervaren). 

Jo højere trådtæthed, desto bedre. Tætvævet stof er bedre end stof, du kan se lys igennem. Hvis stoffet er gennemsigtigt, er der stor risiko for, at luftbårne dråber og aerosoler kan trænge igennem mundbindet.

COVID-19 corona sygdom mundbind smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Ved stofmundbind skal du være opmærksom på tre ting: De skal være lavet af tre lag stof, stoffet skal være tætvævet, og det skal vaskes ved 60 grader. (Foto: Shutterstock)

Skal blokere for luftbårne dråber

Bomuld er ikke velegnet som yderste lag, fordi det er meget absorberende.

Hvis en person hoster eller nyser i nærheden af dig, skal mundbindet blokere for de luftbårne dråber, så de ikke trænger igennem mundbindet og smitter.

Polyester eller en blanding af polyester og bomuld er et bedre valg som yderste stoflag.

Stofmundbind bør som udgangspunkt bestå af tre lag tætvævet stof, inklusiv et fugtafvisende ydre lag.

Stoflaget tættest på huden må godt være bomuld, fordi det leverer bedre filtrering og er mere behageligt i brug og absorberer fugt fra udånding.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Mundbindet skal slutte tæt

Du bør sikre dig, at mundbindet slutter tæt. Hvis der er luftrum ved kanten af mundbindet, er der risiko for, at du indånder ufiltreret, kontamineret luft.

Det er en god idé at købe eller lave et mundbind med en justerbar 'bro' over næseryggen, som du kan forme, så mundbindet slutter tæt.

Hvis mundbindet er løst, kan du ifølge de australske sundhedsmyndigheder få mundbindet til at slutte helt tæt over næsen og kinderne ved hjælp af en nylonstrømpe over mundbindet.

Husk at vaske stofmundbindet dagligt ved mindst 60 grader.

Hvordan tester jeg mit mundbind derhjemme?

Test for god filtrering og pasform

For at teste filtrering og pasform kan du gøre en række ret tidskrævende eksperimenter derhjemme.

Men den amerikanske tv-vært og videnskabsformidler Bill Nye har populariseret en ganske enkel metode: Hvis du kan puste et stearinlys ud, mens du har mundbindet på,  får mundbindet dumpekarakter.

Det betyder nemlig, at mundbindet ikke yder den nødvendige beskyttelse imod luftbårne dråber. Hvis du kan puste luft ud gennem mundbindet, kan luft lige så vel strømme ind gennem mundbindet.

Hvis du kan puste et stearinlys ud med mundbind på, yder det ikke den nødvendige beskyttelse imod luftbårne dråber. (Video: YouTube)

Er mundbindet fugtafvisende?

Virussen bliver blandt andet spredt gennem luftbårne dråber, når vi taler, hoster eller nyser.

Hvis dråberne lander på mundbindet, skal det yderste lag holde dem i skak der.

CE-mærkede mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet er fugtafvisende, men det gælder ikke for alle mundbind, så det er vigtigt, at du tester stofmundbindet, før du bruger det.

Hvis en dråbe vand bliver absorberet af det yderste lag, yder mundbindet ikke nok beskyttelse.

Hvis vanddråben derimod lægger sig som en 'perle' på stoffets overflade, er mundbindet fugtafvisende. 

Inddæmme smitte og afværge nedlukning

Uanset om du vælger et CE-mærket mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet eller et stofmundbind, kan du bruge disse enkle tips til at teste mundbindet, før du bevæger dig ud blandt andre.

Mundbind kan sammen med myndighedernes anbefalinger om god håndhygiejne, brug af håndsprit, at hoste og nyse i ærmet, samt at nedbringe antallet af sociale kontakter og sikre behørig afstand mellem hinanden, sikre os selv og andre i samfundet.

Hvis nok af os bruger dem korrekt, kan de være medvirkende til at inddæmme smittespredningen og afværge endnu en nedlukning af samfundet.

Raina MacIntyre modtager støtte fra NHMRC (Principal Research Fellowship and Centre for Research Excellence), Medical Research Futures Fund samt Sanofi and Seqirus. Hun var konsulent for den australske mundbindsproducent Detmold, i 2020. 

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.